Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
14. april 2007

Bevar Posthus Teatret

I 33 år har Carsten Brandt og hans kone drevet Posthus Teatret, men nu er denne kulturelle oase truet af lukning. I det fredede hus skal indrettes bar og diskotek oven på den lille kælderbiograf. Det er intet mindre end en katastrofe for alle seriøse filmelskere.

Hvor ellers kan man dykke ned i en kælder, hvor man modtages af biografdirektøren selv, der sælger billetter til den ene kvalitetsfilm efter den anden? Hvor ellers kan man sætte sig til rette i gamle møbler over en Calvados og en god kop te, som står parat under tehætten på den gamle købmandsdisk ved siden af dåsen med småkager og chokolader? Hvor ellers er der dæmpet Piazzolla-musik og levende lys på bordene?

Kære Københavns Kultur- og Fritidsforvaltning: hvad tænker I på? Satser vores hovedstad virkelig så ensidigt på det kommercielle, at man ikke kan sørge for at tage vare på en så unik institution som Posthus Teatret? Barer og diskoteker har vi nok af, kommercielle biografpaladser har vi nok af. Er vi blevet så kulturelt forarmede, at der ikke mere er plads til det unikke, til at fordybe sig i kvalitetskunst på et sted, hvor tiden går lidt langsommere?

Mit liv bliver i hvert fald fattigere, hvis dette vidunderlige sted må lukke. Skal vi ikke danne en forening til Posthus Teatrets bevarelse?

Christine Marstrand
Frederiksberg

EU er ikke en føderation

Christine Sørensen og Thea Gade-Rasmussen mener at EU-Kommissionen er ude i en retorisk salgs-øvelse ('EU markedsfører sig som en føderation Information 11. april'), når den hævder at ville "lytte til de europæiske borgere" og så videre, og at EU-Kommissionen har en dybere føderalistisk dagsorden, som den ikke taler åbent om.

Man må forstå det sådan, at de studerende mener ordet 'borgere' af kommissionen er blevet tænkt som et plus-ord, der kunne få borgerne til at tænke positivt om EU - og faktisk endda forfatningen, mener de studerende. Man må også forstå det sådan, at der er tale om noget nærmest konspirativt, når EU-Kommissionen angiveligt ikke lige ud siger, at de arbejder for - skal vi sige - et europæisk demokrati.Det er muligt at begge dele er rigtigt.

Derimod er det helt urimeligt at fremstille det som om EU-institutionernes føderalister står overfor folk, som kun ønsker demokrati på nationalt niveau ('nationale demokrater'). Tværtimod er det sådan, at de nationale findes blandt vælgere, blandt embedsmænd i EU, blandt politikere fra højre til venstre, i landenes civilsamfund og foreningsliv og især indbygget i staternes hele struktur og logik. Ligeledes findes føderalister ('europæiske demokrater') overalt.

Det interessante er, hvis man nærlæser Wallströms hybrid af en kommunikationshvidbog, at det da for pokker er nationalisterne der har fat i den lange ende. Der er glimtvis europæiske demokratiske træk, men det er dæmmet ind af national magt. Og det gælder også de efterfølgende møder med civilsamfund, medier osv. At det europæisk demokratiske bliver bremset på alle tænkelige måder, er der masser af eksempler på.

John Petersen
formand for ACC

Venter på svar

Filosof Arne Victor Nielsen påtaler David Gress i Information fra 11.april 2007 på en sådan måde, at David Gress fratages al ære og værdighed. Det er muligvis sandt, men egentlig ville det være mere interessant og hæderligt, hvis den angrebne fik lejlighed til at forklare sig i samme udgave af avisen. Nu må vi så vente på, at der kommer et svar.

Henning Schroll
professor ved RUC

Hvor var I?

Østre landsrets dommere har nu afgjort, at jeg som en af mere end 3000 såkaldte biintervenienter i grundlovssagen ingen interesse har i, at Danmark (og dermed jeg) er i sin tid gik i krig og nu har været det i flere år.

I hvert fald ikke en interesse, der berettiger mig til at få prøvet, om beslutningen var i strid med den Grundlov, som jeg ellers sætter en del lid til.

Hver gang jeg kommer til at tænke på, at krigen blev besluttet af 61 af folketingets medlemmer, får jeg en knude i maven. Det drejer sig om 37 venstrefolk, 9 konservative og 15 fra dansk folkeparti. Imod stemte kun 50 (heraf 31 socialdemokrater, 9 SF'ere og 5 radikale).

Men det, der forskrækker mig allermest, er de 68, der var fraværende (!), da afstemningen foregik. Var de for ligeglade, dovne eller rent ud sagt feje til at møde op og tilkendegive deres mening i en af de vigtigste beslutninger, et dansk folketing har truffet i mange år? Vi ved, hvem de var. Det kan læses på Grundlovskomiteens hjemmeside. Hvis fx de 21 fraværende socialdemokrater var mødt op og havde stemt som de øvrige, var krigen ikke blevet besluttet. Der havde stået 71 mod 61. Hvis yderligere 3 fraværende SF'ere og 4 fraværende radikale havde stemt som deres partifæller, havde der stået 78 mod 61.

Jeg tillægger jer, der var fraværende, en meget stor del af ansvaret for den situation, vi nu befinder os i. Hvad har I at sige til jeres forsvar? Kom ud af busken!

Beth Grothe Nielsen
Skiveren

Kvalitetsreform

I forlængelse af forslaget om opslag hos praktiserende læger om eventuelle sager i patientklagenævnet, vil jeg foreslå samme ordning i stemmelokalet: Hvilke domme, næser o.l. de forskellige politikere har, skal fremgå tydeligt af stemmesedlen.

Søren Roepstorff
Kokkedal

Dødsstraf er ok, men bødlen er ikke?

I et land hvor man har bestemt at dødsstraf er O.K., er det mildestalt lettere absurt at være indigneret over bødlen og hans metoder.

Når en hel nation køber det billigste svinekød, vil produktionen og transporten af svin være svinsk. Intet mindre.

Så når producenter og transportører udfører nationens beskidte bud, skal den enten være helt stille, eller have styrken til at lægge samfundsnormerne, så der bruges penge på at købe svinekød med en pris, der giver mulighed for kvalitet og dyrevelfærd. Det koster tre gange så meget som det nationen idag bruger på fødevarer.

Hvis i er utlifredse med det liv uhæmmet materialisme giver, så kik i spejlet. I har selv valgt det. Stop hykleriet, spis en kiks, drik et glas mælk og tør øjnene. Sadl om eller ti stille.

Bo Jacobsen
København K

En på grineren

I Skagen sidder en præst (i den tilsandede kirke?) og jager ateister ud af deres skumle huler. Det lykkes også, og bl.a. Niels I. Meyer, Ove Møbjerg Kristensen og Rasmus Hastrup er jaget ud i Informations lys af den glammende nordjyske hun. De ærgrer sig mere eller mindre over spildet af avispapir til Henrik Bang-Møllers skriverier.

Men jeg synes bestemt Information fortsat skal give spalteplads til HBM. Gerne rigelig. I disse for vort land så triste tider, er det nemlig yderst sjældent virkelig at få en på grineren. Men HBM mestrer til fulde en disciplin, der har det vanskeligt: den totale og fuldendte sortsnak. Stor tak for det fra

Pelle Andersen-Harild
Skibby

Overbevisende?

Det er utroligt at en dansk politiker (Synspunkt 12. april) kan kalde USA's udenrigsminister Colin Powell's redegørelse i FN's sikkerhedsråd om Saddam's masseødelæggelsesvåben 'overbevisende'.

Jeg så det 'live' i BBC-World og var begejstret over at den franske udenrigsminister betegnede redegørelsen som utroværdig og krævede at våbeninspektørene skulle få lov at gøre deres arbejde færdig.

Principielt mener jeg ikke , at beslutninger om deltagelse i krig skulle vedtages i folketinget med et snævert flertal, men med 2/3 flertal.

Ulla Jessing
Virum

Fri os fra handlingsanger

Søren Espersen skriver 12. april om dansk krigsdeltagelse i Irak: "Det var ikke rigtigt at gå ind i Irak - men beslutningen var rigtig."

Dette er en fejlslutning. Beslutning og handling hænger sammen, er her to sider af samme sag, så fri os fra handlingsanger.

Du mener, I besluttede på baggrund af sikker viden. Men vi var utroligt mange, der dengang anså jeres sikre viden for at være blind overtro. FN undersøgte, om Irak havde masseødelæggelsesvåben. Bush lod ikke FN gøre arbejdet færdigt. I stolede på ham. I ville ikke afvente en seriøs undersøgelse. I ville ikke høre, at FN manede til besindighed.

Om Powells sikre informationer: At I var så naive at tro på noget så udokumenteret sludder, er katastrofalt. Enhver kunne se, at den var gal og for usikker m.h.t., hvad der ville ske efter en militær sejr. Men I havde for travlt og hoppede lige ned i sumpen, som var fuldstændig uoverskuelig.

Eventyret har kostet alt for mange menneskeliv - faktisk flere end Saddam havde på sin samvittighed. OK, vi kom af med en tyran. Resten var forudsigelige katastrofer. I udviste ikke rettidig omhu. Jeres viden var ikke viden. Beslutningen var forkert. Vi bør holde os til kun at yde humanitær hjælp, også nu i Irak, gennem FN. USA's magtdemonstrationer er ikke os.

Christian Jelstrup
Helsingør

Frigør arbejdskraft fra ministeriet

I det interview som Information bringer med Jørn Lund i anledning af hans nye bog om den moderne styring af universiteterne siger Jørn Lund at han ikke er ude efter videnskabsminister Helge Sander, og at han synes at denne 'er en flink fyr'. Jeg kender ikke Helge Sander, men jeg tror at Jørn Lund har helt ret. Helge Sander virker som en flink, ligetil og reel mand.

Problemet er at han er sat i spidsen for et system på universitetsområdet som, ligesom mange andre områder i samfundet i disse år, er domineret af en gruppe skjulte ideologer i den herskende politiske klasse, primært i partiet Venstre.

Derudover er Helge Sander kommet til på sin post som videnskabsminister at stå som eksponent for et ministerielt bureaukrati med konger, prinser og fyrster, som ser det som deres fornemste opgave hele tiden at finde på nye styringssystemer og kontrolmekanismer og noget at styre og kontrollere for at retfærdiggøre sig selv og deres bevillinger.

Hvis regeringen, i dette tilfælde med Helge Sander i spidsen, for alvor ville forsøge at leve op til den retorik man benyttede, og den måde man italesatte den seneste universitetslov med eksterne bestyrelser, selvstændighed for universiteterne og beslutningskraft til de nye bestyrelser osv., burde et af succeskriterierne være så få ansatte som muligt i videnskabsministeriet. Så kunne universiteterne rent faktisk få fred til at gøre det de er til for og de udmærkede bestyrelser få arbejdsro til at udføre den opgave de er udpeget til.

Så frigør arbejdskraft fra Videnskabsministeriet. Den må kunne bruges bedre andre steder.

Ole Helmersenlektor
Handelshøjskolen i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu