Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
12. juni 2007

Homoer har også ret til at tro

Baltazar Castor (Klummen 'Heteroland' i Information 8. juni) kan ikke forstå, hvorfor så mange homoseksuelle absolut vil have kristendom og homoseksualitet til at gå hånd i hånd, og han slår fast, at det er uforenelige historiske størrelser.

Vi ved efterhånden godt, hvilken forsnævret homonormativitet Baltazar Castor vil tvinge sine medhomoseksuelle ind i, men det er dog alligevel for galt.

Realiteten er jo den, at bøsser og lesbiske er akkurat lige så forskellige som alle andre: Vi er kristne, jøder, muslimer, hedninger og ateister i én skøn blanding. Og det skal vi have lov til at være på lige fod med alle andre. Homoseksuelle har ikke større pligt til at være ateister, revolutionære, promiskuøse, vegetarer osv.

Landsforeningen for bøsser og lesbiske afviser derimod alle faste kasser og lader det være op til den enkelte at definere sin seksualitet, præcis som han eller hun selv vil.

Hvad teologi og religionshistorie angår, demonstrerer Baltazar Castor med sine ægypterier en uvidenhed så naiv, at den langt overgår bibelfundamentalisternes.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvis ærinde Baltazar Castor tror han går, men hvad enten han vil det eller ej, er hans virkelige allierede de højrekristne, der fordømmer den homoseksuelle livsform.

George Hinge kirkepolitisk talsmand Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske

Fordomme om sundhedssystemet

11. juni havde professor Ole Thyssen en kommentar om sundhedssystemet her i avisen. Den går i al sin enkelthed ud på, at befolkningens krav på helbredelse er uendeligt. At nivauet kun bliver sat op og op. Han mener at der udstedt en blankocheck til velfærdssystemet.

Jeg tror man skal 70 år tilbage i tiden for at møde samme fordomme som han giver udtryk for: "Ny terapi kan gøre livet lidt bedre for den handicappede, hvis blot der bevilges seks personer til at hive og slide i hans arme, ben og sjæl".

Og: "Både begæret om offentlig rigdom og kravet om offentlig velfærd er umættelige, og hver luksusydelse synker hurtigt ned og bliver normal ydelse, som alle har ret til at kræve".

Jeg kan berolige denne professor ud i ledelse, politik og filosofi at sådan hænger slet ikke sammen.

Der er allerede kommet en underklasse, som må vente uendeligt på at deres lidelser skal lindres. Som bagefter ofte er henvist til at ligge på hospitalsgangene, eller dø af fejlbehandling eller dårlig hygiejne.

Men heldigvis er der jo privathospitalerne, som ikke skal belemres med dette ros. Der kommer kontanthjælpsmodtagerne, pensionisterne og alle andre fattigrøve ikke langt med sine omkring 6 - 7.000 om måneden efter skat.

Jens Overgaard BjerreKongens Lyngby

Liberale værdier

For Henning Tjørnehøj, den socialdemokratiske fanebærer, har begreberne liberal og liberalistisk rumlet lige siden han spillede fodbold med Søren Krarup, dengang de var og måske endnu er fordomsfrie og frisindede, altså liberale.

Uden at skulle begynde med Adam Smith kan jeg tilslutte mig betydningen i Henning Tjørnehøjs almene og politiske betragtninger.

Liberal har, sålænge jeg kan huske, været betegnelsen for alle de mange liberale partier i et liberalistisk forhold til konservatismen, i Danmark kaldet Venstre, men er med opnåelsen af en fælles (fri)handelspolitik på højrefløjen især brugt som modsætningen til alle socialistiske partier - og dermed blokpolitik.

Men rigtignok i den liberalistiske forståelsesramme, der har en anden opfattelse af marxismens kernepunkter end socialisterne, her Marxs fremhævelse af frihed for den enkelte i et ikke-individualiserende værdifællesskab, uden at samfundet skal hvile på det frie markeds kræfter.

Tilsvarende gælder for forståelsen af det materialistiske synspunkt og i det daglige markant i forskellen på folkestyrets begrænsninger af borgerrettigheder og anvendelsen af myndighedsindgreb

- og sådan forstår jeg i sidste ende Henning Tjørnehøjs skelnen mellem liberal og liberalistisk.

Per Diepgen Horbelev

Statslige lejetropper?

Kjeld Kertmann lider (læserbrev i Information 8. juni) under den forældede opfattelse, at Staten skal sikre borgerne en velfungerende infrastruktur: Kommunikation, uddannelse, sundhed og forsvar!

Sådan var det engang. Man medgiver, at Staten ikke løste opgaven lige godt, men togene kørte da til tiden, færgerne sejlede, om end Storebæltskaffen var udrikkelig, telefondamerne helmede ikke før de havde sat os i forbindelse med hinanden, skolelærerne hældte efter bedste evne visdom i hovedet på os og vore børn, Posten kom tre gange om dagen og Forsvaret, som man som forhenværende søofficer (altså mig og Frederik IX) intet havde at sige på, forsvarede Riget til lands, til vands og i luften.

Nu har Staten har påtaget sig nye og (parti?)politisk mere interessante opgaver, så man ikke længere har råd til det, det dengang drejede sig om.

Så togdriften må udliciteres, telekommunikationen sælges til kapitalfonde, Folkeskolen er stadig offentlig, men skolelærerne skal ikke længere undervise, men kontrollere sig selv i hoved og røv, og det offentlige hospitalsvæsen udsultes, så folk, der har råd, går over til privathospitalerne.

Nu mangler vi bare, at forsvaret laves om til lejetropper ... nå undskyld, man er vist igen bagud: var det ikke lige det Folketinget gjorde i Irak til benefice for kvajpanden George W?

Claus Cornelius HansenHørsholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu