Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
14. maj 2007

Frygt ikke podcasting

Efter Jan Krag Jacobsens(JKJ) indlæg om podcasting af forelæsninger 8 maj i Information er der er et par punkter, som jeg gerne ville kommentere. Mht. rettighederne, har man i USA på flere anerkendte universiteter gennemset alle postcastningsforelæsninger på nettet, og strøget de steder som kunne være kritisable, dette burde også være muligt i Danmark.

Jeg forestiller mig ikke, at alle forelæsninger skal podcastes, man må ligesom alle mulige andre steder i samfundet lave sig en cost- benefit analyse. Altså, hvem der er modtageren af produktet og hvor meget de i så fald opnår. Yderligere, er der jo op til flere forelæsninger som er til genbrug(udenadslære), hvilket ville formindske omkostninger, når man ved, hvordan forelæseren gestikulerer osv, hvilket man kan udnytte til næste optagelse. Flere erfaringer, fra bla. Aalborg Universitet viser også, at en til to kameraer er det optimale, hvoraf man typisk ville sætte kameraet på auto-fokus, sådan at det(de) følger underviserens bevægelser. Erfaringer viser også, at man som regel under krydsklipning(fra overblik til nærblik) stort set genskaber virkeligheden visuelt, og vi bevæger os derfor ikke ind på det Kongelige Teater som JKJ frygter.

Disse fakta kan kun efter min mening, nedsætte omkostningerne og besværlighederne, og jeg undrer da mig også over at JKJ frygter denne udvikling, jovist der kan komme usete omkostninger, men dette er altså mere reglen end undtagelsen i 1. generationsteknologi. JKJ's inddrager Niels Bohr og Ernest Rutherford som eksempler på undervisere som ikke vil kunne klare en skærmtest, her vil jeg kun henvise til Frit Forums krav om formidlingskurser til underviserer. Jeg stiller mig altså uforstående overfor JKJ's skræmmebillede, som skal respekteres for aktualiteten og overblikket, men som kan vise sig på længere sigt at blive gjort til skamme.

Adam Billing
Frit Forum Roskilde

Et rent politisk argument

I sagen om Ungdomshuset afviste professor Carsten Henrichsen (CH) i Information d. 24. april, at man ad juridisk vej kunne have reddet Ungdomshuset.

CH fremførte, at et lokalplansforslag blev begrundet med hensynet til ro og orden og fortsatte: at "sådant formål ville derfor formentlig være blevet underkendt som udtryk for magtfordrejning." CH opstillede selv et tvivlsomt formål for en lokalplan, hvorefter han kalder det 'magtfordrejning.' En juridisk professor burde kunne finde bedre begrundelser for at bevare et ungdomshus, der har været en kulturinstitution i 25 år.

Videre skrev CH, at en lokalplan kunne have udlagt ejendommen til ungdomsaktiviteter, men han konkluderede, at det også ville "have været udtryk for magtfordrejning, hvis kommunen - uden at klargøre de praktiske og økonomiske forudsætninger - havde udlagt ejendommen til ungdomsaktiviteter." Hvis en privat lodsejer står overfor at foretage sig noget med sin ejendom, der væsentligt vil forringe bymiljøet, er kommunalpolitikerne berettiget til at gribe ind f.eks. med en lokalplan. Selvfølgelig vil det være bedst, hvis alle problemer var 100 pct. afklaret, men hvis dette ikke kan nås, må man gøre det så godt man kan. CH skylder os en forklaring på, hvorfor en sådan fremgangsmåde vil være magtfordrejning. Det er ikke et ukendt fænomen, at der på byplansområdet bliver begået fadæser, hvorefter det hele må laves om. Planlovgivningen er fornuftigt nok indrettet således, at man kan rette fadæser op. Jeg går ud fra CH er enig i, at planlovgivningen giver muligheder for at rette fadæser op?

Problemet for Ungdomshuset var, at det blev benyttet af en alternativ gruppe unge, som det etablerede Danmark ikke har den ringeste sympati for. Derfor ville politikerne ikke rette op.

Dermed kommer vi til det centrale argument i CHs indlæg: En bevarende lokalplan "ville i sig selv have været ensbetydende med indrømmelse af en politisk fadæse, som formentlig ville være uden sidestykke i dansk kommunalpolitik." Det er et rent politisk argument, der intet har med jura at gøre. Dermed er vi også ved mit centrale argument: Det var helt bevidst, at Ritt Bjerregaard overhalede de borgerlige højre om og fravalgte en fredelig juridisk løsning på sagen vedr. Ungdomshuset.

Michael Bjørn Hansen
kontorchef og universitetslektor

Den psykotiske Jesus

Min pointe i kronikken 2. maj om, at de kristne ofte har et noget kejtet forhold til sproget, bekræftes af Ricardt Riis' svar (9.5). Han påstår, at det ikke er Jesus, men hovedpersonen i en lignelse, der siger: "Mine fjender der, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem med for mine øjne." (Luk. 19/27).

Naturligvis er det Jesus' ord. Opfordringen kommer ikke midt i lignelsen, som Riis mener. Jesus er færdig med at fortælle lignelsen, og han drager som så ofte før sin personlige konklusion, som er ubarmhjertig: de ikke-troende skal slås ned for fode, sådan som de da også er blevet det ned gennem kristendommens historie. Det er et spørgsmål om at kunne læse indenad.

Ricardt Riis mener videre, at der er en modsætning mellem min påstand om, at Jesus gik frivilligt i døden samtidig med, at han krævede anderledes troende nedslagtet. Ja, men denne modsætning er et vilkår for mange skizofrene, jvf. i vor tid de amerikanske college-massakrer, hvor gerningsmanden udrydder så mange som muligt, før han gør en ende på sig selv.

Det er fortsat min påstand, at sådan som Jesus er skildret i testamenterne - der jo som bekendt er kristendommens grundlag - er han en stakkels psykotiker, i hvis navn man normalt ikke ville stifte en religion.

Kristendommen er da også blevet derefter.

Christian Braad Thomsen
filminstruktør og forfatter

De nye konservative
Hvorfor kalder Naser Khader sit nye parti Ny Alliance, når det burde hedde De Nye Konservative?

Bjarne Gårdsvoll
København V

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu