Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
30. april 2007

Vi er alle fundamentalister
Vi er jo alle fundamentalister, og vi tør klæde os som vi vil.

G.Sandemann Rasmussen
Viby J.

Tillidsreform nu

Tak til Lissie Thording for 'kontrol eller tillid' i 'påtale' 26. april i Information. Regeringen taler om kvalitetsreform, hvor der nok så meget er brug for en 'tillidsreform' i forhold til offentligt ansatte og ikke mindst til lærerne i folkeskolen.

Store dele af pressen har på det seneste råbt og skreget om, at det er for ringe, at en god del elever ikke ved hvor Nakskov ligger. Men det ville være en katastrofe, hvis lærerne blot lærte eleverne, at der er mere vand i Kongeåen end i Skjern Å - eller omvendt, uden at lære dem at undersøge og dokumentere det. Faglighed er ikke udenadslære, men nok så meget metode. Så tillid til metodefriheden - tak!

Og så har de senere års massive indsats for at forbedre folkeskolens faglighed fejet arbejdet med elevernes sociale og personlige kompetencer af banen, siges det i undersøgelser begået af Ugebrevet mandag morgen den 23. april. Det er supergodt, at der fokuseres på det faglige. Men det er stærkt beklageligt, at det øjensynligt ikke er lykkedes hverken kommunale politikere eller landspolitikere at øge fokus på fagligheden, uden samtidig at fjerne opmærksomheden på folkeskolens sociale og innovative udviklingsaktiviteter. Ifølge forskning og erhvervsliv fremhæves det ellers, at det er denne vinkel på undervisningen, der nok så meget er en væsentlig kvalitet ved det danske undervisningssystem - kvaliteter, som udlandet misunder os. Så - tillid til den danske undervisningsmodel - tak!

I den sammenhæng kan det undre, at den lødige del af pressen aldrig fremdrager disse vinkler på en unik dansk undervisning. Lad boulevardpressen om Nakskov-syndromet - og lad så 1.maj-kravet være kravet om en tillidsreform!

Finn Gunst
fhv. folkeskolelærer

Miljøforkæmpelse må ikke gøre ondt

Alle vil gerne gøre noget for miljøet. Det skal i hvert fald helst tage sig sådan ud. Men det må for alt i verden ikke gøre ondt, hverken på produktionen eller på provatforbruget, og på grund af denne miljøsentimentalitet batter det hele da også såre lidt om overhovedet. Forbrug og produktion går over stok og sten derudaf i overhalingsbanen, her i vores del af verden i alt fald. Tag nu f.eks. debatten om små energiøkonomiske biler contra brændstoftørstige firehjulstrækkere. Eller tag handlen med miljøkvoter i forbindelse med Kyotoaftalerne. Eller tag EU-rejsecirkusset.

Her er et par idéer, der ville batte noget, men desværre heller ikke helt uden at gøre ondt en overgang for nogle: Hvad med at sløjfe transportfradraget i forbindelse med pendling? Nogle bor f.eks. i Århus og arbejder i Ålborg, mens andre bor i Ålborg og arbejder i Århus - men hvad gør det, når skattefar og miljøet betaler en stor del af regningen for, at de kære firehjulede kan få luft under vingerne! Hvad med at indføre kvoter for, hvor mange kilometer, hver enkelt personbil måtte køre om året, og for hvor mange personbiler, hver enkelt husstand måtte besidde? Hvad med at indføre et loft for antal ferieflykilometer pr. person pr. år? Utænkeligt! Ja, mon ikke? Der ville lyde et ramaskrig!

Søren Blaabjerg
Hørning

Hvad med at diskutere politik?

Skal man tro løbesedlerne, var dagens nyhed 27. april, at et medlem af Dansk Folkeparti havde heilet i en brandert. Rent personlig må jeg indrømme, at jeg er bedøvende ligeglad med, om et folketingsmedlem er spritbilist eller stjæler slik i supermarkedet, derimod vil jeg gerne kende hans dagsorden.

Der er åbenbart gået sport i at fange modparten i uoverlagte bemærkninger. Skal der sættes trumf på, kan man altid melde ham til politiet. Det er måske en forståelig taktik for journalistiske letvægtere. Kan man ikke blive ideolog, kan man altid blive Garbolog, om så Cavling vender sig i sin grav.

Det må da også være en afgjort fordel for et parti, der ikke har ganske rent mel i posen, at opmærksomheden drejes fra dets meriter i tinget til dets lidt for åbenmundede medlemmer. Men - undskyld - kunne man eventuelt overveje på et tidspunkt at diskutere politik?

Erwin Neutzsky-Wulff
forfatter

Skrupelløs general?

Der har indsneget sig en mærkværdig passus i Per Dalgaards ellers udmærkede nekrolog over Boris Jeltsin tirsdag den 24. april i dagbladet Information:

Tjetjenien gav, under ledelse af "skruppelløse generaler og islamiske fanatikere" Jeltsin og Rusland hovedbrud, mener Per Dalgaard.

Lad de religiøse fanatikere ligge, men generalen må vist være Dzhokhar Dudajev, der var den selverklærede republiks første præsident fra 1991 og indtil han blev dræbt i et russisk luftangreb - man havde sporet hans satellittelefon - i 1996.

Dzhokhar Dudajev var general i det sovjetiske luftvåben, med base i Tartu i Estland, han var gift estisk og talte sproget.

Mine estiske venner i Tartu har stadig stor respekt for Dzhokhar Dudajev, fordi han i 1989 ignorerede en ordre fra Moskva om at lukke estisk fjernsyn - et fyrtårn i esternes selvstændighedskamp.

Mine estiske venner mener at han i Tjetjenien udgjorde en moderat kraft som, hvis han ikke var blevet myrdet, måske havde haft bedre evne og vilje til at føre en afbalanceret politik end de der efterfulgte ham.

Hvorfor mener Per Dalgaard i nekrologen, at Dudajev var skrupelløs og hvorfor nævnes han i samme åndedrag som islamister?

Svar udbedes.

Hans Henrik Bruun
København N

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu