Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
7. juni 2007

Noch einmal

Svar til Orla Christiansens læserbrev 2. juni: En af hovedbudskaberne i min klumme: 'Konfrontationens nødvendighed', var, at den tyske intelligentsia langt op i det 20. århundrede var bestemt af en tysk dannelseskultur, som tenderede til at stå i modsætning til det vestlige demokrati. Hos von Krokow (Tyskland 1890-1990) hedder det: "Det var ikke blot digtere, der mobiliserede sig til krigen-. Især gjorde de lærde sig bemærket, det var først og fremmest dem som proklamerede en særlig vej for tyskerne, en modsætning mellem den tyske ånd og Vesteuropa." ( p.82)

Filosoffen Max Wundt formulerer det således: "Mellem den tyske og den demokratiske ånd findes der ingen formidling- Det er de fornuftige ideer der skal herske, ikke den enkeltes ønsker- Derfor skal personligheden herske, ikke de mange"

Og von Krokow konkluderer herpå: "Ejendommelige tyske konstruktioner af en magtbeskyttet indadvendtheds dannelsesmagi. Når man så spørger Wundt og de mange andre, som sagde lignende ting, hvordan personlighedens herredømme skulle se ud i praksis, så får man ikke noget svar. I virkeligheden kunne det under de herskende omstændigheder kun munde ud i militærdiktatur, som man uudtalt udviklede under Ludendorf fra og med 1916- Ellers antydes i Wundts formulering allerede det, som senere skulle komme til at hedde førerprincippet "( pp. 82,83).

I von Krockows kapitel: 'Den akademiske ånd' gennemgås, hvilke vanskeligheder det tyske åndsaristokrati havde med Weimar republikken. Krockow noterer: "Max Wundt optrådte allerede under krigen som fortaler for de 'tyske ideer fra 1914' (bemærk, at von Krockow skriver: 'allerede under krigen', TDK) og ligesom under krigen udtalte han nu åbent", hvad han tænkte om Weimar republikken. "Denne stat er utysk fra rod til top" (p.115). Med hensyn til krigsmålene, så var målene fra de intellektuelle bla: "-at Belgien skulle være et tysk protektorat, og at Frankrig skulle afgive vigtige områder fra Belfort i syd til kanalkysten i nord-"

Thue Kjærhushøjskoleforstander

Voldsliderlig mediedækning

Den gruppe der lod sig provokere af politiets påtrængende adfærd ved massedemonstrationen mod G8 topmødet i Rostock i lørdags var meget lille! 80.000 mennesker hyggede sig festligt med musik, konfetti og taler, for fredeligt at vise modstand mod G8-landenes globale hærgen. Voldsliderlige medier skal ikke fjerne fokus fra kæmpedemonstrationens centrale budskab, at de selvbestaltede G8 landes brutale globalisering skal stoppes. G8 fører an i krige, ført på løgne. De fører an i social skævvridning, hvor titusindvis af børn dør af sult hver eneste dag, mens kloden bugner af fødevarer. De hindrer millioner af syge mennesker i adgang til basal medicin, mens medicinalindustrien skovler milliarder. De fører an i rovdrift på naturressourcer og i det globale svineri der koster katastrofale klimaforandringer.

G8's rå kapitalisme skal stoppes. 80.000 mennesker sagde overvejende fredeligt NEJ! i Rostock i lørdags: Vi vil ikke længere vil være med til det kapitalistiske cirkus, der smadrer vores medmenneskelighed, ødelægger mulighederne for et ordentligt demokrati, skaber ulighed og økologisk kaos.

Anne Marie Dam PedersenFrederiksberg

Nattog

I Information bøger (2.-3. juni) anmelder Anton Geist Pascal Merciers Nattog til Lissabon. Strengt taget kunne man jo nøjes med at følge hans anbefaling og lade bogen ligge til fordel for de gode gamle: Canettis Forblindelsen eller Dostojevskijs Brødrene Karamasov.

Men som Brecht har sagt, gælder det ikke om at knytte an til det gode gamle, men til det dårlige nye. Det er der tilsyneladende en oplagt lejlighed til her, idet den danske udgave "er præget af ualmindelig mange sproglige fejl". Kunne anmelderen mon formås til at give et par eksempler på hvad han forstår ved "sproglige fejl"? Er det forfatteren der ikke behersker sproget, eller er det oversætterne? I sidste fald, er det da dansk eller tysk de ikke behersker? Den ene af oversætterne hedder i øvrigt ikke Mona, men Mone Hvass.

Hans Christian FinkØsterbro

Ateisme er en tro

Niels I. Meyer går i rette med dem, der gør ateismen til en trosretning. Men selv om det er sandt, at ateismen i nogle tilfælde blot er fraværet af tro på Gud eller guder (ikke-tro), så er der særdeles ofte og i stadig stigende omfang tale om en positiv tro på, at der ikke findes noget guddommeligt (tro-at-ikke). Og Meyer selv hører uden tvivl til den sidste kategori i betragtning af den iver, hvormed hans ateistiske inkvisition hudfletter ethvert tilløb til gudstro i dette og andre organer (se Inf. 14.12. 2006, 28.2., 11.4., 18.4. 2007)

George Hingelektor

Ateisme og fladskærme

Der findes næppe den religion eller det okkulte fænomen, der ikke kan forklares som resultat af endnu uopdagede naturlove. Hvis man kunne bevise, at der ikke eksisterer uopdagede naturlove, kunne det frigøre et betydeligt økonomisk råderum. Der tænkes her ikke så meget på de sparede oblater ved nedlæggelse af folkekirken som de betydelige midler, der kunne frigøres ved afskaffelse af videnskaben.

Hvorfor forske videre hvis det på forhånd kan bevises, at der ikke er mere at opdage? Så kunne al menneskelig aktivitet koncentreres om den sande mening med livet: At konvertere friværdi til fladskærme.

G. PetersenHornslet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her