Kluntet nysprog
Så er den gal med sproget igen! Man må påskønne den årvågenhed Information altid viser over for sproglige emner. Det er faktisk også et populært stofområde, hvor kedsommeligt det end kan forekomme. Og ikke helt ukompliceret. Der kommer en række nye ord ind i vores ordforråd som åbenbart er farlige eller betænkelige på den ene eller den anden måde. Som eksempel nævner kronikøren netværk. Han foreslår at vi "renser sproget for at gøre tilstanden bedre i vores lille land".
Der findes imidlertid ingen påviselige eksempler på at sproget (ejheller skriftsproget) er blevet renset. Tværtimod! De to tredjedele af kronikken består i et hasarderet eksperiment om at tage sproget "ved vingebenet" og skifte en række etablerede udtryk ud med andre der passer bedre i den ærede kronikørs begrebsverden. Altsammen i et fingeret forsøg på - ved hjælp af sproget - at vende
tilbage til de gode gamle tider hvor der var fred og ingen fare.
George Orwells 1984 bliver brugt til næsten alting. I denne sammenhæng har den dannet basis for et ord som kronikøren har
brug for, nysprog. Men egentlig er hans ærinde jo et helt andet, nemlig at kritisere det bestående. Det virker imidlertid ikke overbevisende. Man kan kalde det kluntet. Man kan undre sig over at den slags får lov at blive
optaget som kronik.
Georg SøndergaardOdense S
Kursskifte
Det er med stor glæde, jeg ser, at I tilsyneladende er begyndt at opprioritere bogstoffet. Og især bliver man jo helt rørt, når I i artikler og kommentarer (f.eks. Peter Nielsen 12.juni) lader det synspunkt komme til orde, at udviklingen i forlagsverdenen og sammenlægningen af boghandlernes indkøbskæder tyder på, at ikke-bestsellere får det sværere. Vil det sige, at den prioritering, der betød, at min roman (Væv, Samleren 2002) om de berømte tapeter 'Damen med enhjørningen' ikke blev anmeldt, hvorimod I to år senere brugte masser af plads på Tracey Chevaliers bestseller (Jomfruen med enhjørningen, 2004) om samme emne, er en vej, I har tænkt jer at forlade? Hvis det er tilfældet, at landets mindst ringe avis begynder at tage den danske litteraturs udvikling og vilkår alvorligt blandt andet ved at påtage jer medansvaret for at udbrede kendskabet gennem anmeldelser, så kan jeg kun hilse det velkomment.
Lone Mikkelsen forfatter
Morten Hesseldahl, pokkers!
Ja, velkommen til Morten Hesseldahl, manden som gennem sine fem år på Lindhardt og Ringhof har stået for at konsolidere bestsellerkulturen og er så dygtig en forretningsmand, direktør og tidsaflæser, at det fordums stærkt tabsgivende forlag L&R har fået overskud ved at sælge færre titler; og som ydermere på Handelshøjskolen i Aarhus har udtalt, at "den smalle litteratur er bøger, der ikke sælger". Velkommen til Avisen Information. Jeg mener: Han ser Avisen Information som et brand, det vil være interessant for ham at beskæftige sig med! Jeg abonnerer ikke på et brand - jeg abonnerer på en meningsdannende og informativ avis med mennesker for og bag hver eneste side! Morten Hesseldahl ser brands og dermed konsum - ingen mennesker, kun aftagere: Købere. Han er en kræmmer, for pokker! Kan I virkelig ikke se dét? Pæn jakke, pænt hår, men kræmmer.
Da ironi ikke bider på kræmmere, skal jeg undlade at komme med forslag til, hvad han kunne gøre ved Information for at øge oplaget, men skulle det værste ske - at den begynder at ligne de andre dagblade, som nogen endnu kalder 'aviser' - er jeg den abonnent, der er smuttet. Pokkers!
Kenneth Krabatdigter
Copydans prissættelse af offentlig debat
Vil Information og Copydan forklare mig følgende. For nyligt fik jeg en check på 2500 kr. fra Copydan, fordi en skole har brugt en af mine kommentarer i undervisningen.
Læserbreve, indlæg og kommentarer er som bekendt gratis bidrag til Information, som vi ikke forventer penge for. Da avisen har trykkeudgifterne m.v., har den vel også kopirettigheder, så får Information også sin del af Copydan indtægterne? I betragtning af de økonomiske forhold, der gælder på samtlige uddannelsesinstitutioner fra folkeskole til universiteter, synes jeg man strammer den. Mine indlæg er en del af en offentlig debat og ud over æren, bør de derfor ikke honoreres. Hvordan og hvorledes Copydan har fået lov til at markedsgøre og prissætte den offentlige debat er mig en gåde, som jeg meget gerne vil have forklaret. Det er da fuldstændig grotesk hvis skolerne skal betale Copydan, hver gang de klipper i en offentlig tilgængelig avis, som dagen efter ender i forbrændingen. Det er direkte udemokratisk.
Hanne SchmidtKøbenhavn S
Svar: Regler om ophavsrettigheder, CopyDan aftaler osv. er fælles for alle dagblade, og der afregnes i overensstemmelse med de regler CopyDan har forhandlet med blandt andet undervisningssektoren. CopyDan institutionen kan bedst selv redegøre for de nærmere beregningsmodeller for f.eks. skoleaftaler, men det er mit gæt, at systemet næppe kan skelne mellem tekster skrevet af folk, der faktisk lever af det, og tekster begået af 'almindelige' samfundsdebattører. Information får som udgiver en beskeden afgift for brug af tekster, og CopyDan betalingen udgør et par promille af Informations indtægtsgrundlag. Vi finder det i øvrigt generelt vigtigt nidkært at vogte både egen og medarbejdernes copyright, men på kopieringsområdet er det CopyDan, der temmelig suverænt fastlægger betingelserne.
Henrik Bo Nielsen, Adm.dir.
