Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
10. april 2007

Gode miner til slet spil
I modsætning til de glade studieværter og meteorologer har jeg svært ved at nyde det alt for tidlige forår. Jeg har den samme følelse som hvis jeg havde købt noget for stjålne penge, eller drevet den af efter at have pjækket fra skole. Iblandet dårlig samvittighed.

Carl Bloch
Taastrup

Regeringens dobbeltmoral

I december 2005 skrev jeg en ganske lille lommefilosofisk kommentar til de første forlydender om regeringens og Dansk Folkeparti's samarbejde med dansk våbenindustri. Dengang spurgte jeg: Er Irakkrigen virkelig et dansk eksportfremstød? Ja det er det, har nu vi tilfulde fået bevist ved forsvarschef Helsø's , 'det vidste jeg ikke', vildsvinejagt i Estland.

For af nød og tvang har man blotlagt det factum, at den danske regering og dansk våbenindustri har fælles lobbyisme og gøremål i den Amerikanske Buschregering i Washington, med den begrundelse at Danmark har specielle og åbenbart ligitime fordele på grund af vor alliance med U.S.A. og England i Irakkrigen.

Og det udnytter dansk våbenindustritil fulde i samarbejde med den danske regering og Dansk Folkeparti. Der skulle være nul at komme efter.

Nu vil regeringen lave endnu et eksportfremstød, nemlig i turistindustrien. For som Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen siger: Danmark er kun kendt for bacon, smør og H.C. Andersen (?).

Men med så meget andet der udgår fra denne siddende regering og Dansk Folkeparti, skal man være mere end tonedøv, Socialdemokrat og Radikal for ikke at se det dobbeltsignal der ligger i denne udmelding. For selv regeringen og Dansk folkeparti kan se at Danmarks image er skamredet siden systemskiftet i 2001. Det Danmark nu er kendt for er: Irakkrigen, Muhammedtegninger, brud på menneskerettigheder, umenneskelig flytningepolitik, øget terror risiko på grund af regeringens udenrigspolitik, indskrænkninger af den personlige frihed og svækkelse af retssikkerhedeni forbindelse med terrorloven, m.m.

Personligt vil jeg hellere være kendt for bacon, smør og H.C. Andersen.

Per Madsen
Middelfart

Ikke alle er ofre

Der var engang, hvor filosoffer var nogen der stillede relevante spørgsmål. Sådan er det ikke længere. Eksempelvis spørger Ole Thyssen i Information: "hvorfor skal handicappede børn have så mange flere ressourcer end normale børn?" Hvorfor mon?

Thyssen mener at kunne lokalisere en moralsk deroute, når han skriver: "At være narkoman, drikfældig, overvægtig, spillegal eller storryger er et frit valg af livsform." At reducere alle menneskelige livsvilkår til noget selvvalgt virker naivt. Der er trods alt en masse idealer, der styrer samfundet og som kan påvirke mange forskelligt.

Er alle dagens stressede og deprimerede medarbejdere selv skyld i deres ulykke? Eller drejer det sig ikke snarere om at idealer som titler, penge, prestige og magt gennemsyrer samfundet i en sådan grad, at det kan være umådeligt svært ikke at orientere sig efter disse idealer? Ikke alle der kæmper for noget eller finder noget svært er partout klynkende ofrer.

Thyssen reducerer moral til et spørgsmål om at dømme, i stedet for at handle om at blive bedre til at bedømme. Måske skulle Thyssen ofre lidt tid på at kvalificere sit blik med lidt flere sondringer, der eventuelt kunne rumme de ganske styrende idealer og konventioner, som mange lægger under for - inklusiv Thyssen.

Finn Janning
Filosof

Tolke bør hjælpe med genopbygningen

Ved at give de irakiske tolke asyl i Danmark hjælper man ikke demokratiseringsprocessen i Irak, men kun de forbrydere og kriminelle fraktioner i landet, som ikke vil demokratiet.

Det kan godt være, at de irakiske tolkes liv er i fare, men har man som tolk ikke overvejet den mulighed inden man siger ja til jobbet. Det er trods alt en krig.

Bør man så ikke hellere tage problemet ved roden og udrydde og gøre op med de fanatiske, religiøse fraktioner. Danmark kan ikke tage alle mennesker, der af den ene eller anden grund ikke kan være i deres eget land. De bør være i deres eget land for at hjælpe med at opbygge det.

Det kan ikke nytte, at alle de gode kræfter, der vil demokratiet, skal have asyl i Danmark - det er jo den omvendte verden.

I Danmark har vi et land, som vi kan være stolte af - det er ikke kommet fra den ene dag til den anden, men er opbygget gennem generationer, og fordi vi har villet og haft viljen til det - ved at udvise repekt og solidaritet med hinanden og i tillid til staten.

Den danske folkekarakter har skabt det Danmark, som vi kan være stolte af og som vi kan være et eksempel for andre lande, men dette skal ikke gøres ved i blinde at give asyl og opholdstilladelse til alle, der kommer forbi. Vi skal derimod værne om vores land.

Kathrine Villard
København K

Man bliver forstemt

I forrige weekend læste jeg Bertel Haarders replik om elevplaner. Her citeres et brev fra en mor i Give, i hvilket Bertel Haarder høster stor anerkendelse for initiativet med elevplaner. Desuden citeres denne mor for i parentes at sige: "Ja, lærerne skulle prøve at være på det private arbejdsmarked ... De ville få et chok."

Hvorfor mon du, Bertel Haarder, vælger også at citere denne del af brevet? Har du samme opfattelse som moderen fra Give? Eller er du nødt til at blæse lærernes lys ud for at få dit eget til at skinne mere?

Det, vi som stand længes efter, er en minister, der viser respekt for os!

Hanne Wolfsberg
Lærer i 38 år

Kan danskere bevare statsborgerskab?

Testen, indvandrere skal bestå for at opnå dansk statsborgerskab, består -som mange tilsvarende multiple choice-tests- af en række faktuelle spørgsmål som kræver et bestemt faktuelt svar.

Selvom man har forståelse for de politiske relationer mellem de nordiske lande, kan man få 0 point i et af spørgsmålene - hvis man ikke ved hvilket år Island løsrev sig fra Danmark.

Man skal vide i hvilket århundrede Søren Kirkegaard levede - selvom hans eksistentialistiske tænkning først slog igennem 100 år senere. Og en indvandrer, der er professionel sportsstjerne på et dansk hold, kan få 0 point i et spørgsmål om hvilket år kvindelandsholdet vandt vm i håndbold.

Da 8 danske universitetsstuderende blev testet v. h. a. statsborgerskabstesten, var de fire tæt på at dumpe. Da vi testede et par gymnasieklasser v. h. a. samme test, kunne kun 70 - 80 pct. af eleverne (danske statsborgere!) bestå testen. Man kan så spørge hvor mange danske statsborgere der kunne bevare deres statsborgerskab hvis de nu blev testet.

Bo Vesterlund
Lærer

Parlamentarisme

Atter læser man om 'amerikanske tilstande' under en valgkamp, tilmed i et af demokratiets hovedlande, Frankrig. I det mindste kunne i det mindste Information forsøge at brede den kommende valgkamp ud, så vi undgår to-partisystemet med to kombattanter, hvilket allerede under sidste valg førte os hen imod det debatpolitiske lavmål.

Bortset fra at røbe en journalistisk inkompetence sigter både dagblad og fjernsyn imod den demokratiske akilleshæl, parlamentarismen, og øger udsigten til at få gennemført endnu flere vigtige beslutninger ved det snævreste flertal.

Per Diepgen
Halskov

Dage der funker

Hvis begejstring er en dynamisk drivkraft, må læserbrevene i Information vel ind imellem give plads til denne begejstring. Specielt, når der er grund til det. Information fra 3. april er en usædvanlig vellykket udgave.

Et gennemgående tema i denne dags avis er den snigende, men stadig mere synlige tendens til kontrolmageri a la 'Big Brother', som behandles i artikler om mange forskelige emner; læg hertil en leder med 'En vigtig advarsel'.

Ja, og så læserbrevene - noget af det bedste ved Information - der behandler en af kontrollanterne, Bertel Haarder, med mageløs mangel på respekt. Et politisk sundhedstegn. Ejvind Larsen, der spørger: 'Hvem er stalinister?', passer perfekt ind det samlede billede.

Oven i det følger så reporter fra verdens brændpunkter, hvor Robert Fisk med sin tolale mangel på traditionel journalistik altid er et opløftende bekendtskab. Og som prikken over i'et, en bog med et portræt af Einstein's

politiske dimension anmeldes. Lad mig slutte med et citat af Einstein: "Kommunismen som en politisk teori er et vældigt eksperiment, men ulykkeligvis udføres dette eksperiment i Rusland i et dårligt udstyret laboratorium".

Henk Hansen
Hvidovre

Stillesiddende børn.

Lene Espersens udtalelse: "Hvis børnene ikke sidder stille i timen, må læreren ringe efter forældrene og sige, at de må hente børnene og først kan bringe dem tilbage, når de har lært at sidde stille", der refereres i weekendens Information 31 marts, er simpelthen rystende. At hun i det herrens år 2007 i ramme alvor kan mene, at det er en hovedopgave at få børn til at sidde stille, viser en overvældende mangel på indsigt.

Al nyere forskning indenfor læring peger, ikke overraskende, på det modsatte, nemlig at børn lærer bedst når alle sanser involveres. Menneskekroppen skabt til at være i bevægelse, og udvikler sig ringere hvis ikke den får lov til at være det.

Derfor bliver de logiske spørgsmål: hvad er det for mennesker Espersen regner med skolen skal uddanne ? overvægtige mennesker, der har lært at sidde på deres flade og holde mund for ellers bliver man sendt hjem ? Og hvad med de børn der ikke har optimal sanseintegration (og dem er der ret mange af) er der ikke plads til dem i folkeskolen ? Målet med folkeskolen bør efter min bedste overbevisning være at medvirke til at skabe reflekterende demokratiske individer der tør tage stilling, som har fornemmelse af deres egne kroppe, og tiltro til egne kompetencer. Lene Espersens læringssyn (og menneskesyn) fremstår bragende forældet.

Marie Ebbesen
Lektor i drama

Langballes kærlighedsbud

I de 'fem skarpe' til Jesper Langballe i Information 31. marts argumenterer han for, at det er "dybt inhumant" hvis de afviste asylsøgere får mulighed for at bo og arbejde blandt almindelige mennesker, "for så smerter det ulideligt, når båndene alligevel skal kappes over". Mener Langballe så også, at man som turist ikke bør søge kontakt med den lokale befolkning - for sæt nu man kom til at synes om hinanden, og det så gjorde ondt, når man skulle skilles?

Og er det i øvrigt ikke altid sådan, at alle positive relationer mellem mennesker også medfører smerte, når de ophører? Så konsekvensen er, at man generelt ikke bør indlade sig på at have sådanne relationer? Er det Langballes udgave af det kristne kærlighedsbudskab?

Jesper Holck
Roskilde

Forår
Blækspruttesolen slås med skyerne/Vi står på spidende græs
røde i ansigterne/med sofice drivende ned ad mundvigende/Ví griner mod himlen.

Rolf Steensig
Digter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her