Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
24. maj 2007

Deutschland, Deutschland über alles

Under den anden verdenskrig havde jeg et anstrengt, ja, hadefuldt forhold til den tyske nationalsang. For slet ikke at tale om Horst-Wessel-sangen, der fulgte efter. Om det er blevet bedre med årene, tør jeg ikke love. Men 22. maj lige inden midnat hørte jeg på DR P2 Klassisk Haydns strygekvartet i C (Kejserkvartetten), hvor 2. sats er variationer over melodien til von Fallerslebens tekst. Og da må jeg indrømme, at jeg nød musikken i fulde drag. Derfor kan jeg sikkert godt forstå, at en politiker i samme stemning toner ud med denne smukke melodi. At det så kostede ham en tur i grøften, er måske ikke helt retfærdigt. Og det er vel også derfor, at DR bakker ham op so oder so.

John Clausen
Knebel

Hun kunne også være en han

"Er der f.eks. tale om en sygeplejerske, som blot skal bedøve patienten, så behøver hun ikke tale perfekt dansk," mener regionsformand Bent Hansen (Information 22. Maj). Kanske formanden også skulle overveje om hun behøver være en hun?

Et af midlerne til undgåelse af flaskehalsproblemer er faktisk at udvide de uddannelsessøgendes perspektiv og gøre hele arbejdsmarkedet tilgængeligt for alle. At undgå kønsblindheden.

Winnie R. Hvas
psykolog og voksenvejleder

Søvndal falder i med begge ben

Som mangeårig medlem af SF kan jeg ikke lade være med at kommentere Villy's Replik til Carsten Jensen. Jeg vil til en begyndelse ikke undlade den den bemærkning at jeg syntes at Villy Søvndal er den bedste formand der kan møstres til SF i øjeblikket. Og jeg vil heller ikke undlade at bemærke, at jeg aldrig har kunne beskylde Carsten Jensen for at høre til højrefløjen. Så er den del på plads. Når jeg læser Carsten Jensens kritik kan jeg på mange måder sagtens forstå hans frustrationer.

Jeg syntes endda Villy Søvndal falder i med begge ben. Forståes på den måde, at han spiller samme melodi som Statsministerens 'Der er ikke noget at komme efter'. Gu er der noget at komme efter, endda rigtig meget.

I den uendelige lange tid Anders Fogh har siddet på magten, er vi ganske rigtigt på vej mod et samfund som på masser af områder er under en forandring mod en kulturel forarmelse, der nærmest skriger til himmelen.

Det er rigtig nok, at vi i SF råber op, men vi gør det på magthavernes præmisser, og jeg er ganske sikker på at Anders Fogh og hans dygtige manipulatorer jævntligt sidder og gnider sig i hænderne. Ikke over SF alene men selfølgelig i endnu højere grad over Socialdemokraterne.

Jeg ser i øjeblikket, at det er Anders Fogh, der på langt de fleste områder sætter dagsordnen, og at opostitionen kører med på den vogn, herunder også SF. Der skal helt andre boller på suppen, hvis vi vil bremse den udvikling der er i gang. Vi må ikke have berøringsangst i forhold til bevægelser og organisationer der ligger længere ude på venstrefløjen, vi må skubbe på eksisterende græsrodsbevægelser, være med til at starte nye op og bakke op alle steder hvor der kæmpes mod ulighed i verden og ikke mindst i vores eget samfund.

Det er selfølgelig dejligt med den store tilgang til SF, men det hjælper kun, hvis de også er, eller bliver aktive ude i den virkelige verden.

Henrik Lindholm Kristiansen
medlem af SF Aalborg

Midten rykker til højre

Min opfattelse er, at siden Nasar Khader meldte sig til de radikale har hans mål været at komme frem i forreste række. Han er ikke så morsom som Jacob Haugård, der lavde grin med borgermusikken, men han er for mig at se nok så farlig.

Det er bekymrende, at så mange følger hovedløst efter, for måske at fiske i rørte vande. Hvilke holdninger Khader står for, er det umuligt at se, men han selv er nem at få øje på. De radikale var et springbræt, men de fulgte ikke med i springet og det må man respektere dem for.

