Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
19. juli 2007

Elgen kommer!

Svenskere og svenske aviser kan fortælle mange sjove anekdoter om elge: Elge i trafikken, elge i huse, elge, der svømmer og elge, der fulder sig i gærede æbler. Historierne har som regel baggrund i virkelige hændelser. Det har de myter, som Jesper Schytte fremfører (den 16. juli) næppe. Han mener, at elge har større pladskrav end det danske landskab kan byde på, at elge er farlige for mennesker, at Danmarks Naturfredningsforening er fremkommet med sit forslag om at genindføre elgen for at få skattekroner i tilskud, og at der er rigeligt med truet natur, som foreningen kunne kaste sin kærlighed på. I Skåne og i Södermanland, der begge minder om Danmark landskabeligt og med hensyn til befolkningstæthed og vejnet, findes pæne elgbestande. Og det uden at være til fare, gene eller unødig ulempe i trafikken. Unge elge tager ind imellem på lange strejftog. Det er sådan nogle dyr, der en sjælden gang imellem er svømmet over Øresund. De fleste kommer ikke så langt omkring. Naturfredningsforeningen har fået penge til den offentliggjorte undersøgelse fra de private Aage V. Jensens fonde og har betalt Århus Universitet/Danmarks Miljøundersøgelser for at udføre den. (Er Schyttes indlæg en del af Informations sommerserie om konspirationsteorier?). At der er mange andre presserende opgaver er jeg langt fra uenig i. Man kan naturligvis synes at vi ikke skal indføre 'fremmede' dyrearter (elgen uddøde immervæk i Danmark for 2500 år siden), men hvad synes Schytte, vi skal gøre, hvis elgen indvandrer til Sjælland ved egen kraft uden gyldigt visum? Skyde dem, sende dem retur eller internere dem i en lejr?

Hans Henrik Bruundocent
Lunds Universitet

Holocaustbenægtere

Jeg underviser på et gymnasium, og sjældent, meget sjældent, kan man høre en elev fremsætte en konspirationsteori med en vis udfordrende fasthed i stemmen: Det var USA selv, der smadrede World Trade Center, mennesket har aldrig været på månen, eller: Nazityskland udryddede ikke seks millioner jøder. Tydeligvis noget, eleven har læst på nettet, eventuelt i en bog. Som sagt sjældent, og man kan som lærer godt blive vred på eleven, der fremfører sådan en uhyrlighed. Jeg bliver faktisk lettere hysterisk. Afhængigt af situationen kan man så komme sig over chokket og give sig ind på en argumentation om noget, man føler slet ikke kan diskuteres.

Kampen mod holocaustbenægtere er derfor stadig nødvendig at føre, måske vigtigere efterhånden som de mennesker, der oplevede dette på egen krop, falder bort. Derfor tak til Erik Jensen og Poul Schmidt for deres kronik om litteraturstøtten til Erik Haaest den 18. juli. I denne diskussion, hvis ellers det kan kaldes for en diskussion, undrer et forhold mig: Jeg har altid læst og hørt, at i nazisternes koncentrations- og andre lejre døde der 12 millioner mennesker, heraf de seks jøder, som var ofre for en målrettet udryddelsespolitik. De øvrige var præster, sigøjnere, homoseksuelle, kriminelle, mennesker fra Østeuropa og Sovjetunionen, Jehovas Vidner, modstandsfolk, tilfældige mennesker indfanget ved gaderazziaer og mange andre. Ufattelige mængder af mennesker, utålelige tal.

Jeg har ofte tænkt: Hvad mon holocaustbenægterne siger til det tal, 12 millioner? Ikke at jeg er interesseret i at høre deres svar.

Helge Krarup
København V

Gammel forestilling

Man hører tit folk brokke sig over, at de over skatten betaler til børnebidrag, folkeskole, selvom de ingen børn har, osv, osv. Deres problem er essentielt, at de ikke har forstået naturen af den sociale kontrakt, der eksisterer mellem borgerne og staten. Det danske samfund bygger på den forestilling, at gennemsnitsborgeren igennem livet som helhed betaler mere til det offentlige, end vedkommende modtager i penge af ydelser. Således 'låner' borgerne penge i sine første mange leveår for derefter betale 'lånet' tilbage de næste mange år samt laver en 'opsparing', som skal dække for de ydelser, de senere modtager. At nogle vil komme til at betale mere end andre skyldes en forestilling fra gammel tid om, at det danske samfund skal bygge på en bred solidaritet mellem borgerne.

Anders Johansen
Humlebæk

Carsten-Vagn Hansen har ret

Alt for få læger tager del i sundhedsdebatten. Carsten-Vagn Hansen er den undtagelse, der bekræfter regelen. I sin kommentar den 11. juli understreger han det relative i sygdomsbegrebet, nemlig at det drejer sig om et misforhold mellem livsbelastninger og evnen til at klare disse belastninger. Vi må tænke mere dynamisk, indføre et mere omfattende og mere dækkende multiaksialt diagnostisk system med en række relevante årsagsfaktorer. Tuberkelbacillen er en nødvendig forudsætning for tuberkulose, men et godt immunforsvar opbygget gennem passende udfordringer, trygge sociale forhold, god og rigtig kost, fornuftige hygiejniske principper, afbalanceret livsførelse og gode medmenneskelige relationer er mindst lige så vigtige som antibiotika, når infektiøse tilstande skal forebygges og bekæmpes. Disse forhold lægges der for lidt vægt på i lægeuddanelsen. I stedet specialiserer og subspecialiserer man sig, således at man bliver særdeles kompetent på etmeget snævert område, men mister overblikket.

Mange praktiserende læger forsøger at forholde sig til patienten i sin helhed og til dennes livssituation, men dette arbejde er lavt prioriteret inden for den såkaldte lægevidenskab, som rigtigt påpeget af Carsten-Vagn Hansen i alt for høj grad er i lommen på medicinalindustrien.

Niels Hansen
speciallæge i børnepsykiatri

Indfør et sundhedsfag

Som Carsten Vagn-Hansen skrev i en kommentar i Information den 16. juli, skal skolen uddanne til sundhed i bredeste forstand og gøre børnene i stand til at drage omsorg for andre såvel som for dem selv. Livsstilssygdomme skyldes vaner, som grundlægges tidligt i livet. Hvorfor indfører vi ikke i folkeskolen et sundhedsfag, der kan være med til at sikre børnene nogle gode vaner? Indholdet kunne variere efter klassetrin; i indskolingen kunne man have flere idrætstimer, så børnene kunne opleve glæden ved at røre sig, på mellemtrinnet kunne man lære om sund kost og sundhedsvæsenets opbygning, og i de største klasser om livsstilssygdomme. Viden om sygdommes årsager, symptomer og behandling kan både være med til at forebygge som til at lære den enkelte, hvor og hvornår man bør søge hjælp. For som Vagn-Hansen siger: "Skal man bekæmpe symptomer og sygdomme, må man først og fremmest finde årsagerne og gøre noget ved dem", men "viden om sundhed er i sig selv ikke nok". Ikke desto mindre er kendskab til sygdomme en forudsætning for at vide, hvornår og hvordan man bør handle.

Anne Marie Geisler Andersen
folketingskandidat for Det Radikale Venstre

En mejs er en rygsæk

Claus Cornelius Hansen irettesætter den 18. juli Hanne Reffelt for at kalde en rygsæk for en mejs. Jeg har nu altid kaldt en spade en spade og en rygsæk en mejs. Måske skulle han anvende lidt nyere kilder, f.eks. slå op i Den danske Ordbog, bind 4, side 75, hvor han kan læse mejs: rygsæk med bærestativ.

Jens-Erik Kjeldsen
Farum

Ny Alliance

Under dække af 'næstekærlighed' (flere asylsøgere og øget invandring ) vil Ny Alliance indføre en kynisk liberalisme der gavner de velhavende og lader dem i bunden af samfundet i stikken. Ny Alliance gi'r den som midterparti, men bliver det mest højreorienterede af alle.

Gudrun Heilbuth
Hellerup

Som stjernerne blæser

Meteorologer - vor tids astrologer

Helgi Breiner, København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her