Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
11. maj 2007

Hvorfor har vi en racismeparagraf?

Så er § 266b atter i søgelyset. Forslaget om dens afskaffelse kommer dog ikke, som ellers, fra Dansk Folkeparti, men fra en juraprofessor, sekunderet af Information!, som i en leder 9. maj tilslutter sig professor Vagn Greves forslag og kalder det 'befriende', fordi § 266b fremmer skinhelligt angiveri , frister til martyrium og gør myndighederne til grin på "dansegulvet i det politiske liv".

Gad vidst, om Information (og professoren) ville have afvist paragraffen med så stærke ord, da den blev indført. For paragraffen blev ikke indført i 1971, som der fejlagtigt står i Informations faktaboks. I 1971 blev paragraffen ændret, på baggrund af Danmarks tiltrædelse af FN-konventionen mod alle former for racediskrimination, og det blev den i øvrigt igen i 1987, da seksuel orientering blev medtaget. Derudover er den blevet yderligere skærpet i 1995. Men selve paragraffen kom ind i straffeloven i 1939. Og det gjorde den, fordi Folketinget ville beskytte jøderne mod den voldsomme nazistiske hetz. Derfor indførtes der straf for "den, der ved udspredelse af falske rygter eller beskyldninger forsøger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold" - Det stod klart, at formålet primært var at beskytte jøderne, men teksten var holdt i almene vendinger, og forbudet var generelt. Ville det virkelig have været i Informations ånd at sige nej til den paragraf i 1939? Ville 'dr' have kaldt bestemmelsen for 'skinhellig tådans' og opmuntring til angiveri? Ville han have anset det for 'befriende', hvis den var blevet stemt ned af et flertal i Folketinget? Jeg kan ikke tro det.

Men hvorfor er Information så modstander af, at den er bevaret og udvidet til at omfatte også ikke-danske statsborgere? I øvrigt hindrer paragraffen på ingen måde en saglig debat, også med skarpe standpunkter, om etniske eller religiøse problemer. Men debatten skal føres uden brug af trusler, forhånelser og nedværdigelser - er det virkelig urimeligt at forlange det? Når vi har så travlt med at bekæmpe verbal mobning blandt børn, hvorfor skal vi så acceptere den blandt voksne?

Gert Petersen
forhenværende MF

Sublime Gould og Goldberg

I Information 10. maj står : "Hvem er Goldberg? En konstruktion, skriver redaktionen. Glenn Gould skrev sine Goldberg-variationer..." Uanset om Bjørk bare viderekolporterer vås eller selv har fundet på det, tjener det ikke Informations kulturredaktion til ære: Johann Gottlieb Goldberg var en ung cembalospiller ved det sachsiske hof, hvis navn med rette eller urette knyttes til 30 cembalo-variationer komponeret af J.S. Bach på bestilling af den sachsiske greve, som efter sigende led af søvnløshed (!). Glenn Goulds bidrag har været to sublime indspilninger af Goldberg variationerne - i 1955 og 1981.

Niels Chr. Alstrup
Birkerød

Ingen lukkedage er også stressende

Familie- og Arbejdslivskommisionen anbefaler at lukkedage i institutioner bliver afskaffet. Formålet er at børnefamilierne aflastes. Men de forholder sig ikke til hvordan daginstitutionerne skal opretholde den kvalitet, der er i dag? Lukkedagene er nemlig med til at tilføre daginstitutionerne kvalitet. Nogle lukkedage bruges til pædagogiske arbejdsdage, der direkte opkvalificerer pædagogikken. Andre lukkedage bruges til afspadsering. Uden lukkedagene vil der alt for ofte mangle personale i hverdagen.

Som forældre bliver vi ikke kun stresset af at lukkedage. Vi bliver også stressede af at skulle aflevere vores barn i en institution med personalemangel og underskud i den pædagogiske udvikling. Forældre og børn har ikke kun brug for kvantitet i dagtilbuddene. Hvordan sikres daginstitutionernes kvalitet, når lukkedagene afskaffes?

Ea & Thøger Eskildsen
Vanløse

Ondt i tolerancen?

Bente Hansen mener ikke at Asmaa burde være frontfigur for et parti der går ind for ligestilling, når hun bærer tørklæde, som Bente Hansen ser som et symbol på hierarki mellem mænd og kvinder, selv om Asmaa selv forstår det på en helt anden måde (Frisindets skyggesider 9. maj) Selv bekender Bente Hansen sig til kristendommen, og skulle vi andre dømme ligeså fordomsfuldt, måtte vi jo sige, at venstrefløjen ikke kunne repræsenteres af en person, der så indlysende har sat sin tænkeevne ud af kraft, ved at tro på dogmer som jomfrufødsel og Jesu kødelige opstandelse. Bente Hansen vil muligvis replicere, at det ikke er på den måde hun er kristen, men hvorfor skulle vi dog tro på det?

Morten Isaksen
Holstebro

Styr på proportionerne

'En betragtelig majoritet', 'en enorm sejr' - således lyder Annegrethe Rasmussens bedømmelse af Sarkozys valg i Information 7. og 8. maj. Hvilke jubelskrig bliver det næste trin i hyldesten? 53 pct. er ikke en enorm sejr. Faktisk kun en lille en, selv om den er reel.

Derimod er et mindretal på 47 pct enormt! Tre procent af vælgerne kunne have ændret det til sejr for Royal. Men tre procent er de fleste lande lig med nul, i hvert fald når et politisk parti med så få procents tilslutning vil ind i parlamentet. Kunne AGR ikke i stedet analysere det store problem, at vælgerne i Frankrig - ligesom andre steder, f. eks. i Danmark ved EU-afstemninger - deler sig i to næsten lige store dele. Hvad har det gjort ved demokratiet? Man må i første omgang håbe, at Sarkozy formår at leve op til de pæne ord om ikke at bruge sin beskedne sejr til at knuse det enorme mindretal på 47 pct.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her