Får miljøministeren mon lov?
Jeg forstår godt Connie Hedegaards ubehag ved at være repræsentant for VK-regeringens 5 års forringelser, stagnation og helt fundamentale og fatale, både aktive og bevidste forsøg på at skifte agenda og tale klimadagsordenen ned.
Og jo, jeg både ved og forstår at miljøministeren ikke føler sig retfærdigt repræsenteret ved Bjørn Lomborgs synspunkter. Men sådan er det jo, at være minister: Man hænger på hele pakken. Man kan ikke både være en offensiv og progressiv aktør i klimadagsordenen i forsøget på at mindske CO2-udslip og den menneskeskabte del af klimaforandringerne - og samtidig aktivt støtte Bjørn Lomborgs agenda. Så enkelt er det. Regeringen gør da også i langt overvejende grad det sidste, og trods fremskridt er regeringen langt fra det første.
Jeg konstaterer altså blot, at ministeren arbejder for en helt anden dagsorden end resten af VKO, og at den regering som Connie Hedegaard repræsenterer - hvad enten hun bryder sig om det eller ej - har spildt fem år og med Lomborg-agendaen har afsporet ikke bare Danmarks, men en stor del af verdens debat, om problemerne. Men hvis miljøministeren vil bruge de kommende års forberedelser til værtskabet for klimatopmødet i København ved f.eks at få placeret for længst besluttede vindmølleparker - og rent faktisk få dem opført, og f.eks får lavet en betalingsring om København, så kan vi sikkert lave visionært og fremsynet politik sammen.
Spørgsmålet er blot, om Connie Hedegaard kan skille sig af med Lomborg-tænkningen i resten af regeringen og om miljøministeren får lov af Pia Kjærsgaard.
Villy Søvndal
formand for SF
Miljøministerens vindmøller
Miljøminister Connie Hedegaard skriver i en PÅTALE til Villy Søvndal i Information 21. marts at "regeringen som målsætning har spillet ud med et mål på min. 30 procent vedvarende energi frem mod 2025, hvilket bl.a. vil kræve mange, mange hundrede store, landbaserede vindmøller opstillet i de kommende år".
Store landbaserede vindmøller (formentlig 3-5 MW og opefter og tårne på 100-200 m) har så mange (dokumenterede) ulemper i form af (lavfrekvent) støj, landskabsforstyrring af forskellig karakter og den energi, der vindes bliver måske alt for dyrekøbt : Hvad med alle de mennesker, der bliver generet på krop og sjæl i dette tætbefolkede land af ovennævnte - kan Connie Hedegaard sætte tal på disse skader, hvad må det koste at gøre de sagesløse omkringboende til gidsler med efterfølgende allehånde fysiske og psykiske mén?
Jeg er stor tilhænger af vindmøller - men de skal til havs.
Bent E. Nielsen
pensionist, fhv. miljøtilsynsførende i Bornholms Amt
Katastrofal mangel på søfolk
Nordsøolien giver 25 mia. kr. og søtransporten 13 mia. kr. i rent overskud. Derfor er det uforståeligt, at Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen lukkede Maritimt Uddannelsescenter Vest, MUV, og gav sit valgområde monopol på at uddanne skibsofficerer. For Svendborg kan langt fra tiltrække de studerende, rederierne har brug for, og 50-60 pct. af dem dumper. Nu har Bendt Bendtsen netop overført 12 mio. kr. fra de maritime uddannelser, fordi de ikke blev brugt, til Søfartsstyrelsens administration. Det er uansvarligt, for rederierne og organisationerne kalder manglen på danske søfolk for 'katastrofal'. Alene Esbjerg Havn mangler 800 mand her og nu og kommer til at mangle 1.800 i løbet af de næste fire år. Hvor skal de mange danske søfolk komme fra? De skal naturligvis uddannes i Sydvestjylland - sådan som de er blevet det gennem mange hundreder af år.
Ann Bilde
journalist og forfatter, Fanø
Pas på, Hans Jensen!
Hvem kan være modstander af reformer? - En reform er jo en slagsforbedring? Men nej, sådan er det desværre ikke længere. I regeringens newspeak betyderordet i dag umyndiggørelse, ubetalt arbejde, kontrol. Og kære Hans Jensen, pas på sprogforgiftningen:'Kvalitetsreform' lyder som noget temmelig ubetalt og ret giftigt.
Ulf Tophøj
Rodsted
Bliv ikke folkeskolelærer
Kære du som har tænkt dig at blive lærer i Den danske Folkeskole samt andre der læser med! Som situationen har udviklet sig i det land, der ifølge Thor Pedersen har råd til at "købe hele Verden", men ikke til at finansiere den "rummelige, inkluderende folkeskole" med elevplaner og hvad der ellers sprøjter resourcefrit ud fra undervisningsministeren er der kun en ting at sige: Lad være med det ... at blive kolleger til os, der sidder i suppedasen!
En gang kunne man citere en forfatter for følgende ord som han mente skulle stå over porten til skolen: "Her lades alt håb ude". Det er lige det der sker nu: vi i folkeskolen er stort set ladt alene tilbage. Der er kun 1 til 2 partier i Folketinget der ikke synes det der sker nu er i orden. Selv et gammelt kulturbærende parti som Socialdemokraterne er med på i det forlig der sætter standarden for fremtidens folkeskole. Jeg har som det uden tvivl er fremgået af mine ord her meget svært ved at se noget der bare minder om lys for enden af tunellen. Dog er det dejligt at se Frederiksberg Lærerforening gøre det, vi alle burde.
Kort og godt synes jeg kun der er tilbage at håbe på at kreds efter kreds følger modellen fra Frederiksberg. Solidaritet er forhåbentlig ikke gået så meget af mode, at vi alle bare skal klare tingene selv? Hvis der overhovedet skal være nogen fremtid for Den danske Folkeskole er det nu vi skal i gang!
Hans Houmøller
Rødovre
Lad os nu være besindige!
MF'erne Martin Lidegaard, R, og Kim Mortensen, S, er i Information 21. marts bekymret, fordi det danske CO2-udslip er steget i 2006. Det samme er MF Per Ørum Jørgensen, K. Klimaøkonom Michael Grubb er tilmed i tvivl om, hvorvidt CO2-kvotesystemet virker efter hensigten (Information 21. marts). Lad os nu være besindige.
Fakta er, at EU har et europæisk handelssystem for CO2-kvoter. Systemet dækker industrien og kraftværkerne, der står for ca. halvdelen af det europæiske udslip af drivhusgasser. Systemet er genialt af to grunde. For det første lægger det et effektivt låg over CO2-udslippet fra de kvotebelagte virksomheder, og dermed er vi er sikre på at opfylde klimamålet. For det andet giver kvotesystemet mest miljø for pengene. Systemet tvinger de europæiske virk-somheder til større bæredygtighed. Det er så godt som umuligt at få øje på et alternativ. Afgifter er ikke vejen frem. Afgifter lægger jo ikke et loft over udledningen.
Fra flere sider - også i Information - er der kritik af, at kvoteprisen for tiden er lav. Men sagen er jo, at kvoteprisen afspejler, at udslippet er på vej til tilpasse sig det loft, som politikerne har fastsat. Der er heller ikke grund til at gå i panik, fordi Danmark sidste år udledte mere CO2 end året før. Stigningen skyldes bl.a. øget eksport af strøm til Norge og Sverige, som ikke havde vand nok til strøm-produktionen i fjor. Men det er vigtigt at huske på, at eksporten ikke har rokket en tøddel ved det loft, som politikerne har fastsat. Danske kraftværker har jo købt kvoter, og dermed er udledningen af CO2 gået ned et andet sted i Europa.
Lars Aagaard
vicedirektør , Dansk Energi
Er Seeberg kulturimperialist?
Finn Lynge retter her i Information 22. marts et skarpt angreb mod Europaparlamentariker Gitte Seeberg. Han kalder hende 'ny-europæisk kulturimperialist'. Som Seebergs politiske modstander kastede jeg mig straks grådigt over artiklen i begejstret forventning om at få skyts, jeg selv kan bruge i den politiske kamp hernede i Europa-Parlamentet. Jeg kendte slet ikke udtrykket nyeuropæisk imperialisme - men det lød ikke rart. Jeg gned mig i hænderne. Stor var skuffelsen derfor, da jeg kom til sagens kerne. Det viser sig, at Seeberg slet ikke er hverken nyeuropæisk eller imperialist. Øv.
Det, der havde fået Lynge til at fare i blækhuset med de - ellers så dejligt grove - beskyldninger var, at Seeberg har protesteret mod, at Grønland ønsker, at der genindføres kommerciel hvalfangst på verdensplan. Den kritik er der ikke noget nyeuropæisk i. Det har alle EU's lande ment siden 1986. Lynge er også galt på den, når han hæfter sin argumentation op på, at hvalfangst er kulturelt betinget og at det derfor er kulturimperalisme, når Seeberg vil lave europæisk lovgivning på området. Sandheden er, at det i dag nærmest er Grønland, der opfører, sig som om landet var Europas herre. I dag er situationen nemlig den, at 26 lande i EU er enig om hvilken linie, der bør føres i den internationale hvalfangstkommission. Desværre kan den ikke føres, fordi et land blokerer: Nemlig Danmark. Og det skyldes ene og alene et påbud fra Grønland. Grønland lader altså sin holdning blokere for, at hele Europas befolkning med 490 millioner indbyggere kan tale med én stemme. Oven i købet er det ene og alene en principsag, fordi landet nemlig har en undtagelse, der giver dem selv lov til at fange hvaler.
Dan Jørgensen
medlem af Europa-Parlamentet
Synd for lærerne?
Synd for lærerne, at de nu skal til at lave elevplaner - helt gratis - eller er det? Nej, vel er det ej! Det er i orden for så vidt, at lærerne ønsker mere i lønningsposen, hvem gør ikke det? Men at bruge kravet om elevplaner som fagpolitisk løftestang for dette, forekommer at være en temmelig malplaceret idé. For planlægning er jo ikke, som det hævdes, 'ekstra arbejde'. Det er noget man alligevel altid bør gøre uanset erhvervsområde, når man har et relativt selvstændigt ansvar. Der er altså her blot tale om at formalisere noget, der hidtil - forhåbentlig da - i langt de fleste tilfælde har fungeret nogenlunde, blot uformelt. På den anden side var det på tide med en gennemgribende administrativ forenkling omkring de mange forskellige finurlige slags 'tid' på undervisningsområdet, til fordel for en mere fri dispositionsret under ansvar i relation til de konkrete behov den enkelte elev måtte have for dels at blive undervist, dels at blive guidet optimalt igennem undervisningssystemet.
Søren Blaa
bjergHørning
Sanktioner mod Israel?
I DR2's Deadline 19. mart5, slår venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, det fast, at den danske regering ikke kan støtte den nye palæstinensiske samlingsregering, fordi Hamas ikke vil leve op til de tre fundamentale krav, der er nødvendige for overhovedet at komme frem til en forhandlingssituation med Israel, nemlig: 1) at anerkende Israels eksistens, 2) at acceptere indgåede aftaler, og 3) at stoppe brugen af vold.
Det faktum, at Israel også gør nogle forfærdeligheder, kan ikke, gør Troels Lund Poulsen det klart, legitimere Hamas' voldspolitik; men han udtrykker samtidig, at han er "den første til at erkende, at Israel skal der selvfølgelig også slås hårdt ned på-".
Israel har i årtier holdt flere millioner palæstinensere under besættelse og har løbende overtaget mere og mere af palæstinensernes jord via bosættelser, mur og sikkerhedszoner. Hvad vil Troels Lund Poulsen foreslå den danske regering at gøre for at få Israel til at overholde såvel internationale love og konventioner, som FN-resolutioner?
Alice Larsen
Valby
