Er det hele en vittighed
Tak til Martin Selsøe Sørensen for det interessante og oplysende interview med Pernille Brix. Nu mangler vi bare at få svar på damens yndlingsfarve og om hun holder kæledyr.
Jeg håber, at MSS har andre og mere væsentlige opgaver som udsendt medarbejder, eller er det hele bare en vittighed?
Inger Hansen, Vanløse
S ønsker muslimsk særbehandling
Den danske befolkning har nu ved flere valg i træk stemt imod, at Danmark bliver et multikulturelt samfund, hvor borgerne behandles som medlemmer af en religion, før de behandles som statsborgere. Årsagen er den simple, at et sådan samfund hurtigt ville bryde sammen i en masse parallelsamfund og etniske og religiøse konflikter mellem de forskellige samfund, der ikke ville have noget til fælles. Når Københavns Integrationsborgmester vil diktere, at religion skal have forrang for uddannelse og arbejde, er han helt kørt af sporet. Så rækker han imamerne en finger og de vil som bekendt svare igen med at forlange hele armen, som vi så det under Muhammed-krisen.
De første og største ofre bliver kvinderne, der vil blive endnu mere afsondret og indhyllet af alskens obskure religiøse årsager, der kan koges ned til en forklaring: religiøs intolerance. Religionen har ingen plads i det danske samfundsliv, det er noget individet må klare privat med sin skaber. Når socialdemokraternes unge borgmestre i både København og Århus åbner for mere indflydelse til de reaktionære kvinde- og demokratiforskrækkede imamer, er det blot endnu en bekræftelse på, at alting vil blive som før, hvis Helle Thorning Schmidt skulle kunne mobilisere et flertal efter næste Folketingsvalg.
Louise Frevert
MF, DF
Hvilken undertrykkelse er værst?
Abdelkhaleq Ben Arabe skriver i Information 27. februar, at "I 70'erne, 80'erne og 90'erne, længe før 11.9, støttede muslimer overalt i verden, herunder Danmark, deres undertrykte trosfæller." Nej, det er netop problemet, at I ikke støttede alle jeres undertrykte trosfæller. Du nævner Kashmir, Tjetjenien og Afghanistan (hvor jeg så flere tage til for at forsvare de despotiske islamiske styrer end for at indføre demokrati, som du så flot udtaler dig om), men hvad med Iran, Irak, Saudi Arabien, Indonesien og utallige andre diktatoriske stater, der undertrykker deres borgere? Eller tæller de ikke, fordi de er muslimske lande? Du skriver om islamofobi, men din - undskyld udtrykket - blåøjede islamofili er ligeså skræmmende. Du frikender dine trosfæller, udelukkende fordi de er (undertrykte) muslimer og længe inden retten har talt. Det er da ikke anderledes end at mange her dømmer inden retten har talt. Det er blevet meget moderne at påtage sig offerrollen, og den synes mange muslimer som du at misbruge, så I slider på jeres troværdighed. Er det bedre (som de fleste muslimske lande gør) at undertrykke næsten alle anderledes tænkende - både religiøst, politisk og seksuelt - end (som du påstår) kun at undertrykke en enkelt gruppe? Jeg mener, at ingen skal dømmes eller frikendes på forhånd, og at ingen skal undertrykkes eller påtvinges en religion, politik eller seksuel orientering - hverken mine muslimske naboer eller jeg!
Helle Oldefar
Odense M
Gadekær versus Internet
World Wide Web er en af de mest udbredte, åbne og frie teknologier. I begyndelsen lærte alle at lave hjemmesider af hinanden, for hver gang hjemmesidedesignere i den ene ende af verdenen havde lavet noget genialt, kunne en hvilken som helst anden designer i den anden ende af verdenen kopiere hjemmesidekoden og lave noget lige så godt. Viden spredte sig enormt hurtigt takket være åbenhed og frihed til at kopiere og genbruge. Open source er fri software, som også understøtter frihed til at bruge, vælge, genbruge og forbedre eksisterende programmer. Det er helt oplagt at offentlige virksomheder og institutioner i Danmark anvender fri software. En undersøgelse fra Rambøll Management august 2006 viser, at centraladministrationen kan spare 125 mio. på omkostninger ved at skifte til åbent dokument (ODF) og indføre Open Office - hvad venter regeringen på? Det nytter ikke at sidde med hænderne i skødet, informationsformidling ved landsbyens gadekær er erstattet af hurtig internetforbindelse og open source kan blive et konstruktivt bidrag til fremtidens informationsformidling.
Klaus Eriksen
Vissenbjerg
Miljøministeren legitimerer Monsanto
Der er blevet givet tilladelse til dyrkning af GMO-majs på tre forsøgsmarker tre steder i Jylland. Bag forsøgene står pesticidfirmaet Monsanto. Forsøgene er blot begyndelsen. Såfremt alt går efter planen, og EU tillader det, skal de første 'rigtige' marker så tilsås med Monsanto-majs om tre år. For der er selvfølgelig lavet tilsvarende forsøg andre steder i verden. Konklusionen er klar, er GM-majsen først blevet sået på markerne i den vilde natur, er pollenoverførsel til almindelig majs og sammenblanding med andre afgrøder uundgåelig. Monsanto er et hardcore profitsøgende multinationalt selskab. Dets grådighed og aggressivitet overgår milevidt den som vi kender blandt de hjemlige danske industrilandmænd. Udover at være ualmindelig brutal og hensynsløs overfor småbønder (f.eks. i Argentina) går de heller ikke af vejen for at lægge sag an mod økologiske jordbrugere for patenttyveri, når disse påpeger at deres afgrøder er blevet inficeret med Monsantos genetiske modifikationer. Miljøministerens forsikringer 26. februar om, at "teknologien i sig selv er kommet for at blive" er kun mulig fordi, hun tillader det. Vi, der stadig lever i et Europa af jordvenlige retsstater, hvor det ikke blot handler om hvorvidt forbrugerne 'kan lide det' eller ej, har dog ikke tænkt at lade os tugte af det der mest af alt minder om en ministerielt legitimeret tro på den rene teknologis uskyld.
Tao Kongsbak
Medlem af Frie Bønder
Konventionen om mishandling
Stephen E. Glahn (Information 21. februar) har ret i at debatten om de retningslinier, der eksisterer for behandling af fanger i f.eks. Kandaharlejren ikke må drukne i polemikken omkring filmen Den Hemmelige Krig. Mishandling af fanger er forekommet, det er der fremkommet beviser for. De udsendte danske soldater kan ikke have været helt uvidende omkring de udleveret fangers skæbne. Specielt set i lyset af, at de var vidner til, hvorledes overdragelsen til amerikanerne foregik.
Bogen Enemy Combatant the Terrifying True Story of a Briton in Guantánamo er en førstehåndsberetning af britiske Moazzam Begg om, hvorledes bortførelser af fanger foregår, og hvilken hårdhændet behandling der er i vente i lejre som Kandahar og Guantánamo. Hans oplevelser i Kandaharlejren inkluderede isolation, små celler uden inventar, trusler underafhøring, ingen adgang til fysisk aktivitet, hårdhændede soldater og fratagelse af alle hans rettigheder. Han blev bortført i Pakistan i 2001 og først løsladt i 2005 uden nogensinde at blive tiltalt for noget konkret. Moazzam Beggs fortælling er vidnesbyrdet på at når først grænsen for urimelig behandling overtrædes, eskalerer overgrebene nemmere. Glahn påpeger at der fra den øverste amerikanske instans i 2002 blev givet tilladelse til at tilsidesætte visse elementer af Genévekonventionen, normen bliver, som følge af sådanne en udmelding at mishandling af krigsfanger er legitimt. Det ufattelige er at ens rettigheder som krigsfange eller som borger i f.eks. Storbritannien ikke respekteres. Alle kan bortføres og blive tilbageholdt i flere år i lejre, hvor tortur og inhuman behandling er hverdag. Man har ikke krav på noget og da slet ikke at blive stillet for en domstol. Hvem skal stilles til ansvar for den grusomme umenneskelige behandling, som hundrede vis af fanger har fået? De følgende år vil forhåbentlig give en afklaring på spørgsmålet.
Kristina Shawstud
cand.mag.historie
Pendulord og grøn energi
Det danske sprog er dejligt. At opstille regler der skal modsvare indflydelsen fra det engelske sprog, er naturligvis mere end åndssvagt. Jeg synes, at det er mere spændende, at nogen inden for landets grænser forsøger at ændre ordenes betydning til det modsatte af den oprindelige betydning. Når jeg i dag f.eks. hører mine gymnasieelever sige 'forfordelt' eller 'bjørnetjeneste', bliver jeg nødt til at spørge: 'mener du på den gode måde?', for at få præciseret om der er tale om noget fordelagtigt eller ej. Disse pendulord har jeg lært at leve med, og synes det er interessant, at nu også 'grøn energi' er ved at blive et pendulord, som når f.eks. Herbert Rosenbaum (Information 10. Februar) forsøger at overbevise os om, at atomkraft er 'grøn energi'.
Alle ved, at atomenergi er en energikilde der producerer affald, der er ekstremt farligt for mennesker og dyr i mange, mange generationer (for ikke at tale om de risici der er, når atomkraftværket kører). At kalde atomkraft for grøn energi, at sætte det i samme bås som vindenergi, solenergi, jordvarme og bølgeenergi skurer mere end fælt i mine ører. Forhåbentligt lykkes det ikke at overbevise alt for mange om, at begrebet grøn energi også dækker atomkraft, og jeg vil være ked af hver gang en elev i fremtiden taler om 'grøn energi' at skulle spørge:'mener du på den gode måde?!'.
Ole Frehr
Underviser i filosofi
En lys EU-idé
I Nyt Europa synes vi det er en overordentlig lys idé den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, netop har udtrykt i et brev til Europa Kommissionen: Udfas alle gammeldags strømslugende lyspærer i hele EU inden 2010 til fordel for elbesparende pærer. Det giver ingen mening at fortsætte produktionen af den type pærer, hvor kun 5 procent af elforbruget bliver omsat til lys. Til gengæld giver det fantastisk god mening at indføre et fælles regelsæt på området, og dermed skære 25 millioner tons af CO2-udledningen i EU. Jeg ved godt, at f.eks. Enhedslisten vil se dette som centralisme, og foretrække, at de enkelte lande selv bestemmer. I Nyt Europa ser vi anderledes på sagen. Hvis fælles lovgivning er et klart fremskridt for borgerne ikke kun i Europa men i hele verden, så er der ingen grund til at vige tilbage. Vi ønsker et EU-direktiv, som kan omsætte en lys og miljøvenlig idé til praksis.
David Munis Zepernick
Nyt Europa
Der er forskel på forskning
I Information fredag 23. Februar omtales forsøget på at vurdere forskning efter et pointsystem. 128 forskere indenfor det humanistiske fakultet har protesteret mod dette forsøg på at måle kvalitet i tal, mens prodekan Mette Thunø mener, at det må kunne gøres. Jeg vil gøre opmærksom på et problem, der ikke er omtalt i denne diskussion: Det er muligt at man indenfor en del af naturvidenskaben, hvor udviklingen går meget hurtigt, kan bruge et pointsystem. Her gælder det om at få resultaterne publiceret hurtigt i form af tidsskriftartikler, som også kan bedømmes hurtigt, men indenfor en stor del af den humanistiske forskning f.eks. historie og herunder sproghistorie drejer det sig ofte om en bearbejdelse af et meget omfattende materiale, som man efter flere, tit mange, års studier publicerer i form af en bog, som det også tager tid at vurdere. Denne type forskning kan ikke bedømmes årligt ud fra et pointsystem, selvom bogen kan blive stående som et vigtigt bidrag til forskningen.
Eli Fischer-Jørgensen
Professor emeritus
