Læsetid: 6 min.

Folkeskolen i bureaukratisk spændetrøje

Regeringen skal fjerne det bureaukrati, der ødelægger udviklingen i folkeskolen, og den skal støtte de kommuner, der hver dag håndterer danskernes problemer, og sammen med dem udvikle folkeskolen
Regeringen skal fjerne det bureaukrati, der ødelægger udviklingen i folkeskolen, og den skal støtte de kommuner, der hver dag håndterer danskernes problemer, og sammen med dem udvikle folkeskolen
Debat
12. juni 2007

For nogle uger siden nedlagde en gruppe skolelærere på Frederiksberg arbejdet. Baggrunden var de nye elevplaner, som skal give alle elever i folkeskolen en skriftlig evaluering. Elevplaner lyder umiddelbart som en forbedring i folkeskolen, så hvorfor stillede lærerne sig på bagbenene?

Det blev et stykke papirarbejde for meget for skolelærerne: De sagde fra. Sagen er jo, at elevplanerne langtfra er de eneste evalueringer, man foretager af en dansk folkeskoleelev. Ud over elevplanen er der også uddannelsesplaner og -bøger. For ikke at nævne trinmål og særlige handleplaner, hvis eleven tilhører gruppen af sårbare børn.

Det var forståelige protester fra lærernes side. Mængden af indberetninger, papirnusseri og krav om dokumentation fylder for meget i skolelærernes hverdag. På den måde blev protesten fra Frederiksberg et billede på et nyt oprør i Danmark; oprøret mod et dræbende bureaukrati og statslig overregulering. Hvor meget bureaukrati kan skolesystemet bære?

Spørgsmålet er, om ik-ke overbureaukratiseringen ødelægger den offentlige sektor, som alle for tiden er enige om, skal have et løft. Realiteten er, at mens regeringen markedsfører sig med udsagn om kvalitet og frihed, oplever de offentlige institutioner det stik modsatte. Skolerne er tynget af så meget bureaukrati, at lærerne fjernes fra undervisningen og nærheden med den enkelte elev. I stedet producerer de dokumentation og indberetninger.

Vi har mødt mange københavnere, der har konkrete ønsker til deres folkeskole. Nogle vil gerne have renoveret skolen, andre vil gerne have en bedre integration, atter andre ønsker, at børnene skal have mere tid sammen med deres lærere. Men vi har endnu ikke mødt dem, der ønsker mere dokumentation.

En ny form for lovsjuskeri

Elevplanerne er ikke i sig selv problemet, men de er et billede på en ny form for lovsjuskeri. For hver eneste gang Folketinget presser en ny bureaukratisk foranstaltning ned over folkeskolen, glemmer man at vurdere, om man kan fjerne en anden. Hver eneste gang regeringen kommer med en ny byrde til den offentlige sektors medarbejdere, skal der fjernes en gammel. Vi kunne kalde det "noget for noget". Det er ingen hemmelighed, at man rundt om i den offentlige sektor frygter for, hvor meget bureaukrati og dokumentation, der kommer, når regeringen offentliggør kvalitetsreformen til sommer.

Overbureaukratiseringen af den offentlige sektor er nok det mest centrale problem i udviklingen af folkeskolen og den offentlige sektor i disse år. På to måder ødelægger det København og de andre kommuners evne til at skabe en bæredygtig udvikling:

1) Vi kommer til at mangle hænder i den offentlige sektor. Hvordan skal vi skaffe medarbejdere til en folkeskole, hvor arbejdsglæden er ødelagt af centralisering og papirnusseri? Det overdrevne bureaukrati er et udslag af mistillid til de ansatte i den offentlige sektor. Ved at nære mistillid sætter regeringen sig i en uholdbar situation. Man er nødt til at stole på sine medarbejdere. Det er afgørende, at den kommende kvalitetsreform retter op på kvaliteten af det arbejdsliv, folkeskolen og resten af den offentlige sektor tilbyder sine ansatte.

2) De store mængder dokumentation fjerner opmærksomhed og ressourcer fra det meningsfulde og nødvendige arbejde. I den københavnske folkeskole er der rigeligt med udfordringer. Men det er en forudsætning for os, at vores arbejde med skolen ikke kvæles af kontrol og bureaukrati.

Kommunerne er bedst i stand til at håndtere mange af de udfordringer, som skolerne står over for. Det skyldes, at vi ude i kommunerne er tættere på problemerne - og fordi forskellige kommuner har forskellige problemer.

Voldsomme udfordringer

Hver femte med indvandrerbaggrund i Danmark bor i København. Det har givet nogle voldsomme udfordringer for skolerne. I alt for mange år har integration alene handlet om at få folk i arbejde. Regeringens opfattelse er, at skærer man nok i indvandrernes kontanthjælp, så løser problemet sig nok. Vi har ønsket at gøre op med hele den etniske og sociale opdeling, som sætter sit præg på de tosprogedes muligheder i det danske samfund. Kan vi imødekomme problemerne allerede i folkeskolen, står vi ikke med problemerne, når de unge senere skal ud på arbejdsmarkedet. Derfor skal de tosprogede børn og unge på sigt klare sig lige så godt som etnisk danske børn og unge.

Det er vores mål, at de københavnske skolebørn skal være blandt landets bedste til læsning, matematik og naturvidenskab. Samlet set har vi gennem det seneste år gjort en stor indsats for at styrke fagligheden på de københavnske folkeskoler. I København har vi haft nogle særlige problemer med dårlige faglige resultater, der hang sammen med en skole, der segnede under integrationsbyrden. Når folkeskolen syltes til i bureaukrati, hæmmer det aktivt en kommune som Københavns evne til at håndtere problemerne.

De mange dokumentationskrav pålægger ikke bare de enkelte skoler ekstra opgaver i kraft af den tid, som skolen og lærerne skal bruge på at indsamle den omfattende dokumentation. Oven i købet koster det ofte flere millioner kroner. Dertil kommer, at de penge, Undervisningsministeriet har afsat til efteruddannelse af skoleledere, er nogle, kommunen skal søge om at få del i. Efterfølgende skal kommunerne dokumentere anvendelsen af midlerne over for ministeriet. Undervisningsministeriets puljestyring af folkeskolen er i det hele taget et bureaukratisk monster, der signalerer mistillid til kommunerne.

De mange krav fra regeringen koster både tid og penge, som burde blive brugt på undervisning og integrationsopgaven, på børnene og på fagligheden. De fleste problemer burde kommunerne få frihed til selv at løse. Men vi modtager gerne hjælp fra regeringen. Det ville være et godt tegn på en mere moden indstilling over for skolevæsenet, hvis regeringen så pragmatisk på de ønsker, der kommer fra kommunerne. Måske er Slotsholmen for langt fra virkeligheden?

Fremtiden vil byde på kolossale udfordringer. Vi er af den opfattelse, at en af de største udfordringer i de kommende år bliver at give de 0-6-årige et løft. Mange børn har allerede et kæmpe sprogligt og udviklingsmæssigt efterslæb, når de starter i børnehaveklasse. Og der er altså grænser for, hvilke opgaver vi kan lægge på skolerne. Der er børn, der har brug for ekstra hjælp i børnehaven, før de starter i skolen. Ellers står vi med for mange børn, der ikke er sprogligt og udviklingsmæssigt parate, når de starter i børnehave-klasse.

Fjern bureaukratiet

En idé kunne være at flytte området med de 0-6-årige fra Familie- og Forbrugerministeriet og lægge det over i Undervisningsministeriet, hvor man mere naturligt vil kunnet arbejde med skoleforberedelse. Ikke fordi børnehaven skal være en skole, men fordi børnehaven også forbereder børn til skolen. Sådan er det i Norge og Sverige, og det har man gode erfaringer med.

Når Københavns Kommune vælger at tage en kæmpe udfordring op og prioritere integrationen af de mange tosprogede elever i kommunen, bør regeringen gå sammen med os og støtte os. I stedet oplever vi det stik modsatte, når regeringen tror, at en hjemmeside med karaktergennemsnit, et hobetal af planer og rapporter kan løse integrationsproblemet eller den faglige udfordring, vi står over for. Det er sørgeligt at se en regering, som ikke tør bakke mere op om kommunerne.

Regeringen skal fjerne det bureaukrati, der ødelægger udviklingen i folkeskolen. Regeringen skal støtte de kommuner, der hver dag håndterer danskernes problemer, og sammen med dem udvikle folkeskolen. For folkeskolen har brug for en regering, der ikke ødelægger arbejdsglæden, og som giver kommunerne den nødvendige fleksibilitet. Ellers vil folkeskolen ikke fortsætte med at være en kulturbærende og samlende institution, men fortsætte med langsomt at tabe terræn og tillid.

Ritt Bjerregaard (S) er overborgmester i København

Jan Andreasen (S) er uddannelsesordfører i Københavns Borgerrepræsentation

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her