Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
16. juli 2007

Tal ønskes i klimadebatten
Ved at læse avisens mange artikler og kommentarer om klimaspørgsmål, skulle man tro, at atmosfæren overvejende består af drivhusgassen CO2, og at det meste er menneskeskabt. Men sådan er det jo klart ikke.

Atmosfæren består jo langt overvejende af ilt og kvælstof. Hertil kommer så vanddamp. De egentlige drivhusgasser: CO2, metan og visse andre gasser fylder tilsammen i størrelsesordenen promiller (altså vi taler om tusindedele), og de menneskeskabte er kun en del heraf. Det ville være rart, om forskere fra DMI, DTU eller Risø offentligt ville fremlægge de rette talstørrelser for at give bedre proportioner i debatten.

At de menneskeskabte udslip bør begrænses, er jeg dog helt enig i. Det gør vi bedst ved at følge de gamle anvisninger fra den globale FN-rapport (Brundtland) fra 1986, der sagde at en bæredygtig udvikling kræver ressourcebesparelser, teknologiudvikling og miljøhensyn - især af hensyn til livsgrundlaget for kommende generationer. Sådan er det stadig, klimadebat eller ej.

Peter Arnborg
Frederiksberg

Den belgiske patient
I disse dage går diskussionerne om vores fælles europæiske fremtid højt. Tænkepausen sluttede med indledningen af EU-topmødet i torsdags, og fundamentet for en ny såkaldt reformtraktat blev lagt af Europas statsledere i Ministerrådets bygninger i Bruxelles i løbet af fredagen. Forfatningstraktaten udgjorde udgangspunktet for forhandlingerne - nogle vil mene, at den også blev resultatet af forhandlingerne. Efter de franske og hollandske afvisninger stod den europæiske elite med et sygt barn. Dr. Merkel har nu dæmpet feberen, men ikke kureret sygdommen. EU lider nemlig af en mere grundlæggende sygdom, nemlig en eklatant mangel på folkelig deltagelse. Mangler politiske systemer folkelig deltagelse, leder dette tjept videre til folkelig skepsis. Danske afstemninger om EU afslører denne afgrundsdybe forståelseskløft mellem det politiske establishment og befolkning, der oftest har stemt for, bevares, men med signifikant lavere tilslutningsprocent end den af folketingsmedlemmerne. Historien i de seneste afstemninger i Frankrig og Holland er den samme.

Politik defineres i den traditionelle politologiske teori som den autoritative allokering af midler med gyldighed for et samfund. Hvordan allokeringen organiseres varierer. Kendetegnende for medlemmerne af EU er, at deres statslige politiske systemer er organiseret som demokratier. På denne måde har folket mulighed for at afsætte dets politiske ledere ved næste valg, skulle et flertal i folket være uenig i de politiske dispositioner. Dette er kernen i folkestyret. Samme mulighed gør sig ikke gældende på EU-niveau. Den seneste tids forhandlinger om en ny traktat samt den politiske elites træk på skulderen over det franske og hollandske 'nej' er klare udtryk for disse manglende folkelige inputmuligheder.

Den tyske kansler Angela Merkel citerede i Europa Parlamentet den 27. juni i sin briefing efter topmødet et gammelt afrikansk ordsprog, der angav, at går man alene, kommer man hurtigst frem, men går man i samlet flok, kommer man længst. Ordsproget er sikkert udtryk for megen visdom, men problemer vil dog opstå, hvis ikke man er enig om ruten. I EU træffes de væsentlige beslutninger i øjeblikket af midlertidigt valgte stats- og regeringschefer, der ikke er enige om ruten for EU. Yderligere - og endnu mere centralt - er de europæiske befolkninger heller ikke enige med den politiske elite i Bruxelles. Denne holdningsdivergens imødegås ved at konsultere befolkningerne snarere end at trække en reformtraktat, der minder endog meget om den forkastede forfatning, ned over hovedet på dem. Kuren mod politikerlede og folkelig skepsis giver dermed sig selv - folkeafstemninger...

Georg Lohse
praktikant i Europa-parlamentet

Skal Elgen genindføres i Danmark?
Danmarks Naturfredningsforening har i den forløbne uge frigivet et ønske om at få genudsat elgen i de danske skove.

Alle vilde dyr inkl. elgen har en indbygget flugtafstand til mennesker, og denne flugtafstand er forskellig fra dyreart til dyreart. Og det er lige præcis her, problematikken opstår, for når vi her i Danmark har visse store skovarealer, så er disse på trods af deres størrelse gennemskåret af et fint netværk at stier og veje, hvor alle kan færdes. Der er meget stor forskel på en svensk storskov, hvor der er halve eller hele kilometer mellem vejene og så en dansk ditto, hvor afstanden er under 200 meter...selv i Klosterheden og Lille Vildmose skovdistrikter. Dvs. at elgens naturlige flugtafstand hele tiden vil komme på prøve i Danmark, og derfor stresse dyret, så det ikke finder ro. Der vil blive tale om rendyrket dyrplageri, og resultatet så vi med al tydelighed, da der sidste gang svømmede en elg herover. Det stakkels stressede dyr kunne hverken finde hoved eller hale på de danske skove og løb rundt i dagevis uden at finde ro. Til slut blev den slået ihjel på kystbanen til stor fare for passagererne og ikke mindst lokoføreren.

Jeg finder forslaget ugennemtænkt og mener at Dansk Naturfredningsforening kun gør dette for at høste offentlige midler ind i kassen. Denne tanke, må man uvægerligt få, når man erfarer, at foreningen har 'høstet' en million korner i tilskud til undersøgelsen.

Så kan man jo bare blive ved med at 'opfinde' nye undersøgelser...Hvad med rensdyr, brunbjørn, ulv eller europæisk bison?...de har alle været her samtidig med elgen, men vort lille land har ændret sig væsentligt siden da.

Hvorfor tager DNF ikke fat i vores agerhøns, der i visse egne er truet på eksistensen, og lider en smertefuld død, når blot de æder tre giftbejsede rapsfrø fra landbruget ?

Jesper Schytte
Korsør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu