Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
15. juni 2007

Beroligende

Jeg kan berolige Lars Emmerik Damgaard Knudsen (læserbrev i Information 8. juni) , der frygter, at taxameterordningen vil forringe folkeskolen, med følgende oplysning: såvel erhvervsskoler, der har prøvet det i 16 år, som gymnasiernes ledere er tilhængere af selvstyre og taxametertilskud. Når blot der tages hensyn til små skoler, små fag mv. I øvrigt har jeg ikke hørt kommuner, der går over til taxametertilskud til folkeskolen. Men det er naturligvis deres sag.

Bertel Haarder undervisningsminister

For forudsigelig

Den nuværende situation i Gaza er/var lige så forudsigelig som julens årlige genkomst i kalenderen, og det skyldes vestens hasardspil med menneskeresurserne i mellemøsten.

Vores omnipotente forhold til begrebet demokrati og frie valg har i den grad afklædt vore politiske ledere (USA, EU og Danmark). Især Per Stig Møller, der hele tiden prøver at agere freds(føler) vel vidende at det er vores egen skyld.

På vestens opfordring blev der afholdt frie og uafhængige valg med EU-observatører på Vestbredden og Gaza. Hizbollahs vandt valget stort og hvad skete? USA (Israel) fik straks sat en økonomisk blokade i værk med hensyn til udbetaling af tilgodehavende og støtte, man brugte det velkendte terrorspøgelse! Når krybben er tom bides hestene! Denne politik er bare en kopi af så mange andre forsøg på at dirigerer udviklingen ved kold kynisk pengepolitik garneret med våbendonation til dem der engang er udset til at gøre det beskidte arbejde. Bush havde vel regnet med at Israel, som stedfortræder kunne knuse Hizbollahs og jævne vejen for et senere fælles 'projekt' imod Iran og Syrien (hvis denne skulle stå i vejen), men det fejlede og nu sendes der igen våben til 'venner' og den eneste vinder er våbenindustrien.

Bent BrogaardGalten

Brug energierne på frigørelse

SF's Pernille Vigsø Bagge efterlyser 12. juni fornyelse i den seksualpolitiske debat, der i dag bl.a. er fokuseret på prostitution. Pernille Vigsø Bagge overfører generelt den sympatiske intention om ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og i det offentlige rum til de seksuelle relationer, og mener at prostitution undergraver ligestillingen. Men ligestilling kan ikke overføres til det seksuelle område, fordi der er forskel på de to køns seksualitet, og inden for hvert køn den enkelte kvindes og mands seksualitet. Hvad betyder eksempelvis seksuel ligestilling i et SM-forhold, hvor den ene part m/k pr. definition dominerer den anden?

Det er min vurdering, at kvinder potentielt rummer en meget stærk seksualitet, der på grund af historiske social-kulturelle forhold er stækket. Fokusering på prostitution er et vildspor. Der er ikke én eneste kvinde, der får én eneste orgasme, fordi prostitutionskunder kriminaliseres. En kriminalisering af prostitutionskunder vil ikke afskaffe prostitution, men vil forringe arbejdsvilkårene for de prostituerede, og den vil øge kriminaliteten i branchen.

Det, der er brug for, er en debat om hvordan, den kvindelige seksualitets potentialer frigøres. Som led i en generel seksuel frigørelse til glæde for begge køn. Har SF et bud på det?

Anja prostitueret,www.gimel.dk

De militære udgifters himmelflugt

En ny rapport fra det svenske fredsforskningsinstitut Sipri slår fast, at udgifterne til militæret mellem 2005 og 2006 er steget med 3,5 procent.

De samlede militærudgifter er nu på i alt 6.700 milliarder kroner. Til sammenligning blev der i 2005 givet ca. 640 milliarder kroner i ulandstøtte (FN's generalsekretærs status på 2015-målene, 2006).

Over de seneste 10 år er de globale udgifter til militæret dog steget med 37 procent. Verdens lande har ikke siden Anden Verdenskrig brugt så mange penge på militære aktiviteter.

På globalt plan har ulandstøtten været stigende de senere år, men ikke i samme tempo som militærudgifterne, og de rige OECD-landes samlede ulandsstøtte inklusiv gældsafvikling er faktisk faldet fra 2005 til 2006 med hele 5,1 procent (kilde OECD).

Dette er en frustrerende udvikling, som viser, at verdens regeringer helt bevidstløst prioriterer militær magt højere end kampen mod fattigdom.

Hvis Bjørn Lomborg i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved den globale opvarmning havde brugt sin energi og sine evner på at vise, om det er fattigdomsbekæmpelse eller militær oprustning, som giver mest værdi for pengene, så havde vi måske fået bremset dette amok-løb for de militære budgetter. Det havde nemlig været sund fornuft i en god sags tjeneste.

I særlige situationer er der brug for militære styrker for at forhindre eller begrænse en væbnet konflikt.

Men de militære udgifter er ude af proportioner, og våben sælges fra bl.a. USA og EU til udemokratiske stater eller stater i konfliktområder, hvor de så ofte bruges imod soldater på fredsbevarende arbejde for ikke mindst FN.

De vestlige lande er således selv med til at blæse til ilden mange steder på jorden.

Det er en absurd situation, der viser, at behovet for et folkeligt engagement om fred og sikkerhed er større end nogen sinde. Størstedelen af de militære udgifter kunne være brugt til langt bedre formål - ikke mindst uddannelse og fattigdomsbekæmpelse.

Jørgen Estrup og Lave K. Broch hhv. formand for FN-forbundet og næstformand i Danmarks Fredsråd

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her