Læserbrev

Læserbreve

Fra dagens debat
Debat
21. juli 2007

Lås æggeskallen fast

Ifølge Paradoks den 20. juli bliver cykelhjelmen brugt lidt mere end tidligere. Det skyldes, at den er blevet smartere. Men er det nu det største problem?

I mine øjne er problemet ved manglende brug, at cykelhjelmen fylder, når den skal medbringes i tog og bus, ved indkøb osv.

Hvis cykelhjelmen blev lavet sådan, at den kunne låses fast f.eks. over cykelsadlen og ikke skulle medbringes, så tror jeg flere ville bruge den og måske også flere tage cyklen på de korte ture til bageren osv.

Dorte Sørensen
Roskilde

Borgmesteren misforstår

Borgmester Uffe Thorndahl angriber den 19. juli i sin Påtale, at spildevandsslam anvendes som gødning i jordbruget. Han insinuerer, at kemikalier fra slammet ender på vores spiseborde og på længere sigt kan "påvirke vor arvemasse". Han angriber Miljøstyrelsen, som må svare for sig selv.

Men han angriber også en masse andre seriøst arbejdende mennesker (inklusiv mig selv i al beskedenhed), som kæmper for en omstilling til et bæredygtigt samfund bl.a. via genanvendelse fremfor brug-og-smid-væk.

Hvis Thorndal er nervøs for kemikalier og miljøfremmede stoffer, som kan påvirke vores arvemasse, så skulle han interessere sig for de produkter, der anvendes direkte på huden, og for de former for fødevareemballage, hvorfra disse stoffer overføres til hans mad. Der er der ingen forbindelse via brug af slam på landbrugsjord. De miljøfremmede stoffer optages ikke i afgrøderne. Planter optager ikke organisk stof.

Til gengæld nedbrydes de miljøfremmede stoffer ganske effektivt i jorden. Når man kan finde miljøfremmede stoffer sågar i økologisk mælk, skyldes det ikke afgrøderne og køernes foder. Det skyldes overførsel fra de plastikslanger, der anvendes i malkeanlæg.

Han har også misforstået økonomien i det hele.

Han påstår, at forbrugerne 'tvinges' til at betale en masse penge til landmændene og staten, når slam anvendes i jordbruget. Men han glemmer at nævne, at alternativet - slamforbrænding - er endnu dyrere for borgerne, samtidig med at det giver et dårligere miljømæssigt resultat. Når den del af slammet, der overholder grænseværdierne for tungmetaller, anvendes som gødning i jordbruget, får vi mest miljø for pengene.

Er det ikke en konservativ mærkesag? Det der med mest for pengene...

Søren Tafdrup
Søborg

Orienterings tvivlsomme fremtid

Programchef Susanne Hegelund fra noget, der kalder sig DR Perspektiv, forsikrer os (Længe leve Orientering den 18. juli) om, at vi ikke skal være bekymrede for Orienterings fremtid. Men hun efterlader i hvert fald denne lytter i stigende bekymring, for hun afslører, at "fremover kommer der...mere fokus på præsentationen af programmet, så det fremstår nutidigt og fremadrettet i sin tone...specielt med henblik på...yngre målgrupper."

Hvad betyder det? Skal medarbejderne til at tale i det hidsige sprog, der breder sig i DR's programmer, og som vistnok skal gå for at være 'ungt'? Eller skal tonen være sukkersød og selvglad og børnevenlig, sådan som man kender det fra flere og flere DR-programmer. Eller skal indslagene brydes op af uvedkommende musikindslag, fordi yngre målgrupper ikke holder til for megen snak?

Hun skriver, at Orientering "har stigende lyttertal", og at "DR absolut ingen planer (har) om at lukke Orientering" - men skal så alligevel lige belære os om, at en omlægning er nødvendig, fordi yngre målgrupper skal "sikre, at Orientering består også om fem år". Fem år? Hvad med at give sig tid til, at de der yngre målgrupper bliver voksne ligesom os, der i dag lytter til Orientering, og som finder det nutidigt og fremadrettet?

Bent Jørgensen
Gudhjem

Flere dumme mænd

Så vidt jeg har forstået, hævder Helmuth Nyborg at kunne vise to ting: Der er lidt flere mænd end kvinder med meget høj IQ, og der er en del flere mænd end kvinder med meget lav IQ. Hvis det er korrekt opfattet, kan det undre, at det første resultat har medført så megen debat, mens det sidste ikke diskuteres. Skyldes det mon, at "flere mænd end kvinder med lav intelligens" er i overensstemmelse med vore erfaringer i hverdagen, mens "flere mænd end kvinder med høj intelligens" ikke stemmer så godt med den virkelighed, vi oplever? Jeg har også forstået, at den gennemsnitlige intelligens er lidt højere for mænd end for kvinder. Men hvad hjælper det de mange dumme mænd, at nogle højt intelligente mænd trækker deres gennemsnit op? Reelt er de jo stadig lige dumme.

Beth Grothe Nielsen
Skiveren

Nyt sprog?!

Det er synd, at Ole Stig Andersen, som hver fredag skriver så informativt om sprogligheder, sidste fredag ikke gjorde nok ud af hvor epokegørende, alle de sms'ede kortslutninger er! Dilemmaet - som ikke kun er et generations- eller dannelses-et - men også et verdenssynsk, havde nok fortjent voldsommere stilingtagender fra hans side, end bare den der tolerante en.

Som Oxford-lingvisten Roy Harris sluttede sin profetiske Rethinkng Writing i år 2000, er der nu tale om: "et nyt begreb om skrivning, et nyt begreb om litteratur, og et nyt sprogbegreb." Dette havde det været rart at få stavet lidt mere uforkortet ud!

Jesper Hermann
lektor i sprogpsykologi

De arme bedsteforældre

Dorte Sørensen vil i sit læserbrev den 17. juli ikke skælde vore bedsteforældre ud. Men det var jo netop det, hun gjorde den 6.-7. juli, da hun hævdede, ud fra Lylloffs fejlagtige påstande, at der døde mange tyske flygtningebørn, fordi de blev nægtet lægehjælp. Og det er også just det, hun gør, når hun den 17. juli fortæller, hvordan flygtningene boede i lagerbygninger o. lign. med bevæbnede vagter og pigtråd. Spørgsmålet er: Er der grund til at skælde dem ud? Ikke på grund af manglende lægehjælp, for den historie er usand. Heller ikke på grund af lagerbygningerne, for dem havde den tyske værnemagt installeret dem i; danskerne hentede barakker i Sverige i massevis for at give flygtningene bedre forhold. Men indespærringen bag pigtråd var den danske regerings alene, og den holdt den fast ved til den bitre ende. Jeg mener, de havde to gode grunde til det: Man havde ved München-forliget i 1938 set, hvordan det gik et land, der havde et stort tysk mindretal. Den risiko ville man ikke løbe. Og man ville gøre de allierede opmærksom på, at der var et flygtningeproblem, så flygtningene kunne få lov at komme hjem.

Det ville man ikke kunne gøre, hvis flygtningene efterhånden blev opsuget i den danske befolkning.

Ricardt Riis
Horsens

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her