Læsetid: 5 min.

Burkaen burde forbydes

Er et burka-forbud udtryk for kulturelt bestemt islamofobi eller er det en legitim grænse for demokratiske lande?
25. juli 2007

Den danske integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) overvejer angiveligt, om der i Danmark bør indføres et forbud mod den muslimske klædedragt, burkaen. Dansk Folkeparti er ikke overraskende vilde i varmen, og Jesper Langballe vil forbyde al muslimsk påklædning.

Debatten i Danmark er ikke enestående. Den er importeret fra udlandet. Den hollandske integrationsminister Rita Verdonk har sagt, at det er slut med at gå til teselskab, og at hun vil undersøge, om det er muligt at forbyde burkaen på offentlige steder.

I de belgiske byer Antwerpen og Ghent har man indført et forbud mod burkaer i det offentlige rum, og i flere italienske byer har man givet bødestraf til kvinder, der skjuler ansigtet bag et slør. I Italien har man siden 1975 haft et maskeforbud, og Berlusconi-regeringen har i år fået vedtaget en anti-terrorlov, der åbner op for bøder og fængselsstraffe ved overtrædelse af maskeforbuddet.

Hverken i Holland eller i Danmark går ret mange kvinder med burka. Til gengæld er der en del unge muslimer, der bærer et sjal, en hijab, over håret. Det er, som islam-forskeren Olivier Roy siger, ikke bare udtryk for muslimsk nyfundamentalisme - det er også en moderne (og i grunden vestlig) måde at udtrykke selvets identitet på. Traditionel kultur og klædestykker iscenesætter den religiøse tro.

For Dansk Folkeparti eller for Geert Wilders i Holland er det afskyeligt og udansk, uhollandsk og anti-vestligt at klæde sig 'muslimsk'. Bag afskyen florerer en grim intolerance overfor muslimerne, deres religion og kultur. Moderne demokratiske borgere i de vestlige lande - der betragter menneskerettighederne og tolerancen som grundstene for et civiliseret samliv - føler også afsky: Blot overfor højreekstremismens islamofobi. Og det gør de med rette.

Der findes en grænse for, hvad det er anstændigt at mene og retsligt forsvarligt at lovgive om. Hvis en religiøst selvbevidst muslimsk kvinde vil bære hijab eller af blufærdighed vil skjule sig i total burka, hvorfor skal hun ikke have lov til det? Dette spørgsmål - som moderne muslimer stiller - må være svært at svare på, hvis man kalder sig liberal og hylder friheden.

DF's ide om at forbyde al muslimsk påklædning er derimod uden tvivl i strid med menneskerettighedernes princip om, at ingen på grund af race, farve, køn, sprog, religion eller politisk anskuelse må forskelsbehandles. Enhver har ret til at give udtryk for sin religion og overholde religiøse forskrifter.

I gamle dage var det almindeligt blandt danske bondekvinder at slå et sjal om håret, og et sådant sjal kan ikke defineres som noget særegent muslimsk. Der er intet i Koranen, der utvetydigt forpligter muslimske kvinder til at skjule deres hår eller iføre sig en burka med tildækket ansigt, sådan som talibanerne krævede i Afghanistan. Koranen opfordrer kun de rettroende muslimske kvinder til at sænke blikket og trække deres ydre kåber sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed - undtagen hvad der er åbenbar af den.

I de vestlige demokratier er det hverken Koranen endsige Bibelen, der fastsætter loven for den offentlige orden. Heldigvis. Men menneskerettighederne og religionsfriheden må respekteres.

Artikel 29 i den universelle menneskeretserklæring siger, at enhver har pligter overfor samfundet og kan udøve sine friheder under hensyntagen til andres rettigheder og de retfærdige krav, som den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund. Spørgsmålet er, hvad der er retfærdige krav til den offentlige orden. Et tørklædeforbud er næppe retfærdigt, for hvem vil påstå, at en kvinde eller en pige med tørklæde er i strid med det almene vel eller krænker andres rettigheder.

Burkaen er dog af en anden art. Måske vælger enkelte af eget valg at gå med burka. Men burkaen bruges af mange nyfundamentalister som et instrument til at undertrykke kvinderne, at afskærme dem fra offentligheden, at forhindre deres integration i det vestlige samfund, at gøre dem ansigtsløse og i sidste instans at gøre dem retsløse som borgere. Når det sker, er det intolerabelt.

I de vestlige demokratier skal der være højt til loftet og udstrakt tolerance overfor forskellige kulturelle og religiøse udtryk - bl.a. retten til at dække håret med en hijab - men der må også være en grænse, noget ukrænkeligt. Kvindeundertrykkelse iklæder sig mange former, men man siger heldigvis ikke mere, at det er et privat anliggende, at manden banker kvinden. Hustruvold er strafbart, og som nabo har man en moralsk pligt til at melde voldsmanden til politiet. Også selv om kvinden er undertrykt og i gråd har valgt at blive i forholdet.

Den burka, der på taliban-vis skjuler kvindens ansigt, er udtryk for kvindeundertrykkelse, selv om nogle frelste vil hævde, at den er frigørende. I forhold til det vestlige samfund. Men i de vestlige demokratier er der regler for, hvordan man må og ikke må gebærde sig i det offentlige rum.

I et demokratisk samfund må det offentlige rum holdes åbent, og borgerne sættes ansigt til ansigt med hinanden. Borgerne skal have frihed til at kommunikere deres meninger. Bag burkaens lukkede slør tilsløres den andens identitet og gøres uigenkendelig. Mennesket, dets mimik, der er med til at give ordene betydning, forvandles til noget ansigtsløst og fjernt, der er lukket ude fra det offentlige rum. At lave en særlov, der direkte forbyder burkaen, vil nogle måske fortolke som et angreb på islam, selv om det er forbud mod et traditionelt klædestykke.

Der er dog ingen grund til at lave en særlov. Danmark og Holland bør forlange, pr. lov, at alle borgere - uanset ophav - ikke dækker ansigtet til i det offentlige rum. En borger skal kunne identificeres af myndighederne. Det er ikke en lov rettet mod en bestemt religion eller minoritetsgruppe. Den kan forpligte alle borgere til at agere på det åbne samfunds betingelser i det offentlige rum.

En burka med slør for ansigtet eller en bz-hætte for den sags skyld er i strid med dette princip. I Danmark har man allerede et maskeforbud, og her er en sådan lov overflødig. Burkaer, der tilslører personens ansigt og identitet, må være omfattet af maskeforbuddet. Det er ikke et angreb på islam, men en regel fælles for alle. Selv danske politimænd er allerede dømt skyldige i at have overtrådt maskeforbuddet. I et demokrati er loven lige for alle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Ivar Larsen

Her er et indlæg, som er værd at genudsende i lyset af den verserende strid. Det er slet ikke nødvendigt med en lex burka-særlov. Det er nok at lovfæste, hvad der står skrevet i en gammel sang om, at hertillands dølger min ikke sit åsyn, medmindre man vil være en formummet skælm ....

I Danmark har man ikke maskeforbud i almindelighed, men under demonstrationer. Det gør en væsentlig forskel på linie med det rimelige i at forbyde burka, når man skal føre motorkøretøj.
Men generelle lovregler for påklædning? aldrig!

Rachel Henderson

Jeg vil tro burka eller niqab vil være hensigtsmæssigt at bære under sandstorm, ellers ikke. Til nød snestorm, hvis man ikke er i besiddelse af mere passende beklædning.

Inger Sundsvald

Jeg kan da undre mig lidt over, at det skulle være nødvendigt at bringe en 2 år gammel artikel på bane. Er der ikke nok kul på?

Heinrich R. Jørgensen

Hvis der helt hypotetisk blev indført et generelt forbud mod at skjule sit ansigt, er der næppe tvivl om at herboende muslimer ville overholde landets love, selv om de (og mange andre) ville brokke sig over selve lovene.

Samtlige tolkninger af islam byder svjv muslimer, at følge landets love, og dermed er den jo ikke længere...

Det er vist den gængse opfattelse blandt de lærde muslimer, der mener at der er et religiøst krav/ønske om omfattende tildækning af kvinder, at de omfattende varianter af tildækning (f.eks. med slør), at sådan påklædning alene bør benyttes i sammenhænge hvor det er passende. Når det tydeligvis ikke er passende med slør og anden ansigtstildækning her til lands, burde muslimske lærde opfordre til, at de traditionelle og ortodokse lægges på hylden, til fordel for almindelige tørklæder.

Det ville være en lykkens dag, hvis f.eks. Islamisk Trossamfund af egen kraft opfordrede muslimer, til at fravælge burka, niqab osv., og i stedet "nøjedes" med tørklæder.

Ligesom det ville være en lykkens dag, hvor folk i almindelig forstod hvad formålet med kvinders tildækning er - nemlig en tilkendegivelse af, at kvinden beder mænd om at holde sig på behørig afstand.

Hvis den fornødne velvilje og forståelse var til stede, burde det være muligt at slipper for niqabs m.v., uden indførelse af absurde love vha. pseudoargumenter, for at regulere folks påklædning.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"For det andet så passer det jo ikke, hvad du skriver. "

Jeg undlod med vilje en opremsning af mulige motiver for at nogle kvinder ønsker at signalere, at de finder kontakt med (fremmede) mænd upassende.

Jeg er tilbøjelig til at tro, at ganske mange muslimske kvinder bærer tørklæde osv., pga. traditioner, vanetænkning, indbildning, diktat, gruppepres, konfliktskyhed, ønsket social accept blandt "deres egne" og meget andet, vi mere frisindede ikke bryder os om, og finder fornedrende og uværdige.

Et forbud ved lov tror jeg ikke meget på. Godt nok kan Folketinget beslutte næsten hvad som helst, og kærer sig tydeligvis ikke meget om fornuften i de love der vedtages, men det synes ikke at være en nem opgave at opfinde en intention om at undgå formumning, og udmønte dette i lov der netop rammer niqabs og burka'er, men ikke børn i elefanthue, motorcyklister med hjelm osv.

Mona Blenstrup

Men det er dog stadigt kvindeundertrykkende, uanset, hvad man ellers finder på af forklaringer.

At holde mændene væk er et udtryk for at man er lovligt bytte, hvis man ikke formummer sig.

Det halndler om tradition og et helt andet samfundsmønster, som er s å forskelligt fra vores demokratiske og ligeværdige (trods alt)

Inger Sundsvald

Jah, de må sgu lære at gå med brysterne frit fremme bare maver og bar røv.
Øh, det sidste er vist forbudt i henhold til sædeligheden.

Det generer mig ganske vist at se kvinder i burka eller niqab - kan jeg forestille mig - selv om jeg aldrig har set nogen (jeg har dog set klaphatte i tv, som forekommer mig lige så udanske). Men jeg kan levende forestille mig de værste kvindeundertrykkende scenarier (og det værste klaphattedikterende gruppepres).

Men kan man virkelig diktere mennesker at tage tøj AF?

Det er almindeligt accepteret i dette samfund, at man kan diktere mennesker at tage tøj PÅ – af hensyn til sædeligheden - lige fra bukser til slips.

Faktisk fatter jeg ikke at gamle love om sædelighed og uskrevne love om anstændig påklædning kan bruges til at diktere nogen at AFFØRE sig en beklædning, klaphat eller ej.

Mona Blenstrup

Inger

Mindre end bare bryster kan vel gøre det.

Jeg fik godt nok dette syn at se i Bilka i Slagelse for et par år siden. Jeg føler mig utryg ved ikke a kunne se personen, om det var en mand eller kvinde.
Det gik op for mig at minik betyder meget, når vi mødes med andre også bare i Bilka.

Har siden set nogle på Amager.

Jeg finder det stadigt kvindeundertrykkende, at de skal føle sig nødsaget til at gå helt tildækket.

Vi får for lidt D vitamin i forvejen her i det høje nord.

Inger Sundsvald

Mona

Kunne du ikke overse disse burkaklædte personer og holde op med at bekymre dig om deres vitaminniveau?

Jeg er sikker på at du ville føle dig mere tryg, især når man tager i betragtning at det er så få du kan risikere at møde.

-ehm-

Så vidt vides er der vist under 100 kvinder i Danmark som går i enten burka eller niqab; forbyde dette - er altså at skyde gråspurve med kanoner, eller at bygge kirken til jule-aften eller snarere moskeen til Eid-festen....

I Jyske Vestkysten i dag er der en reportage fra Haderslev, hvor en! (1!) kvinde går i burka eller niqab mht. sin religion. Og fred være med det.
Det er ægtepar fra Sudan, som har boet her i landet i ca. 5 år, hvis døtre jeg er næsten sikker på overhovedet ikke kommer til at bære hverken burka eller niqab, men måske noget andet, f.eks. jilbab eller hijab.

Jeg har altså heller aldrig set nogen kvinder gå i hverken burka eller niqab; jeg skal undlade at mene, at de ikke findes, også i min by.

Mht. D-Vitamin, ja så får vi for lidt D-Vitamin her til lands...også personer som er mørke(ere) i huden end almindelige danskere gør det, bl.a. mig. Jeg har fået strenge ordrer af min læge til at tage to uniforte kalk tabletter med 20 mikrogram D-vitamin i hver - om dagen. Og så ellers gå ud i solen ½ time hver dag, når den er der....

Uanset om indvandrerne er tildækkede eller ej, skal de tage D-vitamintilskud, alene fordi de er mørkere i løden i huden end almindelige danskere...

Folk må gå klædt som de vil i et frit og demokratisk samfund; dog kan der være funktioner, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at gå klædt på den måde, f.eks. med hijab eller jilbab af sikkerheds-mæssige hensyn.

Hvis jeg bestemte (hvis det var mig der var Staten) ville jeg bestemme at overfede kvinder ikke måtte have G-strenge på når de var på stranden; det kan Staten bare ikke....

Den personlige frihed er ukrænkelig...

Claus Oreskov

@ Heinrich R. Jørgensen.”Ligesom det ville være en lykkens dag, hvor folk i almindelig forstod hvad formålet med kvinders tildækning er - nemlig en tilkendegivelse af, at kvinden beder mænd om at holde sig på behørig afstand.”

Undskyld Heinrich men det er noget du selv digter ind i situationen. Det ser ud som om du ligesom mange andre digter en dansk folkekirke virkelighed ind i en muslimsk kontekst!
Den kvindelige iranske antropolog Chahdortt Djavann forklare den sædvane der bærer problematikken omkring tilsløringen af kvinder i islam. Hun er født i Iran og gik selv med sløret i 10 år. Ligesom hun har underkastet fænomenet en samfundsvidenskabeligt undersøgelse baseret på sammenlignede studier og kvalitative samtaler både i de muslimske lande og i Frankrig! Jeg sitere fra bogen ”Kast Sløret” Side 12-14:
”Konstruktionen af kønsidentiteten i islam hviler for kvindens vedkommende på ordene Hojb og Hayâ og for mandens vedkommende på ordene Nâmus og Queyrat. Disse betydningstunge ord er gennem århundrede blevet givet videre fra generation til generation og definere, hvad det vil sige at være mand eller kvinde indenfor islam.De kan ikke oversættes direkte til dansk, men en omtrentlig oversættelse er ”blufærdighed” og ”skam” for kvindernes vedkommende og ”ære” og nidkærhed” for mændenes vedkommende. Nâmous er mandens seksuelle ære, på én og samme tid uren og hellig: et tabu. Det er et tabu, som den muslimske mand gemmer dybt inde i sig. Det er enhver muslimsk mands personlige ejendom, og det skal holdes i skjul og beskyttes fra andre mænd. Nâmous symbolisere det indre og bør ikke være, fremme til offentligt skue. Dets garant er modern, søsteren, hustruen, datteren, den kvindelige krop – sløret er det, der beskytter mandens Nâmous og dermed hans ære. Tilsløringen af kvinden bliver derfor en nødvendighed for manden, fordi hele hans identitet som muslim beror på, at sløret skjuler og beskytter hans Nâmous.Queyrat, ”nidkærhed”, symbolisere mandens virilitet og hans evne til at beskytte sin Nâmous eller den seksuelle ære, som kvindekroppen udtrykker. Kvindens krop, som på samme tid er et tabu og en garant for mandens seksuelle ære, må ikke befinde sig udenfor, hvor hun kan blive genstand for andre mænds blikke. Hans ære og hele hans identitet som muslimsk mand afhænger af hende.Hvis kvinden var utilsløret, ville det ryste hele fundamentet for den maskuline identitet i islam….
Kvindens Hojb og Hayâ, hendes blfærdighed og hendes skam, er garanten for og tilkendegivelsen af den muslimske mands ære og nidkærhed. Jo mere blufærdig og skamfuld en kvinde er, jo mere ære og nidkærhed har hendes far, hendes brødre og hendes mand. Eller sagt på en anden måde: Hele den mandlige kønskonstruktion i islam hviler på kvindens blufærdighed og skam. Den muslimske mands ære og nidkærhed, uden hvilken han intet er, er prisgivet kvindernes tilsløring. Enhver kontakt og ethvert forsøg på at bringe de to køn nærmere hinanden vanære den muslimske mand. Det er ikke selve det seksuelle samkvem, der er tabu: det andet køn, kvindens krop, er i sig selv et tabu.”

Heinrich R. Jørgensen

Claus Oreskov:
"Undskyld Heinrich men det er noget du selv digter ind i situationen."

Det er en kortfattet gendigtning af de oplysninger jeg ved tidligere lejligheder på dette forum er blevet givet af nidkære og rettroende sunni-muslimer, så ren fantasi er det næppe. Kortfattet handler det i teologisk forstand for kvinden om at signalere, at hun ønsker kønsadskillelse, og naturligvis at hun er en pligtopfyldende og opofrende muslim.

Det er nu heller ikke fantasi, at en rettroende muslim altid er forpligtet til at overholde verdslige love.

Det er næppe heller fantasi, at mange lærde muslimske teologer, at slør og anden maskering kan fraviges i omstændigheder hvor det er upassende. F.eks. i fremmede kulturer, eller hvor vejr og klima taler imod den slags.

Jeg har ikke læst Chahdortt Djavanns bøger, men der er næppe tvivl om, at hendes viden på dette område overstiget min med faktor 1000 eller så.

Nu i den verserende Burka-debat - er der så ikke nogen der kan prøve at være åben for tanken om at Burkaen oprindeligt i tidernes morgen var tænkt som en solbeskyttelse af kvinder der lever i disse varme ørkenlande - hvor de selv samme kvinder uden burkaerne ville være blevet ligeså solarrede som deres egne mænd bliver det når de færdes ude i solen uden nogen form for "ansigts--solbeskyttelse".

I den tankegang er Burkaen aldeles ikke kvindeundertrykkende men tværtimod en smuk kærlighedserklæring til alle ørkenkvinder - og budskabet er dette - -

"smukke kvinde min
du skal altid være smuk
altid forblive smuk
solen skal ikke såre og arre dig
du smukke ørkenblomst - Aladdins brud".

Virkeligheden er at solen brænder igennem idag i Danmark som død og helvede og der vistnok efterhånden konsensus om at solcreme faktor 1000 og mørke solbriller ikke er nok hvis man nødtvungent må færdes ude i den skånselløse sol i eftermiddagstimerne på trods af de mange advarsler fra TV om at søge skygge på netop den tid af dagen.

Ironien er at hvis almindelige danske kvinder skal undgå at blive lige så vejrbidte og solarrede som den velkendte Havfisker fra Thyborøn i gul sylvest med stout blik ud over havet - så kommer danske kvinder også til at gå i burka inden længe.

Så mon ikke at Burka-hetzen burde stoppes lige her og nu - med disse tanker til moden overvejelse.

Mona Blenstrup ønsker ikke, at muslimske kvinder skal behage deres mandlige formyndere, derfor vil hun erstatte disse med statslige formyndere.

Anders Mortensen

"At lave en særlov, der direkte forbyder burkaen, vil nogle måske fortolke som et angreb på islam, selv om det er forbud mod et traditionelt klædestykke."

Men nu er det jo i høj grad tænkt som et angreb på islam, for det er dér, K håber på at kunne hente stemmer. Af samme grund er det netop et burkaforbud, der er fremsat forslag om, og ikke et forbud mod maskering generelt. SOM VI I ØVRIGT IKKE HAR I DANMARK selv om forfatteren til artiklen påstår det modsatte. Det såkaldte 'maskeringsforbud' gælder kun i forbindelse med demonstrationer, og ikke i det offentlige rum generelt. Man må gerne gå med klovnemaske på gaden, og med elefanthue om vinteren, hvis man skulle have lyst til dét.

Claus Oreskov

@ Jens Catlow. Din funktionalistiske forklaring på burkaens opståen er meget vittig men holder ikke vand. Burkaen påtvinges de muslimske kvinder for at beskytte mændenes ære. Burkaen er i mange samfund sorte, og sort reflektere som bekendt ikke sollyset, og gør det derfor ulideligt at have på i solen!

Claus Oreskov

@Heinrich R. Jørgensen. Det uhyggelige ved Chahdortt Djavanns studier over kvinde mishandling i muslimske lande, og blandt islamiske invadere i Europa (hendes studie er fra Frankrig og Iran især) er, at vi taler om sædvaner, som er meget svære at udrydde, fordi de reproducere sig selv gennem komplekse, og ugennemskuelige strukturer i samfundet, og i familiernes sociale liv. Så selvom vi få lovgivet på dette område, og selvom de islamiske teologer ved Azar universitetet taler imod at nigab skulle være en tilbedelsesform, så vil det endda være overordentligt svært at udrydde denne skik – det betyder bare ikke at man ikke skal prøve. Vi brænder heller ikke hekse, af længere, selvom den tids burka fortalere protesterede imod forbudet imod afbrænding af kvinder.

Bjørn Herring

Hmm! Eftersom burkaen er kvindeundertrykkende kan der vel ikke argumenteres imod at mænd kan bære den?

Den er vel også ikke mandeundertrykkende?

Vel. Under alle omstendigheder synes jeg det er forstyrrende at mennesker glor på mig blot fordi jeg er så smuk og følsom. Derfor vil jeg gerne have en burka.

I øvrigt: Claus Oreskov Abonnent siger:
@ Jens Catlow. Din funktionalistiske forklaring på burkaens opståen er meget vittig men holder ikke vand. Burkaen påtvinges de muslimske kvinder for at beskytte mændenes ære. Burkaen er i mange samfund sorte, og sort reflektere som bekendt ikke sollyset, og gør det derfor ulideligt at have på i solen!

Dette er forkert. Ørkenstammer klæder sig i sort fordi sort afgiver varme. Hvis man har flere lag af tøj holder man sig nogenlunde tempereret. Ligesom man gør i kolde egne med flere lag af tøj.

Samme princip med omvendt begrundelse.

Claus Oreskov

@Bjørn Herring. Måske hvis du lytter intens til dine egne ord ,så ser du, at du også forsvare en funktionalistiske forklaring på noget der ikke er funktionalistisk funderet, men kulturelt og relegiøst!
Etnografien forlod funktionalistiske forklarings modeller for omkring 50-60 år siden!

Niels-Holger Nielsen

Der er rigtig mange, som skyldigst eller med stor appetit forholder sig til denne absurde diskussion. Jeg mener, hvor mange frisindede ærkedanskere er det lige, der bliver personligt konfronteret med burkaklædte kvinder, eller dragende og elegante ditto i nijab, med stilethæle og modesnit på teltet? Derimod er der mange af de leverpostejsfarvede, som har en nær ven eller et familiemedlem, som er blevet dræbt eller invalideret i trafikken, eller i forbindelse med sit arbejde. I dagens Danmark er der nok mindst ti gange så mange trafikofre om året, som der er kvinder, der bærer burka eller lign i de næste mange generationer.
I følge hele sagens natur, er det jo netop ikke burkaklædte kvinder, som man sidder over for i forældrebestyrelsen, til beboermødet eller på det faglige kursus. Men bringe folk til tasterne, det kan spørgsmålet, for et problem er der jo ikke tale om at det er.
Samfundet har retning imod en skæbnesvanger og uklar fremtid. Jeg tænker på klimakatastrofen, problemerne omkring fossile brændsler (peak oil og omegn), truende hungerkatastrofer, uafhjælpelig fattigdom og den stadige optrapning af ressourcekrigene, som er det mest eklatante udtryk for at naturens rigdomme ikke er et tagselvbord. Der forekommer næsten ikke reel oplysning og diskussion af disse katastrofer, men hver gang Ekstrabladet eller Dansk Folkeparti slår en prut, så strømmer både avantgarde og hob til for at pisse territorie af. Mens det store flertal af de, der er ansvarlige, valgt hertil i tillid, ikke har noget svar på de katastrofer, som truer hele vores civilisation, så forhindrer det dem i den grad ikke i at fodre offentligheden med underlødigt debatstof; det formeligt står ud af knaphullerne.
Dette er udtryk for to ting. Den første er afledning af opmærksomheden om de virkelige farer, så MAN kan bedrive sine (læs: mans) lyssky forretninger bag kulisserne. Den anden ting, og den har nok en langt bredere trup af udøvere, er den gamle sats om Nero, som spillede violin mens Rom nedbrændte. Man (jeg) kommer også det mytologiske orkester på Titanic i hu. Visse mindelser om en fremtrædende amerikansk økonom (jeg har glemt hvad han hedder), som for snart mange år siden udtalte, at den brede befolkning med tiden ville blive ofre for/brugere af "tittytainments" i større eller mindre mængder, trænger også frem i min bevidsthed.
Burkadebatten er først og fremmest udtryk for, at det almindelige ikkeformummende tørklæde er ved at vinde accept som et ærligt kompromis mellem brede dele af gammel- og nydanskere. Som en freak, der kræver stærkere og stærkere midler for at opnå sit sus, tæskes der videre og videre på alskens generaliseringer, xenofobier, og kulturdeterminismer. "Vorherre" bevares.
Dernæst er burkadebatten udtryk for, at vi er involveret i tidens største ressourcekrig, som udspiller sig i Afghanistan. Det er det (burkaen) vi kæmper imod, og det mindste man kan gøre hjemme fra sofaen er vel at vise denne form for solidaritet med vores jenser ved fronten. Denne reaktionære diskurs fortjener ikke at blive mødt med saglig moddiskurs, ikke udelukkende i hvert fald. Den må også sættes på plads som det den er.

Afledning! Segregering! Del og hersk!

D-vitaminer, solbriller, elefanthuer, styrthjelme og tildækningstraditionens fortaben sig i historien, kønsroller og førmoderne samfund er naturligvis alle underholdende diskurser, ja nogle af dem endda både relevante og interessante, men proportionerne er fejldisponeret. For de fleste debattører på begge sider, er det på forskellig måde en erstatningsdiskussion, som enhver af disse nok burde overveje med sig selv om er al ståhejet værd, eller om den står i vejen for nødvendig og nyttig debat om de store katastrofer, som truer os alle - og allerede rammer fjernere artsfæller med hårde slag.

Om jeg har læst artiklen? Nej, det har jeg ikke, for jeg ønsker ikke at blive spændt for hverken DFs, Ks, Ss eller SFs vogn og dagsordenssætten, som min daglige avis finder det for godt at deltage i. Hvad med at invitere fx. Naser Kader til en gang striptease i et midteropslag, hvor han bliver fulgt helt til dørs? Nå, nej det er jo blevet en upassende form for journalistik i dagens diskurs, hvor næppe nogen stiller op til et interview, hvor de ikke har godkendt spørgsmålene på forhånd eller i det mindste har en stilletiende forståelse med journalisten om hvor, sådan cirka, grænsen går. Her skal ikke gøres forskel på Kong Salomon og Jørgen Hattemager. Alle skal være ligestillet; såvel de der kæmper for en retfærdig og underbelyst sag, som de der åbenlyst har magt og benytter sig af den på en underlødig måde. Her er rosen, dans her. Læs: Her er mikrofonen, tal her. Den journalistiske konsensus i dansk journalistik? Er ægte journalistik upartisk? Næppe.

Hatten af med klap - for øjet.

venlig hilsen

PS. Jeg har læst alle kommentarerne.

Niels-Holger Nielsen

PPS Jeg er imod forbud mod burka af mange forskellige grunde; ikke mindst af den grund, at vores lovgivning ville blive endnu mere principløs, ligegyldig og oppustet end den er i forvejen. De borgerlige søger væk fra de borgerlige dyder og holder ophørsudsalg. Dem om det, men vi andre behøver da ikke at være osere, endsige kunder på gedemarkedet.

Samfundsmæssig lovgivning eller husorden på en reaktionær privatskole?

Niels-Holger Nielsen

Rettelse

"PPS Jeg er imod forbud mod burka af mange forskellige grunde; ikke mindst af den grund, at vores lovgivning ville blive endnu mere principløs, ligegyldig og oppustet end den er i forvejen" hvis den skulle fyldes yderligere op med den slags særlovgivning.

Claus Oreskov skal roses fordi han ved flere lejligheder har demonstreret, at han har gennemskuet, den etnocentrisme, den fordomsfuldhed og de ideologiske bias, der i udpræget grad kendetegner de fleste vesteuropæeres fortolkning af østeuropæernes nyere historie.

Det er en meget sjælden egenskab på disse kanter af kloden, og derfor er det faktisk utroligt godt gået af Oreskov. Det er et karakteristika, der vidner om noget så sjældent som selvstændig tankevirksomhed.

Til gengæld er Oreskov selv etnocentrisk og fordomsfuld ud over alle grænser, når det gælder opfattelsen af indvandrerne i Danmark.

Det viser desværre, at Oreskov er noget selektiv i sine magtkritiske pletskud, og at han langtfra er på højde med situationen, når det gælder den aktuelle ”indvandrerdebat”.

Det er egentlig synd og skam…

@Julius Normann
Ja, det er rendyrket newspeak á la George Orwell.

Spørgsmålet bliver nu, om de ulydige kvinder, der i fretiden vil insisterer på at sætte deres hat som de vil, så skal straffes med piskeslag, sådan som det er tilfældet, i lande vi normalt ikke sammenligner os med?

Julius Normann

Ja at have hatten på sned er jo mandeundertrykkende. Det sender et buskab til os andre mænd om at vi ikke er seje nok, hvilket er et kraftigt angreb på min seksuelle selvfølelse.

Per Vadmand:

”I Danmark har man ikke maskeforbud i almindelighed, men under demonstrationer. Det gør en væsentlig forskel på linie med det rimelige i at forbyde burka, når man skal føre motorkøretøj.”

Vanen tro har Per Vadmand ikke hold i billetterne.

Senest idéen om et burkaforbud var oppe at vende, kunne lærde ministerielle embedsmænd oplyse, at der ikke er nogen færdselssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at bære burka i trafikken.

Det var i øvrigt meget morsomt, justitsminister Lene Espersen, der bragte oplysningen videre til offentligheden. Det var den gang hun var imod et forbud forstås…

Søren Kristensen

Folk må gå klædt som de vil, så længe det ikke forstyrrer andres udfoldelsesmuligheder eller udgør en sikkerhedsrisiko. Det sidste kan komme på tale, den dag der er belæg for det. Lad os nu ikke opfinde problemer.

Omvendt er jeg så fleksibel, at skulle regeringen finde på at fyre en kanon af mod burkaer i det offentlige rum, så for min skyld gerne. Der jo så meget man ikke må i forvejen.

@ Bjørn Herring: prøv e-Bay.

-ehm-

Burkaen (heldragten med sprækker til øjnene) findes sådan set kun i Afghanistan; og der kun i landområderne, dvs. udenfor Kabuls bygrænse.

Niqab er noget saudiske kvinder går med eller måske kvinder i Nordafrika også går med den.
En gang var den meget praktisk at gå med, netop fordi der er sandstorme på de kanter, og så er det praktisk at have noget for ansigtet som kan sikre, at der ikke kommer alt for meget sand ind i øjnene og på huden. Og så dækker den også for den brændende sol, når beduinernes karavaner bevæger sig igennem ørkenen.

I dag er det vist mere tradition end noget som helst andet; folk går med niqab (og burka) i Danmark, fordi de føler sig godt tilpas med det, fordi deres forældre gør det, og fordi de har brug for en identitet at holde fast i, når de ankommer til et nyt sted. Og her bliver religionen ofte netop den identitets-markør...

At staten skal bestemme hvad folk skal gå i eller ikke gå i er jo dybt totalitært; det svarer til at staten bestemte at kvinder ikke måtte gå i bukser eller staten bestemte at mænd skulle være glatbarberede og gå med blød (borsalino) hat...

Dorte Sørensen

Mona Blenstrup
Jeg kunne faktisk godt tænke mig en burka af rent forfængelig , da jeg ikke er verdens pæneste kvinde. Ligeledes kunne jeg løbe til bageren om morgnen uden at skulle klæde mig på og rede mit hård. Det er bestemt ikke ulemper det hele med en burka.
Ligeledes er kvindeundertrykkelse ikke et muslimsk problem – desværre – da den har være dyrket i de fleste samfund op gennem tiden.

Mona Blenstrup

Dorte

Jeg finder den helt tilhyllede skikkelse højst mærkelig og rastødende. Bryder mig simpelhn ikke om ikke at kunne aflæse det menneske, som må formodes være inde under overdækningen. Kan heller ikke udstå at tale med mennesker, iført motocykelhjelm, hvilket også er forbudt at bære i forretninger og banker af samme årsag.

I min barndom på Vesterbro gik alle til bageren om morgenen iført morgenkåb/slåbrok og med håret i uorden, det er vel ikke blevet forbudt siden?

Peter Pedersen

Karsten Aaen - med flere. :

"Burkaen (heldragten med sprækker til øjnene) findes sådan set kun i Afghanistan; og der kun i landområderne, dvs. udenfor Kabuls bygrænse."

Der er enten en misforståelse eller en fejlskrift.

En BURKA er den (i Afghanistan næsten altid blegt lyseblå) heldækkende klædedragt, hvor der heller INGEN sprækker er til øjnene.
Det er således reelt helt umuligt at se kvindens øjne - nærmest i lighed med en biavlers sikkerhedsdragt.
Men burkaen ses rent faktisk meget ofte i Kabul, også.

Dragten, du nævner, med sprækker til øjnene er den, der betegnes "NIQAB" , som ganske rigtigt bæres i fx. Saudi Arabien (eller Iran),
men så "vovede" har jeg nu aldrig set nogen være i Sydafghanistan.

Det s.k. "tørklæde", der er mest brugt blandt muslimer i DK, og som primært kun dækker håret, kaldes normalt i udlandet : "HIJAB".

Claus Oreskov

@Per Thomsen, Søren Kristensen, Julius Normann, Niels-Holger Nielsen. Hvordan det er menneskeligt mulig,t at støtte kvindemishandling og bidrage til ufattelige lidelser for millioner, af kvinder verden over, må I afgøre med jeres samvittighed. Tilsyneladende er I bange for, at fornærme nogle få, herboende islamister, og I jeres iver for, at behage denne forsvindende lille gruppe fanatikere, tilsidesætter I retten til et godt liv for millioner af mennesker! Chahdortt Djavann har et par ord i bogen ”Kast Sløret” til de franske intellektuelle der forsvare sløret, men det kunne faktisk godt være skrevet til jer: ” Det er en fornøjelse at se, hvordan franske intellektuelle altid følger den samme argumentationsrække, når de udtaler sig om sløret og muslimske kvinder:1) Vi er bestemt ikke fortalere for, at kvinder bør bære slør;2) men vi er samtidig imod, at det franske skolesystem ikke tillader muslimske piger at bære slør (så vi har i dobbelt forstand god samvittighed);3) I skal se med tiden vil alle problemer løse sig af sig selv. Lad blot de andre tage problemerne – dvs. lad de muslimske piger forblive tilslørede, og lad undervisningssystemet om at forsøge at bringe orden i sagerne. Disse oplyste hyklere har talt, og de kan trygt vende tilbage til deres daglige ophøjede gøremål..” Og længere fremme side 39: ” Frem for at indgå i endeløse diskussioner med en håndfuld islamister om pigers såkaldte ”ret” til at bære slør i skolerne, må det være myndighedernes ansvar at tage sig af disse piger, der alt for ofte bliver ofre for seksuelle overgreb. Lad mig gentage en af mine tidligere pointer – det at kræve, at mindreårige skal bære slør, svare til at gøre sig til herre over deres krop og at misbruge dem seksuelt; det er den mest nederdrægtige måde at gøre dem til seksualobjekter på; det er at traumatisere dem og forkrøble deres sjæl.” Dette er så ordene fra en kvinde der blev tvungen til, at gå med slør fra hun var 13 til hun var 23 år, og som har gjort omfattende feltstudier omkring brug, af sløret blandt muslimske immigranter i Frankrig.
Per Thomsen – du kan måske tydeliggøre hvad det er du mener med: ”Til gengæld er Oreskov selv etnocentrisk og fordomsfuld ud over alle grænser, når det gælder opfattelsen af indvandrerne i Danmark.” På intet tidspunkt har jeg udtalt mig generelt om indvandrerne i Danmark, hvilket denne diskussion om burka, slet ikke lægger op til. Jeg mener i modsætning til dig og Søren Kristensen, Julius Normann og Niels-Holger Nielsen, at indvandrere er et meget sammensat og uhomogen fænomen; derfor kunne jeg nok ikke finde på, at sige noget generelt om denne sag.

@Claus Oreskov
Giver det dig slet ikke det mindste anledning til eftertanke, at du i denne sag er helt på linje med Pia Kjærsgaard, Naser Khader, Brian Mikkelsen og Lene Espersen?

Niels G Madsen

Mona Blenstrup:
"Kan heller ikke udstå at tale med mennesker, iført motocykelhjelm, hvilket også er forbudt at bære i forretninger og banker af samme årsag."

Det er faktuelt forkert. Det er helt op til den enkelte butik at udstede regler om dette. Dermed er det ikke på nogen måde "forbudt".

I øvrigt, bryder jeg mig heller ikke om ikke at kunne aflæse folks ansigtsudtryk. Derfor vil jeg gerne have dit ord for at jeg ikke risikerer at antræffe dig i det offentlige rum med solbriller på, eller med langt hår hængende ned over ansigtet.

Vil du give mig den garanti? Det er da en lille pris for dig at betale for at vi allesammen kan føle os trygge!

Vivi Andersen

Per Thomsen

Uh ha,

ja så må Claus Oreskov da heller se at få fremstillet den modsatte mening !

Sig mig engang, synes du ikke det argument er lidt i retning af skolegård ?

Claus Oreskov

@Per Thomsen. Jamen jeg er da finterne ligeglad om jeg er på line med hans Majestæt Satan. Tog man sådanne hensyn ville det hjernelamme enhver! Alligevel er det et godt spørgsmål, for det få mig til, at undre mig over om, det skulle være en sådan ængst, der ligger bag jer andres, besynderlige tilslutning til noget, der er så oplagt menneskerettigheds stridigt!

Claus Oreskov:

"Og min gode Per Thomsen – jeg går også jævnligt på lokum, ligesom Hitler, men du, det bekymre mig ikke!"

Jeg takker for oplysningen....

Vivi Andersen:

"Sig mig engang, synes du ikke det argument er lidt i retning af skolegård ?"

Beklager, men jeg er i denne situation nødsaget til at udtrykke mig så tydeligt og klart, at der er en chance for at Oreskov begriber pointen...

Jeg har ret svært ved at se hvordan det at ville tvinge en kvinde til at tage et stykke tøj af er mere kønsligestillet og 'bedre' end at ville tvinge hende til at tage det på.

Mona Blenstrup

Niels

Jeg bruger IKKE solbriller. Kan ikke se en hujende fis med formørkelsesbriller på. Har dog toner i mine briller.

Og mit hår hænger heller ikke ned i øjnene, det er bundet op i et spænde.

Jeg hader at noget skjuler mit udsyn og kan slet ikke forstå, hvordan man kan se ud gennem et trådgitter, som man ser det i de afghanske kvinders blå helveder.

Hvis der er mere du vil vide, så skriv kun trygt.

Mona Blenstrup

Marie

Med den bunke tæpper som kvinderne risikerer at blive belagt med, risikerer de netop at blive kørt ud på et sidespor, hvad angår socilalisering og medmenneskeligt omgang. For slet ikek at tale om uddannelse og arbejde. Ligesom de er fraskrevet arbejdsfri ydelser i form af socialhjælp og deslige.

Man burde tge fat i mændene, der forlanger disse uhyrlige beklædninger eller i hvert fald accepterer dem. Der er ingen grund til at gå rundt som levende spøgelser eller Sorte Slyngel.

Kvinder er lige så meget værd uden disse forklædninger og lige så velanskrevede som andre kvinder. Det andet hører en anden tid og et andet sted til.

Claus Oreskov

@Marie Spliid Clausen. Vi taler ikke om kvinder i al almindelighed men om kvinder der færdes i bestemte muslimske miljøer som ikke levner dem en chance for at fravælge burka, slør og hvad det nu hedder alt sammen. Det er den ene side af diskussionen. Den anden side er, at den nye venstrefløj støtter op om det kvindesyn der undertrykker, umyndiggøre og mishandler kvinderne. Det er præcis denne mangle på empati som i sin tid tvang Ayaan Hirsi Ali ud på højrefløjen. De var de eneste der tog hende alvorligt når hun berettede om kvindeundertrykkelsen blandt de islamiske indvandre familier. Her på debatten har jeg flittigt brugt citater fra den iranske antropolog Chahdortt Djavann som har studeret brugen af tilsløring af muslimske kvinder og som selv var tvungen til at gå med sløret i 10 år - uden at det har berørt eller chokerede nogen af disse hardcore venstreorienterede.

Julius Normann

Claus Oreskov, du skriver at vi omtaler indvandrere som en homogen gruppe, men vi talte slet ikke om indvandrere, vi talte om kvinder der går med burka. At du så tolker det til at omhandle indvandrere som helhed, viser da blot at det er dig som forstår dem som en homogen gruppe.
Endvidere bringer du en kommentar fra en enkelt fransk kvinde som ikke bryder sig om tørklædet, og konkluderer der ud fra at alle danske indvandrere ikke bryder sig om det. Snak lige om homogenitet.
Fakta er at der ikke er noget magisk ved et tørklæde, du bliver ikke voldtaget af det når du tager det på, det undertrykker dig ikke pludseligt i det du ifører dig det. Det er blot et tørklæde. Det er noget forbandet vrøvl at sige at vi fordi vi støtter alle menneskers ret til at iføre sig en harmløs klædesgenstand dermed støtter kvindeundertrykkelse. Kvindeundertrykkelse er at blive tvunget til at tage et tørklæde på, ikke at have det på. Det skal være ulovligt at true og tvinge folk til at tage bestemt tøj på, men det skal absolut ikke være ulovligt for folk at have bestemte typer tøj på.

Julius Normann

Et forbud ville ikke ændre på deres situation, det ville blot betyde at du ikke behøvede at se på dem. Desuden kan det ikke være rigtigt at alle skal forbydes at tage burka på fordi nogle få bliver tvunget af voldelige mænd.

"Og det vil være særdeles svært at finde frem til dem, der tvinger dette stykke tekstil på andre."
Mona, første skridt er at tage kontakt til disse kvinder. Det må stadig være muligt, idet disse undertrykte jo stadig kan bevæge sig offentligt, idet der ikke er et burkaforbud endnu.

Sider