Læserbrev

Boykot af Israel er en nødvendighed

23. juli 2007

Informations sædvanligvis glimrende Mellemøst-korrespondent Hans Henrik Fafner afviser i en lederen den 17. juli boykot som et politisk redskab til at presse Israel til at efterleve FN's resolutioner og stoppe besættelsen af de palæstinensiske områder. Anledningen er, at det britiske transportarbejderforbund, TGWU, har opfordret til at boykotte israelske varer. Hans kritik går på, at en boykot af Israel vil "bidrage til højredrejning og yderligere nationalisme frem for dialog".

Jeg er glad for, at han bruger dette argument frem for at beskylde fortalerne for boykot for at være anti-semitiske. Han anerkender også, at "der er mange gode grunde til at kritisere Israel". Uenigheden handler altså om, hvorvidt boykot i dette tilfælde er en fornuftig strategi og drejer sig ikke om den kritik og de krav til Israel, der danner baggrund for boykotten.

Men i lederen står, at "den britiske fagbevægelse kapper mange årtiers forbindelse" til den israelske fagbevægelse. Dette er misvisende. Det er den israelske fagbevægelse, som i vrede over TGWU's opfordring til vareboykot har besluttet at droppe al samarbejde med TGWU. TGWU siger tværtimod direkte, at "this is not a call to boycott dialogue". Boykotten handler ikke om at undgå dialog med Israel. Men for at dialogen skal være meningsfyldt, er det nødvendigt at have forskellige værktøjer til at lægge pres på Israel. Her er truslen om en almen boykot et stærkt værktøj.

Jeg vil ikke afvise Fafners spådom om, at en boykot vil føre til en højredrejning af den israelske offentlighed og derved bringe højrefløjspolitikere som Netanyahu til magten (igen). Men vil dette være et stort problem, og vil det overskygge de gavnlige effekter af en boykot? Hans betænkninger bygger på den antagelse, at Israel frivilligt vil gøre politiske og territoriale indrømmelser.

Årtiers inkonsekvens

Hvis dette skal ske, er det bydende nødvendigt med en fredsorienteret regering ved magten i Israel og det vil således være meget uheldigt at skubbe befolkningen i favnen på Netanyahu. Chancen for fremkomsten af en sådan regering er dog meget, meget lille. I Israels historie har det skiftevis været højrepartiet Likud og Arbejderpartiet, som har haft regeringsmagten. Ingen af disse regeringer har vist tilstrækkelig vilje til at få løst konfliktens kerneproblemer. Tværtimod er antallet af israelske bosættelser på palæstinensisk land hele tiden vokset støt - uanset farven på regeringen.

Det, der har manglet igennem alle disse år, er et massivt pres på Israel. Kravene til Israel har været udtrykt klart i FN' resolutioner, men desværre er der aldrig blevet fulgt op på disse krav. Imens er tyveriet af palæstinensisk land og vand foregået i hastigt tempo og antallet af palæstinensiske flygtninge er vokset.

Dette har kun forværret mulighederne for en retfærdig fred. Jo længere vi lader stå til og tillader Israel at konsolidere sin tilstedeværelse på Vestbredden, jo mere håbløst vil det være at finde en løsning på konflikten.

Årtiers inkonsekvens overfor Israel har været katastrofal for situationen i Mellemøsten. Det er tid til at sætte magt bag ordene og FNs resolutioner. Om det er Likud, Kadima eller Arbejderpartiet, der sidder på magten betyder ikke det store - vigtigst er et udenlandsk pres. Derfor: Boykot Israel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu