Endnu en fejlafgørelse fra UVVU

Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed slog Bjørn Lomborg oven i hovedet med den politiske pegepind, mens Helmuth Nyborg slap godt fra en mildest talt mangelfuld varedeklaration
Bjørn Lomborg blev underkendt af UVVU på trods af, at han havde leveret en klar og entydig varedeklaration, mens Helmuth Nyborg slap godt fra at undgå at levere varedeklarationen.

Bjørn Lomborg blev underkendt af UVVU på trods af, at han havde leveret en klar og entydig varedeklaration, mens Helmuth Nyborg slap godt fra at undgå at levere varedeklarationen.

Miriam Dalsgaard
14. juli 2007

I 2003 afgjorde Udvalget vedrørende Videnskabelig Uredelighed, at Bjørn Lomborgs forskning var uredelig. I sidste uge afgjorde UVVU, at Helmuth Nyborgs forskning er redelig. Jeg mener, at begge afgørelser er forkerte; og at såfremt de skal danne præcedens for, hvorledes forskningen i fremtiden skal bedrives, bliver det meningsløst fortsat at tale om videnskab.

Lomborg og Nyborg beskæftiger sig begge med interessante og vedkommende emner på nyskabende måder. Inden for videnskaben er det dog ikke nok, at de emner, man beskæftiger sig med, er vedkommende, eller at den måde, man behandler et emne på, er nyskabende. Der er også andre spilleregler, som skal overholdes. Den første er, at konklusionen skal følge logisk af præmisserne. For det andet skal der så at sige spilles med åbne kort - man skal kunne se, hvordan konklusionen er fremkommet. Overholdes disse spilleregler, bevirker de, at videnskabelige konklusioner så at sige kommer med en varedekla-ration. Det er herefter op til den enkelte forsker eller borger at vurdere ud fra varedeklarationen, om produktet/ argumentet er pengene værd.

I forhold til Lomborg er sagen klar. Lomborg leverer en klar og entydig varedeklaration. Han beskriver indgående sine præmisser, og konklusionen følger logisk af disse præmisser med gennemarbejdet dokumentation. I forhold til analogien om varedeklaration er det derfor vigtigt at slå fast, at Lomborg giver en meget detaljeret varedeklaration. Om man så vil købe Lomborgs argument, er jo op til den enkelte borger eller forsker. Det helt centrale er, at det står enhver forsker frit for at lave nogle alternative analyser baseret på nogle andre kilder og derefter publicere disse resultater. Lomborgs forskning muliggør og peger således fremad i forhold til den frie videnskabelige debat. Ganske anderledes forholder det sig med den måde, Nyborg dokumenterer sin forskning på.

Nyborgs 'varedeklaration'

Lad os først lige opsummere Nyborg-sagen og dens afslutning. Nyborg hævdede i januar 2002, at kvinder er mindre intelligente end mænd - faktisk hele 27 pct. Dette resultat var han kommet frem til på baggrund af en større videnskabelig undersøgelse - forlød det i Politiken. Det var jo et meget interessant resultat. Som forsker var man derfor interesseret i præmisserne for denne konklusion. Det ville være interessant at vide, hvor mange personer der medvirkede i undersøgelsen, hvilke spørgsmål konklusionen beroede på, hvordan det nu var blevet muligt at omregne intelligens til procent etc. Problemet var imidlertid, at alt dette ville Nyborg ikke oplyse. Han havde godt nok - efter sigende - en foreløbig artikel, men den, hævdede han sammen med Politiken, hørte under normen for kildebeskyttelse. Offentligheden og det videnskabelige samfund måtte derfor blot tage hans påstand om, at kvinder er 27 pct. mindre intelligente end mænd, for pålydende. Varedeklarationen var en fabrikshemmelighed - forbeholdt Nyborg selv og Politiken. Nyborg spillede altså ikke med åbne kort, og en videnskabelig debat af hans konklusioner var umulig.

I 2003 udgav Nyborg (ed.) bogen The scientific study of general intelligence: Tribute to Arthur G. Jensen. I Nyborgs bidrag til bogen henviser han til den føromtalte foreløbige artikel fra 2001. 2001-artiklen fungerer således i 2003-skriftet som dokumentation for konklusionen, at kvinder er et eller andet sted mellem 5 og 27 pct. mindre intelligente end mænd. Endvidere henvises man konsekvent i værket fra 2003 til artiklen fra 2001 for præmisserne for undersøgelsen; hvilket vil sige de relevante oplysninger om, hvor mange respondenter, hvilke spørgsmål osv. undersøgelsen baserede sig på. Artiklen fra 2001 kan således siges at udgøre varedeklarationen for Nyborgs konklusioner. Nu må man så gå ud fra, at artiklen ikke længere er en fabrikshemmelighed, men i stedet offentligt tilgængelig. Men det er den ikke- I 2003 - to år efter at Nyborg første gang offentligt hævdede, at kvinder er dummere end mænd - er dokumentationen for påstanden fortsat en fabrikshemmelighed. Nyborg spiller altså stadig ikke med åbne kort, og den videnskabelig debat er fortsat umulig.

Efter gentagne gange at have bedt om 2001-artiklen fik jeg nok. Jeg klagede til Aarhus Universitets praksisudvalg og bad om at få fremskaffet artiklen - varedeklarationen. Jeg understregede i min klage, at jeg ikke ønskede en undersøgelse af, om konklusionerne var berettigede - jeg ville blot have udleveret 2001-artiklen, som efter sigende dokumenterede alt. Ambitionen med dette var naturligvis at igangsætte en videnskabelig debat, som gerne skulle afløse den debat om politisk korrekthed som verserede i medierne - det skete som bekendt ikke. Nyborg klagede til praksisudvalget over, at han blev forfulgt og hetzet af mig og indstillede til praksisudvalget, at jeg skulle have en påtale for at have kritiserede ham offentligt.

Helt uacceptabelt

På baggrund af praksisudvalgets afgørelse i 2004 henstillede den daværende rektor på Aarhus Universitet høfligt til Nyborg om at offentliggøre artiklen - varedeklarationen - på et eller andet tidspunkt i en helst ikke alt for fjern fremtid. I 2005 - fire år efter Politiken første gang refererede til artiklen - var artiklen fortsat ikke offentligt tilgængelig. På dette tidspunkt blev det så blevet nok for institutbestyreren på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han krævede artiklen udleveret og iværksætte samtidig en undersøgelse af, om Nyborgs konklusion var berettiget på baggrund af data.

I 2006 fremkom der en redegørelse fra det udvalg, som blev nedsat, hvor der påpeges to forhold: For det første, at det er uacceptabelt, at Nyborg refererer til en artikel, der ikke er offentligt tilgængelig. I den forbindelse er det helt uacceptabelt, at Nyborg opgiver sin 2001-artikel i en 2003-litteraturliste, uden at denne artikel er offentligt tilgængelig. Det er så at sige 'varedeklarationsproblemet'. I forlængelse heraf påpeger udvalget, at det er meget problematisk, at daværende rektor på Aarhus Universitet, i modstrid med anbefalinger fra hans eget praksisudvalg, ikke pålagde Nyborg at udlevere artiklen i 2003 (Nyborg-rapport 2006: 4-5). For det andet hævder udvalget, at Nyborgs konklusioner ikke holder.

Det faktum, at udvalget får til opgave at undersøge, hvorvidt Nyborgs konklusioner holder eller ej, gør sagen unødigt kompliceret - det var simpelthen ikke nødvendigt - og det var rigtigt dumt, at de fik den opgave. At udvalget blev sat til at vurdere, om Nyborgs konklusioner holder, svarer til, at Fødevaredirektoratet får påbud om ikke blot at fremskaffe en varedeklaration på et produkt, men de skal også afgøre, om det er sundt for menneskeheden. Her må man sige, at såfremt varedeklarationen er offentligt tilgængelig, er det op til forbrugerne selv at afgøre, om de vil købe produktet eller ej! På akkurat samme måde fungerer det i den videnskabelige verden. En forsker skal levere en varedeklaration - beskrive på hvilken baggrund et givent resultat er fremkommet - og formen i det videnskabelige samfund er offentligt tilgængeligt materiale; som oftest en artikel. Herefter er det op til offentligheden og det videnskabelige samfund at afgøre, om de vil 'købe' argumentet.

Således som jeg betragter Nyborg-sagen og Lomborg-sagen, er det lige netop på dette spørgsmål, de to sager adskiller sig. Lomborg har hele tiden bestræbt sig på at levere dokumentation (deklarationen) for sit videnskabelige arbejde, så forskere i det videnskabelige samfund har haft alle muligheder for at føre en rationel diskussion. Nyborg har derimod forsøgt at undgå at udlevere varedeklarationen. Og nu har UVVU afsagt en kendelse, som danner præcedens for, at forskere ikke skal dokumentere de påstande, de fremsætter i offentligheden eller i videnskabelige værker. Det har de gjort efter, at de har slået en mand i hovedet med den politiske pegepind (Lomborg), som i den grad har dokumenteret sin forskning.

Jeg håber ikke, at disse afgørelser kommer til at danne præcedens for fremtidig forskning. Jeg tror, at enhver med forkærlighed for ytringsfrihed, rationelle ræsonnementer og en vilje til at søge at tøjle sine normative tilbøjeligheder, kan se, hvor det vil bære hen. På den anden side er der jo store muligheder i det her: Jeg har eksempelvis en artikel på trapperne, som dokumenterer, at midaldrende kvinder, som er ansat på Grønlands Universitet, er meget klogere, smukkere og dejligere end alle andre mennesker her på jorden - dokumentation følger muligvis om nogle hundrede år!

Pia Vedel Ankersen er adjunkt ved Grønlands Universitet

Kronikken mandag:

Hvorfor tog vi fejl?

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu