Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
3. april 2007

Spareidé til Plummer
Kenneth Plummer kan bevare 50-75 af sine fyringstruede medarbejdere. DR bruger ca. 100 mio. kr. om året på softwarelicenser. En stor andel af denne software kunne uden problemer udskiftes med fri og open source software uden at det ville gå ud over produktiviteten eller kvaliteten.

Bjarne Wichmann Bagge Petersen
Ølsted

Påskeevangeliet
En fortælling på de høje nagler

Uwe Max Jensen
kunstner

Modige politikere

Dejligt at Lykketoft og Jelved i Information den 31. marts vedkender sig 'tømmermænd' for overbureaukratiseringen af den offentlige sektor - en udmelding, der kommer efter deres tidligere embedsmænds kronik i Politiken i sidste uge. Kronikken var i sig selv befriende læsning. Som ansat i et amt har jeg selv med stor ærgrelse foretaget de nemme virksomhedstilsyn sidst på året for at nå måltal frem for miljøforbedringer. Nu er fokus rettet mod problemet. Hold nu endelig fast i, at der kan rettes op på det. Det er absolut nødvendigt.

Kronikørerne og deres tidl. ministre nævner, at der er brug for fokus på ledelse i den offentlige sektor. Som ansat i en kommune, der er i gang med at sammensmelte fem kulturer til én, er jeg helt enig.

Det er en surrealistisk oplevelse at være i den digel. Vore ledere har markant brug for assistance til at finde en fælles retning for den nye kultur.

Som medarbejder har jeg mest af alt brug for, at lederne har mod. Mod til at bede om assistance til harmonisering og udvikling. Mod til at leve med, at der er faglige områder, de ikke kender til. Mod til at anerkende og have tillid til medarbejdernes indsigt og dømmekraft, fordi det er dem, der er tættest på opgaverne. Mod til at inddrage medarbejderne i prioritering af arbejdet.

Kort sagt: Mod!

Lone Korsbæk
kommunalt ansat

Skæv artikel om kønsforskning

Det er nødvendigt at rette en protest mod Pia Fris Laneths artikel om kønsforskning 30. marts. Hun skriver: "Utallige undersøgelser har vist, hvordan kønsforskellen konstrueres fra det øjeblik, barnet stikker næsen ud af moders liv." Denne påstand er forkert. Meget få undersøgelser bringer indicier for at kønsforskellen konstrueres, og der er da ingen, der ligefrem 'viser' det. Derimod er der en hel del undersøgelser som tyder på, at piger og drenge ved fødslen er forudprogrammerede til at blive forskellige. Børneopdragelse går måske i retning af at mindske kønsforskellene snarere end at 'konstruere' dem. Det er ikke i orden at sammenligne med forskningen for 100 år siden og derved ignorere de meget omfattende erkendelser i hjerneforskningen siden ca. 1970. Man kan da ikke tillade sig at ignorere alle moderne fremskridt i et helt forskningsfelt!

I de senere årtier har begge køn ganske rigtigt flyttet sig som følge af massive sociale påvirkninger. Netop derfor er det påfaldende, at graden af forskel mellem de to køn - f.eks. i valg af uddannelse - er stort set uforandret.

Kåre Fog
Veksø

Det var almen viden, Gress

David Gress har 30. marts påtalt, at han er blevet hårdt behandlet i Information af 15. marts af Arno Victor Nielsen.

Jeg skal her undlade at lade mit billige vid spille over, at højrefløjens skallesmækkende mimoser klynker, når de får en dosis af deres egen af statsministeren godkendte medicin, men blot påtale Gress'es påstand om, at tyskernes flugt fra Polen, Tjekkoslovakiet mm og de deraf medfølgende grænseændringer blev fortiet på grund af venstrefløjens pression.

Dette er purt vrøvl, for det var noget, alle vidste. På Stengården Skole (i det socialdemokratiske Gladsaxe) fik vi i 50'erne de ting skåret ud i pap i mellemskolen, og de blev betragtet som noget ganske selvfølgeligt og en praktisk løsning på nogle praktiske problemer. Og mine kommunistiske forældre mente virkelig ikke, at det var noget, russerne, polakkerne og tjekkerne behøvede at skamme sig over eller som danske kommunister behøvede at fortie.

David Gress er ganske vist fra 1953, men kan han virkelig være vokset op uden at få disse ting at vide? Og uden at få at vide, at det var almindelig viden? OK, han har selvfølgelig altid befundet sig i de kredse, der dengang ikke unødigt diskuterede, hvad der var foregået i Østeuropa under krigen.

Jens Guld
bibliotekar

En guddommelig gris

De gamle guder, som elskede krig og våbengny, havde en gris, der hed Særimner. Når dagens dåd var ovre, vendte de tilbage til Valhal. Her havde man skåret en ordentlig luns af Særimner og bød til gilde. Særimner tog ingen skade. Kødet voksede ud igen, og gyldne tider strømmede fra dens fedt til de, der sad på flæsket.

Jeg kom til at tænke på Særimner, da jeg læste Lotte Folke Kaarsholms: 'Forsvaret og våbenindustrien går hånd i hånd' (Information 30. marts).

Mere af den slags, tak! Den sag må ikke ende med Helsøs bodsgang, for den rummer langt, langt mere.

Her er stof nok til to journalisters gravearbejde i lang, lang tid. Det handler om svingdøre, om in-gruppers 'vandhuller' og om det militær-industrielle kompleks, nogle kalder 'Jerntrekanten'.

Det Kaarsholms artikel lader os ane et glimt af, er den heksegryde, hvor oprustningen og alle dens myter brygges sammen. Og hvem betaler gildet? Skatteborgeren.

Tænk på forsvarsministeren, der giver 2 mia. kr til projekt Joint Strike Fighter for industriens skyld! Lad os få afdækket, hvad de snakker om, når de render ud og ind af svingdørene til hinanden, krudtuglerne, dødens købmænd og politikerne. Eller når de går på vildsvinejagt.

Lad os få en skatteomlægning, så borgerne selv kan vælge, om de vil støtte dødens købmænd eller freden.

Før vi når så langt, må der indsigt og offentlighed til.

Her har Kaarsholm gjort en god begyndelse.

Geo Horn
Gandrup

Elevplan for Bertel

Nuværende standpunkt i procentregning: Langt under middel

Jeg går ud fra, at de tal, en minister argumenterer med, står han inde for.

I Information 31. marts bruger Bertel Harder 2 tal: 1) 63 pct. af lærernes arbejdstid bruges til andet end undervisning 2) Hvis lærerne arbejdede på det private arbejdsmarked, med minimum 37 timer, selv betalte pauser og kun 5 ugers ferie, ville de få et chok.

Hvis 63 pct bruges til andet end undervisning, så bruges (100-63) pct. = 37 pct. til undervisning. På det private arbejdsmarked ville det svare til 37 pct. af 37 timer = 14 timer. De fleste lærere underviser i dag ca. 24 timer. Dvs. hvis vi i folkeskolen indførte de samme forhold som på det private arbejdsmarked, ville undervisningsministeren og samfundet få et chok over den store lærermangel.

Alle lærere arbejder 200 dage om året, eller 40 uger. På det private arbejdsmarked er det meget vanskeligt at gøre op generelt. Derfor kan de 5 ugers ferie ikke bruges som argument. Hvis man på det private arbejdsmarked arbejder efter kl. 17 eller efter kl. 21 stiger timelønnen. Hvis man indførte den slags aflønning i folkeskolen ville lejrskoler, skole-hjem-samtaler efter kl. 17, forældremøder osv. blive en umulighed.

Fremtidigt indsatsområde:

En mere sober omgang med tal og procentregning.

Per Haspang
lærer

Bertel Haarder fralægger sig ansvar

Kære Bertel Haarder, i dit indlæg (Påtale, 31.marts ) fralægger du dig ansvaret for, at lærerne landet over oplever elevplaner som en ekstra opgave, de ikke får løn for. Du forklarer, at ansvaret for aftalens rammer ligger hos lærerforeningen og Kommunernes Landsforening.

Desværre afslutter du dit saglige indlæg på en ret usmagelig facon, der i mine øjne kun afslører din sande holdning til lærerne i den danske folkeskole. Du gengiver nemlig et brev fra en mor, som i generelle vendinger beskriver lærerne som dovne lønmodtagere, der hellere skulle se at smage pisken i det pulserende private erhvervsliv, dér, hvor man selv betaler sine pauser og skal nøjes med sølle fem ugers ferie. Og hvad der er værst, du slutter dig åbenbart til hende.

At lærerne arbejder på deltid med fuld løn er en naiv fordom. At være lærer betyder at man har et ubeskriveligt stort ansvar over for sine elever, og dette ansvar forpligter. Som lærer har man aldrig rigtig fri, for der følger et

hav af opdragelsesmæssige opgaver, som ikke just kan måles og vejes. Men det får lærerne ikke den mindste anerkendelse for.

Det er derfor grænseløst sørgeligt, at ikke kun lægfolk, men også du, undervisningsministeren, ynder at holde gang i de gode gamle fordomme omkring lærergerningen.

Fy-fy, Bertel Haarder. Du skulle sættes uden for døren.

Anna Vian
lærerstuderende

Mangel på dømmekraft

Som minister for den del af det danske samfund, som skal sikre os alle en god fremtid, burde man kunne stole på, at dine hensigter er saglige og troværdige og ikke præget af ideologiske og private holdninger.

I starten af dette år var du tilsyneladende ved at få forståelse for, at man kun ved tillid og respekt for fagpersoner kan videreudvikle den danske folkeskole. Du har i forbindelse med projektet 'Månedens skole' udtalt: "Vi skal have vendt debatten og fokusere på skoler med kvalitet, på de tusindvis af dygtige lærere og på god praksis."

Du fremtræder derfor dybt utroværdig, når du i Politiken og Information 31. marts nedladende om lærerne skriver: "Ja, lærerne skulle prøve at være på det private arbejdsmarked med minimum 37 timer, selv betale pauser og kun fem ugers ferie om året. De ville få et chok."

Hvis du mener, at en udtalelse af denne art er med til at vende debatten, viser det total mangel på dømmekraft.

Søren Stjernø
folkeskolelærer

Bertel Haarder bortforklarer fakta

I sin påtale i InformationWeekend 31. marts forsvarer Bertel Haarder forsvarer elevplanerne med, at:

"Planerne skal ikke være en ny opgave oveni alle de andre opgaver".

Det er naturligvis en ekstremt stor ekstra arbejdsmæssig byrde, skriftligt at skulle dokumentere den enkelte elevs standpunkt i alle fag samt lægge en strategi for forløbet fremover.

"Skole/hjem-samtaler skal ikke blot være en gang snik-snak" - her refererer BH til forældreforeningen 'Skole og Samfund', men man må forstå, at BH er enig?

Eleverne har i samarbejde med deres lærere de sidste mange år udarbejdet fortefolio-mapper for alle fag i det omfang lærere, forældre og elever har fundet det gavnligt. De har i min tilgang til arbejdet været til stor tilfredshed for alle parter, dannet grundlag for samarbejdet om den enkelte elev. Ingen 'snik-snak', men fremlæggelse af helt klare resultater af elevernes arbejdsindsats ved skole/hjem-samtalerne. Så hvorfor denne ekstreme arbejdskrævende kontrol?

- Og så til radioen:

I DR's P1 referat fra folketingsdebat 31. marts undsiger BH klare facts omkring forberedelsesarbejdet ved elevplaner, ved bekvemt at glemme at det ikke kun er 'alle elever', men at det er 'alle elever i alle fag', der skal laves skriftlige udtalelser/evalueringer omkring. Hvilket vil sige, at han glemmer at gange med en faktor 2/3/4 eller mere, alt efter, hvor mange fag den enkelte lærer underviser i. En skriftlig evaluering kan således nemt opsummeres til 200 - 300 pr. lærer. BH burde måske i sin tid have haft en bedre 'matematiklærer'?

Stig Petersen
folkeskolelærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu