Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
6. marts 2007

Mangel af respekt
Er det ikke er meget svært at forestille sig, at f.eks. en privat virksomhed skulle kunne beslutte sig for at afhænde sine fabriksbygninger uden at tage stilling til, om virksomhedens drift skal fortsætte - og evt. hvordan? Og er det ikke lige så svært at forestille sig, hvorfor nogen ville købe uden en sådan klarhed? Men når så virkeligheden alligevel overstiger fantasien, er det til gengæld rigtig nemt at forstå, hvorfor konflikter opstår: Mangel på respekt!

Jørgen Aanæs
Roskilde

Dengang i DDR
Folketingsmedlem Louise Frevert kaldte de vrede unge på Nørrebro'rotteunger' og Danmarks Justitsminister betegnede forældrene som skyldige,når deres børn deltager i protestaktioner og bliver arresteret. Det var i DDR man straffede forældrene,når deres børn protesterede mod regimes politik.

Ulla Jessing
Virum

Og moralen er...

Der var engang for længe længe siden et kulturhus - et vigtigt kulturcentrum for sin bydel og en bærende pille for sin kulturgren - som blev foræret i gave til brugerne. Men skønt alt var fryd og gammen skete det en mørk og stormfuld aften, at de glade givere ombestemte sig og solgte huset til anden side.Fablens moralen er simpel; stol aldrig på gaver fra magtmænd i form af kulturhuse! Jeg taler af bitter erfaring, når jeg siger: Operalyttere - tag jer i agt!

Lise Rask
Frederiksberg

Make love, not war

Knap nok har myndighederne fået Christiania til at makke ret, før der popper vold-somme uroligheder op på Nørrebro og andre steder i København. Et borgerligt retssamfund, der ikke tillader frizoner for anderledes-tænkende, er simpelthen ikke muligt i praksis. Hvis man forsøger at kvæle al hvad man ikke kan lide, så opstår der spændinger, som før eller siden vil bryde frem - om ikke andet, så i form af en øget kriminalitet. Forbuddet mod rygning på offentlige steder, gratis heroin til stofmis-brugere, og prostitution (evt.) peger i samme retning.

Jeg har personligt ingen sympati for de unge på Nørrebro - og da slet ikke efter den seneste uges optøjer - for jeg synes ikke at de har noget konstruktivt at byde på. I 1960'erne havde de kærligheden: 'Make love, not war!', og så videre. Alligevel kommer jeg til at tænke på følgende strofer fra en gammel slagsang: 'I kan ikke slå os ihjel, for vi er en del af jer selv!' Dette gælder altid, uanset om man kan lide det eller ej.

Carl Bloch
Taastrup

Er bz en god læreplads?

I 80'erne var BZ-huse ramme om en besætterbevægelse, til det lykkedes politiet at lukke dem. De vellykkede optøjer i 1993 blev udgangspunkt for en autonom bevægelse. Er der en ny bz-bevægelse på vej, spørger Thomas Hebsgaard i lørdagsavisen. Svaret på det spørgsmål konstruerer vi vel selv, hvis vi skal ræsonnere på baggrund af Rasmus Willig, som for tiden er ude med budskabet om at murstenene og politiets fremfærd skaber identiteten. Nu ser politiet jo ud til at være i stand til at rydde huse og stoppe uroligheder uden at skabe helte. Vi har åbenbart fået hold på rammerne. Samtidig forstår man, at der er flere grupper af unge der har mod på at besætte et hus.

Skal vi så give disse grupper et eller flere huse? Det spørgsmål er det nærmest umuligt at svare på. Jeg har et par kolleger det er gået lige så godt som Kurt Foldschack, og de er lige så overbeviste som mine kolleger fra studenterjobbet dengang i 60'erne, der stolt fortalte om, hvordan de som KU's stormtropper i 30'erne lavede DSU-møder om til slagmarker. Men vi mangler evidensbaseret forskning om, hvordan det er gået for flertallet af de tidligere bz'ere. Lad os få den omgående! Indtil da vil jeg være i vildrede, bortset fra at jeg vil opfordre ungdomskulturens hooligans til at tage hjem til Søllerød og stikke ild på fars bil så de kan lade vores biler her på øen være!

Steen Bengtsson
Amager

Nu må det være nok!

Siden folkeafstemningen om EU i 1993, har der konsekvent været brugt forkerte betegnelser for brosten i medierne. Dette har længe faldet en gammel anlægsgartner for brystet, som derfor vil korrigere og nuancere debatten.

Brosten, Chaussesten og Mosaiksten er alle granitsten. mosaiksten og Chaussesten er begge formet som en terning hvor alle sider er for Mosaiksten fem cm og for Chaussesten 10 cm. Og der er Chaussesten som diverse autonome bruger som kasteskyts, og ikke Brosten. Brosten kan variere men måler min. 14*14*20 cm. Og vejer derfor mindst fire gange så meget som Chaussesten, dog som regel mere.

Autonome kaster med Chaussesten ikke Brosten!

Et godt sted at starte med at løse konflikten, er at kalde ting ved deres rette navn. Medierne kan jo starte med at kalde kasteskytset ved dets rette betegnelse.

Nikolaj Darre
København N

Discountagtig medløberjournalistik

Informations dækning af rydningen af Ungdomshuset bekræfter endnu engang indtrykket af, at avisen ikke længere har en oppositionel, politisk dagsorden.

I stedet føres en discount-agtig medløberjournalistik, hvor to journalister (?), ringer rundt til fem ældre, velaflagte middelstandsfolk - vanen tro er de fire ud af fem mænd - for at undersøge sagen. Denne fremgangsmåde skal under overskriften 'Tab', give svar på 'hvad der er forsvundet med Ungdomshuset - om noget!'. Det forudsigelige svar er, at det ikke er noget væsentligt, der forsvinder med Ungdomshuset, da det ifølge de fem sandhedsvidner bare blev benyttet af 'forkælede' unge med 'paranoia', 'masker, sten og pigtråd' og at de unge i Ungdomshuset derfor med rydningen får en chance for at bygge noget op. Til at vise, at 'de kan noget selv'. Et af disse middelmådighedens sandhedsvidner mener desuden, at de unge var meget bedre i gamle dage.

Det er da den værste parodi på en undersøgende artikel, jeg længe har læst. Efter samme journalistiske princip kunne jeg snildt få fem - eller fem hundrede - mennesker til at svare på, hvorfor 'vi' ikke mister noget, hvis Det Kongelige Teater jævnes med jorden.

Hvis det hjalp noget på den begrædelige journalistiske fordummelse i og af Information, ville jeg bande højt og længe. I stedet tror jeg bare, at jeg opsiger mit abonnement.

Jo Krøjer
Husum

De unges ukuelige optimisme

Der stod at læse: 'Alle partier på Christiansborg undtagen Enhedslisten har bifaldet politiets rydning af ungdomshuset'.

Jeg er SFer og er skuffet. Jeg synes ikke, det var en rigtig og fornuftig løsning.

Claus Christoffersen taler i sit læserbrev (3. marts) om demokrati, flertal og retsstaten. Er demokrati lig med flertalsvælde? Læs igen på lektien. Jeg var lige ved at dumpe til eksamen i sociologi, fordi jeg næsten kom til at sige dette. Og retsstat? Er det at politiet rydder op efter politisk svigt, ansvarsforflygtigelseog inkompetance? Og har vi ikke 'råd' til det anderledes eksperimenterende uden formynderisk indblanding og rentabilitetsanalyser?

De unge føler sig snydt, røvrendt og er rasende. Men raseriet indeholder en form for ukuelig optimisme som dikterer dem, at denne kamp er så vigtig at alle (og her er de nok naive) må kunne forstå dem. Læg mærke til sympatidemonstrationer rundt omkring i Europa. De mener faktisk, at det er vigtigt, at der findes denne ungdomskultur, de er ikke terrorister. Alle der har været trængt op i en krog kender denne følelse af blind uretfærdighedssans, af 'David mod Goliath', af det alternative mod det etablerede. Brosten, hærværk o.lign bliver aldrig et anerkendt middel (bestemt heller ikke af mig), men når først processen er igang, er den båret af sine egen logik, hvori alle forhåndenværende primitive midler, nemlig affald, som der jo er så rigelige mængder af, bliver brugt som våben.

Brosten er dumt, de er bedst hvor de ligger, og de slår alt, alt for hårdt. Men bål i gaden og gaden tilbage til folket. Hånden på hjertet; Er det ikke en ur-trang, som man dybt, dybt nede godt kan forstå? Også selv man er et storbymenneske, hvad dertil hører.

Marianne Wiltrup
Frederiksberg

Fornuftig opgivelse

I 1982 boede jeg Rådmandsgade 8, 2 sal på Nørrebro. På 4 sal boede en ung pige, og i hendes lejlighed mødtes gruppen der kaldte sig 'Initivgruppen'. De besatte huset på Jagtvej med problemer for kommunen og beboerne i området.

Et års tid efter starten på balladen mødte jeg den unge pige på trappen, og spurgte hende hvordan det gik med huset. Hun svarede: 'Jeg er ikke med mere' og da jeg spurgte hvorfor, svarede hun: 'Der er aldrig enighed om nogetsomhelst. Når vi stemmer om et beslutningsforslag er der altid nogen der ikke vil godkende det, det er en børnehave, og spild af tid at deltage'.

Den seneste udvikling har vist at sådan har det været i 25 år, og myndighederne har fornuftigvis opgivet at lytte til de imbecile unge, der ikke forstår at vold, gade terror, tyveri, brandstiftelse, hærværk og slagsmål ikke kan fortsætte. Det er totalt udemokratisk opførsel og ligner brunskjorternes hærgen i Nazi Tyskland i tiden 1923 - 1945.

William Hempel
Brønshøj

Kulturkamp eller normalisering?

Man kan rive Ungdomshuset ned, men ånden der levede i det vil altid bestå, uagtet at landets politikere ønsker det modsatte. Nu skal det kriminaliseres at tilhøre en alternativ kultur, hvis den modsiger den etablerede pænhed, som samfundet har gjort sig til en fascistoid garant for gennem det seneste årti.Dette ser vi påmange planer med bl.a. graffittipolitikken, Christianias normalisering og salget af Ungdomshuset. De nylige optøjer, besættelser og happenings handler om mere end et Ungdomshus oger dele af en større kulturkamp, som mange udenforstående, incl. jeg selv,bakker op om. Deter ikke bøllestreger, men er den unge generation som på folkets vegne tager kampen op i desperation over et samfund der normaliseres i den grad, at alt anderledes latterliggøres, negligeres eller kriminaliseres.

Ritt Bjerregaard påstår at lytte til de unge, men forsøger reelt blot at fremstille det sådan for offentligheden. Manbør ikke kriminalisere forældrene til samtlige oprørskebørn i Danmark. Vreden opstår som reaktion på kommunensumenneskelige normaliseringspolitik. Et samfund, som indlemmer kritikken i sig, vil komme styrket ud af situationen, hvorimod denne afvisning vil medføre et ustoppeligt problem.

Vi kan ikke tillade os at udrensealt anderledes i Danmark til fordel for småborgerlig perfekthed. Har de unge mistet et værdifuldt kultursted, som også bør komme de kommende generationer til gode, uanset den nuværende generations adfærd, har de intet andet valg end at fortsætteaktiviteterne i gaderne, indtil de får et Ungdomshus.

Aslaug Winge Lind
København

Krigspolitikerne er de voldelige

Fra såvel regering som opposition hagler fordømmelserne ned over de unge i Ungdomshuset. De er voldelige og udemokratiske, siger de. Denne svada kommer altså fra politiske kræfter, som fra Dansk Folkeparti til Socialdemokraterne enten har støttet eller stadig støtter besættelsen af Irak og Afghanistan, der har kostet hundredtusindvis af menneskeliv og ødelagt disse lande fuldstændigt. Hvad er afbrændte containere imod deres 'demokratiske' krigsforbrydelser? Nå jo, de mange dræbte i Irak og Afghanistan er muslimer og derfor i disse krigsforbryderes øjne mindre værd end selv containere.

Ligesom de irakiske og afghanske modstandsfolk kæmper for deres landes frihed, så kæmper de unge også en frihedskamp imod det formørkede og krigsførende Danmark, hvor efterkrigstidens mest reaktionære alliance har regeringsmagten.

Overklassens støvletrampende krigspartier har soldater og politi til at gennemtrumfe sin vilje. De unge har sig selv og alle os, der holder med Robin Hood frem for Sheriffen fra Nottingham.

Carsten Kofoed
København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her