Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
29. maj 2007

Ingen totalitær opskrift
Hvis Søren Krarup havde læst Das Kapital, som han slår i hartkorn med Koranen og Mein Kampf, ville han vide, at værket rummer en analyse af kapitalens art og ikke en opskrift på et totalitært styre.

Karsten Sand Iversen
Næstved

Sexdiskursen
Debatten om salg af sex udtrykker sig nu, som en konflikt mellem 'kønsløse feminister' og 'mandschauvinister'. Reelt er der vel tale om en kamp mellem en ret til at overføre egne holdninger og generaliseringer på andre, mod den enkeltes ret til at bestemme selv.

Jørgen Aanæs,
Roskilde

Som spyfluer om en lorterende

Anders Fogh Rasmussen, du har jo ret i, at det er vælgerne, der sammensætter Folketinget. Men det er vel dig som statsminister, der afgør, hvem i Folketinget, du vil samarbejde med og give udstrakt indflydelse på den politik, der gennemføres!

Dansk Folkeparti ekskluderer jo med jævne mellemrum hel- eller halvnazister, for den slags vil Pia Kjærsgård altså ikke have i sit parti! Fint nok! Men har du nogensinde tænkt over, hvorfor partiet har det problem? Jeg mener, det er jo altså ikke normalt for et dansk parti, at nazister flokkes om det som spyfluerom lorterenden i en kostald!

Det må vist være den politik, partiet gennemfører i samarbejde med dig. Jeg gætter her på flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Befinder du dig virkelig stadig væk godt med dette samarbejde?

Ingvard Buchreitz
Viborg

Politisk knækprosa

Angående vor klodes almene tilstand /med fortsat øget udledning af drivhusgasser /og de velbærgedes forbrugsorgier/baseret på en økonomi /afhængig af afbrændingen af planetens fossile brændstoffer/ogudpining og udplyndring af vort fælles naturgrundlag/med udbredt fattigdom og voksende flygtningestrømme/til følge/samt alle trivialiteterne/som Irak krig /og Afghanistan /Israel Palæstina konflikt/erodering af den spæde internationale retsorden/og almindelig misvækst på det afrikanske kontinent /samt den hurtigt smeltende Indlandsis /er der ingen grund til at male fanden på væggen: Han står der allerede.

Kjeld Madsen
Århus C

Når tone bliver til takt

Muslimerne er atter tvunget i defensiven ved assimilationens hadefulde pisk. De er atter kun mennesker i gåseøjne. Muslimske debatører undskylder for deres holdninger med en 'hvad skal jeg gøre, det står jo dér'-tone. Den vestlige herre smiler triumferende, roser slaven men glemmer ikke pisken. Somme tider hives slaven således op, blot for at han bedre kan mærke faldet. Vælger man derimod at stå fast ved hvad man tror på som muslim, så reduceres de glade miner til glade minder, og tone bliver til takt. Det hele er et målrettet, systematisk forsøg på assimilere fremmede elementer, således at danskerne fortsat klapper totalt i takt.

Tiden synes cirkulær, cirkulær synes tiden. Utallige ko-vendinger, også nogle hellige ko-vendinger. De glemmer at man i vesten, samtidig med at flerkoneri kritiseres, beskytter utroskab, der forråder og splitter familier. Politikere på (Lewin)ski-ferier. Hollywood-stjerner der i hvert fald dyrker flerkoneri-bare én ad gangen. Underholdning der glorificerer utroskab og inficerer ungdommen, med disse festlige vestlige idealer. Her hvor utroskab er en uhellig helligdag, ved nytår, ved julefrokoster, ved ikke hvornår ellers. Her hvor forbrydere må stå i kø bag potentielle fædre (nervøs?) til DNA-tests. Her, hvor der er en betydelig forskel mellem udtrykkene 'far' og 'min mors mand'.

Men vi er altid i defensiven. Nu må de muslimske debattører snart tage sig sammen. Vis bare lidt kompetence og selvtillid. Og tving mig ikke til at skrive en 2'er.

Saad Ali Khan
studerende ved Arabisk/mellemøstlige studier, KU.

Øjeblikket

Søren Kierkegaard-kenderen Pia Søltoft (PS) omtaler i kronikken 24. Maj de mange konsulentvirksomheder som tilbyder kurser i selvudvikling, også kaldet coaching.

Bl. a. med henvisning til den for tiden så hyppigt citerede Kierkegaard-sentens Livet må leves forlæns, men forstås baglæns omtaler PS Søren Kierkegaards påpegning af kontinuiteten i menneskets selvopfattelse som en nødvendig forudsætning for, at det kan blive et helt og autentisk selv.

Men der er kuk i selvindsigten hos de moderne coachere, siger PS, idet de slet ikke tager stilling til spørgsmålet, om mennesket vil og tør stå ved det selv, det finder. Imidlertid må det være en yderst speciel sindstilstand, at se sit selv blotlagt for egen beskuen, potentielt angstfremkaldende og en mulig udløser af den genstandsløse, eksistentielle angst. PS burde have med i billedet, at Søren Kierkegaard på den mest radikale måde bryder med kontinuiteten i selvindsigten, klarest udtrykt i begrebet Øieblikket

I sit centrale, eksistensfilosofiske værk Begrebet Angest fortolker Kierkegaard angstens forskellige former som menneskets mere eller mindre direkte konfrontation med en guddommelig 'evigheds-dimension', som ellers upåagtet skjuler sig bag ved den ordinære, timelige eksistens i endelighedens verden. Denne evighedsdimension kommer til syne i Øieblikket, i Kierkegaards filosofi den eneste sindstilstand, som rummer det reelt nærværende. Ulykkeligvis sender Øieblikket individet ud i den genstandsløse, eksistentielle angst, som kan resultere i langvarig, psykisk lidelse. I det afsluttende kapitel er det til overmål klart, at det her drejer sig om den tungeste form for genstandsløs angst, panikangsten, hvor alt synes at gå i opløsning for den angste, hvor tiden synes at stå stille, hvor der intet forbigangent og intet kommende er, hvortil den angste kan knytte sin personlige eksistens. Det er en altopædende, potenseret dødsangst, hvor selvet trues af tilintetgørelse.

Efter min mening er det mest foruroligende ved coaching og tilsvarende selvbestaltede konsulentvirksomheder, at det i bund og grund drejer sig om psykologisk kvaksalveri. Som regel harmløst, men altid rummende muligheden for uforvarende af tilføje klienten langvarig, psykisk lidelse.

Tommy Bergstein
pensioneret gymnasielærer

Bjælken i eget øje

Hvis det ikke var så deprimerende, ville det være morsomt, at vi i det danske folketing har en præst rendende rundt, der vil forbyde folk med en bestemt beklædning adgang til selv samme sted. Og det samtidigt med at han kalder tørklædet for et totalitært symbol.

Findes der et bedre eksempel på at ikke kunne se bjælken i eget øje?

Karina Pultz
København N

Gratisaviser

Sanne Søndergaard skriver 25. maj i Informations sektion 2 en ( rigtig fornuftig) artikel om burka.

Det er en kommentar til en artikel i Søndagsavisen. I en sidebemærkning besværer Sanne Søndergaard sig over, at hun bliver påtvunget Søndagsavisen og andre gratis-aviser, selvom hun har nej tak-mærkater klistret på sin dør.

Men, Sanne, du kan godt kæmpe dig fri af dem. Det lykkedes mig for et års tid siden, og det virker stadig. Du skulle prøve at sende en mail direkte til avisen - et par af dem har faktisk en rubrik, hvor du med et enkelt klik kan framelde avisen.

Søndagsavisen har oven i købet et klistermærke med påskriften 'Nej tak til Søndagsavisen,' som man kan få tilsendt.

Desuden har Forbrugerrådet et klistermærke, som man kan købe på deres kontor i Fiolstræde; samtidig får man udleveret et brev med mailadresser på gratisaviser, folketingspolitikere m.fl. og gode råd om klageadgang.

Hjemmelavede 'gå-til-helvede-mærkater' virker ikke; min nabo har forsøgt, og hun bander stadig højlydt.

Men da jeg benyttede den mere officielle metode, som jeg har beskrevet, virkede den - nå, ja - ikke lige med det samme; men efter et par tænderskærende forsøg på at få dem til at forstå, at jeg mente det alvorligt - ja, så virkede det: ingen gratisaviser uden for min dør. Forhåbentlig vil andre læsere prøve det - der kan ligefrem gå sport i det.

Hanne Andersen
København Ø

Man har en holdning...

Man skal høre meget, før ørerne falder af. I Orientering på P1 24 maj skulle Frank Aaen, Enhedslisten forholde sig til det faktum, at EL ifølge meningsmålinger harmistet omkring halvdelen af vælgeropbakningen efter at have opstillet Asmaa Abdol-Hamid.

Frank Aaen forklarer så, at vælgerne sandsynligvis er usikre, fordi de er venstreorienterede og imod religion, men de tager åbenbart fejl, for venstrefløjen har aldrig været imod religion.

Siger altså Frank Aaen, tidligere redaktør af det kommunistiske dagblad Land og Folk og frem til sammenbruddet en sikker støtte af Sovjetunionen, som i hele sin lange levetid undertrykte alle religioner med vekslende grader af repression og vold.

Miriam Feilberg
København K

Verdensborger i Danmark

For nylig var den kontroversielle økonom Tyler Cowen i Danmark med et vigtigt budskab: Globaliseringen er ikke en trussel mod kulturen, men tværtimod dens forudsætning - for de mest kreative tider i historien er under globaliseringsperioder, siger han.

Det må siges at være et budskab lige til tiden. For den hjemlige andedam har i de sidste måneders debat flydt over med dæmoniseringer og forsimplede fremstillinger af fremmede kulturer. Og det er selvsagt et problem, fordi Danmark er et demokratisk retssamfund, hvor alle er lige for loven og har samme ret til frit at vælge religiøse, kulturelle, seksuelle præferencer osv.

Men dæmoniseringen og forsimplingen er også et problem af økonomiske grunde. I fremtiden skal vi leve af kreativitet. Derfor har vi ikke råd til at tabe gode kræfter på gulvet, bare fordi de tilhører en anden kultur. Og vi har ikke råd til at miste den energi, der kendetegner miljøer præget af kulturel og faglig mangfoldighed.

Det stimulerer kreativiteten, når vi konfronteres med mennesker, som har et anderledes synspunkt eller en anden tilgang til tingene, end vi er vant til. Derfor skal Danmark lægge sig i selen for at understøtte mangfoldigheden og bekæmpe den standardiserede og kanoniserede danskhed. Det skal understreges, at man kan være dansk på mange forskellige måder. Det Radikale Venstre afholder konference om kulturel mangfoldighed på Borups Højskole i dag om netop disse emner. For i den forbindelse spiller kulturpolitikken en afgørende rolle.

Kulturlivet er kreativitetens livmoder. Her tænkes der nyt og tages chancer. Her handler det om at komme på nye ideer og finde nye løsninger. Derfor er det også så ærgerligt, at kulturministeren ikke tager initiativ til at følge de anbefalinger, som tidligere på året blev fremlagt i rapporten 'Kulturel mangfoldighed i forhold til Kunstrådet.' Her fremføres det, at den danske kunststøttestruktur slet ikke er gearet til at håndtere den kulturelle mangfoldighed, og at vi dermed taber betydelige kreative ressourcer.

Vi formår ikke at udnytte det kunstneriske potentiale, der let opstår i mødet mellem forskellige kulturer.

Det skal der gøres noget ved. Vi skal dels stemme vores sind på verden, dels give de forskellige kulturer i vores samfund stemme. Opfordringen er: Speak UP. Uanset kulturel baggrund. Det forudsætter en kulturpolitik, som retter blikket mod horisonten, ikke gadekæret.

Elsebeth Gerner Nielsen
kulturpolitisk ordfører, Det RadikaleVenstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det mere og mere usikre dankort

Da dankortet kom på gaden, var der selvfølgelig kritiske røster og en vis skepsis i forhold til, om det var sikkert nok. Men der var dog en vis sikkerhed i, at man skulle sætte en underskrift på kvitteringen, der mindede om den man havde på bagsiden af sit dankort. Derudover var der dengang et billede af kortindehaveren på dankortets bagside, hvilket var endnu en sikring. Af uforklarlige og ulogiske grunde blev billedet senere fjernet. Men ikke nok med det; folk fandt ud af, at det faktisk var ligegyldigt, om de skrev navnet på deres hund eller favorit fodboldklub på dankortkvitteringen - pengene blev trukket under alle omstændigheder. Gad vide om man kan kræve, at pengene ikke kan trækkes på ens konto, hvis dem, der har udført en ydelse for en, ikke kan fremvise en dankortkvittering med en underskrift, der ligner den, man har på sit kort? Det kunne selvfølgelig være fedt for os forbrugere, men sikkerheden for dankortbrugerne og altså måske også for forrretningerne er dermed ikke særlig høj.
Heldigvis har sikkerheden mht. dankort ikke kun gået i den forkerte retning. Mange steder møder man dankortterminaler, hvor man skal benytte ens personlige pinkode. Denne positive ændring skal ikke forglemmes. Desværre er sidste udvikling på dette område endnu en forringelse af sikkerheden. Den udvikling består i, at man hverken kræves at skrive under eller at bruge pinkode. Kortet trækkes blot igennem maskinen, og så vælter pengene tilsyneladende ud af sig selv. Hvorfor bruger man tid på, at skifte fra magnetstribe til chip, når problemet med sikkerheden ligger et helt andet sted?