Læsetid: 1 min.

DR bør spille en mindre rolle

DR har svigtet sin rolle i mange år, mener Bent Blüdnikow, kulturjournalist og anmelder, Berlingske Tidende
Debat
16. marts 2007

"Jeg mener, vi er på vej ind i en mangfoldighed af udsendelser, kanaler og produktionsenheder. DR burde spille en mindre rolle og derfor skæres ned. Jeg ser ikke noget i vejen for, at man kan skære i medarbejderstaben - det vil vist kun være en god ting og lede til større effektivitet."

"Det vil da være udmærket for samfundet, hvis en vis seriøsitet fastholdes gennem en public service-forpligtelse. Men så skal de også koncentrere sig om det. Det kan så være seriøst at belyse politiske og historiske emner og leve op til den alsidighed, som DR igennem mange år ikke i tilstrækkelig grad har levet op til. Så hvis vi gennem al den her tumult kommer frem til, at DR virkelig tager pluralisme, alsidighed og mangfoldighed alvorligt, så synes jeg, der er meget vundet."

"Jeg mener ikke nødvendigvis, at underholdningsdelen bør have sin plads i en stor mastodont af et mausoleum ude i Ørestaden. Den er der alle mulige andre, der kan producere. Det behøver licensbetalerne ikke at putte millioner i."

Læs flere DR-holdninger på Information.dk. Giv dit besyv med

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her