Læsetid: 4 min.

Krigenes æra svinder

Skønt mennesker har ført krige imod hinanden, så langt vi kan se tilbage i historisk tid, forudbestemmer dette ikke nødvendigvis vores fremtid eller beviser, at vi bestandig vil få mere af det samme
Debat
21. juni 2007

Er de store magter virkelig så tilbøjelige til at gribe til militær magtanvendelser, som traditionelle magtbalance-teoretikere som USA tidligere udenrigsminister Henry Kissinger og Chicago-professoren John Mearsheimer hævder? Jeg vil mene, at historiens udvikling i dennes fulde kompleksitet fortæller os noget andet. Skønt mennesker har ført krige imod hinanden, så langt vi kan se tilbage i historisk tid, forudbestemmer dette ikke nødvendigvis vores fremtid eller beviser, at vi bestandig vil få mere af det samme.

Lad os stille det historiske ur tilbage til det 15. århundrede. Vi kan her få god forstand af afdøde Evan Luards fascinerende studie af krigens historie i de europæiske samfund. Luard opdelte krigsførelsens nyere historie i fem perioder: Dynastiernes tidsalder (1400-1559), Religionernes tidsalder (1559-1648), Suverænitetens tidsalder (1649-1789), Nationalismens tidsalder (1789-1917) og Ideologiens tidsalder (fra 1917 og frem).

I Dynastiernes tidsalder, da konger og hertuger herskede over usikre feudale len, udsprang krig ofte af et 'privat' anliggende, som en eller anden borgherre eller ridder drog i ledding for. Krigsherrer og private militser eller lejesoldater florerede - ikke ulig situationen i dele af Afrika i dag. Med Religionernes tidsalder kom der mere intense, voldsomme og bekostelige krige til. I denne epoke fødtes protestantismen ud af opgøret med pavemagten i Rom. Religion blev den vigtigste grund til at føre krig, efterhånden som religiøse minoriteter måtte værge sig imod intolerance fra datidens magtfulde.

Den tredje periode, Suverænitetens tidsalder, var statsopbygningernes store æra. Krige opstod i reglen, når konger eller fyrster søgte at udvide eller konsolidere deres nationale territorium. Krige som følge af trosstridigheder med massive tab af menneskeliv til følge forsvandt stort set i denne epoke. Krigene blev stadig færre i den næstfølgende æra, Nationalismens tidsalder. Trods Napoleonskrigene og Første Verdenskrig, var Frankrig kun involveret i internationale krige i Europa i 32 ud af 128 år. Preussen var kun i krig i fem af disse år, og der var lange perioder, 1815-1854 og 1871-1914, da Europas store magter overhovedet ikke bekrigede hinanden.

Magtbalancemodellen

For tilhængere af magtbalanceskolen må denne epoke rejse interessante spørgsmål. Hvilke indtrådte forandringer kunne f. eks. forklare forskellen mellem krigsårene 1854-71 og de fredelige årtier forinden og derefter? Ingen, tilsyneladende. Gennem hele denne æra herskede der en rimeligt stabil magtbalance imellem fem eller seks stormagter. Størstedelen af tiden var denne balance tilstrækkelig til at sikre freden, men nogen fuldstændig og idiotsikker garanti kunne den altså ikke yde. USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, tager da også afstand fra 'magtbalance'-modellen som forældet og farlig. "Vi har prøvet den før," sagde hun for nylig, "og den endte med at føre til Første Verdenskrig."Den sidste af Luards krigsæraer var Ideologiens tidsalder, hvori Europas lande, Japan og USA bekæmpede hinanden - de liberale demokratier imod fascister i første omgang og siden imod kommunister. Nu kunne det så ud til, at vi er på vej ind i en ny ideologisk krigsæra - den islamiske fundamentalisme er udskreget til ærkemodstanderen - endda kombineret med en ny nationalistisk epoke, hvor USA søger at tryne ethvert land, der måtte udfordre det ved at udvikle masseødelæggelsesvåben.

Når vi lægger Luards omhyggelige aritmetik til grund og skuer tilbage over dette vældige historiske panorama, bliver det tydeligt, at krige med tiden er blevet langt mindre hyppige, og at det antal år, et gennemsnitligt land har været i krig, er aftaget markant op igennem århundrederne. Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut bekræfter, at denne langsigtede trend står ved magt. Ser vi tilbage gennem tidsaldrene, bemærker vi fra vores perspektiv, at krige tidligere blev udkæmpet af grunde, som ikke ville engagere os i dag. Ville vi gå i krig for at holde vores fyrste ved magten? Ville vi kæmpe til døden for vores stamme? Med et fåtal ekstremistiske muslimer som undtagelse ville vi i al fald ikke slås for vores religion, og det er yderst tvivlsomt, om vi ville kæmpe for at udvide vort lands territorium. Interessant nok er der ikke meget, der tyder på, at nationer nogensinde har ført krige mod hinanden ud fra rene økonomiske motiver.

Ligegyldige spørgsmål

Sandheden er, at de spørgsmål, som forekom af uhyre betydning i forgange epoker - og dermed værd at gå i krig for - er blevet temmelig ligegyldige for senere tidsaldre. Hvad der i en æra blev gennemført med brutal magtanvendelse, bliver enten ignoreret eller løses ved fredsommeligt diplomati i en anden. Er menneskeheden da gradvis ved at opgive krigen som "forfølgelse af politiske mål med andre midler", som Clausewitz definerede denne 'institution'? Den langsigtede historiske trend kunne tyde på det. Også i Den Tredje Verden aftager krigene. Meget få i Europa er rede til at gå i krig og kun et beskedent flertal i USA er det - og samme flertal er kun villig til at lade sig mobilisere, hvis det tror på, at krigen bliver en hurtig og relativt smertefri affære. Er dette ikke tilfældet, vender den offentlige opinion hurtigt, som vi har set det i forhold til Irak-krigen.

Michael Mandelbaum opsummerede det så glimrende i sin bog, Ideer, der erobrede verden: "Det store skakspil i international politik er forbi eller i al fald afbrudt. En bonde er ikke længere bare en bonde - ikke bare en skildvagt, der værner en konge imod angreb."

Jonathan Power har været tilknyttet International Herald Tribune i over 20 år og leverer faste klummer med udenrigsstof til over 20 aviser i hele verden, deriblandt Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her