Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
5. maj 2007

Massemord i Somalia

Omkring 2000 dræbte, mange flere sårede, hospitaler, der bliver bombet, og som ikke kan behandle de sårede, omkring en halv million internt fordrevne, kampe så intense, at rådnende lig ligger i gaderne - dette er det foreløbige resultat af den etiopiske hærs bombninger med helikoptere og tanks af beboede områder i Mogadishu for at udrydde 'islamiske terrorister'.

Hjælpen kan ikke komme frem. "Den amerikanske regering og EU har kritiseret den somaliske regering og dens etiopiske allierede for at obstruere hjælpeforsyningerne", skrev Reuters den 27. april.

EU's Louis Michel skrev til den somaliske præsident: "Der er bekræftede vidneudsagn om, at internt fordrevne bliver udsatte for systematiske plyndringer, afpresninger og voldtægter af uniformerede soldater".

FN's Stephanie Bunker sagde til BBC, at antallet af internt fordrevne i Somalia "er det højeste i hele verden - højere end i Irak, Darfur og i Sri Lanka".

Men mens alle har travlt med at fordømme massakrerne i Darfur - er der larmende stilhed omkring Somalia!

Skyldes det mon, at den somaliske krigsforbryderregering er blevet indsat med hjælp fra vesten?

Og at de amerikanske og etiopiske angreb på Somalia er blevet godkendt af Sikkerhedsrådet som et led i 'krigen mod terror'?

Vagn Rasmussen
STS International Solidarity

Ultrasuk

Om DRabet på Ultralyd, Montagen og RadioDrama: Forestil dig at en radio (eller et tv eller enhver anden kulturel ytring, det være sig være bibliotek eller forlag eller avisredaktion) er at sammenligne med et akvarium fuld af farvestrålende og forunderlige fisk.

Sådan et akvarium kan man passe og pleje på mange måder. Man kan vælge at sørge for at de farvestrålende fisk kan få vejret, man kan fodre dem, skifte vand hos dem og når fiskene dør kan man skaffe sig nye og sætte dem derned. Men man kan også tage en stavblender og lave akvariet om til fiskesuppe. Det tager ganske få sekunder at fordele fisk og planter til en ensartet grød af stort set identiske fiskestykker. Fiskesuppe er ret let at lave. Det kan enhver. Pointen er, at der er en afgørende forskel: Når man har lavet fiskesuppen, så kan man ikke gå den anden vej igen. Man kan ikke tage fiskestumperne og akvarieplanterne og lime dem sammen, så udgangspunktet i akvariet genoprettes.

Alle mennesker tager del i den store akavriepasning eller fiskesuppe-kogeproces, og det gælder om at holde fast i, kæmpe for, bide sig fast i hver flig af det vi hver især holder mest af. For når først den store blender har været forbi kan man ikke vende tilbage til udgangspunktet.

Det tager bare et øjeblik så er hele det væk og det kommer ikke tilbage igen.

Morten Søndergaard
Forfatter

Tid til fordybelse og pleje af sjælen

Danmarks Radio har bebudet en hårrejsende spareplan. Der skal spares på programtyper såsom Eksistens og eksperimenterende dokumentarprogrammer, hvor det journalistiske arbejde hidtil har haft spændende muligheder for nytænkning og innovative tiltag. Det oplyses, at dette område sagtens kan indgå i den øvrige journalistiske programflade og arbejdsmetode. Dette opfatter jeg som en kraftig undervurdering af det arbejde, som hidtil har været udført eksempelvis på 'Eksistens'. Her har de rejste emner fået lov til at fylde programmet fuldt ud og der har været god tid til saglighed og kritisk stillingstagen til de mange spørgsmål, som uværgeligt fylder og optager vores tilværelse.

Uanset, hvor man har sit politiske ståsted, bør vi bakke op om det, der kan tjene til fornuften og sjælens pleje samt bevare evnen til at lytte til, hvad andre mennesker har at sige. Dette må dette være indbegrebet af demokratisk opdragelse og fælles virkelyst og ikke mindst samfundets sammenhængskraft.

Derfor skal vi værne om programtyper såsom 'Eksistens' og andet som kan skabe nye tanker og fælles forståelse for hinanden som tænkende væsener og ikke overlade alt til 'markedskræfterne' og gratisavisernes hurtige overskrifter. Undgå åndelig formørkelse og fordummelse og skab ikke grobunden for at Danmarks Radio fremover skal ende som 'dårskabens hus'.

Bo Bergstrøm
Fredericia

Forvirring om Tyrkiet

Jeg er skuffet over Martin Selsøe Sørensens artikler om Tyrkiet. Jeg synes næsten jeg bliver dummere af at læse dem.

"Demonstrationen (29. april i Istanbul) var fuldstændig renset for partipolitiske slogans, men var en rendyrket manifestation til fordel for demokrati og sekularisme. Så godt som hver eneste demonstrant holdt et rødt og hvidt tyrkisk flag, mange havde taget...billeder af Atatürk med ... og frem for alt bestod demonstrationen af tyrkere fra alle lag og mange politiske overbevisninger", skriver MSS 30 april i Information.

Herimod lektor ved Center for Mellemøststudier, Claus Nederby samme dag, samme side: "De der går på gaden nu, er kemalisterne". Det er sandelig også, hvad jeg ville gætte på ved synet af alle disse flag og Atatürkportrætter.

MSS mangler at fortælle os, hvem der er det muslimske AKpartis bagland. Hvorfor får et muslimsk parti så mange stemmer i en ret sekulær befolkning? Hvorfor bliver næsten alle andre partiers politikere så hurtigt rige? Hvor står kurderne i denne situation - i det hele taget: hvor står diverse etniske og religiøse mindretal? Og sidst men ikke mindst hvilken betydning har situationen i det kurdiske Nordirak for Tyrkiet lige nu.

Ja, jeg spørger faktisk, fordi jeg ikke er sikker på ,jeg ved det. Måske skulle jeg skrive og spørge Claus Nederby.

Ulla Jankovic
Fuglebjerg

Homoseksualitet og handicap

Tom Eriksen skriver 2.maj, at jeg har kaldt homoseksuelle for handicappede. Må jeg i al korthed og elskværdighed oplyse, at det har jeg ikke gjort. Der er tale om en avisand. Eller om en ondskabsfuld journalist på Nyhedsavisen ved navn Knud Brix, der har søgt at sværte mig til.

Han ringede til mig 25.april og krævede mig til regnskab for en artikel, jeg havde skrevet i 1995, og hvor jeg havde anvendt ordet handicap i forbindelse med homoseksuelle. Men det var en artikel, som handlede om ægteskabets væsen og gjorde rede for forskellen på et ægteskab og et registreret partnerskab, og her anførte jeg det uimodsigelige, at to personer af samme køn kan ikke få børn sammen. Derfor er et registreret partnerskab ikke et ægteskab, for det er ikke familiestiftende. I den forbindelse brugte jeg ordet handicap om den kendsgerning, at to af samme køn altså er ude af stand til at avle børn.

Den ondskabsfulde journalist på Nyhedsavisen misbrugte denne kendsgerning til at rundsprede påstanden om, at jeg kaldte homoseksuelle for 'handicappede', og siden er løgnen gået pressen rundt. Nej, jeg kalder ikke homoseksuelle for handicappede. Jeg siger kun, at de ikke kan få børn sammen.

Jeg gør mig ingen illusioner om, at sandheden vil kunne standse denne politisk motiverede løgnekampagne, men hermed er sandheden sagt.

Søren Krarup
mf, Dansk Folkeparti

Guddommelig lemlæstelse

Det har siden jeg blev bibellæser altid undret mig, at den gode Gud (1. Mos. 17. 9 ff) så kort tid efter, at han havde fuldendt sit skaberværk, beordrede Abraham til at fjerne forhuden, ikke bare på sig selv, men på al revl og krat af mandkøn inden for rækkevidde. "Men de uomskårne (vers 14) , det af mandkøn, der ikke ottendedagen omskæres på forhuden, de skal udryddes af deres folk. De har brudt min pagt." Det er jo barsk tale. Ikke enestående i Gamle Testamente, hvor så meget blod flyder på Herrens befaling. Ikke ulig, hvad der (vist nok) kan læses i Koranen, bare for at sætte det på plads. Jeg har hørt om folkeslag, hvor det er skik og brug, at brudgommen omskæres lige inden brylluppet. Det må næsten være et smart arrangement for børnebegrænsning. David Sherson gør (2. maj) rede for, hvad omskæring kan afbøde af dårligdom, men nævner ikke, hvad operationen koster, når det gælder seksuel nydelse m/k. Det er da også en del af livet.

Hvis man følger hans overbevisning til dørs, så var det måske en ide at fjerne blindtarmen hos nyfødte. Så kom der ingen betændelse dér. Eller hvad med at skære hovedet af. Så slap man for migræne.

John Clausen
Knebel

Overlad Afghanistan til afghanerne selv

En dansk soldat er død efter hårde kampe i Afghanistan. Ironisk er det, at Danmark lider sit fjerde tab i Afghanistan, mens regeringen og Forsvaret i deres krigspropaganda har travlt med at fortælle danskerne, at Danmark skal bygge skoler midt i en krigszone!

De danske soldater i Afghanistan fører krig mod en befolkning, som ikke ønsker dem. Og med rette er de i den afghanske befolkning populære modstandsfolk bedøvende ligeglade med, om USA har truet sig til et FN-mandat for Afghanistan-krigen, og at der i det besatte Afghanistan er 'valgt' et quislingstyre, som har 'inviteret' besættelsesmagten.

Afghanerne kæmper i en Davids kamp mod Goliat en legitim og retfærdig modstandskamp for at drive NATO-besættelsesmagten og dens medbragte lakajer som 'præsident' Karzai ud. Og de vil sejre, som de altid gør.

Hvor mange danske liv denne erfaring skal koste, er Fogh-regeringens ansvar. Danmark ud af Afghanistan - nu!

Carsten Kofoed
København N

Stemmeretten der blev væk

Retten til at stemme forekommer de fleste danskere så elementær, at det kun er i fjerne diktaturstater, at den ikke findes. Sandheden er anderledes.

Danske statsborgere, der arbejder for FN og er bosatte i udlandet, fratages systematisk retten til at stemme ved danske folketingsvalg.

Dette sker på trods af, at Danmark er et aktivt medlem af FN. De danske FN-ansatte kan naturligvis heller ikke stemme ved parlaments- eller præsidentvalg i de lande, hvor de opholder sig.

Allerede efter et par års ophold i udlandet falder hammeren.

Begrundelsen fra Valgretsnævnet er kort og klar, at tilknytningen til Danmark anses forat vaereutilstrækkelig.

Få lande i verden er så restriktive som Danmark.

I Frankrig, hvor der stemmes for øjeblikket, appelleres der stærkt til de mange franskmænd, der er bosiddende i udlandet, om at udøve deres demokratiske 'pligt'. I Danmark er den officielle holdning tilsyneladende, at danske FN-ansatte, der bor syd for Padborg eller vest for Esbjerg, ikke længere er 'rigtige danskere'.

Spørgsmålet er, hvorfor danske medborgere skal fratagesen grundlæggende demokratisk rettighed i Danmark, fordi de har valgt at arbejde for en verdensorganisation, der er en af grundpillerne i dansk udenrigspolitik. Hvad siger politikerne?

Thorkild Aarup, Niels-Jørgen R. Andersen, Jens Boel, Lene Buchert, Trine Jensen, Vibeke Jensen, Peter Hyll Larsen, Anne Müller; Birgitte Møller, Susanne Ornager, Ann-Belinda Preiss, Mogens Schmidt, Hans Thulstrup og Dorthe WendtDanske medarbejdere ved UNESCO og ledsagende ægtefæller

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu