Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
18. maj 2007

Flammen og Citronen

Den 20. oktober bragte Christian Monggaard en forhåndsomtale af en film af Ole Christian Madsen om to af Besættelsens sabotører (De sidste oprørere) og den 17. maj en reportage fra Berlin om optagelsen af filmen (Bag kameraet).

Endnu i dag lever folk, som dagligt færdedes i miljøet sammen med Bent Faurschou-Hviid (Flamme) og Jørgen Haagen Schmidth (Citronen), og da Ole Christian Madsen hverken er en del af den historie eller historiker, men fiktionens mester, kunne han måske, for at fortælle sin historie, overveje at ændre de to personers identitet. Deres korte og koldblodige levnedsløb var allerede i 1944 mytebelagt i en historie, som aldrig bliver afsluttet, om ungdommelighed og ideologi i almindelighed og likvidering i særdeleshed. I stemningen kort efter krigen fik filmen De røde Enge en god modtagelse (manus Ole Juul), og Peter Øvig Knudsens Med ret til at dræbe nærmer sig på grund af vidneudsagnene den autentiske baggrund for episoderne omkring Bent Faurshou-Hviid.

Besættelsen 1940-45 fremelskede en fælles frygt for fremtiden og trangen til nationalfølelse, der forsvandt med krigen og siden gav anledning til mange skrøner og megen popularisering af modstandsarbejdet, men sjældent løftede erindringen op over forestillingen af 'røvere og soldater' eller frigjorde den fra fra eftertidens egne forudsætninger, f.eks. i Matador, der til trods for Erik Ballings og skuespillernes fortræffelige fremstilling af et provinsbymiljø er fortællingen om Besættelsen set med Lise Nørgaards bedsteborgerlige briller.

Per Diepgen
Horbelev

Ad helvede til med mobiltelefoner

Hvor er det dog frigørende at høre 'den produktive generation' give udtryk for, at det nu er et statussymbolt lukke for mobiltelefonen og slukke for computeren. Fortsætter det, risikere vi, at menneskemaskinerne dør ud, og de levende mennesker igen kan ses i IC-togene. Vi har nu i 10 år oplevet, at det professionelle blev moderne i et omfang, som om der aldrig havde eksisteret en ideologi-kritik, der stædigt stillede spørgsmål ved denne professionalismes skjulte værdigrundlag og dens placering i det økonomiske kredsløb. Tegnene på den nu mere afslappede holdning til disse medier, tænder et første lys i den lange sorte tunnel fra mobil-computertilværelsens mørkekammer.

Måske kommer vi en dag så langt, at vi kan lære at bruge disse medier, som de værktøjer, de reelt kun er.

Hans Winkel
Middelfart

Kjærhus' vrøvlerier

Man kan, sådan som Thue Kjærhus netop har forsøgt sig (Refleks|Weekend den 12.-13.maj), åbenbart vrøvle så meget, at selv de mest uvedkommende afveje synes at få et mere end underligt skær af intellektuel vederheftighed over sig.

Men desværre for substansen i sin klumme er det meste af det, han disker op med, ikke stort andet end overfladiske og ved hårene fremtrukne konstruktioner uden større relation til virkeligheden.

Historien om den helt unikke sønderjyske konfliktkultur, i hvis kølvand "de danske sønderjyder" - helt som Naser Khader og Ny Alliance gør det i dag over for islamismen - heltemodigt "fastholdt-konfrontationen"og tog kampen op mod nazismen, "stod fast" og selvfølgelig "ikke gik på kompromis med retten til demokrati og national selvbestemmelse", er simpelt hen en dårlig vittighed.

End ikke Hitler selv tog vore hjemlige nazistiske klovnehoveder særlig højtideligt. Ja faktisk var de ham en torn i øjet! Og nogen nævneværdig opbakning fik de jo heller ikke herhjemme, da det endelig kom til stykket. Og for øvrigt: ikke kun det tyske mindretal (ja, end ikke hele mindretallet), men skam også 'gode danske' borgere blev nazificeret!

Hvad dit pladder om Første Verdenskrig (indlemmelse af Belgien osv.) angår, så har det lige så lidt med virkeligheden at gøre som din placering af Max Wundt i forhold til "de '93 tyske Intellektuelles' taabelige Manifestation" (Stefan Zweig) i oktober 1914 og karakteriseringen af Thomas Mann som "markant modstander af de vestlige demokratiske værdier".

Men endnu værre: hvad har al denne overflødighed overhovedet at søge i en klumme, der giver sig ud for at være en analyse af "konfrontationens nødvendighed" i relation til Khader og Samuelsens Ny Alliance?

Orla Christiansen
mag. art. et cand. mag.

Coelho og DF
I en gennemgang af de syv dødssynder - i forbindelse med udgivelsen af sin seneste roman The Witch of Portobello - skriver den brasilianske forfatter Paulo Coelho den 20. april i the Guardian blandt andet følgende under dødssynden vrede:

"Om xenofobi: Alle vestlige lande er infiltreret af muslimer. Nogle af dem er sågar i stand til at tale venligt til os, imens de venter på det rette øjeblik til at myrde os. Det påstås, at begivenhederne den 11. september skete som følge af et civilisationssammenstød. Men det er løgn. For et civilisationssammenstød forudsætter, at der eksisterer to forskellige civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der findes kun en civilisation, nemlig vores.

(Udtalelser fremsat af lederne af Dansk Folkeparti, der hermed sår kimen til en ny fascisme, som hele verden passivt iagttager vokse sig stor uden at tage seriøse skridt)."

Det tog 'os' altså kun seks-syv år at skade nationens anseelse i verden så meget, at vi må skamme os over i udlandet at svare på, hvor man kommer fra.

Erik de Place Andersen
Svendborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu