Læserbrev

Læserne skriver

28. juli 2007

Apropos

Hvorfor fordømmer den halve verden/ At Cykelrytterne snyder. /Alle snyder alle. /Mennesket snyder sig selv./ Spekulanterne snyder hinanden./ De smarte snyder de dumme.

Slagteren snyder på vægten./ Bartenderen snyder på målet. / Kvægeksportøreren snyder på ruten./ Mægleren snyder på prisen./ Advokaten snyder på honoraret.

Butikkerne snyder med kvaliteten./ Håndværkerne snyder med timerne./ Lægerne snyder med løftet./ Forskerne snyder med facit./ Forlagene snyder forfatterne.

Regeringen snyder regionerne./ Regionerne snyder kommunerne./ Kommunerne snyder hospitalerne./ Hospitalerne snyder borgerne./ Borgerne snyder i skat.

De store snyder de små./ De snottede snyder næsen./ Statsministeren snyder alle./ Vi lever i en verden af snyd./ Snyd dig til at leve med det.

Henning Carlsen
filminstruktør

Sandhed for sjov

Jeg har taget fejl, og trækker mine ord tilbage. Jeg kom en gang for, at sige Brian Mikkelsen (BM) var uden humor. BM har nu sat mig til vægs, med denne udtalelse:

"Man ødelægger fascinationen af sport, hvis det er den bedste læge eller det bedste medicinskab, som er afgørende. Derfor skal vi bekæmpe doping med alle midler."

Der er ikke langt mellem humor og sandhed, siges det. Og, i denne sammenhæng har BM naturligvis også lidt ret, vi vil ikke acceptere doping som afgørende faktor. Det er vi enige om, at være enige om, men spørgsmålet er om dopingen er sygdom eller symptom? For det sjove er, at der er mange andre faktorer, der spiller ind på de sportslige resultater. Udenfor banen, cykel- såvel som fx fodbold-.

For, nu vi er ved fascinationen af sport, hvad så med forhold som bedste PR-maskine, største merchandise-butik, og sidste ende største pengepung?

Er det på grund af fascinationen for fodbold, at internationale pengemænd overtager engelske fodboldklubber, som f.eks. Manchester United, Liverpool og Chelsea? Eller det simpelthen bare fordi sporten, er blevet en pengemaskine?

Samme tankeeksperiment, kunne med lethed overføres til cykelstien. For det er vel ikke 'for sjov skyld og narrestreger' - at Discovery eller Deutsche Telekom smider et par Euro i et cykeldæk eller to?

Martin Okholm Pedersen
København N

Sportens sande væsen

Man kan græmmes over afsløringerne om åbenbart udbredt ærlighed indenfor elitecykelsporten, men hvad kan man i grunden forvente?

Kernen i sagen er vel sådan set, at der intet som helst moralsk 'rent' er i konkurrencesport overhovedet - snyd eller ej. Konkurrencesport handler jorent ud sagt om at få de andre ned med nakken, mens man selv står mere eller mindre åbenlyst pralende med sejrens trofæer - den skinbarlige egoisme med andre ord.

Man glæder sig skamløst jublende over de andres forsmædelige nederlag, hvis dette er tilfældet - og hvis ikke, så pønser man skuffet på snarlig hævn 'revenge' ('revanche' som det også nok så pænt kaldes).

Den eneste plausible undskyldning for den massive dyrkelse af konkurrencesport som underholdning, der i øveblikket finder sted - kraftigt pæcet frem af medierne - er, atden fungerer som en slags 'lynafleder' for aggressive følelser, og sportmed anerkendte regler er jo trods alt bedre en blodig krig og bandevold.

Men selv den teori holder ikke rigtigt, for moderne konkurrencesport er jo også alvorligt skæmmet af hooliganisme ved siden af de egentlige sportsbegivenheder, og f.eks. enmand som Hitler var ganske udmærket klar over at sportsidioti er vand på den nationalistiske mølle, der som bekendt går ganske glimrende i spand med egentlig nådesløs blodig krig også.

At konkurrencesporten så også fungerer som en slag psykologisk model for den nådesløse kapitalistiske ('socialdarwinistiske') alles kamp mod alle, ja det er et helt andet og ikke ganske uinteressant aspekt.

Søren Blaabjerg
Hørning

Fordel arbejdet

Så har vi hørt den med: i et europæisk land (Frankrig) præmierer man nu overarbejde gennem skattenedsættelse.

Et tydeligere signal til de langtidsledige og udstødte fra arbejdsmarkedet, om at man ikke gider bruge dem, kan man næppe forestille sig.

En federe legitimering af arbejdsgivernes nedslidning af trofaste medarbejdere og modvilje mod at ansætte nye folk heller ikke.

Bjarne Johanson synes i et læserbrev i Information 23.juli at tro, denne tilstand er uundgåelig, men mon dog...

I 30-ernes Danmark gjorde vi det modsatte: afkortede arbejdsugen, nedsatte pensionsalderen og indførte almindelig ferieret, altsammen for at fordele arbejdet.

Ja, tro det eller ej, staten ansatte ligefrem folk i særlige projekter (f.eks. ved opførslen af Lillebæltsbroen) og betalte dem almindelig løn - mens staten nu i stedet for kommanderer de udstødte i arbejde, der er ulønnet, bortset fra at bistand eller understøttelse ikke bortfalder.

Tænk, man opfattede arbejdsløshed som et samfundsproblem. Havde man ikke mere humanitet dengang?

Men forresten, ideen om at præmiere er jo principielt positiv.

Tænker man langt nok, kommer man uundgåeligt til borgerlønnen, som også diskuteres meget i Europa for tiden.

Carl Bergstrøm-Nielsen
Humlebæk

Brug for fred og forsoning i Irak

Balder Mørk Andersen (BMA) fra SF skriver i Information 26. juli et på mange måder udmærket indlæg, hvor han gør opmærksom på Enhedslistens og SF's store arbejde mod krig. Men der er en række ting, som BMA desværre har misforstået. Enhedslisten, herunder Frank Aaen, Asmaa Abdol-Hamid og mig selv, støtter ikke nogle konkrete væbnede grupper i Irak. Vi opfordrer selvfølgelig heller ikke til at skyde på danske soldater.

Det, som der er brug for, er initiativer for fred, forsoning og politisk dialog, og det er her alle sejl skal sættes ind. En første forudsætning for, at det skal kunne lade sig gøre er, at alle udenlandske tropper, herunder de danske, trækkes hjem.

Dette indbefatter også de ca. 50 mand og de tre helikoptere, som Danmark nu sender til Irak, men desværre er det kun Enhedslisten, der har stemt imod denne fortsatte deltagelse i Irak-krigen.

Ovenstående ændrer dog ikke ved, at irakerne ifølge folkeretten har ret til modstand mod besættelsesmagten. Alle FN's medlemslande bakker op om folkeretten, herunder Danmark. Sagen er bare, at fordi man har en ret til gøre noget, er det jo ikke sikkert, det er det, man skal gøre. Og det er lige præcis sagen i forhold til Irak.

BMA synes, at Enhedslisten har forplumret debatten med 'grim voldsromantik'. Men vi har sådan set ikke gjort andet end det, BMA selv gør - og det som SF har gjort tidligere: Nemlig at konstatere, hvordan international lov er skruet sammen.

I den forbindelse skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg er forundret over, at Villy Søvndal lige pludselig ikke længere mener, der er tale om en besættelse. Det har Enhedslisten og SF ellers været enige om i adskillige folketingsdebatter lige siden 2003.

Rune Lund
mf, udenrigsordfører for Enhedslisten

Dansk politiks Paris Hilton

Den politiske venstrefløjs historie og legitimitet i Danmark er ikke mindst rundet af dens ultimativt største fortjeneste gennem det sidste århundrede: Dens betydelige bidrag i den antifascistiske kamp under Anden Verdenskrig.

Denne arv har præget hele efterkrigstiden. Selv ved de sidste døende Land og Folk-festivaller samt i 1. maj-telte ind til for få år siden, var artefakter fra modstandsbevægelsens tid i form af billeder, breve mv. fra koncentrationslejrene udstillede.

Hvorfor Enhedslisten, som nuværende repræsentant for det politiske venstre, nu kaster vrag på dette glorværdige arvegods er mig fuldkommen uforståeligt.

En opportunistisk markedsanalyse af, at der muligvis er etniske stemmer at hente i besudlingen af denne historiske kamp, har ført til at man lader sig køre rundt i manegen af en - bevares - mediebevidst, tilsyneladende nyreligiøs kvinde uden nogen sammenhængende holdninger. En dansk politiks Paris Hilton i anden forklædning.

Har form fuldstændig vundet over indhold?

Er alting ligegyldigt, eller er den fundamentalistiske opfattelse af den historiske materialisme virkelig erstattet af en fundamentalistisk islamisme?

Begge alternativer er desværre lige skræmmende. Farvel Enhedsliste. I kunne i det mindste have lukket med manér.

Jens Overgaard Nielsen
Virum

Fra dobbeltmoral til enkeltmoral

Mange problemer kunne løses, hvis Danmark kort og godt tinglyser, at "Danmark ikke kan tilslutte sig det FN-charter, som giver et besat land ret til at gøre modstand mod besættelsesmagten".

Ud over at løse problemet med Irak/Afghanistan, ligger det i bedre tråd med vores holdning til Israel/Palæstina-konflikten, hvor den ene parts aktioner rutinemæssigt udløser fordømmelse af terrorisme, mens den anden parts aktioner lige så rutinemæssigt udløser forståelse i form af standard-frasen: "Israel har ret til at forsvare sig selv".

Hvad så med vore egne frihedskæmpere? Skal vi nu til at betragte dem som terrorister?

Nixen!

Vi ændrer bare definitionen på en besættelse:

For at et land kan betragtes som besat, er det ikke tilstrækkeligt blot at være til stede. Besættelsesmagten skal desuden dræbe mindst en halv procent af det besatte lands befolkning.

Dette er rigeligt opfyldt i Irak, men tyskerne skulle have dræbt mere end hundrede gange så mange danskere for at komme i betragtning.

Elementært kære Mor Karen: Da danmark ikke var besat, havde de unge menneskers aktioner ikke karakter af selvforsvar, og kan derfor ikke falde ind under de amerikanske definitioner på terrorisme. Der har højest været tale om 'drengestreger' (de var jo meget unge).

Gorm Petersen
Hornslet

Forskruet landsforræderi?

At borgerlige politikere er skammelige apologeter for imperialisme og besættelse, er ingen overraskelse, men at Informations lederskribent (25.-26. juli) ligeledes udviser sådanne tendenser, er anderledes skræmmende.

Faktum er at modstand mod krig og besættelse føres fra andre steder end magelige kontorer og avisspalteplads, det burde selv Villy Søvndal og Bent Winther da kunne indse, men principperne om modstand rækker måske ikke til 'de andre'? Heri ligger det sande forskruede.

Marc Grønlund
Århus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu