Man lærer meget på jurastudiet, ikke mindst vigtigheden af at sondre. Advokater er nemlig nødt til at sondre mellem alt muligt for at finde frem til, hvad sagen egentlig handler om, og dermed hvilke love og paragraffer der er gældende.
På det punkt er der mange, der godt kunne lære noget af advokaterne. For eksempel klasselæreren til 17-årige Golsang fra Afghanistan. Efter fire år i Danmark, kan hun se frem til at blive udvist, og hendes klasselærer sagde i den forbindelse til Berlingske Tidende for nylig:
"Vi ved, at kvinder ikke kan klare sig alene i Afghanistan, og at en udsendelse er en udsendelse til arrangeret ægteskab eller tvangsægteskab."
Helt bortset fra Golsangs triste historie er der noget højst mærkværdigt over den sidestilling - og dermed manglende sondring mellem - arrangeret ægteskab og tvangsægteskab. Man hører den ellers overalt, lige fra manden på gaden til de folkevalgte på Borgen. Der bliver lystigt kastet rundt med de to begreber, som om der ikke var den fjerneste forskel på at finde sin kommende ægtefælle med familiens medvirken og at blive tvunget til at gifte sig imod sin vilje.
Jeg havde for nogle år tilbage fornøjelsen af at tilbringe en sommer i Pakistan sammen med en dansk-pakistansk ven og hans familie. Hans storebror skulle giftes, og selv om brudeparret hver for sig har boet det meste af deres liv i Danmark, skulle brylluppet altså fejres i Pakistan. Hvorfor det skulle være sådan, forstod jeg først til fulde efter en hel uges festligheder, med tusinder af gæster, ankomst på hesteryg akkompagneret af militærorkester, rød løber af friske rosenblade og så videre derudaf i ren overflod. Beboerhuset i Mjølnerparken blegner ved siden af.
Folk gør som regel store øjne, når jeg fortæller historien. Men et spørgsmål trænger sig altid på:
"Var det arrangeret?"
Og den er sikker hver gang: Begejstringen over den overdådige fest kan slet ikke hamle op med skuffelsen over, at ægteskabet var noget så forfærdeligt som arrangeret.
"Nej, hov, stop, det er slet ikke sådan, som du tror," får jeg lyst til at sige til dem. "Det er ikke spor sørgeligt. Det er sgu kærlighed."
Men der er ingen vej tilbage. Illusionen er brast. Ægteskabet var arrangeret. Føj.
Hvad vil det egentlig sige, at et ægteskab er arrangeret? Ja, i det her tilfælde betød det, at hans og hendes familie snakkede sammen og efter nøje overvejelser foreslog ham, lægestuderende, og hende, cand.mag., at blive forlovet. Det fik de så lov at gå og tygge på, mens de lærte hinanden lidt bedre at kende - i familiens nærvær vel at mærke - for så at sige ja. Efter flere års forlovelse blev de gift. Og jeg siger jer, at hvis det ikke var kærlighed, de struttede af, den sommer i Pakistan, så har de begge to en fremtid i Bollywood.
I mellemtiden er lillebroren, min ven, blevet forlovet. Jeg har kendt ham siden gymnasiet, og der har været flere potentielle hustruer på tale gennem årene. Men først sidste år føltes det rigtigt. Han skal giftes senere på året. Var det arrangeret? Også i den grad. Og hvad så, spørger jeg bare.
Netop unge pakistaneres forhold til ægteskab er sidste år blevet undersøgt af antropologen Mikkel Rytter. Under titlen Gift med intention interviewer han en række pakistanske mænd, og ganske opsigtsvækkende ønsker de allesammen forældrene med i beslutningen omkring deres kommende livsledsager. De mener ligefrem, at det er forældrenes pligt at hjælpe dem. Det handler ikke om, hvorvidt ægteskabet skal arrangeres, men hvordan det skal arrangeres.
Det er givet, at situationen er forskellig for mænd og kvinder. Sidstnævnte forlader sin egen familie og bliver en del af mandens, så hun har på den måde mere på spil ved valget af ægtefælle. Hun har muligvis også mindre at skulle have sagt end sine brødre, når de står i en lignende situation.
Det er også givet, at nogle ægteskaber, der på overfladen er arrangerede, i virkeligheden gemmer på elementer af tvang. Det kan i nogle konkrete tilfælde være svært at fastslå, om der er tale om det ene eller det andet. Men på principielt niveau er man nødt til at sondre mellem skidt og kanel. For så at komme frem til, at tvangsægteskaber er noget værre skidt.
