Kronik

Abortens asymmetri

Et argument for indførelse og bibeholdelse af kvindens ret til fri abort er, at den skaber ligestilling mellem kønnene. Intet kunne være mere usandt - kvindens ret til fri abort er en hån mod ligestillingen
Et krav om samtykke ville lede til, at en del børn ville blive født som børn af kvinder eller mænd, der ikke ønsker eller mener sig ude af stand til at påtage sig forældrerollen. Dette kan i vid udstrækning respekteres ved at indføre en formaliseret rettighedsfrasigelse, en prænatal adoption, der noget populært kunne kaldes en -juridisk abort-. Hvis enten en kvinde eller en mand kræver en abort og den anden part ikke vil give sit samtykke, må graviditeten gennemføres mod, at den part, der nægtede samtykke til aborten, til gengæld overtager alle rettigheder og pligter i forhold til det pågældende barn efter fødslen.

Et krav om samtykke ville lede til, at en del børn ville blive født som børn af kvinder eller mænd, der ikke ønsker eller mener sig ude af stand til at påtage sig forældrerollen. Dette kan i vid udstrækning respekteres ved at indføre en formaliseret rettighedsfrasigelse, en prænatal adoption, der noget populært kunne kaldes en -juridisk abort-. Hvis enten en kvinde eller en mand kræver en abort og den anden part ikke vil give sit samtykke, må graviditeten gennemføres mod, at den part, der nægtede samtykke til aborten, til gengæld overtager alle rettigheder og pligter i forhold til det pågældende barn efter fødslen.

24. juli 2007

Kampen for kvindernes ubetingede ret til abort blev ført primært af kvinder, der ønskede at give kønnet en mulighed for at undgå den sociale udstødelse og økonomiske armod, der kunne følge af et liv som enlig moder samt et ønske om at bekæmpe et patriarkalsk samfund, hvor manden i det store og hele bestemte over kvindens forhold. I dag er enlige mødre socialt accepterede og velfærdsstaten supplerer økonomisk med forhøjet børnetilskud, friplads i daginstitutionerne m.v. - enlige kvinder bliver endog kunstigt befrugtet i offentligt regi! I øvrigt er det patriarkalske samfund endeligt dødt, men nærmest erstattet af et nyt matriarkalsk samfund, hvor kvinden bestemmer suverænt - ironien turde være åbenlys.

Selv om den sociale udstødelse og de økonomiske problemer er forsvundet fra det moderne samfund, er kvindernes ret til fri abort ikke fulgt med. Kvinderne har haft ret til fri abort siden 1973 og intet tyder på, at politikerne har i sinde at fjerne denne ret, der udover betragtningerne om udstødelse og armod blev dem givet med et argument om, at det ville skabe ligestilling mellem kønnene, men aborten skaber det stik modsatte - en biologisk funderet hånd- og halsret for kvinder til at bestemme over de fælles børns liv og død.

For et barn er dog fælles. Hvad enten kvinde og mand befinder sig i et ægteskab, fast parforhold eller alene i en løs forbindelse, så er fostret - eller det ufødte barn, om man vil - en sammensmeltning af begge parter.

Kønnenes forskellige egenskaber bevirker så, at det nye liv skal vokse i moderen i stedet for i faderen og dette bruges til at legitimere en diskrimination af fædrene i forhold til mødrene af de samme mennesker, der stædigt postulerer, at de ønsker ligestilling i samfundet og at den fri abort for kvinderne er et instrument til at opnå denne ligestilling.

Sagen er jo, at kvindens moderskab er gjort frivilligt, mens mandens faderskab er bundet. Kvinden kan på et senere tidspunkt end samlejet - normalt til 12. uge - fravælge konsekvensen af samlejet, nemlig graviditeten og dermed de pligter, der er forbundet med et barn, mens manden magtesløst må bøje sig for kvindens valg. Påstanden fra såkaldte progressive kræfter lyder så, at manden må beskytte sig, hvis han ikke ønsker faderskabet, men selv hvis beskyttelsen svigter, må han acceptere, at han kan blive fader med de konsekvenser, dette indebærer. Men herved skabes en tydelig asymmetri i de to køns rettigheder og pligter: manden har allerede ved samlejet implicit accepteret et muligt faderskab, mens kvindens lige så frivillige deltagelse i samlejet ikke indebærer, at hun har accepteret et muligt moderskab.

Forældet opfattelse

Påstanden bygger på en forældet opfattelse af kvindekønnet som svagt og føjeligt, der nærmest uden selvstændig vilje i det daglige fuldstændigt underkaster sig de omgivende mænds vilje. De såkaldt progressive lyder i forsvaret for kvindens ret til fri abort som et ekko af reaktionære kræfter, når det gælder mandens rolle og ansvar - hans ret til egen krop og liv må udfoldes allerede ved samlejet, og hvis han vil være sikker på ikke at få børn, må han undlade at dyrke sex og ellers acceptere konsekvenserne. De reaktionære kræfter er dog konsistente og kræver det samme af kvinden, hvad der beklageligvis ikke er tilfældet hos de progressive, der lyder som fossiler, når de i abortdebatten lægger den opfattelse til grund, at et barn stort set kun har konsekvenser for kvinderne. De sidder nærmest fast i et verden, hvor naive, uskyldige malkepiger forføres af onde godsejere, hvorefter malkepigerne må trælle for at være i stand til at mætte børnene og sig selv.

En erkendelse af den manglende ligestilling fordrer en forståelse af ligestillingens funktion, der netop er at ophæve konsekvenserne af kønnenes forskellige biologiske egenskaber i relation til rettigheder og pligter. Et eksempel er retten til løn under barsel; denne ret sikrer, at kvinden kan oppebære løn på trods af, at hun ikke præsterer et stykke arbejde af værdi for arbejdsgiveren, netop fordi hun ikke skal stilles ringere fordi hendes kønsbestemte egenskaber indebærer, at hun i forbindelse med graviditet og efterfølgende spædbarnspleje i en periode er uarbejdsdygtig.

Grundene til abort

Kvindens adgang til abort er inden 12. svangerskabsuge som anført ubetinget, men kvinderne træffer ikke beslutningen om abort umotiveret. I en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra 2003 er kvindernes grunde til at få foretaget en abort blotlagt og de mest hyppige grunde er ifølge kvinderne selv præventionssvigt, kortvarigt ustabilt parforhold, et længerevarende parforhold, som er blevet ustabilt, manglende opbakning fra partneren, ungdom og en følelse af, at man ikke kan magte et barn, manglende økonomiske midler eller psykisk ustabilitet, hvor kvinden ikke føler, at hun - som det hedder - har plads til et barn. Med den mulige undtagelse af begrundelsen præventionssvigt, der vel i realiteten blot betyder, at kvinden ikke ønskede at samlejet skulle resultere i et barn, relaterer disse grunde sig til perioden efter graviditeten og kan derfor med lige stor ret påberåbes af manden som grund til at fravælge forældreskabet.

Kvindernes grunde til abort er således typisk ikke de til graviditeten knyttede kropslige omstændigheder, og derfor er det ingenlunde konsistent at hævde et ligestillingsprincip samtidig med en accept af, at kvindens kønsbestemte rolle skal medføre, at manden ingen ret har over det fælles barn under svangerskabet. For en ligestilling mellem kønnene også i denne situation vil naturligvis bevirke, at manden ikke på grund af sine kønsbestemte egenskaber (den manglende evne til at bære børn) skal have andre rettigheder eller pligter end kvinden.

Det er imidlertid umuligt at give manden de samme rettigheder som kvinden har i dag på en meningsfuld måde uden at fratage kvinden rettighederne, fordi de rettigheder, der i dag gives kvinden er ubetingede - hvis manden kræver, at graviditeten fuldføres og kvinden forlanger en abort eller omvendt, står man i et felt med to ubetingede, indbyrdes modstridende rettigheder, der ikke begge kan opfyldes.

Krav om samtykke

Det må således erkendes, at en ubetinget ret til at fremtvinge en abort ikke kan eksistere for nogle af parterne, hvis man ønsker ligestilling mellem kønnene. Retten til fri abort må derfor gøres betinget af både mandens og kvindens samtykke. Man kunne hævde, at et ønske fra en af parterne om at få aborteret et barn i stedet skulle honoreres og dermed skabe den situation, at kvinden kunne tvinges til en abort. Dette ville såmænd nok ligestille kønnene i den forstand, at de begge rent fysisk kunne fravælge barnet, men videreføre en tilstand, hvor den ene part har hånd- og halsret over den anden part. Endvidere ville en sådan ret fundere sig på en fejlagtig antagelse om, at gennemførelse af graviditeten er et aktivt valg - en graviditet skrider naturligt frem, hvis der ikke er indgreb udefra. Det nye liv fordrer kvinden i sin udvikling mod fødslen og hverken mand eller kvinde tvinger derfor hinanden. Der er så at sige tale om en naturens uundgåelighed og selvfølgelighed, mens en abort udgør et aktivt fravalg af en naturlig udvikling og derfor et overgreb på den part, der ikke deler ønsket om abort. Desuden vil det som anført skabe en situation, hvor kvinden kan blive tvunget til en abort mod sin vilje og dette ville naturligvis opleves særdeles belastende.

Krav om samtykke

Et krav om samtykke ville lede til, at en del børn ville blive født som børn af kvinder eller mænd, der ikke ønsker eller mener sig ude af stand til at påtage sig forældrerollen. Dette kan i vid udstrækning respekteres ved at indføre en formaliseret rettighedsfrasigelse, en prænatal adoption, der noget populært kunne kaldes en 'juridisk abort'.

Hvis enten en kvinde eller en mand kræver en abort og den anden part ikke vil give sit samtykke, må graviditeten gennemføres mod, at den part, der nægtede samtykke til aborten, til gengæld overtager alle rettigheder og pligter i forhold til det pågældende barn efter fødslen, herunder fortabelse af muligheden for at kræve børnebidrag fra den anden part, der til gengæld ikke kan kræve samvær, men heller ikke er pligtig at efterlade arv til barnet. Hermed sikrer man, at samlejets konsekvenser eller forældreskabet for både mænd og kvinder gøres frivilligt så vidt muligt, og at ingen part på grund af køn kan udøve tvang over den anden.

Om man vil en reel ligestilling er en politisk beslutning, der skal basere sig på en afvejning af hensynet til ligestilling over for andre hensyn. Et sådant hensyn, der uden tvivl vil veje tungt, er det, at en ordning som den foreslåede vil medføre, at kvinderne i de tilfælde, hvor manden ikke vil give sit samtykke til en af kvinden ønsket abort, alligevel skal gennemføre et svangerskab. Hensynet bør dog primært være baseret på den konkrete ulempe for kvinden, det vil forårsage, at hun skal gennemføre resten af graviditeten, der i sagens natur begrænser sig til en maksimal indsats på ni måneder og ikke på kvindens følelsesliv i forbindelse med svangerskabet. Hensynet bør ligeledes sættes i relation til, at kvindens valg i dag har betydning for manden resten af livet samt i parentes bemærket i allerhøjeste grad for det nye liv.

Afslutningsvis må jeg udtrykke min forundring over progressive kræfters uvilje til at anerkende den manglende ligestilling på området. Der bør være en erkendelse af, at kvindekønnet i dag ikke er svagt, naivt og uskyldigt - karakteristikken passer tværtimod meget dårligt på den nye generation af kvinder, der er særdeles bevidste om køn og seksualitet. Med erkendelsen af kvindekønnets styrke og en målsætning om ligestilling er det ubegribeligt, hvorfor progressive kræfter ikke søger at opnå en reel ligestilling, men i stedet bifalder den åbenlyse forskelsbehandling på området, der dog er livets vigtigste.

Jesper Kraft er stud. jur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den virkelighed, der beskrives her ville jeg gerne møde. Den virklelighed, jeg som kvinde har mødt er, at arbejdsmarkedet, da jeg var under uddannelse og endelig færdiguddannet, ikke er gearet til kvinder i den fødedygtige alder. Tværtimod lød det gang på gang fra mine kolleger, at de var blevet vraget, fordi de var i den fødedygtige alder. Så man kan sgu ligeså godt se at få de forp... børn, når man alligevel bliver holdt udenfor arbejdsmarkedet. At den enkelte mand nu er kommet i det dilemma, at de ikke kan finde en kvinde, hvis krop de kan bestemme over, eller rettere for det er vist det, du mener: er parat nu til at tage ansvaret for de fælles børn. Det er rigtigt observeret, at børn er et fælles anliggende, både som foster og som født! Men hvorfor så nu? Og hvorfor ikke føre tanken helt igennem? At det er et fælles anliggende, at der fødes børn i samfundet, og at det OGSÅ er mandens ansvar at brødføde og opfostre de børn igennem alle samfundets planer, privat som offentligt, både før under og efter graviditeten.

Jeg oplever vores samfund som ekstremt gennemsyret af mandstanker, så jeg ved ikke lige, hvor det er du færdes, når du ser det feminine samfund. Men fortæl mig hvor det er, for der vil jeg gerne hen. Jeg savner det meget!!!!

Og så skal vil det igen: forsvare den frie abort. Denne gang fra en stud.jur. som jeg tilfældigvis ved er kristen og dybt troende. Og som mener at abort er moralsk forkert. Altid! Og som nu åbenbart prøver at gøre det samme som den religiøse højrefløj gør i f.eks. USA, angribe retten til fri abort på juridisk grundlag med tynde juridiske argumenter, som ikke holder ved en nærmere gennemgang.

Hele argumentet om at kønnene er forskellige mv. er jo populært i de her dage, men derfor bliver det altså ikke mere korrekt af den grund! Hele argumentet om at kvinder føder børnene og derfor skal have barsels-orlov er jo ultratyndt, al den stund at fædrene også har mulighed for at tage barsels-orlov og hvor det handler om at udvide mandens muligheder for at tage barsels-orlov betragteligt ifht. de gældende regler, ikke indskrænke dem.

Kvinden har ret til at bestemme over sin egen krop, herunder også over hvad der måtte vokse i den af enten pige-fostre eller drenge-fostre. Dette er en god gammel 'habeas corpus' regel, den om man har ret til at bestemme over sit eget legeme og alt, hvad dette indebærer. Herunder har kvinden således ret til at råde over sin krop og således også til at bestemme om jvorvidt et svangerskab skal termineres eller ej ifht. gældende lov.

Staten kan ikke, på juridisk holdbar grund, gå ind og fratage kvinden denne ret, når den engang først er givet hende. Staten kan heller ikke tvinge en kvinde til at gennemføre et uønsket svangerskab mod hendes vilje, da hun jo bekendt har denne 'habeas corpus' ret, retten til at bestemme over sin egen krop.

I det hele taget er det rystende at den fri abort til stadighed er under angreb.

/Karsten

Jesper Kraft, hvor mange mænd kender du, hvis deres liv er blevet total omdrejet og deres mål og formål både uddannelser/ arbejdsmæssig og familiemæssig er skaleret fordi de er blevet gravide og har fået børn? Og hvor mange mænd kender du, der er blevet forladt med et foster!! hjælpeløs og magtesløse?

PS: Et befrugtet æg er ikke et menneske.