Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
9. maj 2007

Asmaa Abdol-Hamids hjerte
Som sagerne står nu, tror jeg mere på Asmaa Abdol-Hamids muslimske hjerte end på Claus Hjoth-Frederiksens og andre offentligt ansattes neoliberalistiske, ideligt og rutinemæssigt fremstrakte hånd.

Viggo Kallenbach, Århus V

A propos
Det er ikke venstrefløjens opgave at være moralistisk. Det har vi Kristendemokraterne til - som heldigvis er dømt ude.

Carl Bloch, Taastrup

Hvor er Nørbys partifæller?

Hatten af for Venstres ordfører Ellen Thrane Nørby, der er villig til at genåbne Public Service-aftalen. Endelig et konstruktivt forslag om at forsøge at redde nogle af Danmarks Radios mest værdifulde programmer.

Men hvad kan det hjælpe (eller: Hvad skal det nytte som Hørup sagde i 1883, men i en anden kontekst, og dengang dele af Venstre var venstreorienteret) - når kulturministeren ikke vil lade 'verdens højeste licens' stige og slet ikke vil lade skatteyderne undgælde for byggekatastrofen i Ørestaden. Og værre endnu: Dansk Folkepartis kulturdarling Louise Frevert har skyndt sig at nedlægge veto. Og hvor har Ellen Thrane Nørby sine partifæller?

Jørgen O Jørgensen
Bagsværd

Hvad blev der af den sunde fornuft ?

Min overskrift henviser til forslaget om besparelser på 88 pct. på DR Undervisning. Hos Centrene for Undervisningsmidler står vi helt uforstående over for denne udmelding. Det kan man ikke tillade sig over for det danske samfund og det danske uddannelsessystem.

Man kan ikke politisk tale om uddannelser i verdensklasse, uden samtidig at erkende, at hertil hører læringsressourcer i høj kvalitet herunder medieproduktioner, som dem DR Undervisning leverer.

DR's ledelse har ikke sat sig ind i de konsekvenser, som den bevillingsmæssige udradering af DR Undervisning vil få for uddannelsessektoren i Danmark.

Virkeligheden omkring DR Undervisning er, at der her produceres kvalitetsprogrammer, som fokuserer og skaber mulighed for fordybelse, motivation, eftertanke, bearbejdning og læring hos undervisere og elever i alle skoleformer. Udsendelser, som udover selve fremvisningen på programfladen og en efterfølgende kreativ og relevant anvendelse i /skole og /gymnasium, har et liv og en holdbarhed på op til 5 - 10 år i regi af Centrene for Undervisningsmidler og dermed hvert år stilles til rådighed og ses af tusindvis af børn og unge.

Konklusionen er, at DR ikke lever op til public-service-forpligtelsen på undervisningsområdet med de bebudede besparelser.

Vi hilser det velkomment, hvis nye forhandlinger sikrer DR Undervisnings produktioner - gerne styrker området yderligere ved f.eks at sikre en synergieffekt ved at lade kulturarvprojektet og en ny historiekanal være en integreret del af DR Undervisning. Således vil vi på dette område hale lidt ind på en række lande som vi videnmæssigt skal konkurrere med.

Fjern besparelserne på DR Undervisning - styrk undervisningsområdet i DR generelt. Det er ikke for sent at tænke sig om og gøre brug af den sunde fornuft - og gøre det rigtige.

Jens Juulsgaard Larsen
Chef for Center for Undervisningsmidler - CVU Sønderjylland

SF og kamelerne

"For tiden oplever vi, at et Dansk Folkepart uden for regeringen kan styre sine 2 støttepartier V og KF.

Dette er et trist faktum - men på samme måde kunne man sagtens forestille sig, at SF med støtte fra Enhedslisten kan gøre det i forhold til en kommende socialdemokratisk ledet regering.

Hermed slipper SF for at sluge kameler. De er også så kedelige at brække op igen".

Dette sagt meget rammende af en tilhører på et 1. maj møde.

Finn Gunst
Brønshøj

Politisk propaganda på busserne

Busselskabet Movia har besluttet at fejre EU's storhed og herlighed på den såkaldte Schumandag onsdag den 9. maj ved at lade EU-flaget vejre på alle busser på Sjælland side om side med Dannebrog.

Hvad bliver det næste? Skal Movia ikke også flage med NATO-flaget ved givne lejligheder, og med FN-flaget på FN-dagen?

Nu vi er ved at fejre EU's grundlægger, en tidligere fransk udenrigsminister, som katolske kredse forsøger at få gjort til helgen, vil jeg foreslå Movia også at fejre andre personligheder med stor betydning for europæisk historie.

Hvad med en Churchill-flagdag eller en Gorbatjov-flagdag? Jeg gætter dog på, at Movias beslutning hverken er til ære for flagfabrikkerne eller tidligere helte, men nærmere at busselskabet har ladet sig spænde for jubel-europæernes drømme om at vi alle skal blive glade unionsborgere, hvor vi kan stå under det fælles flag og synge den fælles EU-nationalmelodi på den fælles EU-nationaldag.

Bus-passagererne er ofre for et politisk propaganda-korstog, som det i høj grad ville have klædt et busselskab at undlade at deltage i.

Hanne Dahl
formand for JuniBevægelsen

Khader ud af skabet

Så kom dagen, hvor Naser Khader sprang ud af skabet som borgerlig. De personlige ambitioner og støtten til Fogh-regeringen blev åbenbart for meget, og Ny Alliance så dagens lys.

Konsekvensen af denne manøvre er ligetil: Khader har skaffet Fogh fire år mere ved magten med Pia Kjærsgård og Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag.

Både Anders og Pia er sikkert dybt taknemmelige.

Men hvordan dette helt præcist skulle begrænse Dansk Folkepartis indflydelse, har jeg svært ved at se.

Det kunne skyldes, at Khaders personlige ambitioner og ego i virkeligheden måske udgør størstedelen af det (manglende) politiske grundlag for Ny Alliance.

Brian Skov Nielsen
Aalborg

Den sociale Khader

Naser Khader præsenterer sit seneste egoprojekt Ny Alliance med karakteristikken 'Et socialliberalistisk og socialkonservativt midterparti'. Jeg er ikke i tvivl om at han fortsat vil socialisere med såvel liberalister som konservative, og sandsynligvis vil han også fortsat opfatte sig selv som det centrale samlingspunkt for dansk politik. Men det ændrer ikke på, at når han længe har tegnet højrefløjen i Det Radikale Venstre, og nu starter et nyt parti i samarbejde med bl.a. højrefløjspolitikere, så vil det nærmeste Ny Alliance vil komme til at være midterparti være, at de vil ligge midt imellem Venstre og Konservative.

Sven Karlsen
Brøndby

Nye alliancer, korporation, ...

En generelt overset side af den nye partidannelse synes at være partiets tætte forbindelser til 'pæne, humanistiske, konservative kapitalister', som føler ubehag ved Dansk Folkeparti(s retorik).

Détte skal de naturligvis have den fortjente kredit for, men det skal ikke glemmes ved en evt. kommende repræsentation i FT, at sammensmeltningen af erhvervslivets kapitalinteresser med parlamentet er et væsentligt element i en korporativ stat, en ideologi også kaldet...

Robert Refby
Vanløse

Jeg var ellers radikal

Da Marianne Jelved meddelte, at hun var statsministerkandidat blev jeg i tvivl. Skulle jeg fortsat være radikal? Da hun efterfølgende definerede nogle ultimative krav, meldte jeg mig ud af partiet efter 30 års medlemskab. Jeg anklager alle de i organisationen, der stemte for Mariannes beslutning om statsministerdrømmen. Fint nok, at hun senere fortrød. Nu da Khader har lavet sit eget parti siger hun blot : Vi har gjort det rigtige. Det har hun ikke. Så var det nye parti ikke blevet skabt. Statsministerkandidaturet var da heller ikke besluttet på landsmødet, hvor jeg ofte deltog. Der tog vi stilling til mange andre ting som krig og fred, sammenkædning af stat og religionosv. Jelved meddelte ofte, at vores flertal ikke ville blive fulgt. Nu kan jeg så melde, at jeg ikke længere følger hende. Hun behandler os ofte som en overlærer over for sine elever. Der var gode år, hvor jeg synes, vi havde indflydelse via kredsens folketingsvalgte Niels Helveg Petersen.

De radikale havde så mange gode tanker og ideer, men når der pludselig udnævnes dronninger, så er det ikke længere mit parti. Khaders nye parti lyder rigtigt, men pas på. Han kan finde på at genvælge Fogh. Det må han ikke få held til. De radikale skal vælge ud fra hvad man kan samarbejde om og ikke hvem man vil samarbejde med. Det kiksede også for Marianne Jelved. Så gik de 30 år og jeg blev klogere. SF ligger nærmest på mit nye parti

Robert Eggersen
Asperup

Nej til etapetraktater

Vinderen af det franske præsidentvalg, den borgerlige Nikolas Sarkozy, vil kæmpe for en minitraktat, beretter medierne i disse dage.

Men de glemmer anden del af Sarkozys plan, som skal gennemføres på et senere tidspunkt - nemlig en større reform af EU's traktatgrundlag - herunder bl.a. reform af Kommissionen.

Med andre ord traktatændringer i flere etaper. Det vil jeg gerne advare imod.

Ja, det er rigtigt, at der er behov for en ændring af det nuværende traktatgrundlag - gerne så hurtigt som muligt, så vi kan komme videre og diskutere politik af betydning for borgerne i EU.

Men det vil være dræbende for det europæiske samarbejde, hvis den tekniske diskussion om institutionernes indretning bliver en evighedsdebat.

Det interesserer kun et fåtal, og det blokerer for den langt vigtigere debat om, hvilket Europa vi ønsker, og hvordan vi i fællesskab tackler globaliseringens udfordringer.

Kortsigtede interesser i at undgå folkeafstemninger må ikke diktere en proces, hvor vi kommer til at sidde i uendelige traktatforhandlinger.

Derfor ønsker Det Radikale Venstre, at vi får en ny langtidsholdbar traktat med konstruktive løsninger, der ikke skal til forhandling igen om et par år.

Lone Dybkjær
medlem af Europa-Parlamentet (RV)

Skal de langsomme koste tilskud?

En del af pengene til universiteterne følger allerede de studerende i form af en taxameterordning, men partierne bag velfærdsforliget er nu blevet enige om at stramme grebet yderligere. En del af de økonomiske midler skal i fremtiden omfordeles således, at de universiteter, der kan 'levere varen' og gøre det hurtigt, belønnes. Det betyder omvendt, at universiteter med 'langsomme' studerende rammes - herunder Københavns Universitet.

Der er imidlertid noget paradoksalt ved den selvfølgelighed, hvormed denne logik opstilles.

At levere varen - må man gå ud fra - betyder at uddanne kvalitetskandidater, der kan indgå i en global vidensøkonomi. Dette fordrer - som hverken politikere eller Dansk Industri er sene til at påpege - kompetencer, som man som studerende kun kan erhverve sig i kraft af relevante studiejobs og praktikophold.

Da man i sagens natur ikke kan studere på fuld tid og have et 20-30 timers studiejob ved siden af, må man spørge sig selv og forligspartierne, om de såkaldt 'sløve' studerende er de studerende, der rent faktisk forsøger at leve op til de varestandarder man så fint opstiller? Er 'sløve' studerende de studerende, der foretrækker fordybelse eller sidder på ministerierne og suger til sig af relevant erhvervserfaring, frem for at halse tankeløst igennem en uddannelse?

Jacob Lunding
studerende ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her