Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
28. marts 2007

Mor, Mor...
Statsministeren siger, at nu er tænkepausen forbi.
Begynder han så til at tænke igen?

Jakob Johannsen
Kgs. Lyngby

Svigtende hukommelse
Min hukommelse svigter mig i stadig stigende grad, og jeg indser klart, at jeg ikke er egnet til at bestride større poster i vort samfund. I den forbindelse gør det mig utryg, at vor statsministers hukommelse åbenbart ikke rækker 3-4 år tilbage til et ministermøde, hvorforskellige personer i DR blev nævnt.

Carsten Kjær Andersen
Mols

Den hemmelige krig

Mens vi venter på resultatet fra den uvildige undersøgelse, som Syddansk Universitet og Fagbladet Journalisten er i gang med at foretage vedrørende dokumentarfilmen 'Den Hemmelige Krig', vil jeg minde om en af de passager i filmen, som må berøre ethvert menneske af kød og blod ganske stærkt.

Det er det sted, hvor en amerikansk forhørsleder fortæller om et eksempel på brug af mishandling og tortur. Det drejer sig om en 22-årig afghansk taxachauffør, som var blevet standset af amerikanske soldater ved et checkpoint. Han medbragte i bagagerummet en reservedel til en generator. Ulykkeligvis virkede den mistænkelig på de amerikanske soldater, som derfor arresterede ham og bragte ham til afhøring i en amerikansk militærlejr, hvor han i flere døgn blev mishandlet med spark, slag og ophængning i armene.

Forhørslederen beretter roligt og nøgternt. Han virker dog synligt irriteret, da han fortæller, at afghaneren, trods mishandlingen, ikke indrømmede noget, men derimod kun råbte "Allah, Allah, Allah!". På dette sted i filmen var min reaktion: Det er da klart. Hvad andet kan han råbe, når han føler sig forladt af både Gud og mennesker. Selv Jesus af Nazareth oplevede det samme under sin korsfæstelse og råbte derfor: "Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?" Efter fire døgns mishandling og tortur finder man om morgenen den afghanske taxachauffør død, ophængt i sine arme. På det tidspunkt af beretningen bryder forhørslederen ud i gråd , og i det hele taget taler denne scene i den prisbelønnede dokumentarfilm, uden mange ord, sit klare sprog.

Stephen Egede Glahn
Humlebæk

Kødspisning og personlig frihed

"Man skal være fri i det omfang, ens egen frihed ikke ødelægger andres", siger den anerkendte sociolog Anthony Giddens (interview i Information 24. marts). Samtidig påpeger han, at nogle af de nyeste frontlinjer i debatten om personlig frihed er emnerne mad og sundhed.

I den forbindelse bliver menneskeheden - især i Vesten - nødt til på et tidspunkt at se på friheden til at spise kød. Kødspisningens nuværende omfang er jo enormt, og påvirker andres (både dyrs og menneskers, nutidige og fremtidige) liv negativt i en helt utrolig grad. F.eks. påpegede FNs landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, i en rapport i november 2006, at kødspisning i dag har større indvirkning på den globale opvarmning end hele den samlede transportsektor. Endvidere er overdreven kødspisning en væsentlig årsag til de mange livsstilssygdomme som, nu og i fremtiden, i høj grad tynger velfærdsstaternes offentlige budgetter.

Det er derfor på tide, at man fra politisk hånd tager fat om problemet, og f.eks. på én gang sænker momsen på frugt, grønt og andre sunde fødevarer og lægger en ekstra skat på kød, fisk og andre animalske produkter. På den måde vil man tilskynde til, at den personlige frihed til at vælge det, man vil spise, ikke misbruges. Dét vil i længden kunne have stor positiv betydning for både dyr, mennesker og miljø.

Sune Borkfelt
næstformand i Dansk Vegetarforening

DJØF'iseringen af samfundet

DJØF er ikke et skældsord men en interesseorganisation, som i næsten en menneskealder har sat sig stadigt tungere på styringen af især offentlige institutioner. F. eks. tidligere generaldirektør for DR, Chr. S. Nissen. Han påtager sig i den netop nu medieomtalte erindringsbog, 'Generalens veje og vildveje', ansvaret for de fejldispositioner, som skønnes at ville koste massefyringer i DR.

Af mindre slagkraft i den offentlige debat end beretningen om det politiske pres på DR-journalister er Nissens erkendelse af, at han som DJØF'er, generalist, skrankepave og elitær beslutningstager mellem styringsivrige politikere og fagfolk har begået en række fejl og forårsaget markante skadevirkninger i de berørte institutioner.

På lokalt plan betyder kommunalreformen, at der nu for alvor lægges op til kommunal DJØF'isering. Det vil formentlig blive et politisk mantra, som lokalpolitikere vil sluge råt og givetvis ufordøjet.

Skive Kommune har eksempelvis set lyset, og har vedtaget en administrativ sammenlægning af storkommunens museer i DJØF-konstruktionen Museum Limfjord. En institution, som velsagtens ikke kommer til at koste menneskeliv, som det DJØF'iserede sundhedsvæsen formentlig gør hver eneste dag. Men konstruktionen lægger et overordnet DJØF-lag over væsensforskellige museumsinstitutioner. Det vil i et historisk efterslæb af DJØF'iseringsbølgen betyde en maltrakteret museumsstruktur, som med lidt velvilje og gehør over for de berørte institutioner kunne være blevet et plus i en ellers ikke kulturelt forvænt kommune.

Taberne bliver ellers funktionsduelige institutioner og brugerne, den undrende offentlighed, som pålægges at betale regningen.

Det er stærk tobak. Og de hallucinerende virkninger vil nok vare de besluttende politikeres tid ud og mere til. Ak ja.

Johan Nielsen
Højslev

Tigrene er blevet stuerene

Mandag morgen gennemførte de Tamilske Tigre deres første regulære flyangreb. Har man råd til at gennemføre flyangreb, kan man ikke længere kaldes terrorist. Så er man blevet 'legal' kombattant - pæne mennesker ligesom os andre.

Legalitet er her, som alle andre steder, blot et spørgsmål om at have tegnebogen i orden.

Gorm Petersen
Hornslet

En torn i øjet

Grønland og modstanderne af hvalfangst har mere tilfælles end de tror.

Miljøaktivister kritiserer hvalfangst, fordi det er en torn i øjet på dem. Det selvom fangsten kan drives bæredygtigt efter reglerne i Hvalfangstkommissionen (IWC). Det er en torn i øjet, fordi fangst har stor symbolsk betydning for dem. Selv når verden står overfor uoverskuelige miljøkriser, vil de kæmpe mod fangsten, da den krystalliserer det gode mod det onde for dem.

For grønlænderne virker aktivisterne som en torn i øjet. For dem er det at bruge naturen en iboende ret til at stræbe efter at være selvbåren ved at bruge ressourcerne i ens hjemland.

Selv når Grønland står overfor store problemer, vil de vende tilbage til kampen for retten til fangst, da den krystalliserer det gode mod det onde for dem.

IWC er det globale forum, hvor grupperne er blevet enige om et sæt af globale spilleregler. Derfor skræmmer det, hvis arbejdet i IWC ikke bakkes op. Finn Lynges og Kjeld Hansens indlæg (22. marts og 26. marts) tegner da også hver sit skrækscenarium. Det er vigtigt at værne om det, grupperne har tilfælles, nemlig et sprog og en institution, som er opbygget omkring principperne om bæredygtighed. Og med disse principper kan fangere legitimt gå på fangst, og aktivister legitimt kritisere forvaltningen af fangsten.

Frank Sejersen
lektor, Eskimologi og Arktiske Studier, KU

Furesø og fremtiden

At Flyvestation Værløse måske bliver fredet huer ikke Furesø Kommune, som ellers havde store kulturelle planer med naturområdet.

Mennesket har indtil videre været en parentes i Jordens historie og vil sikkert også være det, hvis man kigger tilbage om et par millioner år. Det tempo, hvormed vi indtil videre har påvirket de naturlige økosystemer er derimod enorm og vil formegentlig ikke mindskes i fremtiden.

Det skal befolkningsvæksten, kravene om den konstante økonomiske og samfundsmæssige vækst og menneskets konstante udnyttelse af ikke-fornybare naturressourcer nok sørge for.

Hvordan vil Jorden se ud om to-trehundrede år? Selvom det ikke altid virker indlysende, så spiller de naturlige økosystemer en altafgørende rolle for os mennesker, i alt fra udvikling af medicin til hele opbygningen af de komplekse fødekæder, hvor udslettelse af enkelte led kan vise sig katastrofale.

Vi mennesker er godt og grundigt i gang med at skyde os selv og mange andre nulevende arter i foden i fremgangens og vækstens navn.

Nej, Furesø Kommune vær I hellere glade over at blive udpeget til beskyttere af et enestående naturområde. Vi er ikke alene på Jorden, og andre væsner skal bruge den, efter vi er væk!

Tobias Grindsted
stud. Scient Geografi

Den nye venstrefløj

Troen på markedsgørelse af den offentlige sektor er forsvundet og venstre-højrekampen genåbnet, skriver Rune Lykkeberg (24.-25. marts): Har venstrefløjen set det? Ja, vi har. Vi vil netop debattere kvalitetsreform på et radikalt andet grundlag end hvilken 'service', borgerne har 'krav' på.

En central præmis i New Public Management (og for den offentlige sektors problemer) er, at vi er gjort til 'kunder' i det offentlige supermarked. Vores præmis er: Hvilket samfund ønsker vi og hvordan skal offentligt ansatte behandles. Der skal nye styringsredskaber til. Den økonomiske sfære og brug af samfundsressourcer skal demokratiseres.

Vi afviser liberalismens skel mellem politik og økonomi og fastholder en moderne kapitalismekritik. Det er også en forudsætning for et reelt forsvar for individuel frihed. Præcist beskrevet i artiklen om den ny venstrefløj (17.3.). Præmissen for Foghs kvalitetsreform hører fortiden til. Sammen med fag- og sociale bevægelser bekæmper vi klasseskel. Ikke kun økonomiske men også skel mellem de kyndige og de socialt tabte, der overflødiggøres i et samfund, hvor viden, social kapital og omstillingsparathed er afgørende. Fogh og hattedamepolitikeren Karen Jespersen taler meget om sammenhængskraft. Vores svar er frihed til at bestemme over eget liv. Mennesker selv og i fællesskab kan og skal tage magten og ledelsen over samfundet og hverdagen.

Trine Pertou Mach
SF's hovedbestyrelse og folketingskandidat

Vores fælles mønt

Hvor befriende, at der nu er kommet gang i debatten om Danmarks placering i det europæiske samarbejde, hvor vores forbehold på en lang række områder overlader danske synspunkter til sidelinien.

I Information 27. marts er det euro forbeholdet, der intenst diskuteres af flere medlemmer af SF. Her fremføres den påstand, at det har været gavnligt for den danske krone at stå udenfor den fælles valuta. Det er en sandhed med modifikationer. Det er korrekt at den danske krone klarer sig godt, men det skyldes jo udelukkende, at vi overholder alle de spilleregler, der gælder for euro-landene. Den danske økonomi er jo beviset på, at der kan skabes fuld beskæftigelse ved overholdelse af stabilitetspagten.

Der er ikke nogen modsætning mellem euroen og mulighederne for at skabe beskæftigelse.

Hovedproblemet er dog politisk. Vi opfylder de økonomiske krav, men takker nej til den politiske indflydelse, der ligger i samarbejdet i euro-gruppen. Euro-landene er og bliver kernen i det europæiske samarbejde. Her har Danmark noget at bidrage med.

Drop nu de urigtige påstande om euroens økonomiske skadevirkninger, og prøv i stedet at se de store muligheder for politiske indflydelse, der ligger lige foran an os. Når vi nu allerede betaler kontingentet, hvorfor så ikke være med i klubben.

Jens Boe Andersen
EU-chef i Dansk Metal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu