Formanden for Gudenåcentralen Bent Kornbek forsøger i dagspressen at tage Miljøministerens lovudkast til en forlængelse af Tangeværkets koncession til indtægt for en fortsat spærring af Gudenåen, en bevarelse af Tange Sø og en forsat kommerciel drift af Tangeværket.
Naturgenopretning er åbenbart et begreb, Gudenåcentralens formand ikke kender. Det selv om Gudenaacentralen i godt 80 år har levet med et åremål for tilladelsen til at spærre Gudenåen og udnytte vandkraften. Der findes i dag langs Gudenåen adskillige større eller mindre gennemførte naturgenopretningsprojekter, som i dag lægger pres på en løsning for Gudenåens passage ved Tangeværket. Den meget vellykkede naturgenopretning af Skjern Å er et skoleeksempel på, hvad man kan gøre for at tilgodese naturen.
Hvis man i dag ville søge om tilladelse til at spærre et vandløb, som Tangeværket gør det i dag, ville det med sikkerhed blive afslået. Natursynet i dag vil være imod den slags og ikke kunne nyde støtte fra noget politisk parti. Dertil er hensynet til den danske natur for fast forankret den danske befolkning.
Gudenaacentralens koncession er udløbet, og kun kortvarige forlængelser holder liv i Tangeværkets drift, som uden statstilskuddet ville køre med et underskud. Elproduktionen på Tangeværket er med andre ord uden økonomisk betydning, og kan erstattes med én vindmølle.
Søen koster penge
Bevarelsen af Tange Sø er med Danmarks Naturfredningsforenings Cowi-rapport blevet et centralt spørgsmål, idet Danmarks tilslutning til EU's Vandrammedirektiv pålægger politikerne at tilpasse forholdene i de danske vandløb således, at der sikres vandløbenes fauna fri passage i bred forstand i det netværk af vandveje, der findes i det danske landskab. Disse spørgsmål er der nu meldt ud med, at regeringen vil undersøge i den kommende tre-årsperiode. Tange Søs fremtid vil så afhænge af det resultat man når frem til ved årskiftet 2010/11.
Hvis man til sin tid vælger at bevare Tange Sø og etablere et nyt å-omløb uden om søen, har man i debatten kunnet læse, at omkostningerne vil løbe op i beløb i millionklassen. Virkeligheden er den, at når koncessionen til spærringen af Gudenåen er udløbet, så kan det ikke fortsætte, og forholdene i Gudenåen bør bringes tilbage til det, der var engang. Betingelserne for råstofindvinding i Danmark er normalt betinget af et landskabeligt genopretningskrav efter afslutningen. Vore grusgrave eksempelvis. Omkostningerne ved det nye å-omløb hænger dermed nøje sammen med Tange Søs bevarelse. Med andre ord: Det koster penge at bevare Tange Sø.
Snævre interesser
Debatten om Tangeværkets brug af Gudenåens vand har på den sidste tid skiftet karakter. El-produktionen er mærkbart nedtonet, og natursynet har taget over. Debatten er med Danmarks Naturfredningsforening udmelding om tømning af Tange Sø og gendannelse af 10 km Gudenå med Danmarks største fald, samt de landdækkende underskriftindsamlinger fået problemstillingen ud i hele landet. Skal man læse noget ud af underskriftresultaterne, så støtter et stort flertal af befolkningen, at Gudenåen ikke længere skal løbe igennem Tangeværkets turbiner.
Underskifterne til bevarelse af Tange Sø viser et antal, som langt fra når den størrelse, som Foreningen til Tange Søs Bevarelse påstår at have. I øvrigt kan det undre mig, at udmeldinger fra denne forening altid ender med en støtte til Tangeværkets fortsatte kommercielle el-produktion. Er det ikke lidt underligt? Eller vil foreningen tilsidesætte naturhensynet til Gudenåen ved at dække sig ind under en urentabel el-produktion.
Sagen er den, at Gudenåen, som Danmarks længste å med flodstatus, er et nationalt naturklenodie, som rigtig mange danskere har sympati for. Derfor vil det ikke være svært at få befolkningens opbakning til et projekt, der fjerner den sidste spærring i Gudenåen. Åen løber jo som en vandløbs-korridor gennem store dele af Jylland, og fortjener ikke, at snævre interesser ved Tange Sø skal forhindre den frie passage.
På længere sigt tror jeg imidlertid at Gudenåen vil sejre, og alene det forhold, at politikerne kun har givet korte koncessions-forlængelser peger på, at forholdene ved Tangeværket er under afvikling.
Jeg tror, at Gudenåen i fremtiden vil komme til at løbe med fri passage ved Tange, som det vandløb i Danmark med det største fald til gavn for åens fauna.
