Læsetid 4 min.

Low tech-løsninger

Der er 6.200 forskere og fagpersoner, som er bestyrelsesmedlemmer i faglige foreninger og selskaber, samt 625 tidsskrifter, som formidler videnskab. Kronikøren har udarbejdet en hvidbog over et upåagtet område
Der er 6.200 forskere og fagpersoner, som er bestyrelsesmedlemmer i faglige foreninger og selskaber, samt 625 tidsskrifter, som formidler videnskab. Kronikøren har udarbejdet en hvidbog over et upåagtet område
21. juni 2007

KRONIK

af Jørgen Burchardt

Der er enighed om, at det er vigtigt at få forskningsresultater spredt ud i samfundet, så denne ressource kan gøre nytte. Når resultaterne én gang er opnået, koster det ikke meget ekstra at sprede dem.

Der er blot ikke enighed om, hvorledes dette skal gøres. Den hidtidige politik - i den udstrækning vi kan tale om en egentlig politik - bygger i stor udstrækning på betænkningen fra en tænketank under Videnskabsministeriet, hvis fleste anbefalinger gik på en popularisering af forskningen ud fra journalistiske principper (det kan ikke undre, da flertallet af udvalgets medlemmer var journalister lige som forskningsministeren selv).

Der er ingen tvivl om, at det er nyttigt, at skoleelever kan læse om en Galathea ekspedition eller lære om videnskab på nettet efter det norske forbillede videnskab.no. Det er blot langt fra en effektiv metode til at distribuere videnskabelige resultater på bortset fra de mere eksotiske historier om skildpadder, lovende nye medikamenter og tilsvarende udvalgt efter rene journalistiske vinkler og principper.

Formidling på videnskabens vilkår er imidlertid det, som samfundet har brug for. Den ansatte i byplan-afdelingen i Kolding kommune skal vide, hvorledes et fodgængerfelt bedst indrettes, ingeniøren på Danfoss skal kende til de nyeste legeringer og personalecheferne på begge virksomheder skal vide, hvorledes arbejdet skal indrettes, så medarbejderne undgår stress. Børnefamilier skal kende til principper for børneopdragelse og kostsammensætning, og vi alle skal - eller burde - løbende have et serviceeftersyn på vores verdensopfattelse og andre filosofiske holdninger.

Anonym infrastruktur

En undersøgelse i forbindelse med udarbejdelsen af en hvidbog om dansk forskningsformidling har faktisk vist, at vi langt hen ad vejen har en meget velfungerende men også meget anonym og upåagtet infrastruktur til at sprede videnskabelige resultater. I denne infrastruktur deltager forskerne selv vidt og bredt; det havde faktisk ikke været nødvendigt at få kravet til at forskere skal formidle indskrevet i universitetsloven; mange har længe været aktive af egen interesse for at sprede det glade budskab fra deres fagområde.

Således er der mere end 6.200 forskere og fagpersoner aktive som bestyrelsesmedlemmer i faglige foreninger og selskaber. I disse organisationer kan forskere møde hinanden på tværs af institutionsskel. Samtidig kan praktikere stå ansigt til ansigt med forskere, hvorved der kan ske en vigtig tovejs-kommunikation. I de fleste selskaber kan alle interesserede lægfolk endda blive medlem, uden der bliver stillet krav om en bestemt uddannelse. Herved eksisterer et meget vigtigt netværk på kryds og tværs i samfundet. Ikke alene forskernes egen forskning formidles, men de er samtidig vigtige 'oversættere' af andres viden. De er vigtige i fødekæden for internationale forskningsresultaters spredning. Der findes mere end 500 af disse selskaber med i alt mere end 646.000 medlemmer.

Low tech løsninger for formidling er ikke særlig 'sexede', og den offentlige støtte er minimal. Interessen er så minimal, at intet ministerium kender til dette vigtige formidlingsnet. Mig bekendt er der ingen forskningsinstitutioner i landet, som blot har en oversigt over de aktive foreninger.

Afgørende tidsskrifter

Hvis man ser bort fra en mindre gruppe tidsskrifter, har interessen for denne formidlingsform været tilsvarende ringe. De tidsskrifter, det lykkedes at overleve portostøttens afskaffelse, kan bekræfte dette.

Der findes således mere end 625 tidsskrifter, som formidler videnskab - vel og mærke, hvori aktive forskere formidler deres eget forskningsfelts resultater. Der er stor forskel fra fagområde til fagområde, men for næsten alle gælder det, at der ud over de forkromede højtprofilerede peer re-view redigerede tidsskrifter findes et kontinuum af tidsskrifter hen til de tidsskrifter, der blot giver en kort beskrivelse af forskningsresultater.

Alle disse tidsskrifter er vigtige for formidlingen ude i samfundet. De mest videnskabelige tidsskrifter er forbeholdt folk inden for samme fag, de lidt mere populære kan også læses af folk, der er uddannede fra nabofag, mens egentlige populære tidsskrifter har brede kredse i samfundet som målgruppe. I den mindst videnskabelige ende findes de tidsskrifter, hvor forskningsresultater kun kort nævnes, men selv de er vigtige, når forskere og andre skal holde sig orienteret i de hastigt voksende vidensmængder.

Redigeringen af tidsskrifterne udføres oftest af en lang række som regel ulønnede personer. Desuden deltager eksperter i bedømmelsesprocessen på deres respektive kompetenceområder. I alt estimeres det, at mere end 6.500 forskere deltager i dette arbejde.

Forlagsudgivelser er traditionelt et område for forskningsformidling. Alene for forskningen på Københavns Universitet findes 250 danske udgivere! De fleste udgiver kun en enkelt publikation i lø-bet af et år, men landet har mere end 65 professionelle forlag med en større udgivelse af videnskabelige publikationer. Deres hovedindsats er at sikre kvalitet og at gøre de ofte meget kringlede vi-denskabelige afhandlinger læselige for en bredere kreds. Også her indgår faglige bedømmere i forlagenes arbejde.

Alle disse nævnte personer udfører en stor og vigtig opgave med at formidle videnskabelige resultater, da kun fagfolk med baggrund i samme fag kan bedømme en forsknings kvalitet og perspektiver. Deres indsats for at hæve kvalitet og tilgængelighed er tillige nødvendig for, at forskningen kan komme ud over den indforståede kreds.

Alle disse aktive ildsjæle bør have mulighed for at få hjælp og støtte. Unge interesserede redaktør-spirer bør have mulighed for at få en grunduddannelse, og de mere garvede bør kunne trække på institutioner med kendskab til de vigtigste udenlandske erfaringer. Bestyrelsesmedlemmer i selskaber bør tilsvarende kunne få deres (efter)uddannelse, og alle områder bør kunne få viden fra forskningsinstitutioner, som ud fra et overblik over hele området kan inspirere til den løbende fornyelse. Sådanne institutioner burde også kunne forklare Videnskabsministeriet, hvordan man med få midler vil kunne forny og støtte et vigtigt grundlag for landets vidensformidling.

* Jørgen Burchardt er teknologi- og kulturhistoriker og aktuel med "Hvidbog om dansk forsknings-formidling"

* Kronikken fredag: Om branding af små ligegyldige lande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu