Kunne en sejrherre forestilles efter Danmarks, Storbritanniens og USA's nederlag i Irak, kunne man også forestille sig, at Anders Fogh Rasmussen, Tony Blair og George W. Bush efterfølgende blev anklaget for en krigsforbryderdomstol. Dertil har denne krig været og er stadig for grusom til, at den bagefter bare ville blive erklæret for overstået.
Et retsligt efterspil af en eller anden art måtte syntes uundgåeligt.
For det første havde de oprindelige begrundelser for angrebet på Irak for tre et halvt år siden ikke hold i virkeligheden - som efterhånden almindigt kendt og endda af angriberne selv delvis vedkendt.
*Irak var ikke i besiddelse af de påståede masseødelæggelsesvåben.
*Landet var ikke i færd med at anskaffe sig uran til sit atomvåbenprogram.
*Saddam Hussein havde ingen lod og del i al-Qaeda-angrebet på USA den 11. september 2001. Tværtimod modarbejdede Iraks rædselsfulde diktator i virkeligheden Osama bin Ladens organisation.
Nogle finder uoverenstemmelserne mellem Foghs, Blairs og Bush's officielle begrundelser og de nøgne kendsgerninger så graverende, at de tre regeringschefer fordømmes som gemene løgnhalse. Selv forsvarer de sig naturligvis med at have handlet i god tro. En krigsforbryderdomstol skulle bl.a. have til formål at opklare det spørgsmål.
For det andet var FN's våbeninspektion i Irak slet ikke færdig med sit arbejde i foråret 2003. Inspektionschefen Hans Blix bad så mindelig om tid til at fuldende det. Hvilket var medvirkende til, at Sikkerhedsrådet ikke kunne godkende overfaldet på Irak og FN's generalsekretær Kofi Annan måtte erklære Danmarks, Storbritanniens og USA's krig for ulovlig
Krigsforbryderdomstolen ville også kunne yde bidrag til afklaring af den for verdensfreden farlige gråzone, som de såkaldte "humanitære militærinterventioner" uden klare og positive FN- og Sikkerhedsrådsmandater udgør. Human Rights Watch nævner seks kriterier for, at disse interventioner trods alt kan være acceptable:
1) massedrab og massive overgreb skal være undervejs eller overhængende,
2) alle andre muligheder skal være udtømt,
3) de humanitær grunde skal være dominerende,
4) interventionen skal gennemføres med de mest vidtgående humanitære hensyn (eksempelvis kan anvendelse af klyngebomber under ingen omstændigheder forsvares),
5) der skal være rimelig sandsynlighed for, at den humanitære situation bedres ved interventionen,
6) internationalt mandat (f.eks. fra FN) skal tilstræbes, men er ikke altid muligt.
Danmarks, Storbritanniens og USA's krig mod og besættelse af Irak opfylder efter Human Rigths Watch's opfattelse ikke et eneste af de seks kriterier.
Tabene er for grusomme
Hvilket for det fjerde fører til behovet for en gennemgribende undersøgelse af, hvorfor lidelserne for det irakiske folk er blevet så store. Når det ud over fjernelsen af de påståede masseødelæggelsesvåben og uranlagre samt bekæmpelsen af Osama bin Ladens al-Qaeda-organisation ellers var med et udtrykkeligt humanitært formål - udbredelsen af menneskerettighederne, demokratiet, Ytringsfriheden og Den Økonomiske Vækst og Velfærd - krigen og besættelsen blev indledt og stadig opretholdes.
Om dræbte irakere som direkte eller indirekte følge af den danske, britiske og amerikanske krig og besættelse skal tælles i titusinder eller hundretusinder (en grundig, uafhængig amerikansk analyse skønnede for nylig over en halv million irakiske dødsofre) og om tilskadekomne irakere skal tælles i hundretusinder eller i millioner er ikke afgørende. Tabene er i alle tilfælde for grusomme.
At sunni- og shiamuslimer myder løs på hinanden er ingen undskyldning. Med henvisning til ovennævnte femte kriterium må Fogh, Blair og Bush have skønnet rimelig sandsynlighed for, at den humanitære situation i Irak ville blive bedre efter interventionen end den var under den rædselsfulde Saddam Hussein. Da skønnet har vist sig at være forkert, må domstolen tage stilling til, om fejlen skal vurderes som forbryderisk. I betragtning af hvad den har kostet såkaldte almindelige irakske mænd, kvinder og børn.
Der i stort omfang i dag har en dagligdag, der også hvad privatøkonomi, beskæftigelse, lægelig betjening, uddannelse, transport, adgang til vand og elekticitet. landets olie og olieindtægter m.m. synes ringere, end den var under Saddam Hussein.
Hvorfor femte og sidste spørgsmål om Danmarks, Storbritanniens og USA's interesser i Iraks olie og strategiske placering i Mellemøstens olierige område som den uofficelle men egentlig begrundelse for krigen og besættelsen ikke kan unddrages den forestillede krigsforbryderdomstols behandling.
Når det dog aldrig vil blive til andet end forestillingen om denne domstol skyldes det jo, at Fogh, Blair og Bush simpelt hen er de gode og repræsenterer det gode.
