Hvis asparges og ikke olie var Iraks førende eksportartikel, ville USA, England og Australiens vilje til fortsat at besætte landet, klart være mindre fast, end den er.
På spørgsmålet om, hvorfor USA invaderede landet, svarer mange irakere straks: "for at stjæle vores olie". Med indrømmelsen af, at en sikring af Iraks olie er en af grundene til, at de australske tropper er i Irak, bekræfter den australske forsvarsminister, Brendan Nelson blot det indlysende.
Premierminister John Howards hurtige benægtelse af sådanne kommercielle motiver, viser blot emnets følsomme karakter.
Lige siden det blev indrømmet, at Saddam Hussein ikke var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben, har USA, Storbritannien og de få andre tilbageværende lande, der deltager i besættelsen, søgt efter en fornuftig grund til at være der. Howard påstår, at Australien motiveres af et uselvisk ønske om "at give det irakiske folk muligheden af at tage imod demokratiet."
I virkeligheden gav USA kun tilladelse til at afholde valg i 2005 efter intenst pres fra shiamuslimernes åndelige leder, ayatollah Ali al-Sistani. (Senere har amerikanske ambassadører og millitære ledere i Bagdad forsøgt at beholde så meget magt som muligt på egne hænder. Den nationale irakiske efterretningstjeneste bliver helt åbenlyst betalt af CIA og ikke over det irakiske budget. Iraks premierminister Nouri al-Maliki beklagede sig sidste år over, at han ikke engang kunne flytte et kompagni irakiske soldater uden amerikansk tilladelse.)
Blev genvalgt
Den mest indlysende grund til, at præsident Bush var så forhippet på at invadere Irak i 2003 var, at han troede, han ville vinde lige så let, som han lige havde gjort i Afghanistan. Det ville sætte ham i stand til at sidde endnu en præsidentperiode i Det Hvide Hus, og republikanerne kunne manipulere og overdrive truslen mod USA fra al- Qaida og derigennem implementere deres indenrigspolitiske agenda. De kunne bagtale demokraterne som værende upatriotiske og øge statens magt over enkeltpersoner i den nationale sikkerheds navn.
Det virkede fint i en periode. Ved at sælge en katastrofal krig som en, hvor man gjorde fremskridt, blev præsident Bush genvalgt i 2004. At trække tropper ud af landet ville, dengang som nu, være det samme som at indrømme et nederlag, noget, Det Hvide Hus ikke vover. Man ønskede også at undgå, at en krig, der blev solgt som en krig mod 'terror', havde foræret al-Qaida en base i det fem millioner store sunni-samfund i Irak.
Neokonservative som Paul Wolfowitz og Richard Perle spillede begge en rolle i arbejdet med at gøde jorden for invasionen og sammenbrygge beviser, der skulle retfærdiggøre den.
Var dette alt sammen en del af en machiavellistisk sammensværgelse, udtænkt af støtter af det israelske højre, der skulle forberede Saddam Husseins fald?
Hvis det var, var konspirationen en misforståelse, eftersom både de sunnier og shiaer, der har efterfulgt baath-regimet i Bagdad, potentielt er langt mere effektive fjender af Israel end deres forgængere.
På trods af alle deres intellektuelle prætentioner minder de neokonservative om højreorienterede loger som Italiens P-2 i Italien i 1960'erne og 70'erne, hvis egentlige motiv var at sikre job, magt og penge til deres medlemmer. Den neokonservative påstand om, at de ønskede at omforme Mellemøsten, har altid været naiv, både som begreb og i praksis.
Det er vigtigt at skelne mellem omstyrtelsen af Saddam Hussein og besættelsen af Irak. Det andet fulgte ikke nødvendigvis det første, som Tony Blair altid foregav. Hvis besættelsesstyrkerne havde væltet Saddam Hussein og derefter forladt Irak, ville de have undgået mange af deres nuværende katastrofer.
Hvorfor blev de? Hvorfor blev formodede befriere til forhadte besættere? Den væsentligste grund var, at USA ønskede at slippe af med Saddam Hussein, men ikke se ham afløst af shia-religiøse partier under kraftig indflydelse fra Iran.
Denne mulighed afholdt præsident George Bush fra at gå hele vejen til Bagdad i 1991. Hans søn har aldrig accepteret, at shia-flertallet i Irak og Iran næsten naturnødvendigt ville overtage magten når Saddam Hussein var blevet fjernet.
© The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander
