Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
26. juli 2007

Hån mod kvinder

Vedrørende debatindlæg 24. juli, Abortens Asymmetri af stud. Jur. Jesper Kraft. Ja, det er et udtryk for diskrimination, at det er kvinden og ikke manden der bærer og føder børnene. Henvendelse herom må ske til (evt.) højere sted, adressen er mig ubekendt. At stille spørgsmål ved retten til det frie abort med begrundelsen til er en hån mod ligestillingen er dog et nummer for groft. Det kan være på sin plads, at en mand får ret til en 'juridisk abort', hvis han har det behov, men at indhente tilladelse til en evt. abort hos fosterets fader er et hån mod de kvinder, der af den ene eller anden grund har behov for en abort. Hvis ikke kvinden frit kan bestemme over sin krop, ville det være et angreb mod hende.

Hold dog op med at angribe kvindens ret til abort indtil den 12. uge. En kvinde bør ikke tvinges til at føde et barn. Et barn har ret til at blive født som ønskebarn.

Louise Goodwin Petersen
Høng

Connies kampagne fortjener ros

Kære Hans Henrik Samuelsen, det er fint nok, at du slås for miljøet ( synspunkt information 19. juli), men det er destruktivt at tænke partipolitisk, når Connie Hedegaard prøver at vække folk med sin 'et ton mindre' - kampagne. Selvfølgelig burde folk (vi) ikke flyve til Thailand, og der er tusind andre ting vi ikke burde (hvad med at importere fra Californien?). Connies kampagne er en begyndelse og fortjener ros og ikke ris. Det er da flot, at hun med sine meninger er kommet ind i den regering - mon ikke det skyldes hendes evne til at gå på kompromis. Det hjælper jo ikke, at du og jeg har de rigtige Monbiot - meninger, når vi ikke har regeringsmagten! Så hellere bakke op om Connie og være fælles om den gode sag. Din kommentar virker lige så forvirrende på den ukyndige læser som Connies 'selvmodsigelser'.

Heidi Tillisch
Tølløse

Vær tro mod jeres profil, tak!

Jeg holder Information, fordi jeg sætter pris på en avis der er fast i kødet og kritisk i tonen. Derfor overrasker det mig voldsomt at følge dækningen af Tour de France. Henrik Jul Hansens reportager fra bjergene foregår præcis i det lyserøde skær, som cykelsporten helst selv ser sig portrætteret i. I omtaler ganske vist de mange doping-skygger som rytterne trækker efter sig på deres vej gennem Frankrig - men stik mod Informations kritiske linie bagatelliseres dopingproblematikken. Jeg ved godt, at sport og Information ikke rimer, men når I nu forsøger med store daglige rapporter, så vær venligst tro mod jer selv og jeres læsere. Grav dybere og lad de dragende episke beretninger ligge på hylden. Først når cykelsporten er tilbage på et rent spor vil den slags være relevant at læse.

Jon Black Andersen
Frederiksberg

Medietendens med klimakonsekvenser

Tendensen består i, at man blander tv-programmer, så der er lidt for enhver smag i alle programmer, ligesom at studieværter skifter til programmer, der ligger udenfor deres egentlige vidensområde med potentiel programforringelse til følge.

Det nyeste eksempel, som har fået mig til at skrive dette læserbrev, er aftenvejrudsendelsen på DR, hvor senest Jesper Theilgaard 24. juli smagte en lækkert udseende desert fra Samsø. Det kan ikke være rigtig at mad, som i øvrigt er blevet en del af adskillige andre udsendelser på det sidste, også skal optage halvdelen af sendetiden i vejrudsigten. Den person, hvis geniale idé det var, at mikse mad og vejr kan ikke tage klimaproblemerne alvorligt.

Når nu vejrudsigten i forvejen fylder så lidt på DR1 sendeflade, hvorfor så ikke bruge den på vejret.

Hvis der alligevel er overskydende tid kunne de kyndige meterologer komme med uddybende forklaringer omkring klimatiske fænomener eller det forventelige vejr eller klima under den fortsatte globale opvarmning, istedet for at skulle stille spørgsmål om pikante desertkrydderier og konsistensen i kokkens creme brulee.

For guds skyld, brug vejrudsigten på andet end mad. Det ligger ligesom i navnet på udsendselsen, hvad den skal bruges til, hvis I på DR skulle være kommet i tvivl.

Tobias Grindsted
Frederiksberg

Minimalstat ad bagvejen

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen opfordrer til, at vi alle sammen i højere grad tager et personligt ansvar for vore medmennesker, og f.eks. oftere besøger vores familie på plejehjem. Det vil være godt med et større personligt ansvar.

Men samtidig insisterer Claus Hjort Frederiksen og regeringen på, at vi skal arbejde længere og mere. Ifølge regeringen skal vi blive længere tid på arbejdsmarkedet, og vi skal gøre en ekstra indsats på arbejdet.

Gennem forringelser af efterlønsordningen har regeringen omhyggeligt sørget for, at fremtidens ældre skal arbejde mere, så de får mindre tid til at tage et personligt ansvar ift familie og lokalsamfund.

Hvis vi skal engagere os mere i forhold til vore medmennesker, har vi ikke brug for at arbejde mere og hårdere, men tværtimod mindre og kortere tid, så vi har tid og overskud til at engagere os, når vi kommer hjem fra arbejdet.

Når Claus Hjort Frederiksen på én og samme tid vil have os til at bruge mere energi på arbejdet og mere energi på at tage et personligt ansvar ift familien og nærsamfundet, viser det, at der hverken er hoved eller hale i hans og regeringens politik.

Med mindre hele retorikken om det personlige ansvar er et røgslør over nedskæringer. For så hænger det hele sammen med Venstres ønske om at indføre en minimalstat.

Ole Thorbek
København

Nationalchauvinistisk tankegang

Begrebet 'landsforræderi' beror helt og aldeles på en nu - heldigvis - forældet nationalchauvinistisk tankegang.

Man har ingen speciel moralsk forpligtelse til at bakke op bag de politikere, der aktuelt fører landets poltik, det være sig inden- eller udenrigspolitisk.

Handler disse rigtigt - så vidt man da kan bedømme det - er det moralsk prisværdigt at bakke op bag den pågældende politik. Handler de derimod forket - så vidt man kan bedømme det - er det derimod moralsk forkesteligt at gøre det og tværtimod prisværdigt at være i opposition hertil.

Hvad bedømmelsen af, om det ene eller andet er tilfældet, angår, da må man fuldt ud respektere ytringsfriheden og den almindelige demokratiske ret til hver især at have sin opfattelse uanset om den harmonerer med flertallets eller ej.

Søren Blaabjerg
Hørning

Krigsforbrydernes ynkelige forsvar

Mens de fleste danske besættelsestropper er på hjem fra en dybt upopulær krig og dundrende fiasko i Irak, så fyger beskyldningerne imod Asmaa Abdol-Hamid. En muslimsk krigsmodstanders støtte til irakernes legitime modstandskamp er det perfekte alibi for at føre en underlødig hetz om landsforræderi.

For som bekendt er angreb det bedste forsvar. Og dem, der i dag kalder støtte til irakernes legitime modstandskamp for landsforræderi, løj om Iraks masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al-Qaida for at sende Danmark ud i oliekrigen mod Irak.

Dermed brød de ikke bare Grundloven og FN's Charter, men de foretog også en uprovokeret aggression - den største internationale forbrydelse.

Modsat krigsmodstanderne, herunder Abdol-Hamid, har alle folketingspolitikere, der har støttet krigen og besættelsen, op imod en million irakeres og syv danskeres blod på deres hænder. De har smadret et helt land. Det er disse kolossale krigsforbrydelser, som landsforræderihetzen skal fjerne danskernes fokus fra.

Carsten Kofoed
København N

Politianmeld også mig

Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid er de sidste dage kommet i ilden for at sige, hvad Enhedslisten hele tiden har ment - nemlig, at de udenlandske tropper i Irak udgør en besættelsesstyrke, som irakiske modstandsgrupper principielt har ret til at angribe - på samme måde som den danske modstandsbevægelse (i modsætning til, hvad samarbejdsregeringen dog mente) under besættelsen principielt havde ret til at angribe tyske interesser i Danmark.

Nu er hun så blevet politianmeldt for at sige netop dette, af den konservative folketingskandidat Rasmus Jarlov.

Kære Rasmus Jarlov og andre, der støtter denne politianmeldelse:

Jeg mener præcis det samme, som Asmaa Abdol-Hamid nu kritiseres og politianmeldes for, og jeg er parat til at gentage det offentligt til hver en tid.

Vil I ikke være søde og politianmelde mig også - eller er anmeldelsen blot et tåbeligt og pinligt mediestunt?

Carsten Agger
Viby J

Liste Ø som Foghs joker

Venstrefløjen - SF og Enhedslisten (Ø) - er denne periodes reelle opposition. Det er en styrke der skal forvaltes med omhu.

Det gjorde Asmaa Abdol-Hamid ikke da hun udtalte sig til Socialistisk Arbejderavis. Her konkluderede hun legitimt nok, men uden nødvendig nuancering, at Danmark var en del af besættelsesmagten i Irak. Efterfølgende mente hun, at kunne pege på en fælles irakisk modstandskamp mod disse styrker, og at den ikke blot skulle anerkendes, men også støttes.

Ergo skulle Ø støtte op bag angreb og drab på danske soldater.

For mig som SF'er knækker venstrefløjs-sammenholdet ved en sådan udtalelse. MF'erne Frank Aaen og Rune Lund er på Ø-hjemmesiden ilet til undsætning med en nuancering af partiets holdning.

Her mener de, at kunne udkrystallisere grupper der ikke angriber civile med terror, og som derfor efter folkeretten kæmper for et 'socialt og demokratisk Irak'. Men med hvilket belæg kan der peges på sådanne, i et land med borgerkrig mellem sunni-, shia- og al Queda-militser?

Den selvmodsigende forvirring bliver derpå total, når Rune Lund til Information 25. juli udtaler: "Jeg kender ikke en eneste fornuftig, progressiv, demokratisk væbnet modstandsbevægelse i Irak, som man kan støtte".

Med sin retorik skubber Ø en joker over til VK og ikke mindst DF, som dog heldigvis allerede har formået at udstille deres antidemokratiske sindelag, med sit komplet hovedløse forslag om at begrænse oplysninger til Udenrigspolitisk Nævn, når Ø er med.

DF etablerer sig atter som tingets snylter, der suger næring fra begreberne konflikt og utryghed.

Lad os ikke agere fodervært på venstrefløjen.

Venstrefløjen har i sin konsekvente modstand mod Irak-krigen - afdækningen af løgnene der lå bag og krigsforbrydelserne derunder - samt i kritikken af Foghs modvilje mod offentligt at tage det ellers nyligt lancerede personlige ansvar - en sag med de bedste argumenter og med folkelig forståelse. Hvorfor så forplumre dette med en grim voldsromantik, der flytter sigtet fra de politisk ansvarlige til de udsendte soldater?

Balder Mørk Andersen
folketingskandidat for SF i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu