Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
17. april 2007

Irakkrigens metaforer
At se Irakkrigen som et brændende hus, er nu også anvendt af de ansvarlige regeringspolitikere. Hvornår kan man tage hjem? Når branden er slukket helt, eller når der er uddannet lokale brandfolk til at tage over? - Måske præcist nok; men det har jo også den konsekvens, at Danmark gøres til en Pyromanstat!

Jørgen Aanæs
Roskilde

Duk hovedet
Ånden flyver lavt. Men mange læserbrevsskribenter i Information dukker åbenbart hovedet, når emnet falder på noget om troen på Gud og kristendommen.

Henrik Bang-Møller
sognepræst i Skagen

Puddermås

I Informations 'Refleks' 14. april må jeg til min overraskelse se mig selv bragt i forbindelse med en formodning om, at jeg skulle have omtalt forfatteren Jens Chr. Grømdahl som en 'puddermås', der oven i købet 'springer ud af en dåse'. Aldrig!

Jeg ved ikke engang, hvad en puddermås er, og findes en sådan, kan den aldrig sættes i forbindelse med Jens Chr. Grøndahl, der er en høj, flot mand med brede skuldre og bølget hår, en intellektuel, der måler sig med Thomas Mann og betragter ham som ligemand. Og det er den moralske Thomas Mann, vi taler om, og bestemt ikke en anløben linedanser som Felix Krull!

I mange år har jeg prøvet at rette mig efter de reprimander, jeg har modtaget offentligt fra den store ånds pythiske laboratorium (altså ikke Manns, men Grøndahls) hvor jeg har måttet høre for "at jeg ikke gider lægge kniv og gaffel", rejse mig og deltage seriøst i verdens store kamp for frihed og ret og dernæst er blevet indrangeret blandt de såkaldt kulturradikale, der efter Grøndahls mening er en samling pjattehoveder, som ikke nærer den ringeste empati med verdens lidende, men kun tænker på at blive inviteret til middag hos Mogens Fog og øh...Klaus Rifbjerg.

Grøndahl, der er en følsom sjæl, skal efter sigende være såret over, at ingen gider snakke med ham, siden han udtrykte sit krigeriske engagement i invasionen af Irak (som han nu fortryder).

Ved nærmere eftertanke tror jeg forklaringen er anden: Måske ingen gider snakke med ham eller invitere ham til middag, fordi han personligt er om muligt endnu kedeligere end de bøger han skriver.

Ps: For 15 år siden boede Jens Chr. Grøndahl en måned i mit hus i Spanien og var gæst ved min kones 60års fødselsdag. Men det var måske før han opdagede, hvilke kulturradikale fjæs, der fjælede sig under værtsparrets venligt, smilende masker?

Klaus Rifbjerg
forfatter

Hvad skal kristendommen kendes på?

Blekingegadebanden var socialisme og socialisme er Blekingegadebande, meddeler Søren Krarup i kronikken 14. april. For "træet skal altid kendes på sine frugter". Så kristendommen skal altså kendes på heksebrænding og Søren Krarup?

Søren Nielsen-Man
Knebel

International retsorden

Det er en ejendommelig leder redaktør Bent Winther skriver 13. april om Landsrettens afvisning af grundlovssagen mod statsministeren - den peger lidt i alle retninger.

Dels skriver han, at det er ærgerligt at Landsretten ikke finder anledning til at bedømme sagen, men siger også at dommen over statsministeren bør finde sted i stemmeboksen og ikke i en retssal.

Winther slutter med at skrive, at forestillingen om, at der findes en international retfærdig retsorden, når det gælder krige og væbnede konflikter, desværre er forkert. Det er en påstand med tvivlsom sandhedsværdi.

Alle nationer, der er tilknyttet FN, har også forpligtet sig på ikke at foretage militær intervention mod nogen anden stat medmindre der foreligger en accept fra Sikkerhedsrådet. En sådan forelå ikke ved starten af krigen mod Irak.

Også den forrige regering havde dette problem, da man aktivt støttede bombningen af Serbien, angiveligt for at hindre en humanitær katastrofe i Kosovo.

Angrebet på Serbien var en klar overtrædelse af Folkeretten og for at imødegå kritik heraf lod man DUPI ( Dansk Udenrigspolitisk Institut) udfærdige en rapport: Humanitær Intervention, hvis hovedkonklusion var, at hensynet til menneskerettighederne havde større vægt end forpligtelsen over for Folkeretten.

Uanset hvor megen sympati, man vil lægge i menneskerettighederne vil det være farligt for verdensfreden, hvis man lader dem fortrænge Folkeretten som det bærende princip i international retsorden.

Derfor mener vi i grundlovskomiteen at Folkeretten ligger i forlængelse af den danske grundlov.

Jens Kimby
bi-intervenient for Grundlovskomiteen 2003 vedr. Irak-krigen.

Den stærkes ret?

Det er en opsigtsvækkende argumentation, Bent Winther bruger i sin leder 'Ingen genvej for krigsmodstandere' 13. april.

De 26 sagsøgere har ifølge Bent Winther ikke forstået 'verdens sande tilstand', når de vil begrænse muligheden for at føre krig med internationale konventioner og vores egen Grundlov.

Bent Winther skriver: "Forestillingen om, at der findes en international retfærdig retsorden, når det gælder krige og væbnede konflikter er desværre forkert. (-) Den mest fremherskende internationale lov er forsat den stærkes ret, hvor bedrøveligt og uretfærdigt det end er."

Ja, sådan er det i høj grad - det viser både Irak-krigen, Bush-doktrinen og Israels fremfærd i verden.

Men når den danske regering i en af sine mange - og mange grundløse - argumenter for den danske krigsførelse påstår at krigen var i overensstemmelse med 3 FN-resolutioner (678, 687 og 1441), er det da et forsøg på at overbevise landets borgere om, at vi som nation har respekt for FN og andre internationale konventioner?

Bent Winthers leder kan læses som en legitimering af, at magthaverne udadtil hævder at overholde de internationale spilleregler, mens de i praksis handler helt omvendt.

Det stemmer - heldigvis - ikke overens med, hvad Information normalt står for.

Eva Bertram
cand.ling.merc.

Hykleri

Jeg blev dybt chokeret, da jeg i TV2-nyhederne her til morgen hørte, at justitsministeren nu vil forbyde velgørende organisationer at samle ind på gader og stræder. Chokeret, fordi disse organisationer bruger gadeindsamling som en vigtig indkomstkilde i deres arbejde for verdens nødstedte og fattige - og fordi forbuddet udstiller regeringens hykleri. Da den nuværende regering kom til i 2001, fik de velgørende organisationer pålæg om selv at skaffe mindst 10 pct. af deres budget fra egne indtægter.

Nu spænder regeringen ben for organisationerne, når de vil skaffe disse indtægter ved at samle ind på gaden. Forbuddet virker især usmageligt, fordi handelsstandsforeningerne har presset på for at få det igennem. Intet må distrahere vore blikke fra butikkernes udstillinger af mærkevarer, og slet ikke en påmindelse, om at der findes mennesker i nød og fattige, hvis vildeste drøm går ud på at kunne spise sig mæt hver dag. Velbekomme!

Kai Otto v. Barner
Solbjerg

Vrrroooom

I midten af 80'erne havde komikerparret Monrad og Rislund en sketch om trafiksikkerhed hvor de analyserede sig frem til, at da uheld sker mens bilerne er på vejene, handlede det om at de var der så kort tid så muligt, ergo; jo hurtigere bilerne kørte desto færre uheld. Det var satire. For nylig blev Kristian Pihl Lorentzsen (V) interviewet i radioen i forbindelse med forslaget om at bygge en bro mellem Århus og Kalundborg. Han forklarede at det var vigtigt men at vi selvfølgelig først skulle ha' en Fehmarn-forbindelse. Langt om længe fik journalisten mandet sig op til at spørge: Jamen hvad med klimaforandringer og CO2 udslip, som selv regeringschefen nu anser som en stor udfordring?

Jo, svarede Pihl Lorentzsen, den store udfordring er trængselsproblemet; når bilerne holder i kø udstøder de unødvendig CO2, de skal ikke holde i kø, de skal køre! Det var alvor.

Så dybt stikker regeringens bekymring miljøet. Svaret på klima-truslen er enkelt: vrrrroooom.

Peder Hvelplund
Gl. Vennebjerg

Hån, latterliggørelse og intimidering

Effektive våben i en debat, hvis hovedformål ikke er at blive klogere på livet og verden, men først og fremmest at lukke munden på mennesker med en anden erfaringsbaggrund.

Ingen skal komme her og sige at 'Jorden er rund', når vi nu ved, at den er 'flach som en pandekage'. Og når videnskaben med postmoderniteten mener at have patent på adgang til Sandheden, mener jeg, den - indpakket i et fornuftens pseudosprog - marcherer frem i fundamentalismens fodspor. Man må spørge sig, hvordan en videnskab, der påberåber sig rationalitet, overhovedet kan forestille sig, at den - om ikke før så siden - vil finde svar på livets opståen. Den overser jo ved en sådan forventning ganske det faktum, at den selv er en del af verden og derfor ganske logisk aldrig restløst vil kunne forklare Verden. Det var derfor helt opløftende at læse artiklen 'Kærlighed er ikke en hjernefejl' (Information 13. april), hvor kreativ direktør Jakob Kvist fremkommer med nogle begavede betragtninger i religionsdebatten.

Jeg håber, at bl.a. Malene Busk fra Kunstakademiets Arkitektskole, digteren Henrik Nordbrandt, professor i teoretisk fysik, Benny Lautrup, teaterinstruktør Nikolaj Cederholm og såmænd også Informations egen Georg Metz vil kunne overvinde deres berøringsangst og tage sig tid til grundig læsning af Trisse Gejls artikel 'Kærlighed er ikke en hjernefejl.' En sådan læsning ville vel ikke kunne siges at være en uoverstigelig intellektuel indsats. Men det ville selvfølgelig kræve en vis nysgerrig åbenhed. Og dette kunne måske føre til nye rystende indsigter. Så måske er det sikrere at klamre sig til sine fordomme?

Tove Rump
pensioneret handelsoverlærer

Stakkels børn og lærere

En klog bonde spænder ikke en uudvokset unghest for ploven før tid. Han ved, at på den måde ødelægger han hesten. Den velkendte gamle børnesang Lille føl ved du hvad, du kan sagtens være glad, du kan springe og slå op med bagen, du kan lege hele dagen.... osv. er mere vis end først antaget

Hvorfor er der ingen fra politisk hold, der tør lytte til f.eks. den indsigtsfulde og livskloge Erik Sigsgaard, der igennem mange år har sagt og skrevet hvor meget skade, der kan begåes imod det opvoksende barn, når man alt for hurtigt spænder det for ploven, i forbindelse med at sende børn tidligere i skole.

Leg er en alvorlig ting, for i legen læres en masse, som kommer barnet fuldt ud til gode resten af dets liv. Især socialiseringen, hvor barnet som noget af det vigtigste lærer at aflæse hinandens kropssprog. Alene det faktum, at børn endda kan dumpe i børnehaveklasserne er ganske forfærdeligt. Det at et barn skal gå samme klasse om igen, føles som et overgreb, fordi de altid vil længes efter de kammerater, som de blev adskilt fra. Der er efterhånden alt for mange, der bliver dømt til en ommer. Ifølge Sigsgaard kan dette netop hænge sammen med det stigende antal urolige og skoletrætte børn. Stakkels børn - stakkels lærere.

Kirsten Skovbo
Højbjerg

Dansk humor

Tak til Georg Metz for afsløringen af de afsindig fordummende radioudsendelser om kristendom.

Man må forstå dansk humor, når man læser 'intermetzo', men det er altid en fornøjelse.

Ulla Jessing
Virum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu