Læserbrev

Lad private investorer stå for brobyggeriet

Debat
28. juli 2007

Alle husker hvor solrigt og varmt foråret 2007 har været. Fugleungerne var tidligt på færde og kvidrede lystigt og alting grønnes så hurtigt som ingensinde før. Om det varme og solrige forårsvejr også var skyld i at de christiansborgske sommeragurker sprang så tidligt ud i år, skal være usagt, men fakta er det at aftalen om Fehmern-Broen knapt nok var faldet på plads før Dansk Folkeparti forsøgte at flytte broen til at ligge mellem Gedser og Rostock.

Til beroligelse for Dansk Folkeparti og andre brotilhængere, tør jeg godt våge den påstand, at den kommende bro mellem Lolland og Fehmarn, i lighed med alle de andre store danske broer, bliver så stor en succes, at der i løbet af kort tid bliver behov endnu en bro - og den kunne passende ligge mellem Gedser og Rostock. Også et par venstrefolk ville lave rav i den, ved at foreslå en bro mellem Kalundborg via Samsø til Jylland på bekostning af broen til Tyskland. Hvorfor ikke både og?

Brugerfinansieret

Der er efterhånden ved at tegne sig et mønster i Danmark om, at de store broer skal være brugerfinansieret. Storebæltsbroen er det og Øresundsbroen er det - og Fehmarnbroen bliver det og det vil en Kattegatbro også kunne være uden at det kommer til at koste de danske skatteydere så meget som en bøjet 5-øre.

Hvorfor tager man fra politisk side så ikke det nødvendige mod til at lade privat investorer og bygherre stå for opførelsen og driften af de kommende store trafikinvesteringer? En ting er helt sikkert: Hvis broer til at binde landet sammen med blot var prestigeprojekter, så var der ingen interesse for at sætte penge i projekterne. Sådan ser det heldigvis ikke ud. Investorer står i kø for at få lov til at bygge broer - broer, der vil blive store succeser og ofte benyttet af brugerne - eksempelvis bro mellem Sydfyn og Als, fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg osv. Hvorfor nøler regeringen så?

Kæmpesucceseer

Alle bropessimisterne varslede nærmest den totale undergang for Korsør og Nyborg, hvis Storebæltsbroen blev bygget. Det er gået lige omvendt. Det samme vil ske når Fehmarnbroen åbner. Befolkningen på Fehmern har jamret sig ved udsigten til at deres lille ø nu snart kun skal bruges til at suse af sted over uden at blive brugt. Nu har man i Tyskland af gode geografiske grunde ikke den samme erfaring som her til lands ved at binde landsdele sammen med broer, så tyskerne har ikke de samme gode erfaringer som vi har det i Danmark. Fehmarnboerne vil opleve en kraftig opblomstring, når den psykologiske barriere som en færge er, forsvinder.

De handlende vil kunne gnide sig i hænderne over at broen vil skære op i mod 3 timer af rejsetiden på en indkøbstur til de mildere afgiftsbelagte nydelsesvarer, som står til falds i alle de butikker, der henvender sig til skandinaviske kunder og de arbejdssøgende vil lige så hurtigt kunne være på arbejde i København som i Hamburg, ligesom lollikkerne tilsvarende hurtigt vil kunne indfinde sig på en arbejdsplads i Lübeck. Samme mønster vil man opleve i byerne i nærheden af de danske byer, der kan få en ny bro. Hertil kommer det absolut største mantra i disse år: Nedbringelse af CO2-udslippet. Efter åbningen af broen mellem Kalundborg og Jylland via Samsø, vil køreturen mellem København og Århus blive afkortet med omkring 70 km i forhold til turen over Storebæltsbroen. Lavt sat udleder en personbil 175 g CO2/km og med skønnet 10.000 biler/dagligt som vil kører strækningen over den nye bro i stedet for via Storebælt, vil udslippet af CO2 blive reduceret med 125 tons - om dagen! Hvorfor nøler regeringen så?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her