Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
19. april 2007

Løsningsorienteret forskning

Dr.scient., ph.d. Holger Lindgreen skriver i læserbrevet 'Den lænkede forskning' (Information 16. april), at projekter, der ønsker at få støtte af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion, skal have et erhvervsmæssigt sigte. Dette er ikke korrekt!

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) er et af de fem forskningsråd under Det Frie Forskningsråd. FTP støtter konkrete forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne initiativer. De projekter, vi støtter, skal have et anvendelsesmæssigt sigte - dvs. de skal sigte mod at løse problemer eller nye måder at dække samfundets behov på. Der er intet krav om medfinansiering fra erhvervslivet.

Anvendelsen kan godt være kommerciel, men den behøver ikke at være det. Den kan også være ikke-kommerciel, blot den er løsningsorienteret. Ved at stille krav om, at projekterne skal være anvendelsesorienterede, gør vi det desuden let for forskerne at se, om de skal sørge støtte hos os eller hos vores søsterorgan, Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU).

FNU støtter jo også grundvidenskabelig forskning inden for naturvidenskab, datalogi og matematik. Men hvor FTP støtter projekter, der har et anvendelsesmæssigt sigte, støtter de projekter med et erkendelsesmæssigt sigte.

Lars Ladingdirektør
formand for Forskningsrådet for Teknik og Produktion

Tvungen selv-stigmatisering

SF har sammen med Enhedslisten fremsat beslutningsforslag i Folketinget om, at medier, der publicerer sexannoncer, skal forpligtes til at bringe advarselsmærkninger i umiddelbar sammenhæng med hver enkelt sexannonce. Det fremgår af bemærkninger til forslaget, at der f.eks. kan stå "køb af sex bidrager til organiseret kriminalitet". Forslaget har skabt voldsomt røre blandt prostituerede, der om nogen er modstandere af kvindehandel! Ifølge forslaget tvinges alle de prostituerede, der ikke er ofre for menneskehandel, til at stigmatisere sig selv som en person, der bidrager til organiseret kriminalitet. SF og EL ville næppe påbyde hver enkelt landmand at bringe en advarsel om, at når forbrugeren køber landmandens produkter, støtter forbrugeren ulovlig mishandling af dyr ifm med dyretransporter.

I andre sammenhænge bekæmper SF og EL kollektiv dæmonisering og stigmatisering af grupper. Er beslutningsforslaget om prostitueredes påtvungne selv-stigmatisering virkelig i overensstemmelse med SF's og EL's grundlæggende værdier og menneskesyn?

Anja
prostitueret

Der skal handling til afvikling

I Information 12. april, beskriver Ib Christensen landbrugsstøttens negative konsekvenser for WTO-forhandlingerne. Jeg er enig i betragtningerne. Støtten er udtryk for protektionisme af værste skuffe. Men når IC afslutningsvis konstaterer, at der ikke er udsigt til at dette cirkus vil stoppe, må jeg imidlertid klandre for sortsyn. Den franske præsidentkandidat, Royal har udtalt at landbrugsstøtten ikke skal være tabu. Det er værd at bemærke, fordi de seneste reformer af landbrugspolitikken skal midtvejsevalueres i 2008. I 2009 skal EU's budget, hvis største post er landbrugsstøtten, til eftersyn. Begge dele er at betragte som åbninger, hvor støttens fremtid skal diskuteres.

Det er klart, at en sådan debat ikke automatisk fører til afvikling. Gør vi ingenting, sker der ingenting. Der skal kæmpes hårdt for sagen, og her må den danske regering på banen. For kampen foregår i ministerrådet, på topmøder og blandt embedsmændene. Men regeringen gør ingenting. Selv ikke muligheden for at overføre 20 pct. af traditionel støtte til udvikling af landdistrikter, vil regeringen gøre brug af. Det ville ellers have klædt Danmark at gå foran på dette felt. Radikale Venstre mener, Danmark bør arbejde aktivt for en ende på landbrugsstøtten. Vi skal lægge pres på støttens forsvarere ved at alliere os med ligesindede og komme med offensive bud på udfasningsmodeller. Derfor har vi fremlagt et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at udarbejde en strategi for udfasning af landbrugsstøtten. Mon regeringen vil være med til det, når forslaget er til behandling i Folketinget på torsdag?

Lone Dybkjær
EU-ordfører for Det Radikale Venstre

Når vi er ansvarsflygtninge...

'Hjælp flygtninge i nærområdet' har længe været det politiske mantra fra Socialdemokraterne, til regeringspartierne til Dansk Folkeparti, og det uanset hvor i verden, flygtningene skabes, og hvem eller hvad årsagen er.

Hver gang mantraet gentages, bliver det sagt med en betoning, som havde vedkommende opfundet den dybe tallerken.

Og hver gang lyder det faktisk budskab i mine ører: Lad for guds skyld flygtningene blive så langt fra væk Danmark som overhovedet muligt!

Men hvad er det for lande i nærområderne, som menes at kunne løfte denne opgave alene? Er det Sudans naboer, som i forvejen kæmper mod overbefolkning, hungersnød og mangel på alt fra rent drikkevand til sygehuse og skoler?

Hvad er det for nabolande til Irak, som man mener kan rumme 4 millioner krigstraumatiserede mennesker med behov for mad, bolig, behandling m.v.?

Hvis forslag om øget hjælp til flygtningene i deres nærområder overhovedet skal lyde som andet end den direkte ansvarsforflygtigelse, det faktisk er, så lad os dog se de konkrete løsningsforslag, de tilstrækkelige tilførte midler, den øgede ulandsbistand!

Og indtil da - lad os tage del i det ansvar, der også er vores, så man igen kan være sit land bekendt!

Trine Ingemannsen
medlem af SF's asylpolitiske netværk

Tro og overtro

I Information af 18. april refererer Niels I Meyer til Trisse Gejls interview med Jakob Kvist i Information af 13. april. Niels I Meyer skriver: "Det er første gang, jeg har hørt en religiøs person diagnosticere Stalin og Hitler som fornuftsbaserede humanister".

Dette udsagn viser blot, hvor vanskeligt det er at holde debatten på et sagligt spor.

Jakob Kvist siger nemlig, ordret citeret: "Stalin og Hitler, som begge to var rationalistiske, mente, at mennesket selv skulle skabe 1000-årsriget ...".

Endvidere opfordrer Niels I Meyer mig til at læse Bertrand Russels bog Hvorfor jeg ikke er kristen.

Jeg vil i al beskedenhed gøre Niels I Meyer opmærksom på, at jeg er særdeles godt inde i Bertrand Russels forfatterskab, og at mit ærinde med mit indlæg i Information 17. april ikke var at overbevise nogen om Kristendommens fortræffeligheder men først og fremmest at pege på det helt logisk ufornuftige i den verdensforståelse, der som øverste Sandhedsbevis påberåber sig den videnskabelige forklaring.

Det kan ikke gentages for tit: Videnskaben kan ikke og kommer aldrig til at forklare livets opståen, idet den selv er en del af livet. At postulere om sig selv at man repræsenterer den dybeste sandhedsværdi må vel kunne betegnes overtro.

Tove Rump
Hillerød

Georg Hetz' Hyltoft-allergi

Georg Metz' groteske anmeldelse af Københavnerpigen under besættelsen ( 12.-4. ) har ikke meget at gøre med min nye roman, men er et heftigt anfald af Georg Hetz' Hyltoft-allergi.

Én side af anfaldet forekommer mig ubetænksomt ondskabsfuld. Det er Hetz' foragt for den fællesskabsfølelse, der greb Istedgade og andre gader i København under folkestrejken i 44.

At vi skal læse sådan en råhed i den avis, der var med til at lede folkestrejken med dens mange døde og sårede!

Outze og Seidenfaden ( Erik altså ) har ikke fået de efterfølgere de fortjener.

Et allerginys af så hektiske dimensioner som Hetz' anmeldelse af Københavnerpigen under besættelsen plejer at bunde i en tidligere alt for stor beundring for den overfaldne.

Hvis dette er psykologien bag den vanvittige anmeldelse, skyldes det nok, at Georg Metz har valgt at vandre ad intelligentsiaens slagne landevej.

Mens jeg går mine egne veje. Men kom bare med ad min vej, Georg! Du er velkommen. Det skulle ikke undre mig, om der gemmer sig en lille Hyltoft i dig.

Til Informations læsere vil jeg bare sige - hvis nogen skulle være i tvivl: det er selvfølgelig en god roman jeg har skrevet. Endnu bedre end den forrige.

Ole Hyltoft
forfatter

Jacob Kvist om sin religiøsitet

De taler i interwiewet fredag d. 13. april 2007, Kærlighed er ikke en hjernefejl, om Deres kristne syn på konsekvensen af ikke at tro på Gud, og hvor galt det kan gå kun at stole på fornuften. De nævner her kommunismen som et godt eksempel, fordi den startede med nogle smukke idealer om frigørelse og endte i et altomfattende blodbad.

Lad mig fortælle Dem, hvad vi oplevede under Den kolde krig. I 1983 blev der opstillet Pershing 2-atomraketter tre steder i Vesttyskland. Der var ikke så mange af dem, og de var heller ikke særlig kraftige, men de havde en formidabel træfsikkerhed, og de var så hurtige, at russerne ikke kunne vide, at de kom, før det var for sent. Det var et rigtigt førsteslagsvåben, som kunne ødelægge russernes nyopstillede atomraketter. Vi ved, at den russiske hærledelse var ophidset og ville slå til, men afgørelsen skulle træffes i politbureauet. Det bestod af gudløse kommunister, der ikke blot var gudløse, men også for længst havde mistet troen på deres egen ideologi. Det eneste, de havde tilbage, var deres fornuft. Den sagde dem, at det var bedre at tabe Den kolde Krig end at blive ødelagt i en atomkrig. Derfor slap Europa for et atomragnarok. Derfor lever vore børn og børnebørn

Og tænk på, at historien kunne have været en anden. Det dybt kristne USA kunne have stået over for et dybt kristent russisk tsarstyre.Gæt på, hvad udfaldet så havde været.

Torben Jacobsen
Fredericia

Krarup og menneskeheden

"Blekingegade er socialisme og socialisme er Blekingegade" erklærer Søren Krarup med vanlig sans for nuancer. Er den mand aldeles historieløs, nej. Ikke alene kan han Jellingstenen, både forfra og bagfra, men det ligger både til ham og hans profession, af være ret godt med på det historiske. Det er fordøjelsen den er gal med. Krarup har leveret en komisk fortolkning af den barmhjertige samaritan, en fortolkning som lader Jesus stå tilbage som en mere end almindelig ringe lignelsesmager og ligervis er det i fortolkningen af socialisme og Blekingegade at Krarup forvilder sig med påstanden om at socialister alene forholder sig til en abstraktion, 'menneskeheden', i stedet for til det konkrete menneske. Men det er noget vrøvl.

For år tilbage, var der et internationalt kirkemøde, vel økumenisk af en art. Der blev man enige om at tage afstand fra atombomben. Ikke fordi atombomber kan slå mennesker ihjel, slet ikke. Krig og almindelige myrderier har religionen det jo normalt glimrende med. Næ fordi bomben truede, ikke mennesket, men netop: menneskeheden, og af samme grund blev mødets lunkne afstandtagen fra bomben kritiseret fra socialistisk hold verden over, herunder af undertegnede.

Nu ved jeg godt at økumeni ikke lige er Tidehvervs anliggende, men det ændrer ikke ved at omsorg for abstraktioner, det er et religiøst anliggende. Om igen Krarup.

Claus Heinberg
Roskilde

Replik til Henrik Bang-Møller
Hvad der fra prædikestolen kan se ud som et dukket hoved er, hvis man kikker nærmere efter, en så voldsom røsten af samme, at det tvinger panden fremefter. Hvad man ikke kan se der oppe fra, endsige høre, er de tanker der har afstedkommet denne voldsomme røsten. Men jeg kan fortælle at de for mit eget vedkommende er: statsautoriseret sludder.

Torben Ethelfeld
Krogsbjerg

Definitionen på kulturradikalismen
Kulturradikalisme er alt det, som Søren Krarup ikke bryder sig om.

Helgi Breiner
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu