Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
28. april 2007

Spar på krudtet

Man skulle næsten tro, at SF så Enhedslisten som den vigtigste modstander i kampen for en anden og mere retfærdig verden. I hvert fald bruger Steen Gade og Magrethe Auken 25. april igen to lange spalter på at kritisere Enhedslistens globaliseringspolitik. Ifølge de to SF'ere skulle Enhedslisten mene, at hvis bare WTO blev lagt ind under FN så var alle problemer løst. Det er noget vrøvl og det ved SF'erne godt. Det vi ønsker er nye regler for den globale handel. De regler, der eksisterer dag beskytter de store selskabers interesser, og tilsidesætter arbejdernes interesser. Derfor er lønningerne i mange i- og ulande faldende som andel af BNP, derfor vokser antallet af sweatshops år for år og derfor eksploderer virksomhedernes oveskud. Vi ønsker en fair handelspolitik som tilgodeser lønmodtagere både i ulande og ilande. Kravet om at arbejdstagerrettigheder skal repsekteres, deles af ulandenes fagbevægelser, der ligesom Enhedslisten ikke mener, at nyliberal ureguleret frihandel kan være venstrefløjens svar på den globale ulighed.

At grundlæggende reformer af det globale handelsaftaler kræver ændrede globale styrkeforhold, er logik for burhøns. Derfor er Enhedslisten aktiv deltager i internationale sociale bevægelser og derfor glædes vi over venstredrejningen i Sydamerika og den voksende modstand mod frihandel i mange asiatiske lande.

Frank Aaen,
MF for Enhedslisten

Bernard Lewis tager fejl

Bernard Lewis 19. april har ingen argumenter for sin påstand: en tredje muslimsk angrebsbølge mod Europa er i gang. Kun at det er tilfældet set "med et fanatisk og beslutsomt muslimsk mindretals øjne".

BL er meget upræcis. Hvem er, og hvor findes dette mindretal? Hvor stort er det? Er det organiserede politiske kræfter eller enkeltindivider? Hvilken dokumentation har BL? Og hvad med det flertal, der ikke mener sådan?

BL gør det fanatiske mindretals synspunkter til sine egne. Som Murat Belgesi skriver det, er sammenkædningen af datidens erobringstogter og nutidens økonomisk betingede folkevandringer lige så meningsfuld som en sammenkædning af vikingerne og senere tiders skatteflygtninge.

Også argumentationen for de to første bølger er problematisk. Osmannerriget har aldrig stået overfor en forenet kristenhed.

Riget indgik i de europæiske konflikter og magtbalancer og altid i alliance med kristne stater. Der var ikke krig mellem muslimer og kristne.

Når BL gør det fanatiske mindretals synspunkter til sine egne, bidrager han til kampen om kontrollen over de muslimske sjæle. Det styrker fanatikerne. Hænger det sammen med BL's rolle som ideolog for de amerikanske neo-konservative? Ekstremisterne har brug for hinanden. Og Information hjælper til.

Henrik Plaschke
Aalborg

Nok en mur

Uden den irakiske regerings tilladelse har styrker fra Danmarks allierede USA nu bygget en mur omkring et Bagdaddistrikt beboet af Sunni-muslimer. Snart vil det nok som andre steder i landet blive efterfulgt af krav om visa eller speciel tilladelse for andre til at komme ind i distriktet.

Man mindes den danske befolknings jubel over Berlin-muren fald, der skulle holde to tyske befolkningsgrupper adskilte. Og længere tilbage ghettospærringer der skulle holde jøder adskilte fra andre befolkninger. Nu sker det samme i Irak. Formålet bliver at isolere og ødelægge den nationale enhed ved at støtte de sekteriske spændinger. Vil den danske regering med dens soldater i Irak uden protest finde sig i en sådan mur og dermed være medskyldig i ødelæggelsen af landets enhed?

Kai Dalsgaard
Ulfborg

Dæmonisering af Lenin

Per Dalgård skriver her i avisen 24.april, at Jeltsins bedstefar blev: "frastjålet sin jord og sendt i lejr af Lenins og Stalins lejesvende". Jeg forstår ikke, hvorfor historien skal syltes ind i koldkrigs retorik. Lenin døde i 1924 og Jeltsins bedstefar forsvandt i 1930 (Ingen ved om han selv valgte at gå under jorden eller om han blev sendt i lejr). Altså kan hans forsvinden næppe have noget med Lenins politik at gøre! Det var Donald Rumsfeld, der startede dæmoniseringen af Lenin i nyere tid i en tale 9. april 2003, hvor han sammenligner Lenin med Saddam Hussein, Hitler, Stalin og Ceausescu. Professor i moderne europæisk historie ved Warwick universitet (England) Christopher Read modsiger denne sammenligning som vild overdreven i hans nyeste bog om Lenin. Bogen gennemgår gamle og nye kilder vedrørende Lenin og er noget af det mest nøgterne man kan læse om denne kontroversielle person!

Claus Oreskov
Helsingør

Skal Asmaa også bade topløs?

Og så mine egne partifæller! (SF'erne Jane Sørensen, Jesper Petersen og Torben Kastrups læserbrev 25. april. Hvad kan i dog have imod at Asmaa Abdol-Hamil ikke giver jer hånd, når hun ved at lægge hånden på sit hjerte viser sin vilje til at hilse på en respektfuld måde? Kan I ikke aceptere, at nogen har andre personlige grænser end jer selv?

Vil I også insistere på, at hun skal bade topløs ved stranden, i ligestillingens navn? Siden hvornår er det blevet en venstrefløjsværdi at blande sig i folks personlige påklædning? Jeg har aldrig hørt fordømmende ord fra SF'ere over for næseringe, skovmandsskjorter, hængerøve, slips og jakkesæt. Hvorfor så tørklæder? Den frihed vi har kæmpet hårdt for at opnå, er ikke friheden til en bestemt dresscode, men friheden til at bestemme selv.

Morten Isaksen
seminarielektor

Tid til kærlighed?

Nina så op fra avisen. Sportslørdag, fnyste hun hånligt, jeg skal bare aldrig giftes! Tak, Kenneth Plummer, fordi du lukker DR Sporten. Måske har jeg en chance nu.

Ejlar Hældere Væhr
Valby

Radioti

Det er en fejl af utrolige dimensioner, hvis Kenneth Plummer gør alvor af sin plan om at nedlægge radiomontagen. DR er blevet dynget til med priser i internationale radiokonkurrencer. Den danske radiomontage har simpelthen dannet skole i international sammenhæng, både hvad angår form og indhold. Og den vil man så kassere. Det må ikke lykkes. Radiomontagen kan måle sig med kunstneriske oplevelser og blive siddende i bevidstheden lang tid efter, uanset om den er ny, fra i fjor eller 40 år gammel. Hvis den er skruet ordentligt sammen, får den noget tidløst over sig, netop som kunst. Sådan er det ikke med radioens øvrige udsendelser, som eftertiden højst kan bruge i nostalgisk eller dokumentarisk øjemed. I montagen får vi et gennemarbejdet blik ind i et fremmed menneskes liv. Raffineret radio. Ikke bare snak.

Lukningen får mig til at tænke på den prisvindende montage 'Radioti' om en flok evnesvages arbejde på en lokalradio. Det var herlig og lystfyldt radio, hvad man ikke kan sige om Plummers udmelding i Deadline, som på et dybere, dummere og mere tidstypisk plan kan gøre krav på prædikatet radioti. Han snakkede som en anden plasticfabrikant, hvad han i øvrigt har for vane: "Vi har arbejdet meget med at få kvalitet ind som en dimension i relation til vores programudvikling".

Søren Rathje
København Ø

Positivt for Danmarks Radio

"Danmarks Radio vil fortsat være arnestedet for dansk kunst og kultur" sagde den konservative mediepolitiske ordfører Jacob Axel Nielsen i Debatten på DR2. Ja, det er en lykke at vi har DR2 efterhånden som DR1 bliver mere og mere udvandet. For blot ti år siden var der almindeligvis et eller andet på DR1 hver aften som var værd at se. Her i vinter er det eneste jeg har set, Matador. Jeg har aldrig haft så god tid som jeg har nu. Jeg har aldrig set så lidt fjernsyn som nu. Jeg kender mange unge der aldrig ser fjernsyn. Det er da tankevækkende, ikke?

Georg Søndergaard
Odense S

Det Reducerede DR

Besparelserne motiveret af et tåbeligt Metrofinansieringforsøg gør mig lykkelig for Svensk Tv og radio. Der er kulturprogrammer og sport; svenskerne er normalt søde også at sende gode danske præstationer ved OL o.s.v. Hvad er det gør vi i Danmark?

Thomas Møller
Lyngby

Radikal åndenød

De radikales musikordfører Bente Dahl forsøger i kronikken 26. april at lægge det ganske musikliv i graven under overskriften 'Musikalsk åndenød'. Nu kunne det imidlertid tyde på, at det er de radikale, der har fået åndenød. Sjældent har det danske musikliv været så vitalt, som det er tilfældet lige nu. Men nu er det slet ikke musikken, som har Bente Dahls opmærksom i kronikken. Det er kunststøttestrukturen og armslængdeprincippet, som jeg egenhændigt skulle være ved at undergrave. Bente Dahl mener, at jeg holder armslængdeprincippet i et jerngreb, fordi vi har vedtaget øremærkede puljer inden for kunststøtte. Hun glemmer imidlertid helt, at hendes eget parti selv ifører sig jernhandsken, når finanslovsaftalerne skal aftales. Kunstrådet og dets fagudvalg har været en slags pionerer, fordi de var de første udvalg under den nye kunststøttestruktur, som Det Radikale Venstre vel og mærke selv var med til at vedtage. Måske de radikale havde forventet, at det hele kørte upåklageligt fra start. Det har jeg aldrig troet ville blive tilfældet, og det er med stor interesse, at jeg har læst det afgåede Kunstråds kommentarer til strukturen. Jeg mener derfor, at det kræver en uvildig, ekstern undersøgelse af erfaringerne med den nye struktur for kunststøtten før vi igen laver ændringer. Jeg synes, at det ville være på sin plads, hvis Bente Dahl snart vedgik sig sit eget og sit partis ansvar for kunststøtten.

Brian Mikkelsen
kulturminister (k)

Katastrofal transportpolitik

Regeringens foreslåede afgiftsændringer på biler er helt utilstrækkelige og uden sammenhæng med en samlet, fremtidssikret reform af transportpolitikken.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) befinder sig på Kgs. Nytorv i København, men alligevel synes regeringen helt at have overset EEAs markante rapport om transport og miljø fra februar i år.

En central konklusion i rapporten er, at forbedringer i bilernes effektivitet og indførelse af biobrændstof ikke kan hamle op med væksten i biltransporten.

Derfor er det bydende nødvendigt at knække denne vækst. Og her svigter regeringens udspil fatalt. Desværre gælder det også EU's seneste hvidbog om transportens udvikling.

Det åbner til gengæld en oplagt mulighed for oppositionen i Danmark til at samles om markante reformer på transportområdet. Blandt disse kan nævnes: en kraftig styrkelse af den offentlige transport samtidig med en reduktion af billetpriserne, afskaffelse af alle subsidier til vejtransport og indførelse af yderligere afgifter, som fuldt dækker de eksterne samfundsomkostninger, en miljøafhængig registreringsafgift og en stedafhængig vejafgift, som får køberne til at anskaffe miljørigtige biler og til at bruge dem så lidt som muligt. Det er spændende, om oppositionen kender sin besøgelsestid.

Niels I Meyer
professor emeritus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her