Midten rykker længere til højre og det er værst for alle dem, der i forvejen har det svært.

Else Wåle
Helsingør

Nu er det nok

Det her er et brokke-indlæg. Nu er jeg træt af at lægge øre til varianter over temaet : De, som er arbejdsløse, er enten dovne eller uduelige!

Senest er det Ole Birk Olesen, der i sin bog Taberfabrikken foreslår, at mindstelønnen sættes ned. Så kan det betale sig for alle (?) at tage et arbejde, og det kan betale sig at ansætte folk, der ikke er en fuld løn værd. Alle de som er syge, fordrukne, stofmisbrugere eller bare dårligt uddannede.

Og så er det, jeg for alvor får nok, og undrer mig over, at ingen tager til genmæle.

Her er jeg, veluddannet, for ikke at sige uddannelsestung, med både kondital og BMI i orden, uden misbrugsproblemer, uden psykiske problemer, og jeg vil gerne have et arbejde!

Efter 21 måneders intensiv jobsøgning kan jeg konstatere, at arbejdsmarkedet ikke vil have mig. Jeg har søgt heltid, deltid og skiftende arbejdstider. Jeg søger kun jobs, som jeg vurderer, jeg kan bestride. Jeg har fulgt råd og vejledning fra A-kasse, AF og andre aktører.

Ikke en gang en samtale er det blevet til.

Jeg har søgt arbejde som juleassistance i butikskæder, hvor man ikke engang gjorde sig ulejlighed med at svare på min ansøgning. Trods gentagne henvendelser. De steder handler vi ikke mere!

Hvor længe skal vi arbejdsløse finde os i det? Jeg vil have en forklaring!

Anne Birgitte Nørgaard
Cand.mag. (Født september 1948)

Kampen om virkeligheden

Niels Henrik Vejen Jespersen leverer i kronikken 21 maj et tappert forsvar for den gældende historie om, hvad der skete i New York under terrorangrebet den 11.-9. 2001.

NHVJ spørger, "hvad det skulle bevise, hvis sammenstyrtningen (af bygning 7) var foregået hurtigere" (end de 13 sek., han selv anfører). Svar: Den officielt anerkendte faldhastighed på 6,4 sek. svarer til frit fald. Det indebærer, at bygningen mistede sin bæreevne fuldstændig fra det ene øjeblik til det næste. Hvilket beviser, at den eneste mulige forklaring er en kontrolleret nedrivning med sprængstoffer.

Men det er magtens version af virkeligheden, som gælder - så betyder det mindre, at forsøg på at argumentere for den falder så trist ud, som NHVJs kronik illustrerer. Han har dog ret i, at det er et problem for den demokratiske debat, når borgerne befinder sig i indbyrdes uforenelige virkeligheder. Om sin egen må NHVJ medgive, at "virkeligheden er fyldt med usandsynligheder". Så ligger det jo lige for at skifte den ud med en anden, mere sandsynlig.

Og her er ikke tale om harmløs eller morsom 'konspiranoia'. Hvis sandheden om terrorangrebet bliver afdækket, vil det indebære en radikalt forandret verdens(u)orden. Til gengæld slipper vi nok for et amerikansk overfald på Iran.

Ralf Andersson
Frederiksberg

Selvhjælp til debat

Der er efterhånden en del begrebsforvirring om ordet selvhjælp. I Giv livet en chance - kom i balance i Information 18. maj benyttes begrebet selvhjælp om coaching, hvor den professionelle giver sparring på et menneskes selvudvikling. Denne forståelse af selvhjælp ligger langt fra den forståelse af selvhjælpsbegrebet, der er tradition for i Danmark.

I slutningen af 1980'erne vandt selvhjælpsbevægelsen frem som modpol til det traditionelle behandlersystem. Landet over er der siden opstået et væld af selvhjælpsgrupper, hvor mennesker mødes for at dele erfaringer om et emne.

Selvhjælpen i denne bevægelse er væsensforskellig fra den individuelle livsvejledning, der beskrives i Informations artikel. Selvhjælpsgrupper handler netop ikke kun om det enkelte individ, men også om den kraft, som interaktionen med andre mennesker kan give. Selvhjælpens fundament er en tro på, at mennesker har ressourcer til at hjælpe sig selv og hinanden videre. Ordet selvhjælp bruges således om mindst to forskellige ting. Og det stopper ikke her: I landets boghandlere er der mange hyldemeter af selvhjælpslitteratur. Naturligvis kan ingen tage patent på begrebet, men begrebsforvirringen er problematisk, fordi det bliver komplekst for den enkelte at navigere i junglen af selvhjælpstilbud.

Sussi Maack
sekretariatsleder FriSe - Frivilligcentre og Selvhjælp i Danmark

Formynderi

I Bente Thygesens og Hanne Hostrups kommentar 'Fri sex eller fri undertrykkelse' (Information 23. maj) er det enkelte menneskes selvbestemmelsesret en by i Rusland.

De spørger i deres kommentar til Sten Hegeler: 'Hvem kan have glæde af at støtte prostitution som erhverv?' Og de svarer: "de kunder/mænd, der vælger denne form for seksualitet uden at skele til den undertrykkelse, de deltager i."

Men hvorfor taler disse moderne kvinderetsforkæmpere aldrig om det enkelte voksne menneskes ret til selvbestemmelse i egne anliggender?

Denne totalfortrængning minder mig om de viktorianske hattedamers både kvinde- og mandefjendske projekt i London i 1888, som tillige gik imod de prostitueredes egne ønsker og endte med bl.a. en drastisk forringelse af mange kvinders økonomiske kår og indførelse af et forbud imod mandlig homoseksualitet indtil 1967! (Kilde: Jack the Ripper and the Myth of Male Violence, Feminist Studies 8, af Judith R. Walkowitz.)

Så ekstremt formynderisk var de daværende (og nuværende?) kvinders politiske krav, at det også fik konsekvenser for forhold, som intet havde med kvinder at gøre.

Er det Sten Hegeler eller Thygesen og Hostrup, der er naive og kyniske i denne sammenhæng?

Troels Schmidt
tidligere prostitueret

Den troværdige religiøse politiker

Hans Krab giver i Information 22. maj udtryk for, at det er forkert, at mange forventer af muslimer med politikerdrømme, så som Asmaa Abdol-Hamid, at de skal kunne skille religion og politik fra hinanden.

Han hævder i sit indlæg, at denne adskillelse er kunstig. Hans Krab har ret i, at kravet om at man skal kunne skille religion og politik ad bygger på en filosofisk og psykologisk fejlslutning.

Hvis jeg som troende mener, at noget er forkert, så må jeg også mene det som politiker. Og det er lige præcist det, som er problemet med Asmaa Abdol-Hamids kandidatur for Enhedslisten.

Enhedslisten vil f.eks. gerne ses som det parti, der mere end noget andet kæmper for de homoseksuelles rettigheder, men hvordan passer det til, at de opstiller en kandidat til folketinget, der understreger, at hun personligt føler sig forpligtiget af Shariaen, der bl.a. fordømmer seksuelle relationer udenfor det heteroseksuelle ægteskab?

Ikke ligefrem som fod i hose, vil jeg mene, og derfor bygger Enhedslistens opstilling af Asmaa Abdol-Hamid vel på den logiske fejlslutning, at hun vil kunne holde sin tro udenfor hendes politik og at man i den grad kan skille religion og politik fra hinanden, at man som politiker troværdigt kan kæmpe for det, som man som troende må anse som værende moralsk forkasteligt.

Karen M. Larsen
adjunkt

Sandheden?
Hvor er det morsomt 22. maj at se bibelen omtalt som 'kunlitteratur', og at "det har de kristne vidst i hundredvis af år". Nåda! Hvorfor er det så, at de kristne i de samme hundredvis af år, og stadig i deres kulthuse, fastslår, at det, der står i bogen, er sandheden?

Hans Bredahl
Roskilde

Borgmesteridoler
Ny Alliances borgmesteridol i Holbæk har tænkt sig at financiere sit reformprojekt ved at tære på kommunens kassebeholdning ... hvordan var det nu lige at Venstres yderst forhenværende borgmesteridol startede med at financiere sine luftkasteller i Farum?

Sven Karlsen
Brøndby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her