Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
18. april 2007

Er en god læge ufejlbarlig?
Partiet Venstre foreslår at praktiserende læger skal have et skilt hængende med deres fejlbehandlinger. Betyder det, at Venstre mener, at den gode læge er ufejlbarlig?
Jeg tror godt, at mine patienter ved, at jeg ikke er det også uden et skilt i venteværelset.

Knud Jacobsen
praktiserende læge

Irakkrigen. Status.
Efter Søren Espersens bekendelse er det nu en kendsgerning, at Danmark har startet en krig på løgnbaseret propaganda. Uden Dansk Folkeparti havde der ikke været et flertal. Dette faktum afføder normalt et behov for selvransagelse, læring og et ønske om at stille de ansvarlige til regnskab. Men i Danmark?

Jørgen Aanæs
Roskilde

Kammertonen

I den senere tids polemik er det ofte gjort gældende, blandt andre af Søren Krarup, at man i debatten ikke bør hæfte sig så meget ved en rå og uforskammet tone som ved indholdet. Det er muligt, at man også vil gøre dette synspunkt gældende på intermetzo 14. april, hvor de kristen-religiøse udsendelser i DR for jeg ved ikke hvilken gang får en ordentlig én på sinkadusen.

De hånlige og sarkastiske udgydelser kan umiddelbart virke ganske underholdende og er utvivlsomt båret af en betydelig indignation, men for mig gør tonen, at indholdet går tabt.

Jeg er efterhånden ved at nærme mig et synspunkt, der er er det modsatte af det gængse, nemlig at en ordentlig og urban tone er mindst lige så vigtig som indholdet, hvis man på en eller anden måde ønsker at bidrage til en verden, som det er til at holde ud at leve i...

Niels Hansen
Risskov

Ligestilling nu!

Til min store forargelse så jeg i TV 2-nyhederne 15. april at 10 pct. af danske præster, ikke mener at kvinder skal være præster.

Præst Henrik Højlund siger at kvinder ikke bør besidde sådanne jobs, på baggrund af bibelske 'paragraffer'. Ud over dette går han ellers helt og holdent ind for ligestilling!

Hvordan hænger det sammen? At der i dagens Danmark sidder mennesker som bevidst vælger en ekstra gudstjeneste med en mandlig præst, frem for den første gudstjeneste med en kvindelig præst, er flovt og pinligt for Danmark! Som om det ikke er nok, så er det tilmed lovligt at nægte at samarbejde med kvindelige præster.

Bertel Haarder, loven fra 1978 om ligestilling, hvor præster ikke indgår, er forældet og skal revideres nu! Det skylder du alle kvinders kamp for ligestilling!

Desuden skylder kirken de kvinder, denne diskrimination rammer, en kæmpe undskyldning.

Sandie Michelle Grønlund Holst
Roskilde

Nej tak, til Gud, DF og præsterne!

DF har Jyllandsposten. De gudelige har Kristeligt Dagblad. Hvad er så pointet i, at vi andre hele tiden skal læse om Gud, forvirrede præstekronikker, Søren Krarup, og om hvad der evt. foregår indeni hovedet på DF'erne, og hvad de evt. læser og tænker. Det ved vi, og intet kunne interessere os mindre.

Jeg synes, at Informations chefredaktør, skulle skynde til tilbage til hvorfra han kom. Personligt kan jeg sige, at på trods af mange års trofast læsning af Information, så er jeg én præstekronik fra at opgive. Nu ved du det Weis!

Jeppe Handberg
Østerbro

Grænser for solidaritet

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) kæmpede i efteråret for 'Velfærd for alle'. Efter weekendens afholdte landsmøde står det klart, at dette ikke gælder for alle.

På landsmødet blev talt for øget SU og solidaritet - men da snakken faldt på udenlandske studerendes muligheder og velfærd, faldt opbakningen.

En afstemning om en opfordring til, at de danske studerende, der kan klare sig uden støtte fra staten, skal donere deres SU til nødhjælp faldt med et brag.

Det er svært at tolke dette anderledes end, at den menneskelige solidaritet DGS ellers nok er kendt for, ikke rækker længere end til egen pengepung.

Vi har i Danmark utrolig gode studiemæssige forhold sammenlignet med en række andre lande - derfor runger det hult, når DGS kæmper for øget SU.

DGS stryger om sig med krav om flere penge og trusler om demonstrationer. Dette på trods af nuværende gode studiemæssige forhold.

Urealistiske krav er der nok af - men en reel vilje til at hjælpe ulande på vej i en solidarisk kamp om bedre studieforhold forsvinder, når der skal gives af egen lomme.

Vi er efterhånden en del, der ikke kan kende det favnende DGS som alle gymnasieelevers organ.

Tobias Frost Kristensen
Elev på Viborg Katedralskole

Stalin og Hitler som humanister

Forlagsredaktør Jakob Kvist har fået to sider i tillægget Paradoks (13. april) til at forklare Informations Trisse Gejl og læserne om sin religiøsitet. Det er der kommet nogle overraskende påstande ud af.

Forelagt religionernes mange blodige bedrifter (som fortsætter den dag i dag), svarer Kvist: "Men hvad med fornuftstroen og humanismen? - har den ikke ført os ud i alskens ulykker?" Som eksempler herpå henviser Kvist til Stalin og Hitler, som ifølge ham begge to var 'rationalistiske'. Det er første gang, jeg har hørt en religiøs person diagnosticere Stalin og Hitler som fornuftsbaserede humanister. Selvom det kan være svært at forsvare religiøs overtro, bør der være rimelige grænser for, hvilken 'argumentation' der kan accepteres fra de overtroendes side. De fleste ville snarere rubricere Hitler og Stalin som livsfarlige psykopater.

Alligevel finder Tove Rump (17. april), at Kvist har fremlagt nogle "begavede betragtninger i religionsdebatten". I den forbindelse henviser hun Malene Busk, Henrik Nordbrandt, Benny Lautrup, Nikolaj Cederholm og Georg Metz til at yde den beskedne intellektuelle indsats at læse en artikel af Trine Gejl om kærligheden. Til gengæld vil jeg foreslå Tove Rump, at hun gør sig selv den tjeneste at læse en lille bog af den fornuftsbetonede humanist Bertrand Russel med titlen Hvorfor jeg ikke er kristen. Den er kun på 120 sider.

Niels I. Meyer
professor emeritus

Det kaldes solidaritet, Sander!

Videnskabsminister Helge Sander undrer sig i Information 11. april over, at Danske Studerendes Fællesråd ikke blot klapper i deres små hænder over hans forslag om, at studerende skal kunne tage, hvad der svarer til taxameterpengene med til universiteter i udlandet. Det får hele tre udråbstegn, at DSF har svaret, at man frygter, at forslaget vil kunne betyde en økonomisk udhuling af de danske universiteter. Hvorfor fokuserer man ikke på de fagre nye muligheder?

Det skyldes måske et begreb, der tilsyneladende ikke figurerer i Sanders vokabular, nemlig solidaritet. Er det så svært at forstå, at DSF ikke kun tænker på, hvordan eliten kan komme på fine udenlandske universiteter, men også på, hvilke danske universiteter, der bliver tilbage?

Jon Rostgaard Boiesen
Århus C

Mangel på troværdighed.

Tak for, at Information afdækker 14-15. april, at statsministerens ord 6. 12. 2006, "der er så meget at komme efter, nul" mangler troværdighed. Skønmaleriet er desværre af kronisk karakter hos ham. 22. april 2004 talte han i USA om vor 'krig mod terror': "Vore specialstyrker deltog i vanskelige kamphandlinger- i Afghanistan. Vi er stolte af deres præstation. Danmark deltog også i koalitionen i Irak- og vore soldater gør en glimrende indsats."

Er det ikke pinagtigt, at vor statsminister er så 'stolt' af krig? Kort tid efter den ulovlige angrebskrig mod Irak, hed det i Information, 7. april 2003: "humanitære organisationer kritiserer amerikanske og britiske styrkers brug af de kontroversielle klyngebomber, der til forveksling ligner sodavandsdåser."

Det gjorde Human Rights Watch, UNICEF, Amnesty International, Britisk Landmine Action, der oplyste "at minebomberne var særligt farlige for børn-" 'Prinsesse Dianas Mindefond' fordømte, hvad de kaldte "en oprørende brug" af klyngebomber.

Det er pinagtigt, at folk og folketing ikke reagerer stærkere mod regeringskoalitionens pinagtige mangel på troværdighed.

Svend Aage Nielsen
Formand for Kennedy Selskabet

Et klogt program

Hvis folkeoplysning skal løftes ud af public-service-suppedasen, vil det være en god ide, at Information fjernede radioanmeldelser fra bagsideredaktionen. Det lykkedes Karen Syberg 16. april at anmelde Agenda som et klogt program uden med et ord at nævne, at udsendelsen på det sidste falder helt i ét med P1's øvrige taletapet, der som bekendt kører i sløjfe døgnet rundt.

Om evalueringskulturen (måling og kontrol) hedder det i anmeldelsen: "Eneste resultat er et urimeligt forbrug af tid og papir". Det er jeg ikke så sikker på. Jeg tror evalueringskulturen har opnået betydelige resultater i retning af at fjerne fokus fra at føle ansvar for andre og fra indlevelse i andre menneskers forhold. Jeg tror endda også, det var det, der var meningen.

Det er ikke gjort godt igen med en smart undskyldning som, vi vidste ikke, hvad vi gjorde. Der var masser, der gjorde opmærksom på det allerede under den socialdemokratiske regering. Blandt andre Bent Rold Andersen, der meldte dig ud af partiet efter at have været medlem i et dengang allerede langt liv.

Sådan som jeg har hørt Agenda udvikle sig, er det netop karakteristisk for programmet, at det ikke opfatter det fascistoide i denne evalueringskultur og nu altså heller ikke Information.

Vagn Smed
København SV

Giv folk viden for pengene

Nødhjælpsorganisationerne er lidt ude om, at de ikke må samle penge ind på gaden, for de er tydeligvis begyndt at benytte sig af hard sell-teknikker.

Hard sell virker, men folk, der føler sig presset til at støtte en sag, de ellers ikke ville have støttet, bliver på sigt vrede: Metoden virker, men skaber modstand.

Nødhjælpsorganisationerne kunne slå to fluer med et smæk, ved at skaffer sig indtægter, ved at sælge et dyrt magasin, der oplyste om forholdene i de lande, de var aktive i. Både om historien, om kulturen, om sejrene og om nederlagene. Det ville være oplagt, at en del af artiklerne var skrevet af de folk, som organisationerne samarbejdede med i den tredje verden.

Når organisationen bag hjemløsebladet Hus Forbi, må støtte danske hjemløse ved at sælge blade, må det også være lovligt at hjælpe nødstedte i den tredje verden, ved at sælge blade på gaden.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Krarupmetzo

For en gangs skyld en rimelig argumentatorisk kronik fra Krarup her i avisen 14. april. Han mangler dog ret mange vinkler på sin analyse og skal passe på sin egen farisærisme og selvbenovelse.

Metz derimod kan man ikke beskylde for et godt stykke arbejde i Intermetzo. Det var vist en automatreaktion fra skrivekammeret med en deadline uden at kunne finde noget væsentligt. Så må vi døje med Metz religionsforskrækkelse. I supplerer egentligt hinanden fint på den måde i bruger Jeres private problemer med at forstå verden og religion på, og projicere det ud som vores alles problem, hvis det skulle hjælpe Jer og give vækst ser det ikke ud til at virke.

Men fortsæt endeligt - måske ser vi en forløsning en dag, et sandt krarupmetzo, hvis verden består. Og så bliver der måske lidt glæde i himmelen.

Jan V. Larsen
Aars

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her