Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
25. april 2007

Er Asmaa socialist?
Debatten om Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamid kører på fulde omdrejninger i landets medier.

Desværre er debatten om hendes opstilling fejlagtigt kommet til at handle om Folketingets dresscode og brug af tørklæde på Folketingets talerstol.

Spørgsmålet er, om Enhedslisten vil have en Folketingskandidat, der kommer med mildest talt uklare udmeldinger om dødsstraf og homoseksuelles rettigheder. Samtidig vil hun ikke hilse på mænd med hånden, og mens mange kvinder forsøger at tilkæmpe sig et reelt frit valg til at smide tørklædet, så er Asmaa ukritisk over for tildækningen og praktiserer den selv.

Efter vores mening repræsenterer det et syn på kvinder, ligestilling og seksualitet, som ikke hører hjemme på venstrefløjen.

Vi ville modsætte os, at Asmaa kunne blive opstillet som Folketingskandidat for SF. I SF praktiserer vi et menneskesyn, som bygger på menneskerettighederne, hvor mænd er kvinder er lige og hvor homoseksuelle ligestilles med heteroseksuelle mm.

Personer som ikke bakker op om disse grundlæggende synspunkter er ikke velkomne i SF. Og den del af venstrefløjen som af en eller anden grund ikke vil kæmpe hårdt for tidligere opnåede friheder, bør overveje om de ikke er i gang med at svigte grundlæggende værdier og idealer.

Jane Sørensen, Jesper Petersen og Torben Kastrup
medlemmer af SF's Forretningsudvalg.

Sløret tankegang
Den 20. april udsendte Steen Gade og Ole Sohn en pressemeddelelse, hvor de fornuftigvis tog afstand fra Søren Krarups udtalelser om tørklæder. Men i samme ombæring refereres der til "-religiøse fundamentalister på begge sider - kristne hos Dansk Folkeparti og de muslimske hos Enhedslisten -". Som mangeårigt medlem af Enhedslisten kender jeg ikke til et eneste eksempel på en muslimsk fundamentalist i vores rækker. Jeg vil gerne bede Steen Gade og Ole Sohn om navne på - samt dokumentation for religiøs fundamentalisme blandt vore medlemmer. Ellers er der jo tale om fordomsfuld og løgnagtig snak og hetz, som ikke klæder SF. Min fornemmelse er, at SF i sin iver efter at bekæmpe undertrykkelse - og der er vi jo enige - er kommet til at tilskrive Asmaa alskens onde holdninger. For det er vel hende, der refereres til?

Hermed afsløres blot en latent racisme, hvor muslimer, der er troende, tilskrives alskens forfærdelige holdninger. På samme vis som Den Danske Forening, Dansk Folkeparti med flere læser SF alt muligt skidt ind i et tørklæde. Det er dog ikke tørklædet, der her bærer skylden, men snarere Ole Sohn og Steen Gade's noget slørede tankegang. De herrer bedes stille med dokumentation for deres postulater - eller klart indse og indrømme, at det at gå med tørklæde ikke er lig med fundamentalisme.

Peter Hegner Bonfils
medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse

Det handler om tryghed
I forbindelse med et oplæg om praktiserende læger, havde jeg den frækhed at foreslå, at patienter skal have bedre adgang til informationer om deres læge - om efteruddannelse, holdning til alternativ behandling og eventuelt graverende lægefejl. Forslaget skabte megen debat - også her i Information, hvor Ursula Andkjær Olsen ironiserede over forslaget og den tryghed, det (ikke) medfører.

Men skaber forholdte oplysninger tryghed? Nej - de skaber falsk tryghed. Læger skal selvfølgelig ikke hænges ud for hvad som helst. Men faktisk udtaler Patientklagenævnet ingen kritik i knap 80 procent af klagesagerne. Og enhver tvivl kommer lægen til gode. I 2005 udtalte nævnet således kritik i 474 sager. Af dem vedrørte 76 de praktiserende læger - fordelt på 3.500 læger! Allerede i 2005 vedtog Folketinget, at alvorlige lægefejl skulle offentliggøres på sundhed.dk. Altså er de offentlige!

Af lovbehandlingen fremgår det, at oplysningerne er offentlige for at skabe gennemsigtighed og understøtte det frie valg. Derfor skal informationerne ud til patienterne og ikke gemmes langt væk i cyberspace.

Det er særdeles værdifuldt at diskutere den offentlige service, og jeg glæder mig over den debat, forslaget har skabt. Vi vil fortsat kæmpe for åbenhed i sundhedssystemet - for i sidste ende handler det om patienternes tryghed.

Troels Lund Poulsen
Venstres politiske ordfører

Kan afgøre det franske valg

Årets præsidentvalg i Frankrig kan blive afgjort af den million franskmænd, der bor i udlandet.

Interessen for det forestående valg er overvældende. I udlandet er antallet af franskmænd, der har meldt sig på valglisterne simpelt hen fordoblet, 943.000 mod 436.000 i 2002.

I Danmark er der nu 2400.

Hver fjerde nye vælger denne gang vil være en vælger fra udlandet. Med de to kandidater, der er tilbage i anden omgang, kan nogle få hundrede tusinde stemmer blive afgørende. Alle kan huske det italienske parlamentsvalg sidste år, hvor de cirka to milllioner italienere i udlandet var afgørende for, at Prodi blev valgt i stedet for den konservative Berlusconi.

I udlandet ser man den franske politik lidt på afstand. Det er de store linier, der har betydning. De fleste problemer, som Frankrig slås med, arbejdsløshed, social uretfærdighed, et ustyrligt sundhedssystem, et truet miljø er blevet løst i Danmark.

I udlandet bliver informationerne ikke 'filtreret' som i Frankrig. Nyheden om en hemmelig aftale mellem Sarkozy og Chirac blev tiet ihjel i de to store regeringsdominerede franske tv-kanaler, mens det var en vigtig nyhed i de danske aviser herhjemme. Aftalen gik på, at Chirac kunne blive fri for mere retsforfølgelse mod, at han erklærede sin støtte for Sarkozy.

Luc de Visme
medlem af den danske sektion af Parti Socialiste

Mere bistand til Afrika

I Synspunkt den 19. april sætter Stig Jensen spørgsmålstegn ved, om den nye Afrika-politik i tilstrækkelig grad vil tage udgangspunkt i situationen i Afrika, og om den reelt vil bidrage til at løse problemerne i Afrika.

Nu er udkastet til den nye Afrika-politik jo slet ikke klar endnu, og derfor er Stig Jensen for tidligt ude. Han og alle andre vil få god mulighed for at deltage i debatten i forbindelse med den offentlige høring, der vil blive indledt i løbet af de kommende måneder. Der er stor interesse for Afrika i offentligheden, og regeringen vil bygge på den interesse og energi, der er hos mange til at tage fat på udfordringerne.

Stig Jensen stiller desuden spørgsmålstegn ved behovet for en ny Afrika-politik netop nu. Afrika er den del af verden, der er længst fra at nå 2015-målene, og hvor fattigdommen er størst. Regeringen vil øge bistanden til Afrika i de kommende år, og det skaber et behov for at opstille konkrete målsætninger og sikre, at bistanden bliver ydet så effektivt som muligt.

Hertil kommer, at udviklingen i Afrika går hurtigt i disse år.

Der er nye udfordringer som klimaforandringer og migration, men der er også nye muligheder i mange lande med økonomisk vækst, fredsprocesser og demokratisering, som vi også må forholde os til. Ellers bliver vores indsats ikke optimal.

Ulla Tørnæs
udviklingsminister

God og gratis uddannelse

Onsdag den 18. april anklagede Tobias Frost fra Viborg Katedralskole her i avisen Danske Gymnasieelevers Sammenslutning for at være usolidariske, da vi ikke mener at danske studerendes SU skal gå til ulandene.

Det er afgørende for DGS, at alle unge har mulighed for at tage en uddannelse uanset økonomisk baggrund. SU'en er et af de bedste midler til at sikre dette. God og gratis uddannelse skal selvfølgelig ikke kun være for danske unge - for det ville være usolidarisk. Alle unge mennesker i hele verden skal have mulighed for at få en uddannelse.

Netop af denne grund besluttede DGS i denne weekend at fortsætte det tætte og kontinuerlige samarbejde med Operation Dagsværk. OD har netop til formål at arbejde for unges uddannelsesmuligheder i fattige dele af verden. Men DGS og OD tror ikke, det er den danske stats uddannelsesstøtte(SU), der skal sikre uddannelse for verdens fattigste unge. De studerende er blandt dem i samfundet, der har færrest penge, og derudover skal der markant flere midler til at løfte uddannelsesniveauet i ulandene.

Der kræves reel handling fra politisk side, hvis der skal sikres uddannelse til alle verdens fattigste unge.

OD og DGS ønsker uddannelse til alle unge - derfor arbejder OD hårdt for at oplyse politikerne og befolkningen om behovet for hjælp til bedre uddannelse i ulandene og DGS støtter internationale elevorganisationer over hele verden, der arbejder for bedre uddannelse.

Nanna Harup Sejsbo, medlem af Operation Dagsværks bestyrelse og Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Sennett og arbejdspladser

Information bragte lørdag et interview med sociologen Richard Sennett, hvor han et par steder tenderer en forfaldshistorie. F.eks. mener Sennett ikke, at arbejdspladserne rummer fællesskaber, hvilket i en vis forstand er en hån mod mange mennesker, som holder af deres arbejde, kollegaer og virksomhedens såkaldte kultur. Om de så gør det på grund af den anerkendelse, der følger med i form af penge og flotte titler, er uvist. Det andet problem er, at moderne videnarbejder kommer til at savne kontinuitet og stabilitet. Faktum er dog, at de mekanismer, der styrer udviklingen på arbejdspladsen, hvad enten vi kalder det fleksibilitet, innovation og engagement er lette at afkode. Der er sjældent tale om en tankemæssig fleksibilitet, en ukontrolleret innovation eller et engagement, der ikke udfolder sig i et let aflæseligt råb. Engagement, innovation og fleksibilitet er reduceret til stabile og statiske begreber. Ensretningen, styringen og kontrollen af medarbejderne sker i dag mere raffineret, men så længe vi kun 'måler' livet, innovationen, kreativiteten i penge og magt, skal begreber som frihed og selvudvikling tages med en spandfuld salt. Det handler måske slet ikke om, hvornår vi brænder ud, som Sennett nævner. Snarere, hvor meget styring vi kan kapere inden vi keder os ihjel.

Finn Janning
filosof

Hørt om Panduro?

Det er interessant - og forstemmende - at tv-dramachef Ingolf Gabold, selv når det drejer sig om eksperimenter og auteur-ting - udelukkende tænker i serier.

Har den mand aldrig hørt om Leif Panduro? Jeg tror, der er almindelig enighed om, at hans talent ikke kom bedst til udfoldelse i Kan De li' Østers. I dag var han vel blevet bedt om at skrive Farvel igen og igen og igen, Thomas.

Per Vadmand
Ringsted

Det forkerte hold

Nej, det er ganske rigtigt sjovere at vinde, men det er øjensynligt heller ikke 'rart' for Bent Winther at blive kritiseret. Hans ubehageligt arrogante svar til Harlang og Elmquist er måske endnu mere rystend end hans meget rystende leder, som også jeg rystede på hovedet ad.

Måske er jeg som ret ny Informations-læser alligevel landet på det forkerte hold.

Anne Behr
V. Skerninge

Camre skulle forbydes
Jeg synes Mogens Camre skulle forbydes ikke at gå med tørklæde!

Mads Skrydstrup
tømrermester

Frem og tilbage
Rygtet vil vide, at den kongelige fødsel alligevel ikke bliver til noget. Thor P. har nemlig nedlagt veto, da den ville medføre et brud på skattestoppet. Så nu må barnet ind igen...

P. Jensen
projektkoordinator

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu