Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
24. juli 2007

Goulds bog

Jakob Tougaard har i en kommentar om intelligens (Information 19. juli) refereret Stephen J. Gould's bog fra 1981 for, at der bl.a. ikke er en stærk arvelig komponent i intelligens. "For at gøre en lang historie kort, så foreligger der ganske enkelt ikke eksperimentelle resultater, der understøtter disse antagelser", skriver Jakob Tougaard. Det er ukorrekt.

Der er blevet udført megen forskning efter 1981, og der findes nu tværtimod talrige eksperimentelle resultater for, at intelligens har en stærk arvelig komponent. De sidste årtiers forskning har vist, at ikke alene menneskets intelligens, men faktisk også talrige personlighedstræk og tilbøjeligheder, har en stærk arvelig komponent, som ofte er mindst lige så stor som virkningerne fra miljøet. Den arvelige komponent skaber faktisk i et vist omfang individets miljøpåvirkning, nemlig når barnets arveligt medbragte egenskaber frembringer bestemte reaktioner hos forældrene. Der foreligger også på dansk en grundig litteratur om dette emne.

Ole Terney
biolog, redaktør af BioNyt

Latin til debat

I to weekendudgaver af Information ses udsagnet: "Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit, sed...osv." Nok var jeg rigtig god til latin, da jeg frekventerede gymnasiet, men det er længe siden. Derfor: når nu udsagnet står på debatsiden og således må formodes at kunne være til debat, så bliver I nødt til at give mig og eventuelle andre nysgerrige en oversættelse, så vi kan se, om det overhovedet er noget at interessere sig for. I glad forventning!

Kirsten Gad
Risskov

SVAR: Der er tale om en tilfældigt udvalg tekst (såkaldt mumletekst), som står at læse på siderne, når redaktionssekretæren åbner dem på sin computer om formiddagen. De skal slettes, men det sker, at det glipper (for som også skrevet står: Errare humanum est.) Teksten handler om smerte, siger bladets delvis latinkyndige. Så det kan man måske diskutere?

Red.

Fra sø til å

Lars K. Christensen (LKC) svinger sig op til at kalde det kulturdestruktion at tømme Tange Sø for vand. I 'Synspunkt' 14. juli vægter LKC museumsværdien af Tangeværket højere, end at give Danmarks længste å sit naturlige forløb tilbage på den strækning af åen, hvor faldet er størst. Indrømmet, det er en svær kunst at vægte natur- mod kulturhensyn, det er pærer mod bananer, men LKC forekommer at være så tilpas tynget af sin samlermani som museumsmand, at dømmekraften svigter.

Det jeg savner fra LKC's hånd er, at han forsøger at vurdere åens naturmæssige kvalitet overfor elmuseets kulturmæssige. LKC skriver at "der kan være mange gode grunde til f.eks. at genoprette naturmiljøer", men nævner hverken eksempler eller principper, hvorfor hensigten desværre står tilbage som tom bragesnak taget ud af en skåltale. Når jeg selv forsøger afvejningen, når jeg til det modsatte resultat. Gudenåen kaldes af biologer for landets eneste flod pga. unikke økologiske forhold. Det er landets længste å, og man kan i mange henseender betragte åer som facitliste for, hvordan det øvrige landskab behandles, da forvaltningen af det øvrige landskab ofte afspejler sig i nærmeste vandløb. Derfor mener jeg sagtens, man kan argumentere for, at vi hér står med landets vigtigste stykke natur. Eller i det mindste et emne til top fem; Tangeværket er vel næppe i top 500 i kulturmindesmærker, med sin i bedste fald perifere lokale betydning.

Det ville klæde LKC at erkende dette forhold. Han leverer en rørende flot og korrekt beskrivelse af museet, men der findes vel næppe en skurvogn, et vejbyggeri eller en miljøkatastrofe om hvilke man ikke kan kvæde en vise, der i rørende vendinger beretter om dennes betydning for sin epoke. Læs f. eks. LKC's artikel igen, men erstat 'Tangeværket' med 'Ignalinaværket', herved blotlægges faldgruben i LKCs kultursyn. Nemlig at det er meget svært at få kulturmafiaen - undskyld udtrykket - til at sætte grænser for, hvad der set gennem kulturbriller er bevaringsværdigt.

Jørgen Muldtofte
Frederikberg

Stop CO2-aflad for brændeovne

Information beskriver 11. juli forskellige kompensationsforretninger som aflad for CO2-forurening.

Her er Danmark virkelig foregangsland: Ministerierne giver i store kampagner aflad for CO2-emission fra træfyring som 'CO2-neutral', fordi al afbrænding burde følges af genplantning. De påberåber sig FNs Klimapanel, selvom påstanden om CO2-neutralitet stammer fra politiske opfølgninger af Kyoto-aftalen.

IPCC selv har derimod advaret om, at dette kan forværre klimabalancen i det 21. århundrede.

Træfyring er i Danmark vokset med cirka 7 pct. om året og vil ifølge DMU være fordoblet år 2030. På papiret skulle det give mere vedvarende energi og mindre CO2-udslip.

Men genplantningen i Danmark kan ikke følge med. I stedet for importeres mere og mere brænde fra Østeuropa, hvor skovdrift bliver til rovdrift! Og der pustes i virkeligheden mere CO2 ud for at holde varmen i husene - fordi der per energienhed udledes mere CO2 fra træ end fra de geologisk forædlede fossile brændsler, især naturgas. Den manglende 'forædling' viser sig i brændefyringens forgiftning af naboskaber rundt omkring.

Hvor længe skal vi blive ved med at forsvare træfyring som klimavenlig, når der også for fremtiden kan findes langt bedre alternativer?

Rolf Czeskleba-Dupont
ekstern lektor og energiforsker, RUC

Havrehed og Systemet Kjærbøl

Søren Krarup spørger nu på disse sider (21-22. juli), om jeg kender Henrik Havreheds disputats De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 (1987). Jo, Havreheds bog er ganske vist både omfangsrig og grundig. Der er bare det problem, at den stort set ukritisk videregiver den 'hurrahistorie', som forvaltningens egne embedsmænd gav i årene umiddelbart efter 1949. Havreheds stil minder til tider nærmest om gamle dages panegyriske heltebiografier. Systemets forklaringer skal imidlertid altid behandles kritisk. Til sammenligning: Når fremtidens historikere engang skriver om den danske deltagelse i Irak-krigen, bør de naturligvis ikke stole blindt på Fogh-regeringens egne redegørelser.

Som en historievidenskabelig afdækning af flygtningeadministrationen 1945-49 har historikerne siden grundigt slået fast, at Havreheds bog langt fra kan stå som det autoritative værk (se eks. seneste årgang af Historiske Meddelelser om København). Tværtimod tydeliggjorde bogen velsagtens behovet for yderligere forskning, og her ligger dens egentlige værdi.

Søren Krarup vil formentlig se denne udvikling som udtryk for en nyere historikergenerations frelste og kulturradikale fromhed. Meget sigende er det vist kun i Tidehvervs spalter, at Havreheds bog stadig betragtes som 'state of the art' (se Tidehverv, 2003, s. 92-93).

Jeg vil derimod tolke det således, at vi nu er blevet klogere og har fået den som oftest mudrede historiske virkelighed bedre belyst, på både godt og ondt.

De store fortællinger om Danmark under besættelsen og tiden lige efter er ovre. Men det er brugen af besættelsestidshistorien til aktuelle politiske formål så afgjort ikke.

Lars Andersen
ph.d., historiker

Trylle- eller taktstav

"It is written for people whose imaginative lives are confined to TV cartoons, and the exaggerated (more exciting, not threatening) mirror-worlds of soaps, reality TV and celebrity gossip. Its values, and everything in it, are, as Gatsby said of his own world when the light had gone out of his dream, 'only personal.' Nobody is trying to save or destroy anything beyond Harry Potter and his friends and family."

Sådan skrev A.S. Byatt i 2003 om Harry Potter og især om det mærkelige fænomen, at voksne mennesker læser det (undtagen når vi læser højt for ungerne).

Efter at have set Information bruge en hel side på Harry Potter (og endda true med anmeldelse), og efter med stigende undren at have set Christian Monggaard hælde de samme klicheer ud i Deadline, kom jeg til at tænke på mit spørgsmål til Information for over et år siden:

Hvorfor har Information reelt fjernet dækningen af klassisk musik/partiturmusik (selv om Per Nørgård dog ikke blev glemt forleden)?

Jeg blev spist af med en forkølet undskyldning, der angiveligt var et svar, men nu er svaret jo givet: Information er faldet for tryllestaven - og har derfor droppet taktstaven.

Kun har man ikke opdaget, at tryllestaven måske kan slå takten, men ikke afdække et fortryllet univers; lige modsat taktstokken.

Christian Monggaard slutter sin Potter-hyldest med at sparke ud efter litterater og teologer - tænker han på Byatt? Er kulturstoffet på Information del af en generel infantilisering, skyldes det knæfald for sms-kulturen og "mirror-worlds of soaps, reality TV and celebrity gossip", eller noget helt tredje? Inden homo sentimentalis helt tager over: Lad børnene få børnebøgerne, og dæk kulturlivet prioriteret.

Johannes Adamsen
Ry

Insiderministre og det gamle Rom

Det er kommet offentligheden til kendskab, at flere af Fogh-regeringens ministre har haft insiderpositioner i forbindelse med aktiebesiddelser i store selskaber. Det er hævet over enhver tvivl, at nogle ministre ud over at varetage Danmarks interesser også har varetaget økonomiske interesser for sig selv, sin familie eller sine politiske meningsfæller.

Problemet med sammenblanding af statens interesser og privatøkonomisk interesser er et ældgammelt problem, der også var kendt i det antikke Rom. For næsten 2000 år siden var man nået til den erkendelse, at man bedst sikrede sig statens interesser ved at udnævne frigivne slaver til ministre. Der var tale om frigivne slaver, der i kraft af intelligens, loyalitet, dygtighed, ædruelighed og flid havde opnået en stor troværdighed. Man havde valgt denne løsning, idet man havde dårlige erfaringer med at udnævne romere, idet mange romere udnyttede deres position som ministre til at gavne sig selv på bekostning af den romerske stat. Frigivne slaver havde ikke dette belastende netværk. Derfor foretrak man de frigivne slaver.

Der er ingen tvivl om, at flere af Fogh's ministres kvaliteter står i grel modsætning til de kvaliteter, romerrigets ministre havde.

Jeg argumenter naturligvis ikke for, at man skal genindføre slaveriet for derefter at frigive de mest velbegavede. Det, jeg argumenter for, ud fra historiske erfaringer, at man ved udnævnelse af ministre sikre sig, at der ikke kan ske denne sammenblanding.

Derfor kan man overveje i stedet for at udnævne personer uden for de økonomiske cirkler, uden for partierne eller fra England, Tyskland, Sverige, Norge, Færøerne eller Island.

Også dér findes der velbegavede personer, som uden tvivl bedre, vil kunne varetage Danmarks interesser, end hvad Fogh's ministre gør.

Klaus Flemløse
Espergærde

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her