Manglende dækning
Den manglende dækning af varetægtsfængslingerne efter rømningen af Ungdoms huset forbavser mig.
I onsdags den 25. april blev 8 ud af 15 af dommeren løsladt ved byretten i København. Politiet ankede afgørelsen til Landsretten som idag den 27. april har givet dem medhold.
dvs. at alle 15 fortsat er varetægtsfængslet. Yderligere 4 uger! Deres forbrydelse består i at opholde sig i Huset ved rydningen. Det fremgik i retten den 25. april, at politiet har efterforsket deres sag. Hvorfor sidder de så stadig i varetægt? 12 ugers varetægts fængsling i Vestre Fængsel, er det hvad vi byder vores unge mennesker? Og en mærkbar tavshed fra pressen omkring deres situation. Hvorfor?
Ann-Kerstina Nielsen
Stenstrup
Vi skrotter juvelerne
Vi skrotter for tiden demokratiets juveler. Forleden publicservice i DR. Sdste skud er fingeren på aftrækkeren, der nu skal nedlægge op til 11 af de små Københavnske biblioteker. Hvordan kan demokratisk valgte borgerrepræsentanter foreslå skrotning af en af hovednerverne i demokratiet: muligheden for , uden at skulle betale direkte for det, ved (især) læsning, i eget tempo og helt efter eget valg ,bistået af dygtige og hjælpsomme folk, at sætte sig ind i tilværelsens gåder og forsøg på løsning af samme?
Ved hurtig læsning af fredagens Information ser det ud til at de områder, der skal fratages nogle af deres smukkeste ( small is beautiful ) lokalcentre er de de områder, hvor der er ihvertt fald er brug for netop kulturelt inspirerende og livgivende virksomhed: muligheder for unge, mødre, børn, voksne, gamle.
Muligheden for , ud over den personlige, individuelle tilegnelse, at vi mødes i et kreativt samtalende, folkeligt miljø. Et et søgende og spørgende miljø. For alle og enhver.
Selv har jeg været meget, meget, meget glad for at have min gang på mindre lokale biblioteker, der hvor jeg har boet.
Nogen må råbe vagt i gevær. Nogen må gøre oprør, oprør mod dumme demokrater.
Hanne Wilian
Espergærde
Den fjerde alliance
Det forekommer mig , at det væsentlige budskab i Meier Carlsens bog nærmest forsvinder i anmeldelsen 24. april. Budskabet er vigtigt fordi vi står over for en enorm global sikkerhedsrisiko. Den fjerde alliance kunne redde os fra krig og terror, hvis man finder frem til den kerne,der har skabt den danske velfærdsstat. Denne kerne er ,som jeg forstår Meier Carlsen, fusionen af af en rationel og en slags religiøs tilgang. Denne sidste er først og fremmest resultat af en religiøs og personlig vækkelse, der efterfølgende giver personlig fred ,hvor personen nøjes med denne fred eller finder et ståsted enten i en pseudoreligion (politisk ideologi) eller i en religiøs sammenhæng. Det er i dette møde mellem den rationelle og den vakte tilgang at samfundsinteressen opstår med ønsket om generel velfærd. Dette ønske kunne dyrkes som en fællesnævner og dermed medvirke til skabelse af gensidig tillid. Bogens ærinde er således ikke en religionshistorisk analyse.
Inge Balling
pens.lektor,cand.mag.
Vidunderlige unge
Som efterskolelærer oplever jeg hvert år i august at vi modtager 94 vidunderlige unge. Langt størstedelen kommer fra landets folkeskoler og med et bredt udsnit af middelklasses børn repræsenteret. Som nævnt i Informations bagsideleder (24. april), kan en stor del af dem ikke nævne fire byer på den jyske østkyst. Jeg har undersøgt sagen, men med den lille tilføjelse at eleverne fik 3 minutter til forberedelse. Herefter kunne alle aflevere en seddel med fire byer. En anden interessant observation var at de fleste nævnte Øster Hurup, hvortil de har cyklet og fået en iskold dukkert, og det er vel næppe hverken særlig forkælet eller elitært som Hans-Christian Uth skriver (Information 26. april).
Men hvad er det så de kan? Jeg møder glade unge, der har et fantastisk gå-på-mod, elever der kan levere engagerede, fantasifulde, kreative og sprudlende opgavebesvarelser, så man til tider bliver helt rørt og betaget. Dejlige unge der er i stand til at navigere i en verden med mange krav.
Idet jeg mener det er naivt at tro at folkeskolen både kan opbygge stor grad af kreativitet og enorme mængder paratviden skal vi tænke os grundigt om inden vi får ændret for meget. Hvem er det vi vil have til at bygge morgendagens samfund og hvad er det vi skal leve af i fremtiden - fantasifulde, livsduelige og kreative unge eller unge der på stående fod kan opremse østjyske byer?
Helle Haagensen
Bælum
Radio 100 FM's skadefro
I et ufrivilligt øjeblik kom jeg til at høre Radio 100 FM i en Københavnsk taxa her til morgen. Her havde de gode radiofolk ved Gud en jingle der hed noget i retning af, og nu citerer jeg efter hukommelsen: 'DR skal spare, det skal vi ikke'. Udover at udsagnet er et udtryk for en højst usmagelig skadefro, så sætter det en tyk streg under, hvor den danske radiokultur er ved at forsvinde hen efter DR's fuldstændig uforståelige lukning af Ultralyd, Montagen og Dokumentaren på P1. Tre programmer der alle kommer op til flere spadestik dybere end en meningsløs rundspørge til folks fordomme, alene iscenesat for at fylde tiden ud mellem pophits og reklamer. Radio og lyd som sådan har den egenskab, at vi har svært ved at lukke ørerne for den, men hvis udviklingen i DR fortsætter, fristes jeg næsten til at ønske mig radiodøv fremover.
Rikke Hedeager Matthiesen
København V
Kampdagen vender tilbage
1. Maj har været afholdt i Danmark siden 1890. De første mange år var kampen for otte timers arbejdsdag det centrale omdrejningspunkt for arrangementet.
Arbejdslivet og arbejdernes vilkår har heldigvis ændret sig markant efterfølgende. Det samme har arbejdernes internationale kampdag.
Mange vil mene, at markeringen af dagen har ændret sig fra at være en kampdag til en folkefest, hvor fadøl og pølser er den vigtigste ingrediens.
Også Fogh tror, at 1. maj er reduceret til pølsebakker, druk og balloner. Den konstatering er han uden tvivl glad for, da han er fuldstændig uinteresseret i de danske arbejdere. Dette kan konkret ses på de talrige forringelser af de faglige uddannelser, der er sket gennem de sidste fem år. Et stadig stigende antal danskere er ved at få øjnene op for Fogh's fupspil, hvor han fremstiller sig selv som Kong Velfærd.
Sidste år gik talrige borgere på gaden med krav om bedre velfærd for alle. Demonstrationen illustrerede, at der stadig er kampgejst blandt det danske folk.
Kampen for velfærd og frihed er det centrale ved årets arrangement i Fælledparken. Selvom der 1. maj stadig er plads til fest, er de politiske budskaber opprioriteret.
Arbejdernes kampdag er tilbage med fuld kraft.
Jacob Bjerregaard
talsperson, Genstart Danmark
Hvorfor tager han ikke afstand?
Søren Krarup, som ynder at sammenligne sin egen politiske færd med frihedskampen under 2. verdenskrig, og som senest har advaret mod det muslimske tørklæde som et symbol på linje med hagekorset, har bagatelliseret sin partifælle Morten Messerschmidts afsyngning af nazi-sange som en ung beruset mands tåbelighed. Han kommer i sandhed fra en rummelig og tilgivende kirke - når det passer ham.
Søren Krarup skylder den danske offentlighed en plausibel forklaring på at en dansker under tredive overhovedet kender den slags sange. Jeg, sønderjyde årgang 1944, er ude af stand til at gengive én tone, ét ord af nogen nazistisk sang. Det virkelig interessante i hele sagen er i det lange løb ikke MMs uheldige optræden, men Søren Krarups manglende afstandtagen og panderynkende advarsler.
Karsten Sand Iversen
Næstved
Pinlig Søvndal
Villy Sønvdals udtalelser om Asmaa Abdol-Hamid i Information er sørgelig læsning. På baggrund af et enkelt interview i Politiken, hvor Asmaa efter eget udsagn blev fejlciteret, konkluderer Søvndal, at Asmaa ikke er entydig i sin modstand mod dødsstraf. Han ser behændigt bort fra de utallige interview hvor Asmaa har taget klart afstand fra dødsstraf overalt og til enhver tid. Det er trist, at SFs dygtige formand Villy Søvndal, således hopper med på det kollektive karaktermord på Asmaa Abdol-Hamid. Det værste er næsten at Villy Søvndal med sine udtalelser, måske uforvaret, bidrager til den stærkt racistiske, men desværre også udbredte myte om de 'tvetungede muslimer', som den danske højrefløj gang på gang vender tilbage til. Jeg håber at Søvndals udtalelser blot er et forsøg på at fiske enhedslistestemmer i rørte vande, og at de ikke skyldes, at islamofobiske synspunkter gjort deres indtog i Danmarks næstbedste socialistiske parti?
Per Clausen
mf for Enhedslisten
Nu må Enhedslisten stoppe sit klynkeri
Line Barfod i Information 27. april harcelerer over, at Asmaa Abdol Hamid stilles spørgsmål om sin holdning til bl.a. dødsstraf, stening, homoseksualitet med mere. Det bliver i deres optik til en mediehetz. At erklærede socialister stiller de samme spørgsmål og undrer sig over de mange nølende svar fra hende er åbenbart for meget for en sart liste. Men helt ærligt. Det er naivt og grænsende til forstillelse ikke at have forventet de kritiske spørgsmål. Og især fra venner på venstrefløjen. Selvfølgelig giver det anledning til kritiske spørgsmål fra socialister, når Enhedslisten gør en dyd ud af at stillet folk op til Folketinget, der kulturelt signalerer det modsatte af det frigørelsesprojekt, socialismen står for. Jeg har ikke noget problem med, at en person lader sin religion bestemme hovedbeklædning og hilsemåde. Men Enhedslisten må da forklare vennerne, hvorfor det er så vigtigt med en rollemodel på tinge, der signalerer accept af gudsbestemte adfærdsbegrænsninger - især for kvinder. Det er ikke Asmaa Abdol Hamid, der er til debat. Det er listens brug eller misbrug af hende, der giver anledning undren.
Poul Petersen
Søborg
Sløret
Mens Enhedslistens ledelse og folketingsgruppe er ved at gå i selvsving over Asmaa, er vi en gruppe ateister i Enhedslisten, som har vores betænkeligheder. For det første har vi overhovedet ikke hørt Asmaa komme med nogle slagkraftige politiske udtalelser. At hun går ind for social retfærdighed og ligestilling mellem kønnene kvalificerer ikke til at være socialist og da slet ikke feminist.
Vi savner også at se og høre Asmaa deltage i seminarer, debatter m.v. i Enhedslisten. At en kvinde med så megen mangel på politiske udmeldinger og aktivisme kan få et helt parti til at kamme over af lutter rosende ord, er for os fuldstændig uforståeligt. Og til sidst er det værd at bemærke at Asmaa ikke går med tørklæde, hun bærer slør og islamisk klædedragt - og det må vi så gætte på, hvad betyder.
Gitte Pedersen, Sys Hansen, Inge Ørum og Katayoun Yasdanyar
enhedslistens ateistiske netværk
Venstres kvindesyn
Nu er det ikke kun i Bertel Haarders usmagelige partisange, vi kan bevidne Venstres kvindesyn. I spørgsmålet om kvinder udsat for trafficking er partiets løsning: udvisning til hjemland og de ventende voldsmænd!
Ib Jensen
Søborg
Muren
Hvis man er åndsformørket, er man det både på den ene og den anden side af muren. Hvis ikke man er åndsformørket, er der ingen mur.
Leif Grage
Valby
