Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
1. august 2007

Danmark har gjort det igen

Vi har i mange år tilladt herboende udlændinge familiesammenføring. Familien pakker deres liv sammen og kommer herop, vi lukker døren efter dem, og så - "men du må ikke bære tørklæde - heller ikke selv om du skulle blive dommer en dag".

Vi tager imod flygtninge, som kommer dybt traumatiserede hertil, de har set deres hjem blive sprængt i luften, og det, der er værre. Vi lukker døren efter dem - og sætter dem bag pigtråd, indtil de bliver psykisk syge.

Ja, og nu gør vi det så igen. Tolkene fra Irak, som både levede med rædslerne i deres eget land, så som frygten for at deres hjem og familie når som helst kunne blive ramt af et missil. De kom yderligere i fare, da man lokalt truede med at slå dem ihjel, fordi de arbejdede for en fremmed magt.

Endelig efter tovtrækkerier, får de lov at komme til Danmark - endelig reagerer vi på vores ansvar. De kommer, vi lukker døren efter dem - "men den kone, som du ganske vist er lovformeligt gift med, fordi det er legalt i dit hjemland, hun skal bo et helt andet sted i vores land. Vi har nemlig en fin moral her".

Vores 12-årige piger må godt gå i skole og på gaden med make-up og tøj, der hverken dækker her eller der, og de unge må drikke sig så væltende fulde hver weekend, og ryge helt ned til 8-års-alderen, uden at forældrene reagerer, men det er noget andet, og det må I vænne jer til.

Smålighedens, middelmådighedens og snæversynets Danmark har endnu engang vist sit hæslige fjæs via én af dets ypperste repræsentanter, hr. Søren Espersen og hans lige så smålige, middelmådige og snæversynede kompagni, DF.

Ja, der er meget mere som ligger mig lige på tungen, men det ville under alle omstændigheder være vand ved siden af det, vi er nødt til at lægge ryg til, vand ved siden af det andre folkeslag må tænke om os.

Kirsten Møbius
Roskilde

Alsidig udenrigsdækning savnes

Udenrigsdækning har altid været en af Informations perler og har været en af mine bedste kilder til lødig og veldokumenteret oplysning. Desværre er den også i Information blevet uhyre ensidig og mangelfuld i de senere år. Horisonten er efterhånden blevet indskrænket til kun at omfatte enkelte dele af EU, USA og så mange petitesseagtige ting i det amerikanske samfund, at alsidigheden er truet.

Jeg tror ikke, at I har skrevet om f.eks. Fransk Polynesisen siden Alex Frank Larsens tid.

De nordiske lande er faktisk fuldstændig fraværende, trods de er vores nærmeste både i tankegang og geografi, de arabiske lande omtales stort set kun i bisætninger med et syn præget af Israel fra Fafner, afrikanske lande er nærmest ikke eksisterende, Australien, New Zealand, Japan, Vietnam og hele bagindien osv. er fraværende. Sydamerika omtaler I kun i forbindelse med USA's narkobekæmpelse.

Det vrimler faktisk med områder som Information faktisk aldrig omtaler, til trods for at der her sker en masse spændende ting, der ender med at få betydning. Hvorfor er interessen så fokuseret på USA og det amerikanske samfund. Det er der så mange andre, der beskæftiger sig med. Gør dog noget alternativt i stedet for bevidstløst at følge 'de andre'.

Vor verden er så mangfoldig og det er egentlig trættende at læse det samme i Information, som der bringes i radioens Orientering, der hidtil har været en anden lødig, men nu truet, kilde til oplysning om verden udenfor vor.

I stedet for at bruge side op og side ned på at skrive om den 'medicinske cykeltur i Frankrig', der i sin natur er fuldstændig betydningsløs, kunne I anvende krudtet på de områder, som andre dagblade ikke opdyrker, nemlig en udenrigsdækning, der var mangesidig og anderledes!

Lars H. Dideriksen
Hundested

SF er ikke til at kende

SF's regeringsstrategi er endegyldigt brudt sammen. Det erkender Nanna Westerbye fra SFU i Information 31. juli. På den baggrund har SF tilsyneladende besluttet sig til at bruge det meste af sin energi på angreb på Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten. Nu er det fremgang for SF ved det kommende valg - og kun det, det handler om. Derfor angriber Nanna Westerbye Enhedslisten for ikke at beskæftige sig med brede velfærdsemner.

Et besynderligt angreb fra en person, der udmærket kender til Enhedslistens store indsats i den brede velfærdsbevægelse, men et udryk for hvor langt, man i SF er villig til at gå, hvis man tror, det kan gavne SF's stemmetal ved det kommende valg.

Hertil kommer, at SF nu ikke længere støtter princippet om, at et besat land har ret til at føre væbnet kamp mod besættelsesmagten. Det er for SF et teoretisk problem. Måske er forklaringen på dette bemærkelsesværdige skift i SFs holdning, at SF har stemt for Danmarks fortsatte tilstedeværelse i Irak, hvor vi skal støtte de tilbageværende besættelsestroppers arbejde.

Per Clausen
mf for Enhedslisten

Regeringens livsfilosofi

"Hvor der er en vilje, er der en vej", lød det mandag kækt fra Venstres trafikpolitiske ordfører, Chr. Lorentsen, om de fejlkalkulerede motorvejsafsnit.

Dersom der i denne gamle talemåde gemmer sig regeringspartiets hele livsfilosofi, er det vel ikke urimeligt at slutte, at det er 'vilje', der mangler, når det drejer sig om at rette op på budgetoverskridelserne i Danmarks Radios ørestadsbyggeri?

Erling Dissing
Marstal

Dan et folkeafstemningsparti

Der opstilles til Folketinget en tværpolitisk liste, bestående af tilhængere af, at 'reformtraktaten' sendes til folkeafstemning. Listen skal kunne omfatte både tilhængere og modstandere af traktaten, alene forpligtet på, at ingen af dem stemmer ja til traktaten, medmindre den har fået flertal i en folkeafstemning.

Det næste folketingsvalg vil være ganske særligt afgørende, for det vil efter regeringens og Folketingets EU-flertals afvisning af en folkeafstemning om 'reformtraktaten' være sidste udkald for grundloven som en forfatning for en suveræn stat.

Med Ny Alliance er opstået endnu et parti, der er begejstret tilhænger af 'reformtraktaten'. EU-flertallet kan altså blive endnu større i Folketinget, uden et modspil. Måske vil det kunne mønstre 5/6 af Tinget og dermed gennemføre suverænitetsafgivelse uden folkeafstemning.

Vi kan ikke leve med et Folketing, der i det vigtigste politiske spørgsmål lige nu er så lidet repræsentativt for vælgerne.

I årevis har vi haft folkeafstemninger om EU-traktater. Nu tror EU-partierne, at de ustraffet kan fratage vælgerne det, der er blevet deres ret ifølge politisk sædvane. Vejen til at stoppe dette forfatningsmæssige kup er, at vælgerne danner deres egen liste til opstilling til Folketinget til værn om deres demokratiske rettigheder.

Folkebevægelsen mod EU har tidligere bebudet, at den eventuelt vil opstille til et folketingsvalg, hvis det er nødvendigt for at give vælgerne en mulighed for at reagere på en afgørende EU- situation, som den, der nu foreligger.

Folkebevægelsen mod EU kunne passende tage initiativet til en tværpolitisk liste som den her beskrevne, gerne sammen med Juni Bevægelsen.

Ib Christensen
fhv. MEP og MF

Du er ikke kun dit job

I DR-tv har man den hæslige uskik, når man spørger 'almindelige mennesker' om deres holdning til dette eller hint aktuelle spørgsmål, altid at annoncere vedlommendes øjeblikkelige erhvervssituation, ja endog 'arbejdsløs', eller 'bistandsmodtager' i givet fald. Et eller andet skal der tilsyneladende partout stå.

Men hver enkelts identitet er da ikke identisk med ens erhvervssituation. Hvad er det dog for en absurd reducerende nedvurdering af mennesker? Du er dit job (og hvis du ikke har et sådant er du følgeligt nul og nix) - sludder og vrøvl!

Vores identitet er sammensat af et væld af forskellige ting, heriblandt mange forskellige sociale roller, og heriblandt kun én enkelt bestående i vores aktuelle tilknytning til arbejdsmarkedet. I øvrigt er disse oplysninger i langt de flæeste tilfælde aldeles overflødige og sagligt irrelevante, idet man ikke jo ikke spørges i sin egenskab af eksempelvis tandlæge om, hvad man synes om sommervejret. hvorimod ens egenskab af cykelturist i det lunefulde danske sommervejr kunne være nok så relevant (hvis den ikke fremgik med selvfølgelighed af sammenhængen i forvejen).

Søren Blaabjerg
Hørning

Sandhed med modifikationer

Der var en interessant leder i avisen 3o. juli, om Enhedslisten og hvorledes denne brogede skare af venstrefløjstyper, har etableret sig som et af de vigtigste partier i folketinget. Alligevel roder lederskribenten RL sig ud i noget forfærdeligt sludder. Mest eklatant var nok påstanden, at Faderhuset skulle have købt Ungdomshuset legalt. Det er vist en sandhed med modifikationer.

Det faktiske forløb er ellers beskrevet udførligt i Information. Faderhuset opstiller et stråselskab, Human A/S, til at købe Ungdomshuset. Rådhuset vil sælge, da de frygter en stor regning pga. renovation. Der bliver skrevet en kontrakt om salget og husets videre brug, for at sikre brugerne forsat brugsret. Heri står bl.a. at huset ikke må videresælges, uden tilladelse fra kommune og husets brugere. I stedet, dog ikke direkte ulovligt, men imod hensigten, lukkes stråselskabet og ejerskab går således til moderselskabet, Faderhuset. Ved kalkuleret kynisme og en kommunes ufattelige inkompetence.

RL fortsætter sin fremstilling med sagen om Asmaa Abdol-Hamids støtte til de Irakiske oprørere i deres kamp mod besættelsen. En så direkte fremstilling af konsekvensen ved krig er uset i den danske debat, og ganske givet ubekvem for nikkedukkerne til højre i salen. Men sandheden i AAHs udtalelse, at det er irakernes, og et hvilket som helst andet folks ret at bekæmpe en besættelsesmagt, består. Når vores soldater ryger i en vejside bombe må ansvaret falde på de politikere der ved løgn og bedrag har bragt os i denne position.

Toke Andersen
København V.

Prædikener på latin?

Med undren læser jeg i bagsidelederen 30. juli, at det først var i 1970 at den katolske kirke indførte prædiken på modersmålet.

Vi er ikke så få katolikker, som synes at vores kirke er langsom i optrækket, men det tog dog alligevel ikke 1900 år at opdage, at mange i menigheden ikke forstod latin.

Fra tidlig middelalder prædikede man på modersmålet i sognekirkerne. Der fandtes mange oversættelser af Bibelen før Luther, selv om ingen af dem fik samme betydning som hans for et folkesprog. Det, der skete i 1970, var, at 2. Vatikankoncil bestemte, at også de dele af den katolske gudstjeneste, som endnu var på latin, nu kunne oversættes til modersmålet.

Jean-Pierre Duclos
cand.mag. og cand. teol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her