Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
18. juli 2007

Brug diætisterne i sundhedsvæsenet

Det danske sundhedsvæsen lider af akut mangel på kvalificeret personale. Det gælder læger, men det gælder i særlig grad plejepersonale. Manglen på plejepersonale løses ikke med et fingerknips. Der skal kigges på uddannelse, løn, arbejdsmiljø og meget andet. Det er et langt og sejt træk. Men det lange seje træk for at skaffe mere plejepersonale skal ikke lukke vores øjne for, at der også er andre måder, man nu og her kan afhjælpe en del af problemet på. En måde kunne være at lade andre faggrupper komme ind på hospitalerne. Her er diætisterne et godt eksempel.

Kliniske diætister har en autorisation, udstedt af Sundhedsstyrelsen, og har stor ekspertise indenfor ernæringsområdet. Netop mad og drikke, har flere undersøgelser vist, har meget stor indflydelse på både forebyggelse og behandling af sygdomme. Derfor er det naturligvis oplagt, at landets hospitaler benytter den ekspertise, de kliniske diætister har. Kort sagt, lad diætisterne spille en større rolle i sundhedsvæsenet. Det vil aflaste sygeplejersker og læger og give dem tid til at fokusere på de deres kernekompetencer.

Skal vi skabe et bedre sundhedsvæsen, kræver det, at vi tør tænke nyt!

Lone Møller
MF (S)

Kort uddannelse giver ikke velfærd

Socialdemokraterne og de radikale er skeptiske over for, om trepartsaftalen indeholder friske penge. BUPL har gennem hele forløbet været skeptiske over for, om trepartsforhandlingerne ville føre til bedre velfærd. BUPL lagt vægt på, at en aftale skulle give mærkbare forbedringer blandt andet ved en satsning på meritpædagoguddannelsen, hvor pædagogmedhjælpere kommer hurtigere igennem pædagoguddannelsen.

Regeringen satsede i stedet på en flerdobling af den pædagogiske grunduddannelse. Det er fint, at man tilbyder uuddannede uddannelse. Problemet er bare, at ud af de 9.000, der har taget PGU'en, har kun 1.500 fået job.

I anden omgang tilbød regeringen BUPL et hjertebarn: En SU-finansiering af praktikken i pædagoguddannelsen, hvilket betyder, at aftalen pludselig indeholdt både en styrkelse af pædagoguddannelsen og normeringerne. Derfor sagde BUPL ja til en god aftale.

Men regeringen lagde hovedvægten på de uuddannede. Uudannede skal tilgodeses, men hvorfor tilbyde dem en uddannelse, der vanskeligt fører til job, og hvorfor skulle de offentlige ansatte, der har taget en uddannelse, forbigås og først - da de råbte vagt i gevær - få en bid af kagen? BUPL forstår godt S og R's skepsis. Den er de ikke alene om.

Allan Baumann
BUPL's forretningsudvalg

Næste skridt sharia

Muhammedtegningerne i Jyllands-Posten var dårlig smag, men når Islamisk Trossamfund vil bringe religiøse domstole i mellemøsten ind i behandlingen af en sag om, hvad man må ikke må i Danmark, så undres jeg. Ønsker man fra Islamisk trossamfund side, at gøre religiøse domstole til en autoritet i Danmark? Hvis det er første skridt, hvad er så det næste? Sharia?

Jeg synes ikke, at en sammenblanding af religion og stat, teologi og politik har noget som helst med et moderne demokrati at gøre, og jeg håber, at de mennesker som er flygtet eller flyttet til Danmark fra undertrykkende religiøse regimer i mellemøsten vil sige klart fra overfor Islamisk Trossamfund og de idealer, de tilsyneladende hylder - og jeg ønsker, at danske politikere bliver deres opgave voksen og en gang for alle adskiller kirke og stat.

Det klinger hult, når danske politikere prædiker sekularisme i Mellemøsten og samtidig støtter en kristen statsreligion i Danmark.

Knud Emil Thovtrup
København

Ikke Williams alligevel

Jeg kan berolige Poul Erik Hornstrup med, at hans fromme ønske om at se Ringenes Herre befriet for indsovsning i John Williams' klæge musik minsandten allerede er gået i opfyldelse, for det er Howard Shore og ikke John Williams, der er mester for musikken til Ringenes Herre. Jeg kan ganske vist selv godt lide Shores musik, men det er vel en smagssag.

Jesper Bernøe
lektor

Anbefaling af tilskud

Jeg anbefaler, at der fortsat ydes et driftstilskud fra kommunen til Kulturcenter Huset i Århus af en størrelsesorden, der aftales i et samarbejde mellem byrådet/kulturforvaltningen og Husets ledelse og medarbejdere. Jeg anbefaler, at dets værkstedsaktiviteter videreføres som en samlet enhed på godsbanen (ifølge Kulturhandlingsplanen for 2004-2007) eller andre egnede lokaliteter i Århus

Birthe Gammelgaard
Åbyhøj

Sig farvel til København

Steen Alberts skrev fredag den 13. juli et indlæg om Ritt Bjerregårds løftebrud, utroværdighed mv. blandt andet med hensyn til de lovede 5.000 boliger til 5.000 kr.

Ja, Ritt Bjerregård laver løftebrud, ligesom alle andre politikere. Det sjove er, at hverken politikere eller befolkning tager ved lære af den slags. Det er jo langt fra første gang, Ritt eller andre socialdemokratiske overborgmestre er i fedtefadet, alligevel blev hun valgt dengang, nok fordi alternativerne alligevel var for groteske. Pind og Frevert, nej vel?

Man sidder så som almindelig borger i en storby, der vokser og vokser ud over fredede områder og tidligere rekreative oaser, og dette har mange store konsekvenser: Biltrafikken i København er ulidelig, trængslen på gader og stræder har nået bristepunktet, og det eneste, der er at gøre, er at udbygge den offentlige transport. Det bliver også gjort, men en minimetro i en millionby (som har været millionby i rigtig mange år), er jo bare slet ikke nok. Og ja, boligerne er efterhånden enten umulige at få fat i eller alt for dyre. Men jeg tror, at vi var mange, der dengang, Ritt afgav løftet, tænkte, at det var umuligt eller i hvert fald rigtig svært.

For alle os lavtlønede og eller offentlige ansatte (det er jo tit en og samme ting) findes der dog en varig løsning: Flyt til provinsen. Opgiv den håbløse kamp for billige boliger, bilfri by, byøkologi og flere åndehuller til os, vores børn og vores ældre. Det gjorde min kæreste og jeg for snart et år siden, og vi har ikke fortrudt et eneste sekund. Farvel København, farvel overfyldte gader, farvel hektiske byliv; goddag åbent landskab, egen (stor) have, afslappet provinsbyliv, trængselsfri indkøb og et hus, der ikke kostede tre-fem millioner kroner. (Vi har 40 minutters togtransport til København, når vi en sjælden gang imellem savner hende). Og folk her i byen er faktisk mindst ligeså flinke som i hovedstaden.

Beslutningen om at rykke ud af storbyen var meget svær, selvom den var indlysende. Hvad med vennerne, jobbene, familien osv.? Svaret er, at nu kunne vi aldrig drømme om at flytte tilbage. De ting, vi har fået ved at flytte ud, opvejer til fulde de besværligheder, det har givet. Og herude har vi så lavet vores egen lille økologiske have.

Frederik Groth Nordstrøm
Ringsted

Det glade vanvid

Fehmern-bro, Kattegat-bro og nu sidst en ny motorvej gennem Midtjylland er alle projekter til gavn for privatbilismen. Samtidig ser vi forsinkelser, forringelser og stigende priser inden for den kollektive trafik. Det er det glade vanvid. Af hensyn til miljøet og folkesundheden skal og må disse projekter omprioriteres, så de mange milliarder i stedet anvendes til massiv forbedring af den kollektive trafik. De store trafik-projekter er alle udtryk for den forkerte incitamentstruktur. Hvem vil købe dyre billetter til overophedede, overfyldte, forsinkede tog og busser, med indskrænkede rutenet og køreplaner, når man i stedet i egen bil kan køre uhindret på nye, moderne motorveje og broer? Taberen er miljøet og de kommende generationer.

Aksel Gasbjerg
Hillerød

Israel og boykot

Jeg kan godt forstå, at Hans Henrik Fafner betegner boykot af Israel som problematisk (leder den 17. juli). Han henviser til det største britiske fagforbund, transportarbejderforbundt, og til flere sydafrikanske fagforbund, som har opfordret deres medlemmer til at undlade at købe israelske varer. Hvorfor gør de det? Det har desværre vist sig, at Israel i årevis har ignoreret alle FN-resolutioner, som forbyder landet at bygge en mur, som stjæler palæstinensisk land - og at bygge flere huse for bosættere spå palæstinensisk jord. Det nytter desværre ikke kun med ord at fordømme Israels politik.

De nævnte fagforbund har erkendt, at handling må følge ordene og specielt de sydafrikanske arbejdere ved bedst, at økonomisk boykot kan nytte i kampen mod et regime, som fører en umenneskelig politik. Dengang boykot mod apartheid-regimet i Sydafrika startede, også fra Danmark, brugte man de samme argumenter, som Fafner kommer frem med. Fredsgruppen European Jews for a just Peace, som har medlemmer i 20 europæiske lande, har på en konference i London understreget, at fordømmende ord mod Israel ingenting ændrer. Derfor kræver gruppen også en boykot mod Israel for at tvinge regeringen til at respektere alle FN-resolutioner og at starte alvorlige fredsforhandlinger for oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat ved siden af den israelske stat.

Ulla Jessing
Virum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her