Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
24. april 2007

Tør ikke klæde
Ældre damer her i huset går med tørklæde, især når det blæser, eller hvis de lige har været hos frisør. Nu holder de sig inden døre efter frisør og i blæsevejr -angste for at møde DF-folk på gaden.

Ivan Gullev, Frederiksberg C

Kontanthjælpsloftet virker
Antallet af århusianere, der smides ud af deres boliger, er på fire år syvdoblet. Så man må i sandhed give Claus Hjort Frederiksen og partiet Venstre ret: Kontanthjælpsloftet virker.

Kjeld Madsen, Århus C

Ministerens sololøb

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har inviteret 40 europæiske eksperter til en camp om, hvordan ofre for trafficking hjælpes. Under overskriften Stop Trafficking Camp 07 - Boosting the Social Dimension har ministeren givet de 40 eksperter 40 timer til at komme med anbefalinger og løsninger på EU-niveau, som Eva Kjer så kan bringe videre til sine europæiske kolleger. Desværre har ministeren ikke inddraget oppositionen herhjemme i sine planer om camp'en.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er positivt, at ministeren tager initiativer på området. Handel med kvinder er et alvorligt problem, som vi skal modarbejde, ligesom vi skal hjælpe ofrene på bedste vis. Netop derfor virker det besynderligt, at Eva Kjer kører sololøb med sin camp. At komme trafficking til livs er et fælles projekt.

Når ligestillingsministerens ambitioner tilmed er, at bringe anbefalingerne videre til EU er det centralt, at eksperterne repræsenterer en bred sammensætning af deltagere med divergerende synspunkter. Ligesom det er afgørende, at forskellige politiske interesser har sat deres fingeraftryk, når forslagene skal vedtages i EU-regi. Derfor er det usandsynligt vigtigt, at vi står sammen på tværs af partierne. Vi når meget længere, når vi arbejder sammen - og trafficking er et alt for alvorligt problem til at blive kvalt i politisk selvpromovering.

Anne-Marie Meldgaard
MF og ligestillingsordfører for S

Den største demonstration

Op mod 300.000 radikal-laiciste tyrkere demonstrerede lørdags i Ankara imod deres premierministers mulige kandidatur til præsidentposten ifølge de danske medier. Demonstranterne hævder, tallet er helt oppe på en million. Demonstrationen er faktisk døbt til den største folkedemonstration i Tyrkiets historie.

Selv om demonstrationen er tænkt som en loyalitetserklæring til dem, der forsvarer laicismen i Tyrkiet fremstår den snarere som en illoyalitetserklæring til dem, der vil have mere demokrati. I reelt demokrati er parlamentets beslutning folkets beslutning, fordi det er folket, der har valgt sit parlament, og fordi laicismen er demokratiets baby og ikke omvendt. Alt andet vil være som at spørge en impotent mand, hvor mange børn han har.

Hvis man er enig med Tyrkiets radikal-laiciste fløjs påstand om, at landet er oppe imod faren for en islamisk stat, så forventer man, at kampen skal foregå mellem dem, der vil have mere religion, og dem, der vil have mere demokrati.

Hvis man til gengæld ikke er enig med påstanden, så tager de, der råber, at laicismen er i fare, fejl - med mindre de har konkrete beviser. Disse beviser er dog fraværende. AKP har vist sig at være langt mere reformvenlig end de fleste politiske partier i Tyrkiets historie. AKP er fortaler og forkæmper for EU, globalisering og privatisering.

Nur Beier
Istanbul

Irak - den forkerte krig

Søren Espersen forsøger i Information den 12. april på sin måde at retfærdiggøre den skæbnesvangre krig i Irak. Jeg vil nøjes med at kommentere et par af synspunkterne. Han bruger Colin Powells optræden i FN som argument. Nu måtte Powell som udenrigsminister nødvendigvis være loyal mod sin regerings politik, og når man desuden vidste, at en mand som John Bolton var viceudenrigsminister, behøvede man ikke være en flue på væggen for at kunne se, hvor lidt råderum Colin Powell havde i den regering.

Søren Espersen bruger dernæst NATO's bombekampagne mod Serbien som argument. Det er usammenligneligt. I 1990'erne oplevede Europa et Serbien under Milosevic, der førte krig. Ovenikøbet med massevoldtægter, KZ-lejre og etnisk udrensning, hvilket de fleste havde forestillet sig utænkeligt i Europa efter 1945. For at forhindre muslimerne i Kosovo i at lide samme skæbne som indbyggerne i Srebrenica måtte NATO iværksætte den bombekampagne, der standsede Serbien i dets videre grusomme fremfærd på Balkan. Det var beklageligvis åbenbart nødvendigt.

Vedrørende det afgørende argument: For at fjerne en brutal lederskikkelse må man indlede en stor krig med alle krigens usikkerhedsfaktorer samt ulykkelige følger for mange millioner mennesker. Hertil vil jeg blot sige: Over det argument vil historiens dom blive særlig hård!

Stephen Egede Glahn
Humlebæk

Angreb på løn og arbejdsvilkår

Den 19. april mødtes regeringen, FTF, AC, KL og regionerne til trepartsdrøftelser om en kvalitetsreform.

Overskriften for mødet var "Ledelse, medarbejderinddragelse og motivation".

Flotte ord, men i skærende kontrast til den virkelighed, VUC- SOSU lærerne står i nu. Staten har i forbindelse med strukturreformen afvist at overtage vores overenskomster og kan ikke vente med at tage hul på næste års overenskomst.

Finansminister Thor Pedersen har ved regulativ dikteret nye stærkt forringede vilkår for ansættelse på skolerne.

Disse angreb på vores løn og arbejdsvilkår kan jeg ikke få til at harmonere med trepartsmødets overskrift. Det virker meget provokerende og demotiverende for medarbejderne på de berørte skoler, at vi skal høre, at vi kun underviser to-tre timer om dagen.

Tallene er fuldstændigt løsrevne fra virkeligheden. Jeg vil gerne se dokumentation for, at en lærer, der ikke har andre opgaver end undervisning, skulle komme ned i nærheden af det tal.

Jeg har svært ved at se, at man fornuftigt kan forhandle kvalitetsreform i det offentlige, når regeringen samtidig forsøger at tryne nogle små faggrupper som murbrækker for regeringens ideer om kvalitetsreform i forhold til næste års overenskomstforhandlinger på folkeskole - og gymnasieområdet.

Henning Madsen
Grenå

Vammelt hykleri

Venstres og konservatives kritik af Søren Krarups og Mogens Camres modbydelige udtalelser er vammelt hykleri, fordi de stadig vil lade Dansk Folkeparti bestemme indvandrings- og integrationspolitikken.

Kjeld Olesen
Hellerup

Hånden på hjertet

Hvor små kan vi danskere være? Hvor mange mærkelige angrebsvinkler kan vi hitte på? Er det et udtryk for selvtilstrækkelighed, fremmedangst eller kvindeforagt, når det skaber så voldsomt et røre i den danske andedam, at Asmaa Abdol-Hamid vil stille op til Folketinget iført tørklæde? Er det mere provokerende end mænds evindelige og grimme slips, end guld- og sølvkors hængende om halsen, end dybt nedringede bluser og make-up, unges hængerøvsbukser, stumpebluser og lændetatoveringer?

Hvad er mest kvindeundertrykkende? Ikke at vise sit hår eller at vise sine dyrt betalte, store struttende silikoner? Og det er da vist heller ikke lige for helbredets skyld, når kvinder tripper rundt i stiletter.

Hvad er mest høfligt - at give et svedigt, bakteriespækket dansk håndtryk, kindkysse som i Rusland og Frankrig eller lægge hånden på hjertet, som Asmaa gør?

Yvonne Halskov
Frøstrup

Ikke Russel
I et indlæg i Information den 19. april hævder Tove Rump at være "særdeles godt inde i Bertrand Russels forfatterskab." Til yderligere orientering: den engelske filosof hedder ikke Russel, men Russell.

Flemming Chr. Nielsen
oversætter af Bertrand Russell

Tove Rumps citatfusk
I et interview med Jakob Kvist den 13. april forsvarede denne sin kristne overtro ved et angreb på fornuftstroen og humanismen, som han hævdede havde ført os ud i alskens ulykker.

Som et (absurd) eksempel henviste han til Hitler og Stalin, hvilket jeg kritiserede i et indlæg (den 18. april). Nu forsøger Tove Rump (den 19. april) at forsvare Jakob Kvist ved at bringe et løsrevet citat fra interviewet, samtidig med at hun 'glemmer' at bringe det citat, som var den sammenhængende baggrund for min kritik. Det må vist betegnes som et kluntet forsøg på citatfusk.

Som noget nyt i forsvaret for religiøs overtro fremsætter Tove Rump desuden den diffuse påstand, at 'videnskaben' skulle postulere om sig selv at "repræsentere den dybeste sandhedsværdi". Som fysiker har jeg arbejdet i mere end 40 år i et naturvidenskabeligt forskningsmiljø, men jeg er aldrig stødt ind i nogen forsker, som førte sig frem med den slags selvhøjtidelige deklarationer.

Tove Rump kender øjensynligt ikke meget til forskningens spillerregler. Jeg synes, at hun skylder læserne blot nogle enkelte dokumenterede referencer, når hun fremsætter den slags generaliserende anklager mod en hel stand.

Niels I. Meyer
professor emeritus

Fløjens kunstneriske frihed
Filmen om mordet på Anders Fogh er lavet af en provokatør, der har det bedst med at udstille folk, som han ved, ikke vil gøre ham noget. Det er ikke specielt modigt, men sådan er den kulturradikale tradition engang.

I nærværende eksempel fremstilles Anders Fogh som bøsse, og den slags insinueringer anses for at være meget sjove blandt Cafe Victors kaffelattedrikkende gæster. Lidt befamling er altid godt.

Klaus Rifbjerg har blandt andre gyselige ting skrevet en bog om to polarforskere, der havde sex med hinanden på vej mod nordpolen. Det har Rifbjerg ikke noget som helst belæg for, men det gør jo ikke noget.

Alt er tilladt, når det er skrevet af en kulturradikal, og det faktum at forfattere og filmfolk ikke nøjes med at angribe deres ofres politik, men også trækker deres bukser ned og stikker en finger i dem seksuelt, kunne pressen godt have gjort opmærksom på under de mange interviews med den charmerende Morten Hartz Kaplers.

Men det ville nok opfattes som et angreb på en kunstnerisk frihed, som kulturradikale nyder godt af, men - som vi så under tegningkrisen - nødig ser udstrakt til andre.

Geoffrey Cain
Hellerup

Starthjælp og fattigdom
En ny undersøgelsen fra Rockwool-fonden postulerer, at starthjælpen virker. Men kun for fem ud af 100 flygtninge. Forleden viste det økonomiske råd, at starthjælpen måske virker på langt sigt, men ikke på kort sigt. Nu siger Rockwool-fonden, at der er en effekt på kort sigt - den er bare lille. Og så står vi jo også i en høj konjunktur, som naturligvis også gør det lettere for dem, der kom senest til landet.

Uanset hvad. Så er problemet jo ikke dem, starthjælpen måske virker for, og som kommer i arbejde. Problemet er alle de andre. Alle dem der ikke har kompetencer og ressourcer til at reagere på det incitament, som den dårlige økonomi skulle give dem til at arbejde. Det er så altså i følge Rockwool-fonden 86 procent- som skal på kommunen, når de skal have deres børn i idrætsklub eller skal til tandlæge, fordi budgettet ikke rækker. Det er dem, som udgør en ny underklasse i Danmark. Det er dem, starthjælpen ikke bringer andet end fattigdom. Det er dem, der er årsagen til, at starthjælpen skal afskaffes.

Morten Østergaard
Integrationsordfører (RV)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her