Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
27. juni 2007

Biografdirektør tror hver mand stjæler

I de to-et-halvt år, jeg har arbejdet som programchef på Copenhagen International Film Festival, har jeg bevidst holdt mig fra offentligt at kommentere de mange angreb, som har været rettet mod vores festival i pressen. Jeg er selv tidligere journalist og er af den opfattelse, at journalister må vinkle deres historier og mene, hvad de vil, bare de har fakta i orden - at det sidste skræmmende ofte ikke er tilfældet, er en anden sag. Men det er åbenbart ikke noget alle er enige i, som tidligere JP journalist og Natfilm-chef og nuværende biografdirektør Kim Foss gjorde det tydeligt i sit læserbrev tirsdag. Heri kommenterer han weekendens leder om hans nye børnefilmfest med fængende vendinger som 'injurierende spekulationer'. Foss' brev gør sig dog selv skyldig i netop det, og går over grænsen for, hvad kan stå uantastet hen.

Han mere end insinuerer, at eneste grund til at Christian Monggaard skriver (og vinkler) sin leder, som han gør, er at han er en personlig ven af mig. Det er han, men at det skulle forhindre ham i at have sin egen mening om tingene er en fornærmende urimelighed ikke bare overfor Monggaard men også mig. For som Foss er udmærket klar over, havde der nok stået anderledes, hvis jeg rent faktisk havde informeret Monggaard om alt det, der er sket bag festivalkulisserne gennem tiden - men det har jeg ikke. At Foss springer til den konklusion, så snart nogen formaster sig til at se verden på en anden måde end ham selv, siger dog sørgeligt meget om hans eget syn på, hvad man kan tillade sig at bruge nære relationer i pressen til. Jeg kendte ikke til lederen før den gik i tryk og min eneste kommentar til Monggaard stod at læse i Information i sidste uge: jeg anser ikke Grands planer som en konkurrent til Buster, da jeg har svært ved at se dem som andet end en distributør/biografs forsøg på at skabe opmærksomhed omkring sine egne film. Foss skriver, han ikke har tid til at kaste stridsøkser, men han er desværre gået i gang med at kaste med sten i sit nye glashus.

Jacob Neiiendamprogramchef, Copenhagen International Film Festival

Pearl Jams første koncerti Danmark

Artiklen om Pearl Jam 26. juni lever ikke helt op til Informations sædvanlige niveau. Det hedder sig, at koncerten i Forum er den første i Danmark uden for festivalscenerne, og at bandet kun har været to gange i Danmark. Det er bare ikke sandt. De optrådte første gang i Danmark 9. februar 1992 i Pumpehuset i København. Jeg tør påstå, at enhver, der så den koncert, glemmer det aldrig. Det var en sjælden koncert, hvor gennembruddet udfoldede sig for øjnene af os, der var der. Koncerten var en meget intens oplevelse med masser af stagediving - og da salen var propfyldt, var der et menneskehav at svømme i. Koncerten blev anmeldt af undertegnede i Information under overskriften 'Sindsoprivende - Pearl Jam eksploderede i København'.

Kim IngemannValby

Ressourcespild og dyremishandling

Den ene vanvittige 'løsning' afløser den anden, når det gælder eksporten af svinekød. Dyremishandling og lange transporter er fuldstændig uantageligt. Men at pumpe CO2 ud i atmosfæren med det formål at sælge grisekød i Rusland er utilstedeligt, tåbeligt og uansvarligt. Løsningen er ikke at flyve de stakkels levende grise. Løsningen er at holde op med at spise så meget kød. Det er det mindst miljøvenlige, man kan spise. Kød koster et enormt energiforbrug pr. kalorie, belaster miljøet med gylle m.m. samt bruger oceaner af energi på at nedkøle og transportere kødet for endeligt at tilberede det. Kød er ikke nødvendigt for vores overlevelse, og mængden af kød pr person kan med fordel - også folkesundhedsmæssigt - nedsættes drastisk. Vi kan ikke forsvare den branche, hverken dyreværnsmæssigt, miljømæssigt eller sundhedsmæssigt. Husdyrsproduktionen er faktisk den største udleder af co2. Kære svinebranche og politikere: sæt omgående en stopper for den vanvittige tanke at flyve grise rundt i verden, bare for at de kan blive slået ihjel og spist.

Julie AlbeckBrabrand

Information på overdrev

I artiklen 'Min fjendes fjende er min ven', Information 26. juni beskriver Charlotte Aagaard (CA) den tidligere Guantanámo fange Ruhal Ahmed som et mistænkeligt, og utroværdigt vidne til de uhyrligheder, der er begået i 'krigen mod terror'. Som frivillig i Amnesty, der har været så privilegeret at møde Ruhal Ahmed personligt, er det en fremstilling, jeg absolut ikke er enig i. Artiklen forekommer mig dissideret manipulerende, når Aagaard skriver, at "der er et eller andet, der skurer (-) måske er det den tøven, hvormed Ruhal Ahmed giver hånd (-)" samt brugen af betegnelsen 'islamist-skæg'. Hensigten er åbenbart, at give et billede af Ahmed som en radikal islamist, hvilket er direkte ude af proportioner. Ahmed var ikke religiøs da han i 2001 blev taget til fange i Afghanistan, men er blevet det efter to et halvt års mishandling. I dag prøver han efter eget udsagn at være en god muslim, hvilket absolut ikke forhindrer ham i at give hånd eller knus til de mennesker han møder. Aagaard har selvfølgelig en pointe i, at Ruhal Ahmed har nogle kontroversielle holdninger, der ikke er i tråd med, hvad Amnesty står for. Men at bruge dette til at miskreditere både Ahmed og Amnesty, i deres kamp mod tortur, er under bæltestedet.

Tina Bejer JørgensenKøbenhavn

Svar: Det var netop artiklens pointe, at Amnesty er nødt til at forsvare såvel dem, der er tilhængere af principperne i FNs menneskerettighedskonventioner som dem, der ikke er. Ruhal Ahmeds forsvar for Taliban, burkaer og dødsstraf kan mig bekendt hverken genfindes i FNs konventioner eller Amnestys principgrundlag.

caa

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her