Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens information
Debat
12. marts 2007

Missilskjold
Per Stig Møller vil gerne have en paraply i tilfælde af at en slyngel skulle smide et missil i hovedet på os. Hvad nu hvis det er slynglen, der holder paraplyen?

John Jakobsen
stilladsarbejder

Royalt Ghettoområde
Hvis jeg boede i et udskældt boligområde, der blev hængt ud for at være en ghetto, og en sej kronprinsesse kom forbi en dag, så ville jeg høre, om jeg kunne flytte ind i hendes royale ghettoområde.

Zubair Butt Hussain
Taastrup

Skelnen mellem dialekter og sprog

Der kunne være mange mulige vinkler hvorunder emnet SIL og ISO koder og antallet af danske sprog kunne behandles. Af dem vælger Ole Stig Andersen den mindst informerede og mindst informerende. Hanvælger at bygge sin artikler op som en kritik af the Ethnologues, efter hans mening misinformerende, opdeling af dansk i tre forskellige sprog.
Denne vinkel bygger på den alt for almindelige fejltagelse det er at tro, at fordi et antal sproglige variantertales i den samme nationalstatudgør denødvendigvis et enkelt sprog. Sønderjysk, og bornholmsk er jo netop kun varianter af dansk fordi en række historiske tilfælde har ført til at de tales indenfor staten Danmarks grænser. Pinligere er det når han som eksempel nævner at the Ethnologue opdeler 'Kinesisk' i otte forskellige sprog, for alle lingvister ved at der ikke findes noget sådant 'kinesisk' sprog - I Kina tales en stor mængde forskellige sprog f.eks. mandarin, kantonesisk og wu som godtnok er beslægtede, men slet ikke er indbyrdes forståelige, og som er langt mere forskellige fra hinanden end f.eks. de nordiske sprog.Mangekinesiske minoritetssprog er desuden truede på grund af den kinesiske sprogpolitik, som netop nægter at give dem ligerettigheder med Mandarin, og konskevent betgner dem som 'dialekter'. En anden og mere interessant vinkel til en artikel ville såledesvære om den danske stat kunne gøre noget ved dialektdøden i Danmark hvis ikke-standard varianter fik tildelt rettigheder på linje med sprog. Og en endnu bedre vinkel ville have været at belyse det problem der findes i overhovedet at skelne imellem 'dialekter' overfor 'sprog' - et skel som i langt de fleste tilfælde er mere politisk end lingvistisk. For eksempel bruger den kinesiske stat myten om et 'mandarin kinseisk sprog og alledets iriterende dialekter' som grundlag for en sprogpolitik der bedst kan beskrives som overlagt sprogmord. Hvorfor synes OSA at blive så forskrækket over at dansk måske kunne være andet og mere end rigsdansk?
Istedet for at forarges over at the Ethnologue ikke ligger under for de samme politiske hensyn som andre organer der beskæftige sig med sprogklassificering or regulering, og dermed kan 'udnævne dialekter til selvstændige sprog', kunne det være han skulle se på hvilke kriterier han selv bedømmer det skel udfra, og hvor velfunderede de egentligt er. Jeg håber at fremtidige sprogartikler fra OSAvil være mere nuancerede og informerende.

Magnus Pharao Hansen
stud.mag i Indianske Sprog og Kulturer

Robert Fisk er ude at fiske igen

I sin klumme d.7/3 er han dybt forarget over en temaartikel i ugebladet Time, d.12 .marts. Her kan man orientere sig om de religiøse og historiske forskelle mellem to af verdens største muslimske sekter, Shiitter og Sunnier. (Læs den selv på bibliotekerne). Fisk er specielt stødt over landkortet hvor de to sekter afbildes i to farver, gul og brun. Fisk mener det er et udtryk for bladetsracistiske grundholdninger. Han mener endvidere at artiklen bevidst fyre op for hadet mellem de to sekter og er nærmest årsag til de gensidige massakrer i Irak. Fisk har jo med egne øjne konstateret at der findes kvarterer hvor shiitter og sunnier bor sammen. Det er hvad man kalder en scoop! Fisk får vel snart tildelt tandlægernes nystiftede Kævlingpris for 'Dybdeborende Journalistik Udført Under Fuldbedøvelse'. Vil Information ikke nok gør læserne en stor tjeneste og erstatte Fisks ugentlig klumme med fiskenoteringer fra Esbjerg?

Herbert Rosenbaum
Gentofte

Voldens højere formål

Peter Øvrig Knudsens (PØK) bog om Blekingegade-banden handler åbenbart om mennesker, der er så dedikeret til en sag, at de er villige til at acceptere eller anvende vold (Information 9. marts). Det er, skal vi åbenbart forstå, usædvanligt, og det er i deres usædvanlighed at vi skal interessere os for Blekingegade-banditter og - måske i en senere bog - om stenkastende aktivister fra ungdomshuset. Jeg har stor sympati for PØKs pointe om at almindelige mennesker principielt er i stand til at gøre og acceptere ting, som almindeligvis forvises fra sædvanligheden. Men det er ikke ved accepten af vold med et højere formål, at banditter og stenkastere skiller sig ud. Mange mennesker tænker sådan. Landet er, som vi har kunnet se og høre og læse det i medierne fyldt med mennesker og lovgivere, der - uden at vide andet end hvad de har set på TV - takker og roser voldsmonopolets udøvere for dets voldelige indsats. Volden har 'det højere formål' at opretholde lov og orden. Muligvis er der tale om et bedre højere formål, men det er altså ét, der ikke alene legitimerer vold, men oven i købet får mange til at udstede blankocheck til dens udøvere. Hvis kriteriet for ekstremisme er, at man lader volden som middel hellige af målet, så er der ganske mange ekstremister her til lands. Og det er sikkert ikke småting, at de 'normale ekstremister' accepterer, hvis det er lov og orden, det gælder.

Lars Ploug
København N

Barnets tarv

I forbindelse med at det er lykkedes for et godt 60-årigt ægtepar at blive forældre bruges hensynet til barnets tarv tilen proteststorm af folkelig forargelse. Men er der mon ikke snarere tale om et udslag af'aldersfascisme' i betragtning af, at dette hensyn er nærmets uhørt, når talen er om yngre kvinders ubegrænsede ret til anonym sæddonation og abort? For hvis et barn selv kunne bestemme liv og forældre, hvad mon det så ville - vælge eller fravælge?

Jørgen Aanæs
Roskilde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her