Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. juni 2007

Landbrugsstøtten er skurken

Det er glædeligt, at MEP Dan Jørgensen (S) og co. vil kæmpe i EU-parlamentet for afskaffelsen støtten til tobaksbønderne (Information 9. juni). Støtten til tobaksbønderne gives via landbrugsstøtten, så kampen mod støtten til tobaksbønderne er isoleret set, et slag i luften. Det er landbrugsstøtten, der er den egentlige skurk i spillet. EU's landbrugsstøtte dumper priserne på landbrugssprodukter i handelen med u-landene, så u-landene ingen gevinst har i selv at udvikle sin egen landbrugsproduktion. Et slag mod landbrugsstøtten udfordrer det essentielt problematiske ved EU, - nemlig selve EU-konstruktionen.

Peter Mikkelsen bestyrelsesmedlem i Udfordring Europa

At tro eller ikke at tro

Den verserende religionsdebat i Information bliver stadig mere fascinerende, og der dukker stedse mere udfordrende synspunkter op: Niels I. Meyers afvisning af at ateisme også er en tro tilbagevises 7. juni af i to læserbreve. Heri argumenteres for at det at tro at der ikke er en gud også er at tro. Ganske vist var Meyers udgangspunkt at han ikke tror på at der er en gud; men pyt, det er jo netop religiøsitetens fortrin at den ikke behøver er forpligtet på rationalitet og logik, (se Lars Qvortrup 26. maj). Så det må forventes at de-battørernes indvending mod Meyer præcist skal forstås som "ikke at tro er også at tro". Og vice versa, naturligvis.

Her stopper løjerne imidlertid ikke: Tydeligvis gælder det for øjeblikket om at redde religiøsiteten som sådan for enhver pris. For Jakob Kvist 13. april, Hans Krab Koed 22. maj, og Lars Qvortrup er det afgørende åbenbart at man bekender sig til en eller anden religion. Det være sig troen på at Jesus er Guds søn, eller troen på at Jesus ikke er Guds søn, eller troen på at der slet ikke findes nogen per-sonlig Gud, eller -? Enhver bliver som bekendt salig i sin tro.

Men det er alligevel ikke en ren smagssag om man bestemmer sig for at tro på det ene eller det andet. Såvel Kvist som Krab Koed og Qvortrup er nået frem til at kristendommen i særlig høj grad lever op til de forskellige forventninger til en moderne kvalitetsreligion, som de omtalte skribenter på forhånd abonnerer på. Kvist og Krab Koed har besluttet sig for at tro på netop kristendommen, fordi denne religion om nødvendigt kan respektere det humanistiske, og senere demokratiske, vær-digrundlag som især blev artikuleret af Oplysningstidens ateister og religiøse skeptikere, Koed satser rimeligt nok på at Islam vil vise sig lige så fleksibel. Qvortrup er vist mest til kristendom fordi han tror på systemteoretikeren Luhmann.

Således er logikken skrottet og ringen er sluttet: ikke at tro er at tro, og man bør af ikke-religiøse grunde give sig til at tro på netop kristendommens gud.

Allan Nørgaard AndersenKøbenhavn N

Det borgerlige anstændige parti

Ib Jensen efterlyste (Information 9.-10. juni) den borgerlige anstændighed i regeringens samarbejde med Pakistan og USA, der opererer med hemmelige fængsler uden rettergang og tænker i skattelettelser. Politisk handlen uden for en international retsorden og for nedbrydning af velfærdsstaten kan næppe være anstændigt. Men samtidig må jeg henlede opmærksomheden på, at Kristendemokraterne er det eneste parti, der udtrykkeligt markerer sig som borgerligt anstændigt, og at vi som udgangspunkt var imod krigen i Irak uden FN mandat. Det er vel samtidig tankevækkende på mere end en måde, at vi støtter en socialdemokratisk ledet regering, fordi den efter vores overbevisning bedst vil fremme en velfærdspolitik og en flygtninge- og indvandrerpolitik, som vi vil betegne som borgerlig og anstændig.

Mogens Bak-Hansenorganisatorisk næstformand for Kristendemokraterne Region Sjælland

Folketinget afsløret

Der er megen snak om tekstil for tiden. Man skulle tro Dansk Design havde lavet en kampagne. Postyren skulle være over de religiøse betydninger af muslimske kvinders tørklæder, og at de ikke hører hjemme på folketingets talerstol. Mon de mener muslimerne, kvinderne eller tørklæderne?

Præmissen at religion ikke hører hjemme i folketinget, kan dog skabe større problemer. Hvad med præsterne i Dansk Folkeparti? Må de tale fra folketingets talerstol uden tørklæde? De har vel stadig deres religion, ligesom Asmaa Abdol-Hamid vel stadig er muslim, selv uden tørklæde.

I stedet for at 'afsløre' folketinget, som det er blevet foreslået, burde man måske kræve klar tale. Alle religiøse folketings politikere skal bære tørklæde, så ved vi hvem de er og hvis nogen referere til noget spirituelt uden tørklæde er de blevet afsløret.

Nogle siger det ikke handler om religion, men om kønnenes ligestilling. Tørklædet skaber afstand mellem kvinder og mænd siger de. Nu er ligestilling jo ikke det samme som enshed. Men hvis køns opdeling er forkert hvad så med nederdele, håndtasker, jakkesæt, BHer og boxershorts på tværs af partiskel? Det er sjældent svært at se hvilket køn en politiker bekender sig til i det danske folketing.

Danmark står overfor et fundamentalt valg. Hvis vi godtager at tekstil ikke må symbolisere religion eller køn, så er eneste mulighed et nudistisk folkestyre. Hvis vi vil have klar tale må politikerne vise deres ståsted med klar tøjstil og der er tørklædet som symbol på religion et forslag.

Vi kunne selvfølgelig også lade muslimer og andre vælge deres eget tøj, og forvente at de lade os vælge vores. Så kan præsterne i DF selv vælge om de vil gå med tørklæde eller ej - de kan oven i købet vælge ikke at give hånd hvis de vil.

Rune Kier København S

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu